Det næste Ungarn?
Trods skandaler i bagagen ser højrepopulisten Andrej Babis ud til at generobre magten efter valget i den kommende weekend. Det kan få store konsekvenser for Tjekkiet, Ukraine - og resten af Europa.
På Karlsbroen ånder alt fred og idyl. Japanske turister tager billeder af den panoramiske udsigt på begge sider af Moldau-floden. Et engelsk kærestepar går tur i det milde efterårsvejr, mens en tyrkisk familie diskuterer, hvorvidt deres pige skal have lavet en karikaturtegning hos en af de mange gadekunstnere, der sidder under broens helgenstatuer og maler dagen lang. Prag er afslappet, kosmopolitisk og ufattelig smuk i aftensolen.
Under den rolige overflade på den skvulpende flod er der røre i de politiske vande. Tjekkerne går til valg i den kommende weekend (3.-4. oktober), og her peger kompasset mod højre. Populisten Andrej Babiš er favorit til at vinde valget og dermed sætte sig på magten igen efter fire år i opposition. Jeg er taget til Prag for at undersøge, hvilke konsekvenser det kan få for Tjekkiet, Danmark og resten af Europa.
Den tjekkiske Trump
Andrej Babiš er hverken den første eller sidste politiker, som bliver sammenlignet med Donald Trump. I dette tilfælde virker parallellen dog præcis. Som sin amerikanske kollega er han milliardær langt til højre for midten. Ligesom Trump har Babiš for længst overskredet pensionsalderen, og så er han heller ikke bleg for at lyve og bortforklare i den højere sags (sin egen) tjeneste.
EU-Kommisionens European Green Deal bliver fremstillet som et frontalangreb på almindelige tjekkers pengepung, mens han kalder den europæiske migrantpolitik for “det største forræderi mod Tjekkiet.”
I en anden parallel til Trump, som tidligere var Demokrat og bonkammerat med Bill og Hillary Clinton, har Andrej Babiš heller ikke altid haft sine nuværende holdninger. Da han første gang dukkede op på den politiske scene, blev hans parti JA (ANO) en del af den liberale Renew-gruppe i EU-parlamentet. Senere trådte partiet ud og var med til at stifte den højreradikale gruppe Patriots for Europe, som bl.a. huser ungarske Fidesz, nederlandske Frihedspartiet, spanske Vox og Dansk Folkeparti.
“Det meste ser ud til at prelle af på Babiš’ vælgere, der opfinder undskyldninger for de mange skandaler. Det er meget ligesom Trumps vælgere - de tilgiver ham selv alvorlige forbrydelser.“
Formuen er også – ligesom Trumps, og så mange andre i de luftlag – anskaffet på lyssky vis og deponeret i en række skattely. Det blev dokumenteret i Pandora Papers, hvor Babiš’ navn optrådte hyppigt. Da de franske myndigheder begyndte at grave i hans skatteforhold, skyndte han sig at sælge sit 150 millioner kroners chateau ved Rivieraen. Den tjekkiske milliardær har afvist alle anklager. Også en række sager om svindel med EU-tilskud har omgærdet den tjekkiske forretningsmand og politiker.
Hykleriet bliver ekstra slående af, at Babiš’ egen indtræden i politik angiveligt handlede om at “bekæmpe korruption og andre dårligdomme i vores politiske system”, som han forklarede i forbindelse med stiftelsen af ANO i 2011. Partiets navn fungerer i bedste grønspættestil både som det tjekkiske ord ‘ja’ og som en forkortelse for Utilfredse Borgeres Samlingspunkt (Akce Nespokojených Občanů).
“Det meste ser ud til at prelle af på hans vælgere, der opfinder undskyldninger for de mange skandaler. Det er meget ligesom Trumps vælgere - de tilgiver ham selv alvorlige forbrydelser”, siger Ivan Pilip. Han er tidligere tjekkisk finansminister og arbejder i dag i forlagsbranchen.
At Babiš deler vandene kom tidligere på måneden i fokus da en ældre mand slog ham i hovedet med en stok. Selvom episoden ikke var alvorlig, forstod Babiš at udnytte situationen. Der blev lavet en CT-scanning på hospitalet efter hændelsen, der blev fordømt over en bred kam i Tjekkiet.
“Babiš er populær, fordi han siger, hvad end folk vil høre. Han tror ikke på noget,” siger journalist Johana Hovorkova. Hun arbejder for det uafhængige medie Forum24. Samme grad af uafhængighed kan ikke tilskrives en stor del af hendes fagfæller: Johana vurderer, at Babiš stadig kontrollerer omkring 30 procent af medierne i landet, selvom han formelt har afhændet sit ejerskab. Her er dækningen ikke overraskende meget positiv over for Babiš. Det franske chateau hører man til gengæld ikke meget om.
“Hans tilhængere er overbeviste om, at han ikke kunne finde på at stjæle, eftersom han allerede er rig,” tilføjer hun. Også her er ligheden til Trump slående.
Bitcoin-skandalen
I den nuværende tjekkiske regering, sammensat af en bred koalition mellem det konservative parti Borgerdemokraterne (ODS), de liberale i Borgmestre og Uafhængige (STAN) samt juniorpartnerne KDU-ČSL og TOP 09, bakser man imidlertid også med sine egne korruptionssager.
I foråret kom det via den tjekkiske graverjournalist Zdislava Pokornás undersøgelser frem, at narkosmugleren Tomáš Jiřikovský havde doneret 40 millioner euro i bitcoin til justitsministeriet. Forinden var Jiřikovský selv blevet franarret 5.400 Bitcoins af to hackere i 2013. I dag ville de have en værdi på knap 4 milliarder kroner.
Bitcoin-skandalen førte til justitsminister Pavel Blažeks afgang og et mistillidsvotum mod premierminister Petr Fialas regering. Selvom regeringen overlevede afstemningen, er den dybt upopulær, og Fiala ligger med blot 17 % opbakning helt i bunden blandt ledere på verdensplan - kun undergået af Frankrigs præsident Macron.
Alligevel har bitcoin-skandalen ikke rykket synderligt ved meningsmålingerne. Det har Pilip Ivan en forklaring på:
“Mange af de tjekkiske vælgere er fastlåst i de to blokke. De rykker sig ikke uanset hvad. At begge de store regeringspartier er impliceret i Bitcoin-skandalen gør derfor, at de ikke mister så mange stemmer på den baggrund. Oppositionen er desuden plaget af sine egne korruptionsskandaler“.
Ukrainsk ammunition i fare
Da højrepopulisten Karol Nawrocki tidligere på året vandt præsidentvalget i Polen, var en af hans første politiske handlinger at nedlægge veto mod en lov, som gav understøttelse til ukrainske krigsflygtninge. Nawrocki har ligeledes gjort det klart, at han vil modarbejde ukrainsk optagelse i EU.
Mod syd er Slovakiet under Robert Fico gået i en stadig mere autoritær - og pro-russisk - retning, som en skarp kontrast til den forrige regering. I Ungarn laver Viktor Orbán propagandakampagner mod Ukraine og er senest blevet taget i at sende spioner til den vestlige del af landet.
Mens Ukraines allierede mod vest er på kraftig skrumpekurs, har Tjekkiet været blandt landets mest trofaste støtter. Men hvis Andrej Babiš, som forventet, vinder weekendens valg, kan der også være nye toner på vej fra Prag.
“Støtten til Ukraine er et vigtigt emne på begge sider i valgkampen, og fronterne er trukket klart op.”
Under valgkampen har Babis udtalt, at han ønsker at droppe det tjekkiske ammunitionsprogram, der allerede har leveret over en million artillerigranater til Ukraine. Han hævder, at det koster skatteborgerne for dyrt, og at pengene er bedre brugt på “vores eget folk.” Premierminister Fiala kalder udmeldingen for “en gave til Putin.”
“Ikke overraskende støtter Kreml hans kandidatur af samme grund”, siger Johana Hovorkova.
Anti-Kreml følelser er stadig stærke blandt mange tjekker. Rundt om den russiske ambassade har gaderne fået navne som Boris Nemtsovs Plads, Anna Politkovskaja-promenaden og De Ukrainske Heltes Vej. Foruden de statslige initiativer, har private tjekker doneret rekordstore summer. Kampagnen Darek pro Putina (En Gave Til Putin) indsamlede i foråret 300 millioner kr. på få uger.
Tjekkiet huser næsten 400.000 ukrainske flygtninge, tredjeflest i Europa. Ligesom i Polen skaber den store flygtningestrøm dog også gnidninger, som kan udnyttes af de indvandringsskeptiske partier.
Den russiske invasion har i det hele taget fyldt meget under valgkampen, forklarer Johana Hovorkova.
“Det er et vigtigt emne på begge sider i valgkampen, og fronterne er trukket klart op. Babiš har tænkt sig at standse støtten til Ukraine med støtte fra [det nyfascistiske] SPD og [kommunistpartiet] Stačilo! Regeringspartierne og Piratpartiet vil til gengæld fortsætte støtten,” siger hun.
Goulash med ekstra grisefedt
Mens Andrej Babiš kan virke radikal i sine udtalelser, er han på mange måder blevet overhalet højre om af Frihed og Direkte Demokrati (SPD). Det har presset det tidligere liberale parti i en markant mere euroskeptisk og indvandringsfjendtlig retning.
SPD er på den måde et billede på den samme dynamik, som også er på spil mellem Forum for Demokrati og Frihedspartiet i Nederlandene, Lega og Italiens Brødre i Italien, eller Eric Zemmour og Marine Le Pen i Frankrig. Nyfascister udfordrer de etablerede borgerlige partier, som reagerer ved at dreje skarpt til højre.
“Selvom de fleste tjekker støtter Ukraine, og bestemt ikke bakker op om Rusland, er både flere migranter og mere styring fra Bruxelles upopulært. Det udnytter SPD og i mindre omfang Babiš.”
Det indvandringsfjendske SPD har de seneste år været et af Europas hurtigst voksende partier, og ledes af den japanskfødte Tomio Okamura. Ironien er tyk som den tjekkiske goulash med ekstra grisefedt, jeg indtager på Malostranská Beseda.
Som mange af Europas andre nyfascistiske partier profilerer SPD sig som det ekstreme højrefløjsalternativ til den herskende orden. På deres valgplakater er den politiske platform indrammet af tre store NEJ: til at støtte Ukraine, til at modtage migranter og til at indføre euroen på sigt.
“Selvom de fleste tjekker støtter Ukraine, og bestemt ikke bakker op om Rusland, er både flere migranter og mere styring fra Bruxelles upopulært. Det udnytter SPD og i mindre omfang Babiš”, siger Ivan Pilip.
Oversvømmet af desinformation
Blandt mange af de tjekker, jeg taler med, er det 20. århundredes undertrykkelse stadig en del af selvforståelsen: Otte år med annektering og senere besættelse fra Nazityskland blev afløst af fyrre år med hård sovjetisk repression. Sidstnævnte blev ikke mindst intensiveret efter Foråret i Prag (1968), hvor Bresjnevs kampvogne knuste drømmen om frihed og selvstændighed.
Udsigten til, at Tjekkiet ved det kommende valg vender sig i en mere Kreml-venlig retning, kan derfor virke absurd eller kafkask, som man med henvisning til Prags mest berømte bysbarn kalder en situation, hvor virkeligheden fremstår absurd og skræmmende. Er den historiske hukommelse ved at glide ud?
“Vores land er blevet splittet. Vi prøver stadig at forstå, hvad der er gået galt,” siger Ivan Pilip.
Som et eksempel fremhæver han den tidligere kardinal Dominik Duka, der stod på samme side som ham under Sovjet-regimet, men i dag er blevet dybt reaktionær. Duka er i Tjekkiet kendt for sin indædte modstand mod LGBT+- og abortrettigheder, og trak for nylig overskrifter, da han ledte en mindehøjtidelighed for den amerikanske højreekstremist Charlie Kirk.
En af forklaringerne på splittelsen kan være de massive mængder desinformation, som særligt Rusland spreder i landet. En undersøgelse lavet af det tjekkiske medie Voxpot viste tidligere på måneden, at desinformationssider som Cz24news og Protiproud pumper over 4.000 artikler ud om måneden, og at mængden af fake news-artikler overgår de reelle tjekkiske mediers output. Ofte er der tale om direkte oversættelser af russiske propagandasider som Sputnik og RT, som ellers er blevet forbudt i EU.
De russiske propagandahistorier har til formål at skabe mistillid eller simpelthen at få folk til at tone ud af den politiske debat. Historierne spænder fra jordnære konspirationsteorier om valgindblanding fra Bruxelles til bizarre fortællinger om, at klimaaktivister opfordrer til kannibalisme. På den baggrund er det måske ikke så underligt, at fire ud af ti tjekker er bekymrede for valgfusk, selvom intet tyder på, at frygten er begrundet.
“Kort tid efter den russiske invasion reagerede politikerne ved at love en hård indsats mod disinformation. De fik da også lukket en række servere, som spredte desinformation, men efter kort tid kom meget af operationen op at køre igen,“ forklarer journalist Jaroslav Zoula fra Česká televize.
“Det vigtigste valg siden 1989”
Tjekkerne afgiver i næste weekend deres stemme i et af landets 27 valgdistrikter og vælger 200 nye og gamle medlemmer til Underhuset. Risikerer vi, at det tjekkiske valg vil skabe yderligere splid om den europæiske udenrigspolitik, og vil en Babiš-sejr undergrave EU-sammenholdet yderligere? Bliver Tjekkiet det næste Ungarn?
“Hvis Babiš vinder, vil han søge at indgå regeringssamarbejde med SPD og Stačilo! De står klar i kulissen til at undergrave vores selvstændighed og samarbejde med Rusland. Derfor er det kommende valg det vigtigste siden 1989,” siger Johana Hovorkova.
Helt så galt mener Pilip Ivan ikke, at det kommer til at gå. På sin vis kan Andrej Babiš’ pengebegær i sidste ende vise sig at blive til fordel for EU og Ukraines, forklarer han.
“Andrej Babiš er økonomisk tæt knyttet til EU, som hans virksomheder modtager store tilskud fra. Der er ikke meget at vinde [for Babiš] ved at stejle for meget over for Bruxelles’ ønsker på udenrigspolitikken, men til gengæld alt at tabe. Derfor tror jeg, at meget af det er tom snak i valgkampen.“
