Ballade i Bruxelles: Største strejke i årtier lammer Belgien
Hårde nedskæringer på løn og pension har fået belgierne til at nedlægge arbejdet i protest. Mens landets fagforeninger satte Belgien i stå, fastholder regeringen, at reformerne er nødvendige.
Belgierne kan lave mere end blot vafler, chokolade og tegneserier af høj kvalitet. I denne uge gik over 140.000 utilfredse borgere på gaden i Bruxelles og Antwerpen.
Baggrunden var utilfredshed med en række varslede nedskæringer i den offentlige sektor, som for nyligt blev fremlagt af De Wever-regeringen som ‘socioøkonomiske reformer’ i budgettet for 2026. Det vil især ramme langtidssygemeldte belgiere, som ifølge tænketanken ING udgør en gruppe på 600,000 belgiere.
Regeringen forklarer nedskæringerne med et ønske om at reducere den offentlige gæld. Landet har ifølge Brussels Times den fjerdehøjeste gæld i EU (106 procent af BNP i 2024), kun overgået af Grækenland, Frankrig og Italien. Til sammenligning er Danmark med 31 procent blandt EU’s dukse med hensyn til gæld-til-BNP-raten. Budgetunderskuddet i Belgien var sidste år på 4,4 procent, hvilket også er et stykke over EU-gennemsnittet (3,1 procent).
Mens det meste af Belgiens offentlige budget bliver sat på tvungen slankekur, er der til gengæld plads i budgettet til at øge militærudgifterne, som næsten fordobles fra 1,3 procent til 2 procent. Det er en prioritering, som er faldet mange belgiere for brystet. Samtidig har Belgiens erhvervsliv fået fordoblet sin støtte gennem de seneste tyve år, så nedskæringen må snarere ses som en politisk prioritering end en nødvendighed.
Fagforeninger nedlægger arbejdet
Den store utilfredshed med regeringens fremlagte nedskæringsplaner fik i denne uge belgierne til at demonstrere i stor stil. Landets tre største fagforeninger havde derfor opfordret til, at medlemmerne nedlagde arbejdet fra mandag til onsdag, hvilket fik 140,000 mennesker til for tolvte gang siden den nye regerings tiltræden at demonstrere.
I modsætning til deres danske fagfæller er de fleste fagligt organiserede belgiere ikke opdelt efter branche, men er i stedet medlemmer hos et af de tre store ideologiske hovedforbund: det kristne (ACV), det socialistiske (ABVV) eller det liberale (ACLVB).
Mandag strejkede arbejderne i transportsektoren, hvilket skabte trafikalt kaos. I Bruxelles Lufthavn måtte 110 ud af 203 planlagte fly blive på jorden, mens et lignende scenarie udspillede sig i Charleroi Lufthavn. Togtrafikken blev også paralyseret, og arbejdsnedlæggelsen betød ifølge Euronews, at kun 20 procent af togene mellem de store byer og til Tyskland afgik planmæssigt.
Tirsdag sluttede de ansatte i Belgiens offentlige sektor sig til strejken, og onsdag kulminerede den faglige aktion i en generalstrejke, hvor de privatansatte også gjorde dem følgeskab.
De Wever vil omdanne Belgien
De store protester har ikke fået Belgiens premierminister, Bart de Wever, til at bøje sig. De Wever blev sidste år valgt som den første premierminister fra det højrenationalistiske parti Ny Flamsk Alliance.
Foruden nedskæringer i velfærdsydelser har de Wever blandt andet gjort sig bemærket ved at tale for en omdannelse af Belgien til en konføderation, hvor de to store regioner - det nederlandsk orienterede Flandern i nord og det fransktalende Vallonien i syd - bliver gjort til selvstændige regioner. Bruxelles skal i det scenarie ligeledes udgøre en selvstændig entitet.
De Wever har også talt for en genforening af de oprindelige ‘Nederlande’ Belgien, Nederland og Luxembourg (‘Benelux’), og kalder opdelingen i 1500-tallet “den største katastrofe i vores historie.”
Sidste gang strejker af lignende omfang udfoldede sig i Belgien var i december 2014. Anledningen var dengang også utilfredshed med nedskæringsreformer, som gik hårdt ud over pensionen. Samtidig introducerede den daværende regering en række skattelettelser og erhvervsvenlige tiltag.
Premierminister Charles Michel blev dengang siddende på posten i yderligere fem år, men tiden vil vise, om de Wever også lykkes med at klare sig gennem det politiske uvejr.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.