Den 4. februar 2022 rejste Vladimir Putin til Beijing for at overvære åbningsceremonien ved Vinter-OL. Den russiske diktator fik i den forbindelse mulighed for at mødes med Xi Jinping for første gang i to år. Det var også her, han ifølge flere vestlige efterretningstjenester blev bedt af sin kinesiske partner om at udskyde sin planlagte invasion af Ukraine, til legene var afsluttet.
16 dage senere kunne de finske ishockeyherrer trække guldmedaljerne om halsen. De havde netop besejret Rusland med 2-1 i finalen. Det var det sidste, der skete ved det års Vinter-OL, og samtidig sidste gang russiske ishockeyatleter kunne deltage i internationale konkurrencer. Da Rusland fire dage senere startede sin invasionskrig mod Ukraine, reagerede Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) øjeblikkeligt med at udelukke både Rusland og Belarus fra fremtidige mesterskaber og turneringer.
Forbuddet har stået ved magt i de mellemliggende fire år. Nu har en afgørelse fra Den Internationale Voldgiftsret for Sport, en appeldomstol kendt under betegnelsen CAS, imidlertid skabt kaos i ishockeyverdenen og tvivl om Ruslands fortsatte udelukkelse.
Men var afgørelsen motiveret af penge under bordet? Den seneste udvikling i sagen tyder på, at der kan stikke mere bag CAS-afgørelsen end ved første øjekast.
Kreativt forbud bider IIHF i halen
For at forstå afgørelsen fra CAS, må vi tilbage til den oprindelige begrundelse for at udelukke Rusland og Belarus. Da ishockeyforbundet meddelte sin beslutning den 28. februar 2022, skete det nemlig ikke med henvisning til krigen.
Der var enighed om, at de russiske ishockeyspillere og ishockeyforbundet ikke kunne stilles direkte til ansvar for deres regerings krigshandlinger. En udelukkelse på det grundlag ville samtidig skabe en præcedens, som kunne give andre problemer på sigt. For eksempel kan kritikere med en vis ret pege på, at de forsvarende olympiske mestre fra USA også aktuelt har startet en krig, uden af den grund at være blevet udelukket.
Samtidig ville en sammenkædning mellem krigen og udelukkelsen også gøre det svært at omfatte Belarus, som ikke formelt var en del af krigen, men kun havde tilladt russiske invasionsstyrker at bruge sine baser til at invadere Ukraine fra nord.
Noget måtte ikke desto mindre gøres, hvis man skulle opretholde en vis sammenhæng i resten af ishockeyverdenen. Letland krævede en udelukkelse af samtlige russiske atleter og IIHF-repræsentanter. Finland, Sverige og Tjekkiet var stærke fortalere for at fjerne Rusland fra konkurrencer, og den tilgang blev også støttet af Schweiz og ishockeykæmpen Canada.
Løsningen fra IIHF’s side blev at udelukke Rusland og Belarus på et noget mere diffust grundlag. I den officielle forklaring lød det, at man grundet krigen ikke kunne garantere spillernes sikkerhed. Der var desuden tvivl om, hvorvidt spillerne ville kunne rejse frit, lød det fra IIHF, som dog også formulerede en vag begrundelse om, at Rusland havde ‘forbrudt sig mod den olympiske ånd.’
Den kreative løsning på problemet er grunden til, at den internationale voldgiftsret den 30. oktober valgte at imødegå Ruslands appel med henvisning til, at IIHF ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser for sin officielle begrundelse. De russiske ishockeyspillere kan derfor i princippet deltage i næste års verdensmesterskaber for herrer, som i maj afholdes i Düsseldorf. Senere på året spiller kvinderne ligeledes om VM-guld i Quebec.
Enighed om boykot og fortsat udelukkelse
Selvom det russiske sportsministerium tilsyneladende har trukket det foreløbigt længste strå i den verserende strid, er der dog lang vej igen, før Nikita Kutjerov, Kirill Kaprizov og de andre russiske ishockeystjerner igen kan repræsentere deres land på den internationale sportsscene.
Kort efter CAS-afgørelsen meddelte Finland, at deres ishockeylandshold ville nægte at spille mod Rusland. Dagen efter kom både Danmark, Norge, Sverige og Tjekkiet på banen med samme besked. Den koordinerede boykot skete ikke mindst takket være den finske forbundspræsident Heikki Hietanen, som opfordrede til fælles handling.
“Med tanke på det årtier lange dopingprogram organiseret af staten, og Kremls øvrige opførsel på den internationale scene, kan den seneste udvikling i ishockeysagen næppe overraske mange.”
Allerede ved de kommende ungdomsmesterskaber i december bliver afgørelsen sat på prøve. Den canadiske premierminister Mark Carney forklarede journalister, at russiske atleter ikke ville få lov at komme ind i landet, så længe deres regering førte invasionskrig i Ukraine. Kort forinden havde IIHF ellers meddelt, at Norges ungdomshold måtte vige pladsen for Rusland efter afgørelsen.
Også den tyske værtsnation for herre-VM har afvist at give russiske ishockeyspillere visum til landet og har truet med at droppe værtskabet, hvis russisk deltagelse bliver en realitet. I Tjekkiet er russiske statsborgere allerede stærkt begrænsede, hvad angår at få tildelt korttidsvisum, hvilket gør det svært at forestille sig, at de kvindelige russiske hockeyspillere får lov at deltage i ungdomsturneringen, som afholdes i januar.
Rusland har i forvejen været dømt til at konkurrere under neutralt flag i de fleste sportskonkurrencer siden 2018. I årene forinden var det blevet afsløret, at landets atleter systematisk var blevet dopet gennem et statsstyret program, og at landets antidoping-agentur havde vejledt sine sportsudøvere i at omgå dopingkontrol.
Bestikkelsesanklager mod CAS
Med tanke på det årtier lange dopingprogram organiseret af staten, og Kremlregimets øvrige opførsel på den internationale scene, kan den seneste udvikling i ishockeysagen næppe overraske mange. Henover weekenden kom det frem, at Giulio Palermo, en af de tre dommere, som afgjorde sagen til Ruslands fordel, havde været på ferie i Rusland i september. Her var han indlogeret på det luksuriøse Carlton Hotel i Moskva (med alt betalt) angiveligt for at deltage i en konference om lovgivningshistorie…
Afsløringen har med det samme affødt spekulation om bestikkelse. Palermos Moskva-tur var påfaldende timing i forhold til den kontroversielle afgørelse halvanden måned senere. Den italienske dommer havde samtidig glemt at fortælle om ferien til CAS. Med til historien hører dog, at dommerpanelets afgørelse var enstemmig.
Palermo nægter også alle anklager om bestikkelse og har truet med sagsanlæg mod det schweiziske medie Inside Paradeplatz, som afslørede turen. Også en anden af dommerne, Ismail Selim, var et smut forbi Rusland i maj 2025, hvor landet også var underlagt internationale sportssanktioner. Sagen har foreløbigt fået en anden af appeldomstolens advokater til at trække sig fra CAS grundet bekymringer over organets uafhængighed.
Russisk sportswashing en succes
Uanset om bestikkelsesanklagerne har hold i virkeligheden, er CAS-afgørelsen en fjer i hatten for det russiske ishockeyforbund. Den russiske sportsminister Mikhail Degtjarev erklærede selvsikkert, at “Rusland nu var på vej tilbage til ishockeyverdenen.”
Også Vladimir Putin har kommenteret afgørelsen og langede i samme ombæring ud efter de lande, som har meddelt, at de vil bekæmpe afgørelsen. For den russiske diktator er sportswashing, hvor man bruger sport til at polere et ellers blakket omdømme, et vigtigt politisk redskab.
Sidste år havde Rusland også held med at blive genoptaget i De Paralympiske Lege, og i maj fik russiske gymnaster også lov til igen at konkurrere under eget flag af verdensforbundet for gymnastik. I forbindelse med internationale stævner er de russiske gymnaster dog rendt i de samme problemer som dem, der nu er blevet varslet af en række ishockeyforbund.
Ved VM i idrætsgymnastik i Rotterdam blev tre af Ruslands topgymnaster, herunder verdensmesteren Angelina Melnikova, nægtet indrejse til værtsnationen Nederland. Melnikova har gentagne gange optrådt med krigssymbolet ‘Z’ og har desuden været opstillet som kandidat for Putins parti Forenet Rusland.
Mens det russiske regime kan glæde sig over en række små sejre i sportsverdenen, er det dog tvivlsomt, hvorvidt de kommende ishockeyturneringer alligevel bliver med russisk deltagelse. Foruden den stærke modstand fra de andre store ishockeynationer har en række sponsorer også truet med at trække sig, såfremt Rusland igen kommer på isen. Det gælder blandt andet den tjekkiske bilproducent Skoda, som har været hovedsponsor for ishockey-VM i 30 år, samt den finske dækproducent Nokian Tyres.
Netop ishockey har ellers en særlig plads i Vladimir Putins hjerte. I 2011 stiftede han amatørligaen Nathockey, og i diktatorens 10 milliarder kroners palads ved Sortehavet har han fået indbygget en underjordisk ishockeybane. Som dette klip understreger, står hans forestillede evner dog - heller ikke i denne sammenhæng - mål med virkeligheden.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.