Chatkontrol nedstemt i EU
Efter stor uenighed blandt medlemslandene ser 'Chatkontrol-loven' nu ud til at blive skrinlagt. Det er en bet for den danske regering, som har været blandt forslagets ivrigste fortalere.
Skal EU have mulighed for at overvåge dine private beskeder? Nej, siger et flertal i Europarådet indtil videre. Efter stort folkeligt pres meddelte den tyske regering i sidste uge, at man ikke ville støtte forslaget, som dermed ikke har flertal i Europarådet. En længere politisk strid om en kontroversiel lov ser dermed ud til at have fået et foreløbigt punktum.
“Forslaget ville svare til, at man gav mulighed for at åbne alle private breve blot for at tjekke dem for ulovligheder. Det er uacceptabelt, og det kan vi ikke tillade,” skrev CDU-formand Jens Spahn onsdag den 8. oktober i en pressemeddelelse.
Loven, som deler vandene, er fremsat som en forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, og forkortes CSAR (Regulation to Prevent and Combat Child Sexual Abuse, red.). I daglig tale har den fået det mere mundrette navn Chatkontrol, idet den vil give mulighed for, at stort set al digital kommunikation kan blive scannet af staten gennem overvågningssoftware.
Dansk regering blandt de ivrigste fortalere
Forslaget om et stærkere overvågningsredskab har efterhånden mange år på bagen. Den første udgave af forslaget blev fremsat i maj 2022. EU-Kommissionen har senere revideret lovforslaget flere gange. I teksten fra 2022 skulle samtlige e-mail- og beskedtjenester, som opererede i EU, pålægges at scanne alt indhold på deres platforme for børneporno.
I sin nuværende form er forslaget en fortyndet version, og det var den danske regering, som genintroducerede det kontroversielle lovforslag i juli 2025. I et interview med Danmarks Radio i september forklarede justitsminister Peter Hummelgaard, at regeringen så det som en af sine ‘fremmeste opgaver’ at få opbakning til chatkontrol under Danmarks EU-formandskab. Her var det igen børneporno-argumentet, som stod centralt.
“Forebygning af seksuelt misbrug af børn online er vigtigt. Men løsningen bør ikke indebære masseovervågning.”
- Kira Marie Peter-Hansen, MEP (SF).
“Vi kan se, at mængden af billeder og videoer med børn, der bliver seksuelt misbrugt, er steget meget, meget voldsomt i lyset af den teknologiske udvikling de senere år,“ sagde Hummelgaard dengang til DR.
Den forklaring giver Kira Marie Peter-Hansen, som er MEP for SF, dog ikke meget for.
“Formålet, at bekæmpe og forebygge seksuelt misbrug af børn online, er vigtigt. Men metoden i CSAM er problematisk, og løsningen bør ikke indebære masseovervågning,“ skriver Peter-Hansen til Europanyt.
En række eksperter på området bakker SF-politikeren op i det synspunkt. NGO’en Stop Child Abuse har kritiseret forslaget som ‘ineffektivt’ og mener, at det udgør en trussel mod privatlivets fred. Også blandt digitale rettighedsorganisationer er forslaget upopulært. I et åbent brev kritiserer 48 NGO’er og 26 eksperter inden for digital sikkerhed forslaget. De påpeger, at det vil gøre langt mere skade end gavn, og at det desuden er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i en sag om svækket kryptering.
Med tanke på den danske regerings ivrighed kan det virke underligt, at også en række MEP’er fra dens egne partier er imod lovforslaget. En opgørelse fra hjemmesiden Fight Chat Control viser, at kun ét af de danske parlamentsmedlemmer, den socialdemokratiske Christel Schaldemose, støtter forslaget, mens 12 er modstandere. De resterende to danske MEP’er, socialdemokraterne Marianne Vind og Niels Fuglsang, har ikke taget stilling.
Stine Bosse fra regeringspartiet Moderaterne er blandt de parlamentarikere, som er modstandere af sin egen regerings forslag. Stine Bosse mener dog ikke, at den tvetydige holdning i den danske regering er usædvanlig.
“Vi er fra forskellige partier og har forskellige holdninger, sådan skal det være i et demokrati, og sådan vil det nok også altid være i en bred regering. Jeg føler bare en pligt til at sige, hvad jeg mener i den her sag, og det håber jeg selvfølgelig har en påvirkning på regeringens støtte til forslaget,” siger Bosse til Europanyt.
“Det mest kritiserede lovforslag nogensinde”
“Er dette det mest kritiserede lovforslag i EU’s historie?” spørger den digitale rettighedsorganisation European Digital Rights på sin hjemmeside. Et blik ned over listen af modstandere gør nærmest spørgsmålet retorisk.
Blandt kritikerne finder man en række uafhængige jurister, EU-parlamentarikere og ni af medlemslandenes regeringer. Heller ikke blandt de virksomheder, som ville få ansvaret for at implementere chatkontrol, bliver forslaget mødt med begejstring. Microsoft, som blandt andet ejer platformen LinkedIn, betvivler for eksempel den præcisionsrate på 88%, som EU-Kommissionen hævder, at det nye overvågningsredskab ville have.
Forslaget bliver fremstillet som et initiativ, der skal dæmme op for overgrebsmateriale mod børn. Men selv folk, som til daglig arbejder med at beskytte børn på digitale platforme, kritiserer forslaget. Den tyske hotline for børns sikkerhed kalder eksempelvis forslaget for “af grundlæggende tvivlsom karakter”, mens Sabine Witting, som forsker på området, påpeger, at loven risikerer at kriminalisere flirt mellem jævnaldrende børn.
Europanyt har forelagt kritikken for justitsminister Peter Hummelgaard, som dog ikke har ønsket at stille op til interview.
Dødsstød eller vinterhi?
Mens chatkontrol foreløbigt ser ud til at være stemt ned, har den danske regering ikke opgivet ambitionen om at få vedtaget loven på sigt. Lovforslaget har fortsat også opbakning fra en række andre medlemslande, herunder Frankrig, Spanien, Portugal og Ungarn. Spørgsmålet er derfor, om chatkontrol har fået dødsstødet - eller blot er gået i vinterhi.
“Som forslaget ligger lige nu, bør det begraves. Men jeg synes helt sikkert, at vi skal arbejde videre med selve intentionen.”
- Stine Bosse, MEP (M)
Hos Chatkontrols danske modstandere i EU-Parlamentet er man åben for, at en opdateret udgave kan komme i spil på sigt.
“SF og Greens/EFA vil fortsat arbejde for, at privatlivsrettigheder bliver beskyttet, og at forordningen rettes markant til,” siger Kira Marie Peter-Hansen til Europanyt.
Også Stine Bosse vil holde døren på klem for, at en eller anden form for chatkontrol kan blive genbesøgt i EU-regi.
“Som forslaget ligger lige nu, bør det begraves. Men jeg synes helt sikkert, at vi skal arbejde videre med selve intentionen, for jeg kan ikke som mor, bedstemor eller politiker sidde overhørig, at der findes og deles så meget overgrebsmateriale med børn på nettet. Så hvis man kan finde den tekniske løsning, som kan være med til at opspore og opdage flere gerningsmænd uden at det bliver så voldsom masseovervågning, som forslaget i sin nuværende form lægger op til, så er jeg helt sikkert støttende over for det.”