Interrail: Uge 3 - 2025
Rejs kontinentet rundt med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Rejsen går i denne uge til: Kroatien, Rusland, Serbien, Spanien og Tyskland.
Kroatien: Overvældende genvalg til ‘Kroatiens Trump’
Mens der i andre dele af verden sker store politiske skred i disse år, ser kroaterne ud til at være tilfredse med den siddende præsident. Søndag blev Zoran Milanovic i hvert fald genvalgt med næsten trefjerdedele af stemmerne.
Den komfortable sejr vakte dog ikke udpræget begejstring hos premierminister Andrej Plenkovic fra det konservative regeringsparti Kroatisk Demokratisk Union (HDZ), som havde støttet HDZ-udfordreren Dragan Primorac. Plenkovic ønskede ikke tillykke, men bemærkede blot, at “Milanovic tilbyder intet”.
Milanovic har tidligere regeret Kroatien som premierminister (2011-2016), og var leder af det socialdemokratiske SDP fra 2007-2016. I 2024 forsøgte han også at genopstille som premierminister ved parlamentsvalget, men fik at vide af landets højesteret, at han i så fald skulle fratræde sit præsidentembede øjeblikkeligt. Det nægtede han pure, og kaldte domstolens afgørelse for “gangsteragtig.”
Dragan Primoracs dårlige resultat skal blandt andet ses i lyset af en stor korruptionsskandale i den kroatiske regering, hvor otte personer, heriblandt sundhedsminister Vili Beroš, i november 2024 blev anholdt af Den Europæiske Anklagemyndighed og sigtet for bestikkelse, embedsmisbrug og hvidvask. Ifølge anklagen skulle Beroš blandt andet have forsøgt at bestikke offentligt ansatte til at købe medicinsk udstyr til overpriser.
De to kroatiske kamphaner dominerer den politiske top, og har i det hele taget ikke mange varme ord at sige om hinanden. Plenkovic mener Milanovic er pro-russisk, og ønsker at trække landet i den forkerte retning mod øst. Selvom denne tidligere har fordømt den russiske invasion af Ukraine, peger kritikere på, at han ofte har kritiseret den vestlige støtte til Ukraine, og sammenlignes ofte med Donald Trump i sin retorik og sin populistiske tilgang.
“Han har ikke nogen egentlig politisk platform. Han er selv hele budskabet, og fremstiller sig som en stærkmand. Det minder om det, vi ser i Ungarn og USA. Milanovic har brudt med forfatningen gentagne gange, nægter at samarbejde med regeringen, og ignorerer rettens beslutninger,” sagde politolog Zarko Puhovski til DW forud for valget, hvor Milanovic blandt andet har ført valgkamp på at sætte ‘Kroatien først’.
Det lyder unægteligt en smule bekendt.
Vil du vide mere? Så kan du læse en mere udførlig valganalyse hos Euronews.
Rusland: Nyt kæmpe olielæk i Sortehavet
Selvom de to russiske containerskibe Volgoneft-212 og Volgoneft-239 kæntrede for over en måned siden, fortsætter de med at forvolde store miljøskader i Sortehavet. I denne uge blev endnu et stort olielæk fra Volgoneft-239 identificeret, oplyser France24.
Mens Volgoneft-212 på dramatisk vis blev revet midt over under en kraftig storm, og efterfølgende sank, gik Volgoneft-239 på grund i nærheden af havnebyen Taman. De to olieskibe lækkede samlet over 7.300 tons olie ud i Sortehavet, og nu er der udsigt til endnu mere forurening af havet.
Baggrunden for de kæntrede containerskibe er en kombination af en række faktorer. Først og fremmest er skibene noget gammelt bras! Men tag ikke mit ord for det; ifølge det russiske maritime register havde Volgoneft-239 ikke en gang tilladelse til at sejle. De to containerskibe blev bygget i 1969 og 1973, og burde for længst være trukket ud af brug (de fleste containerskibe forventes at have en levetid på 20-30 år). Grundet de omfattende sanktioner mod dets olieskibe har Rusland imidlertid været tvunget til at trække en række gamle skibe ud fra gemmerne, som i dag udgør det, der ofte omtales Ruslands ‘skyggeflåde’. På den måde kan man forsøge at sælge olie udenom det prisloft, der i 2023 blev vedtaget på russisk olie.
Grundet gentagne ukrainske angreb på Krimbroen har Rusland desuden forstærket forsvaret rundt om broen med en række barrierer, som skal forhindre maritime droner i at angribe. Det betyder samtidig, at containerskibe ikke længere kan sejle gennem strædet ved Kertj, og derfor er nødsaget til at sejle ud på åbent hav, hvor der er markant værre vejrforhold.
Kort sagt: To forældede skibe sejlede ud i et farvand, de ikke var bygget til i kraftigt stormvejr. Det ville næsten være komisk, hvis ikke konsekvenserne for det lokale miljø var så alvorlige. Forskere advarer om langsigtede konsekvenser for blandt andet områdets delfiner, mens mindst 5.000 fugle allerede forventes at være døde som følge af olielækket. Mindst 200.000 tons sand er desuden blevet forurenet af oliemasserne.
Vil du vide mere? Så giver denne video et grundigt og lettere nørdet indblik i, hvorfor de russiske skibe kæntrede.
Serbien: Studenterdemonstrationer fortsætter i stilhed på tredje måned
Selvom det stort set ikke har fået nogen mediedækning herhjemme, har vrede studerende i månedsvis protesteret i Serbiens gader. Det går til tider heftigt for sig, som for eksempel denne video fra ugens løb viser, hvor en demonstrant bliver kørt over af en bil.
Det er dog ikke kun den danske mediedækning, der har været stille. Selve demonstrationerne foregår også i stilhed - i hvert fald de første 15 minutter. Det er en symbolsk handling, der skal rette opmærksomhed på de 15 mennesker, som mistede livet, da et tag kollapsede på banegården i Novi Sad fredag 1. november sidste år. Vreden blandt de unge serbere skyldes især utilfredshed med landets præsident, Aleksandar Vucic, hvis regering klandres for at have forårsaget ulykken. Togstationen var således blevet renoveret to gange inden for de seneste år, men kollapsede alligevel på grund af sjusket byggearbejde og korruption.
Henover julen skabte demonstrationerne yderligere kaos i Beograd, hvor juletrafikken blev blokeret. Den autokratiske Vucic-regering beskylder demonstranterne for at føre en slags hybridkrig på vegne af unavngivne modstandere i Vesten, hvilket efterhånden er blevet en klassisk afbøjning af kritik for den mangeårige serbiske leder.
Den nyrenoverede togstation blev indviet for to år siden af Vucic og hans kleptokrat-kollega fra Ungarn, Viktor Orbán, og var tiltænkt at betjene en ny højhastighedslinje mellem de to landes hovedstæder.
Kritikere påpeger desuden en række lyssky forbindelser mellem kinesiske byggefirmaer og den serbiske stat i forbindelse med byggeriet, hvilket understreger en voksende tendens til kinesiske investeringer i landet. Ifølge mediet China Observer er Kina nu den største udenlandske investor i landet, hvilket blandt andet handler om at sikre adgang til Serbiens litium-miner.
Vil du vide mere? Så kan du læse mit portræt af manden med Janusansigtet, Aleksandar Vucic, som jeg skrev på min tur til Beograd i efteråret 2024.
Spanien: Ejendomsskat på 100 procent for udenlandske købere
Der er boligmangel. Huslejen eksploderer, og særligt de unge har svært ved at følge med. Selvom det kunne lyde som en velkendt situation, der både beskrev New York eller København, er der alligevel grund til at fremhæve boligpolitikken i Spanien. Her har regeringen nemlig fremsat et forslag om at beskatte boligkøb med op til 100 procent!
“Vesten står overfor en afgørende udfordring: Vi skal undgå at blive omdannet til et samfund opdelt i to klasser, de rige jordejere og de fattige lejere,” sagde præsident Pedro Sanchez i forbindelse med annonceringen.
Forklaringen på de stigende boligpriser er både klassisk kapitalakkumulation gennem opkøb af jord, men også den omskiftelige turismeindustri, hvor særligt platforme som Airbnb er med til at presse prisen på boliger op, ved at gøre lejligheder i byerne til investeringsobjekter der kan udlejes, snarere end steder, hvor folk kan bo. Det har fået byer som Barcelona, New York og Berlin til enten at forbyde eller kraftigt begrænse muligheden for at udleje lejligheder som privatperson.
Selvom turismebranchen har stor betydning for Spaniens økonomi, har de mange besøgende også skabt gnidninger i takt med, at turisterne igen valfarter til Spanien i stor stil ovenpå corona-pandemiens store indhak. Sidste år satte antallet af turister igen rekord, hvilket ifølge El Pais betød, at næsten 95 millioner mennesker besøgte landet, en stigning på knap 10 procent. I Barcelona demonstrerede titusinder i november mod de store prisstigninger på boligområdet, mens der også på De Kanariske Øer har været turisme-protester løbende.
Loven vil i første omgang kun gælde for personer, der ikke er spanske statsborgere eller EU-borgere. Det kan særligt komme til at få stor betydning for de mere end 400.000 briter, der bor i Spanien. De seneste ti år er kvadratmeterprisen blevet fordoblet i Spanien, der nu ser ud til at tage drastiske metoder i brug.
Vil du vide mere? Så kan du se denne interessante video om overturisme i Barcelona.
Tyskland: Ny AfD-kampagne vækker forargelse. Partiforbud på vej?
I den tyske delstat Baden-Württemberg har den lokale afdeling af det højreradikale parti Alternative für Deutschland (AfD) skabt stor forargelse gennem en racistisk kampagne. Her har man trykt 30.000 falske ‘deportationsbilletter’ til folk med ikke-tyske navne, som man vil omdele i deres postkasser, oplyser mediet T-online.
For den danske læser er det måske ikke specielt chokerende, at højreradikale partier uddeler falske hjemrejsebilletter til udenlandske borgere. Kampagnen minder i det hele taget meget om den, Dansk Folkeparti Ungdom kørte sidste år. Her kunne man også se en falsk billet med afrejse fra ‘Danmark’ og slutdestinationen ‘Mellemøsten’. På den tyske billet er der påtrykt Tyskland som afrejsested, mens billetten har ‘et sikkert oprindelsesland‘ som destination. Kampagnen søger på den måde at understrege et budskab om, at flygtninge ikke hører til i Tyskland.
Mens den danske kampagne ikke har haft konsekvenser for Dansk Folkeparti, kan det tyske højreekstreme parti imidlertid komme i juridiske problemer over det seneste stunt. Tyskland har en række strenge love mod ‘Volksverhetzung’, som løst kan oversættes til hetz eller hadskabelse mod andre mennesker. Det indskrænker ytringsfriheden gevaldigt når det drejer sig om hadtale, og flyerne kan i sidste ende styrke sagen for at ulovliggøre AfD. Partiets forkvinde Alice Weidel er valgt i netop Baden-Württemberg, hvilket også gør det sværere at affeje billet-stuntet som en ‘løbsk lokalafdeling’.
I november underskrev mere end 100 medlemmer af Forbundsdagen en begæring om at forbyde AfD. Mange frygter, at partiet kan opleve stor fremgang ved valget 23. februar. Ifølge de seneste meningsmålinger står AfD til at få omkring 20 procent af stemmerne, hvilket ville gøre dem til det næststørste parti, kun overgået af det konservative CDU. Samtlige partier har dog på forhånd udelukket et regeringssamarbejde med det højreekstreme parti.
Trods rygvind i meningsmålingerne, er det dog langt fra alle tyskere, der er begejstrede over udsigten til et stort højreradikalt parti med nazistiske forbindelser. Lørdag var tusinder derfor mødt op til demonstration ved partiets kongres, hvor Weidel formelt blev nomineret som kanslerkandidat.
Vil du vide mere? Så kan du læse den her portrætartikel i Deutsche Welle af Alice Weidel og fascisten Björn Höcke, der er de vigtigste ledere af partiet.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!