Analyse: 100 dage med udmattende krig i Ukraine

Bliver Putins værste mareridt virkelighed, eller er Rusland langsomt i gang med at vinde krigen? Så længe begge parter føler tiden arbejder for dem, har fredsforhandlinger lange udsigter.

---

Hvem vinder i Ukraine? Det spørgsmål optager for tiden det meste af verdenssamfundet, alt imens rapporterne om slagets gang bølger frem og tilbage. Begge sider i konflikten har travlt med at spinne udviklingen, så den fremstår mest fordelagtig for dem selv. Man kan selvfølgelig starte med at fastslå, at ingen rigtig vinder i krig, men en sådan banal konstatering gør os ikke klogere på de aktuelle styrkeforhold i Ukraine.

Lad os derfor forsøge at skære igennem krigens tåger, propaganda og politisk spin, for at forsøge at finde ud af, hvad der er op og ned i den ukrainske tragedie, på 100. dag af Vladimir Putins erobringskrig.

Sønderbombede Kharkiv forsøger at vende tilbage til en hverdag

Overordnet kan både Rusland og Ukraine hævde fremskridt i krigen, om end fra forskellige perspektiver. Efter at have måttet opgive at erobre hovedstaden Kyiv, forsøgte Rusland at indtage landets næststørste by, Kharkiv. Byen var i Sovjettiden et af de vigtigste industricentre, og har fortsat stor økonomisk og strategisk betydning.

“Trods fortsatte sporadiske angreb er livet i Kharkiv begyndt at vende tilbage til normalen. Men ikke alt bliver som før i Kharkiv.”

Den russiske belejring af Kharkiv indledtes symbolsk 1. marts med affyringen at et kæmpe missil af typen Kalibr, som pulveriserede byens lokale parlamentsbygning i et angreb, der kostede 24 civile livet. Siden har det russiske belejrings-bombardement ødelagt store dele af Kharkiv, hvor mindst 2.000 bygninger og 503 civile liv er blevet fjernet fra landkortet. Det reelle antal civile omkomne kan sagtens vise sig at være højere, når krigstågen letter, og flere eksperter frygter, det faktiske dødstal skal måles i tusinder.

Men efter at have holdt stand under den blodige belejring – som af præsident Zelensky’s rådgiver, Oleksiy Arestovych på vanlig bombastisk vis blev udråbt til det 21. århundredes Stalingrad – er den russiske hær nu blevet tvunget tilbage i løbet af maj måned. Kharkiv’s beliggenhed blot 30 kilometer fra den russiske grænse betyder dog, at russiske raketbatterier fortsat kan ramme byen, selv om den ikke længere kan anses for at være en realistisk strategisk prioritet for Kreml.

Trods fortsatte sporadiske angreb er livet i Kharkiv derfor begyndt at vende tilbage til normalen. Byens metro er genåbnet, og mange gadesælgere er også begyndt at åbne deres varelagre for indbyggerne i byen, som langsomt er ved at vende hjem igen. Mere end 600.000 civile evakuerede byen under den russiske belejring, og håber snart at kunne genopbygge deres liv.

Men ikke alt bliver som før i Kharkiv, hvor invasionen har fremkaldt – eller måske snarere vækket – et dybt had til den store nabo i øst. Russiske gadenavne omdøbes, sovjetiske statuer fjernes og russisk litteratur bliver brændt. Den store Moskva Avenue er således blevet omdøbt Heroes of Kharkiv, mens en statue af Alexander Nevskij er blevet smadret og kørt væk. Alt russisk skal væk nu”, som en Kharkiv-kvinde forklarede Moscow Times. Den igangværende krig risikerer på den måde at sætte et smerteligt aftryk i flere generationer frem, hvilket vanskeliggør en fremtidig forsoningsproces.

Rusland smadrer sig gennem Donbas

De ydmygende nederlag i Kyiv og Kharkiv har tvunget den russiske militærkommando til at definere nye, mindre ambitiøse strategiske mål for ‘specialoperationen’ i Ukraine. Nu handler det om at erobre og konsolidere hele Donetskyi vuhilnyi basein (Dansk: Kulbassinet i Donetsk) – som i daglig tale forkortes Donbas. Regionen er meget rammende opkaldt efter de store kuldepoter, der ligger under overfladen, og som tidligere gav det stor betydning under Sovjetunionens industrialisering.

“Det ukrainske vådland i Donbas er nemmere at drømme om end faktisk at erobre. Den lekite har den russiske hær måttet lære på den hårde måde i de seneste måneder.”

I en verden, hvor tunge fossiler som kul bliver stadig mindre kosher, er det dog andre naturressourcer, der har gjort Donbas til et geostrategisk mål for Rusland. Det er blandt andet her, man finder nogle af verdens største aluminium- og lithiumreserver, samt et stort, uudnyttet naturgaslager, kun overgået af Norges i omfang. En fremtidig udvinding og eksport af naturgas ville samtidig være en konkurrent til den russiske gaseksports dominans, som inden krigens udbrud stod for 40 % af det samlede europæiske forbrug.