Elbiler boomer i hele Europa. Det er dårligt nyt for klimaet ifølge miljøorganisation
Eldrevne biler tager stadig større markedsandele, mens benzin- og dieseldrevne biler står over for et forbud i EU. Det er en myte, at de skulle være en grøn løsning, siger dansk miljøorganisation.
Hvis man skal tro tendensen for 2025, er benzinbilen snart et overstået kapitel i Europa. Her sætter salget af elbiler nye rekorder. En stor stigning i salget i Frankrig de seneste fire måneder har især sat fart på udviklingen.
Det kunne lyde som godt nyt for klimaet, men Ivan Lund Pedersen fra miljøorganisationen NOAH maner til besindelse.
“Elbiler er at foretrække frem for benzinbiler. Men det er ikke holdbart blot at udskifte den benzindrevne bilpark med lige så mange elbiler. Det er lykkedes at få skabt en myte om, at alt er i skønneste orden, hvis vi blot får skiftet brændstof. Sådan er virkeligheden ikke,“ siger Lund Pedersen til EuropaNyt.
“Fuldkommen uforsvarlig politik”
I september måned blev der solgt rundt regnet 399.000 elbiler i Europa, viser en opgørelse fra CleanTechnica. I Frankrig var det særligt den lokalt producerede Renault 5 e-tech, der var et hit. Det skyldes ikke mindst en ny ‘socialt lejemålsordning’ i Frankrig, hvor borgerne med lave indkomster kan leje elbiler billigt.
“Det er absurd, at man har sænket afgifterne på elbiler. Særligt de store elbiler har ingen positiv miljøeffekt.”
Også i Danmark har man fra politisk hold sat alle sejl til for, at folk skifter til de eldrevne biler. Her har man i modsætning til Frankrig valgt at lempe på afgifterne for de store og dyre elbiler, hvilket ifølge FDM betyder, at afgiften på biler til over 428.394 kr. falder med 3.000-4.000 kroner. Biler, der koster op til 419.300 kroner skal man ifølge finanslovaftalen for 2016 slet ikke betale afgift på.
Ifølge tænketanken Concito betyder den danske regerings politik, at det i perioden 2020-2031 bliver gjort 145 milliarder kroner billigere at køre bil, ikke mindst takket være sænkede afgifter. En tilsvarende opgørelse fra NOAH viser, at man allerede har sænket afgiften med 167 milliarder kr for alle slags private biler siden 2008.
Det er imidlertid dårligt nyt for klimaet, forklarer Ivan Lund Pedersen.
“Det er absurd, at man har sænket afgifterne på de store elbiler, og at man fortsat har afgiftsfritagelse for de allerfleste elbiler. Særligt de store elbiler har ingen positiv miljøeffekt.”
Lund Pedersen forklarer, at det særligt er i fremstillingen af de elektriske køretøjer, vi finder problemet. I en rapport fra NOAH henvises der til en analyse fra den svenske bilfabrikant Volvo, som selv sætter klimaaftrykket på at fremstille en Volvo XC Recharge til 24 ton CO2e. Den danske regerings målsætning om en million elbiler i 2030 ville på den baggrund have sendt 24 millioner tons CO2 ud i atmosfæren, inden bilerne har kørt en eneste kilometer.
Ivan Lund Pedersen mener, at elbil-begejstringen overser et simpelt forhold: Flere biler er en klima- og miljøbelastning uanset hvilken motor, der sidder under motorhjelmen. Han påpeger, at trængsel, trafikulykker og det store pladsforbrug gennem parkering desuden er skjulte omkostninger.
“Man taler meget om lækage i landbruget, altså at man blot sender regningen videre til andre lande. Men når det gælder fremstillingen af elbiler, er der også en stor belastning, og det negligeres totalt.”
NOAH kritiserede sidste år det uafhængige danske ekspertorgan Klimarådet for at overse netop denne lækage i dets rapport om elbiler fra samme år. Europanyt har forholdt kritikken for Klimarådet, som gerne medgiver, at elbilder også medfører en ‘betydelig CO2-produktion’.
“Det understreger behovet for, at energien til produktionen globalt set bliver grønnere,” siger Klimarådets formand Peter Møllgaard. Her fastholder man dog, at elbilen allerede i dag er et mere bæredygtigt alternative.
“Elbiler er allerede i dag klart bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler, når man ser på hele bilens levetid. Den klimafordel vil kun vokse i takt med, at energisystemerne bliver mere baseret på vedvarende energi.s levetid. Og den klimafordel vil kun vokse i takt med, at energisystemerne bliver mere baseret på vedvarende energi,” siger Møllgaard.
Tysk undersøgelse: elbiler forurener næsten lige så meget som benzin
Selvom man skulle tro, at sammenligning mellem forskellige transportformers klimaaftryk var et stort forskningsområde, er komparative undersøgelser ikke ikke udbredt.
En undersøgelse foretaget af det tyske forskningsinstitut Umwelt- und Prognose-Institut (UPI) i Heidelberg viser imidlertid, at den samlede CO2-udledning fra elbiler er næsten set den samme som ved benzindrevne biler, når man indregner forbruget fra ‘vugge til grav’.
El-, benzin- og dieselbiler udleder ifølge undersøgelsen omkring 170 gram CO2 per kilometer, mens de tilsvarende tal for busser (65) og tog (60) er under det halve. Elcykler bruger under 10 gram per rejst kilometer, mens en gammeldags cykel stort set ikke sætter et klimaaftryk.
“Elbiler sammenlignes ofte kun med almindelige biler. Målt i forhold til kollektive trafikmidler er det stadig langt værre for klimaet“, siger Ivan Lund Pedersen. Han peger i den forbindelse på udvinding af fx lithium til batterier samt opførsel og vedligehold af veje som underbelyste klimasyndere.
En norsk undersøgelse udstiller også et andet problem: har man først anskaffet sig en elbil, er man langt mere tilbøjelig til at droppe bussen eller cyklen. I Norge, som ofte hyldes for at være verdensleder i elbil-omstillingen (90 procent af alle nye biler kører på el), har elektrificeringen af bilparken betydet, at folk oftere tager bilen frem for alternative transportformer. Normænd med elbil bruger ifølge undersøgelsen deres bil 20 procent oftere, særligt til korte ture. Til gengæld er brugen af offentlig transport faldet med 19-29 %.
“Folk dropper cykel, tog, bus og gåben, fordi det er utroligt billigt at tage bilen. Der betales en meget lille ejerafgift og ingen registreringsafgift for de fleste elbiler, hvis man har en ladeaftale,” siger Ivan Lund Pedersen.
Opbakning til EU’s nye togplan
Mens den store fremgang på elbilmarkedet får en kølig modtagelse hos NOAH, ser Ivan Lund Pedersen derfor anderledes positivt på udvidelse af den kollektive trafik.
“Det mest klimavenlige er at tage tog og bus, ikke at køre i bil - uanset om den kører på benzin eller elmotor. Derfor er det nødvendigt at udvide muligheden for at bruge andre transportformer,” siger Ivan Lund Pedersen.
Trafikkonsulenten er derfor også positivt indstillet over for den plan, som EU netop har fremlagt om flere højhastighedstog gennem Europa. Ifølge ‘EU high-speed rail network 2040’ er målsætningen, at det allerede i 2030 skal være muligt at rejse mellem Berlin og København på fire timer frem for de syv timer, det tager i dag. Her kommer den nye Femern Bælt-forbindelse, som koster 55 milliarder kroner og efter planen skal indvies i 2029, til at spille en central rolle.
“Det mest klimavenlige er at tage tog og bus, ikke at køre i bil - uanset om den kører på benzin eller elmotor.”
Foruden den øgede hastighed skal nye togstrækninger efter planen binde kontinentets infrastruktur tættere sammen. Der skal blandt andet bygges en ny højhastighedsforbindelse mellem Paris og Madrid, som kan fragte folk mellem de to hovedstæder på kun seks timer. Planen omfatter også et forenklet billetsystem, som skal koordinere de forskellige europæiske togselskaber via samme app.
Peter Møllgaard fra Klimarådet oplyser til Europanyt, at man ikke har lavet analyser, der konkret sammenligner togdrift over for elbiler, men støtter generelt op om færre private biler - særligt hvis de kører på diesel eller benzin.
“Det er positivt, når kollektiv transport kan bidrage til, at færre kører i egen bil og tager elbus eller eltog i stedet. Det er ligeledes positivt med tiltag, der kan skubbe i retning af mindre kørsel i benzin-og dieselbiler særligt med kun en person i bilen,” siger han.
Mens diskussionen om privatbilisme eller kollektiv transport således fortsætter, er det sikkert og vist, at benzinbilens dage er talte i Europa. Fra 2035 bliver det nemlig ulovligt at sælge nye benzinbiler i EU-landene.
Det tager mellem 5 og 15 minutter for dig at læse en artikel i EuropaNyt og blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!