Amerikansk overvågningsgigant med skumle forbindelser spreder sig i Europa
Overvågningsfirmaet Palantir vinder frem i Europa, hvor både dansk politi og efterretningstjeneste er blandt kunderne. Det bekymrer IT-fagforbundet PROSA, mens PET forholder sig tavs.
Mens den amerikanske regering igen optrapper retorikken om at overtage Grønland, vælger nogle europæiske lande at reagere ved at øge afhængigheden af USA. Herhjemme har Danmarks Radio tidligere på året afsløret, at det danske politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) bruger Palantirs teknologi gennem platformene Pol-Intel og PET-Intel.
Palantirs voksende indflydelse i Europa er stærkt bekymrende, mener Ole Tange fra den danske IT-fagforening PROSA. Her frygter man, at Thiels software kan misbruges eller ende i de forkerte hænder.
“Der er en sikkerhedsrisiko forbundet med det her projekt. Vi har siden Edward Snowdens afsløringer vidst, at der foregår en massiv overvågning fra de amerikanske efterretningstjenester. Kombineret med den nuværende sikkerhedspolitiske trussel fra USA, som havde været utænkelig for blot et år siden, kan brugen af Palantir-software potentielt skabe en bagdør til danske borgeres mest følsomme oplysninger“, udtaler den IT-politiske rådgiver.
Selvom EU’s GDPR-lovgivning burde beskytte borgerne mod ulovlig dataindsamling, som amerikanske virksomheder er forpligtet til at overholde, hvis de vil drive forretning i EU, er der en catch.
“Paragraf 702 i den amerikanske lov om udenlandsk overvågning (FISA, red.) tillader de amerikanske efterretningstjenester at tage en kopi af alle oplysninger om udlændinge, de finder relevante. Det er ganske vist i konflikt med GDPR, men vi kan næppe stole på, at det afholder dem fra at gøre det. Tværtimod er vores erfaring, at hvis det er teknisk muligt, så gør amerikanerne det uanset,” siger Tange.
Han påpeger, at det er billigt at lagre store mængder data om privatpersoner. For eksempel koster det en krone at gemme oplysninger om samtlige telefonopkald, som en person foretager gennem et liv. Så hvorfor ikke gøre det for en sikkerheds skyld?
Sverige seneste skud på stor stamme
Også i Sverige har politiet nu indgået et hemmeligt samarbejde med det stærkt kontroversielle overvågningsfirma Palantir. Det viser en afslørende reportage lavet af mediet Dagens ETC.
Palantirs software kan ifølge ETC bruges til at scanne internettet for mistænkelig adfærd ved at analysere borgernes kommentarer og beskeder. Algoritmen lagrer derefter alle opsamlede meddelelser i databasen “Technodrome”, hvor de kan hjælpe politiet med at profilere svenske borgere. De svenske myndigheder har ikke oplyst, hvor mange af landets borgere, der aktuelt overvåges af Palantirs software.
“Det er ikke længere utænkeligt, at den amerikanske regering beder om at få slukket for vores data.”
- Ole Tange, PROSA.
Mens Sverige er det nyeste skud på stammen af europæiske regeringer, som indgår samarbejde med det amerikanske overvågningsfirma, har man i Nederlandene samarbejdet med Palantir gennem over et årti. Ifølge en aktindsigt fra avisen Volkskrant har man her samarbejdet med Palantir siden 2011, hvor den nyligt aftrådte premierminister Dick Schoof var involveret i beslutningen om at købe den kontroversielle software.
Tidligere på året kunne Deutsche Welle berette, at de tyske myndigheder udvider deres brug af Palantir-softwaren ‘Gotham’, som kan bruges til lynhurtigt at profilere borgerne. Det står i skarp kontrast til kansler Friedrich Merz’ valgvisioner om et Europa, der er mere sikkerhedspolitisk uafhængigt af USA. Selv i Frankrig, som traditionelt har været fortaler for europæisk suverænitet, bruger efterretningstjenesten DGSI software fra den amerikanske virksomhed.
For de europæiske regeringer er der tilsyneladende ingen bekymring for, hvorvidt den amerikanske virksomhed er en pålidelig samarbejdspartner. Hos PROSA ser man imidlertid på udviklingen med bekymrede miner.
“På sikkerhedskonferencer taler man nu åbent om, at Danmark er kommet i større risiko pga. Grønland. Det er ikke længere utænkeligt, at den amerikanske regering beder om at få slukket for adgangen til vores data”, siger Ole Tange.
Som eksempel henviser Tange til sagen om Karim Khan, formanden for den internationale straffedomstol, der oplevede at få fjernet adgangen til sin Microsoft-konto efter Donald Trump havde pålagt ham sanktioner i februar 2025. Selvom Microsoft senere har afvist beskyldningen, er frygten for en amerikansk ‘kill switch’, hvor regeringen beordrer fx Amazon til at slukke for sine servere i EU, blevet hængende.
Sammen med Microsoft og Google kontrollerer Amazon 70 procent af alle cloudbaserede servere i EU. En lignende risiko er til stede med et firma som Palantir, hvor virksomheden frygtes at kunne lukke ned for politiets adgang til databasen.
Netop behovet for mindre afhængighed af amerikanske løsninger har fået en række europæiske politikere til at arbejde på at udvikle mere digital suverænitet. Den tidligere tyske økonomiminister, Peter Altmaier, lancerede sammen med sin franske kollega, Bruno Le Maire, initiativet Gaia-X i 2019. Det har til formål at udvikle en sikker datainfrastruktur for Europa, som kan styres lokalt, og hvor brugerne bevarer kontrollen. Målsætningen om at skabe mindre afhængighed af de amerikanske techgiganter møder opbakning hos PROSA.
“Vi burde kigge på, hvordan vi kan få mere kritisk infrastruktur over på vores egne hænder i EU,“ siger Ole Tange.
Excentrisk bagmand med mørk fortid
Bag Palantir står den excentriske sydafrikanske oligark Peter Thiel, som er tæt forbundet til PayPal-medstifteren Elon Musk og den amerikanske vicepræsident J.D. Vance, som ifølge mange skylder sin karriere til Thiel.
Thiel, der voksede op i den racistiske enklave Swakopmund - hvor man stadig fejrede Hitlers fødselsdag i hans barndom - har på det seneste taget en mere aktiv rolle i amerikansk politik. Her leverer hans firma blandt andet overvågningsteknologi til de maskerede betjente i United States Immigration and Customs Enforcement (ICE), som for tiden bortfører migranter på gaden i USA.
Palantir leverer også teknologi til den israelske hær, og indgik i januar 2024 en stor aftale med den israelske hærs forskningsenhed om at levere AI-teknologi, som blandt andet kan bruges til at udpege bombemål og evaluere strategi. Thiels opbakning til Israel blev senest understreget af hans mystiske kommentar om, at den pro-palæstinensiske aktivist Greta Thunberg var “Antikrists tjener.”
Palantir har siden 2020 været en guldrandet forretning for Thiel: Overvågningsvirksomhedens aktier er steget med 1.700 procent siden 2020, ifølge en opgørelse i NL Times.
EuropaNyt har kontaktet justitsminister Peter Hummelgaard for at spørge, om regeringen finder Palantirs samarbejde med Israel og ICE problematisk. Vi ville også gerne vide, om justitsministeren kunne forestille sig at indgå lignende samarbejder med fx russiske eller nordkoreanske techvirksomheder. Justitsministeriet er ikke vendt tilbage på forespørgslerne.
PET går stille med dørene
Tidligere på året bekræftede nederlandsk politi, at de også brugte overvågningssoftware fra Palantir. Der er dog ikke den store lyst til at fortælle offentligheden om samarbejdet. En tidligere analytiker hos det svenske politi beskriver til ETC, hvordan overvågningsprogrammet var kendetegnet ved “en masse tys-tys”.
Også den danske efterretningstjeneste går stille med dørene. Europanyt har kontaktet PET for at spørge, hvorfor man har valgt at benytte software fra et firma, hvis ejer er en trussel mod det danske rigsfællesskab. Vi har ligeledes bedt PET om at be- eller afkræfte, at man samarbejder med svensk politi om overvågningssoftware, og hvorvidt man deler oplysninger gennem PET-intel. Efterretningstjenesten har dog ikke ønsket at udtale sig om sagen.
Vi ville også spurgt PET om, hvor mange penge samarbejdet med Palantir koster den danske stat. Foruden sikkerhedsrisikoen er der nemlig en anden problemstilling ved den stigende brug af overvågningssoftware: Ingen ved om der er værdi for pengene.
“PROSA har ikke set dokumentation for, at den slags ‘predictive policing’ virker. Man kan hurtigt komme til at smide mange penge efter ineffektiv software, og det er nemmere at forlade sig på computerens konklusioner end at skulle være den, som siger den imod. Vi risikerer, at det fører til masseovervågning,” siger Ole Tange.
Selvom hverken justitsministeriet eller PET har ønsket at svare på spørgsmål om økonomien i samarbejdet med Palantir, mener PROSA, at det er værd at diskutere, om køb af overvågningssoftware i millionklassen er den rigtige vej at gå.
“De penge kunne jo også være brugt på andre ting, for eksempel flere menneskelige betjente.“
Tak fordi du læste med! Denne artikel har ingen betalingsmur, så del den gerne med dine venner.
Det tager mellem 5 og 15 minutter for dig at læse en artikel i EuropaNyt og blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!