Hvad får vi for pengene? Det er det første spørgsmål, enhver investor stiller, når håbefulde sælgere og opfindere skal pitche et salg. Spørgsmålet dukker op under hverdagens indkøb og i bestyrelseslokaler, men også på Christiansborg, når de danske politikere skal stå på mål for aftaler og finanslove. Når det gælder den danske donation af nitten F-16-kampfly, må vi konstatere, at investeringen har været en bragende succes.
Siden beslutningen blev truffet i august 2023 og implementeret den efterfølgende sommer, er flyene allerede blevet brugt mere end i de 50 foregående år, hvor de fløj under danske farver.
En ny opgørelse fra det ukrainske militær viser, at de 57 europæiske F-16-kampfly, leveret af Nederlandene, Norge og Danmark, allerede har skudt 3.150 mål ned. Det tal dækker over 666 krydsermissiler og omkring 2.500 droner, herunder den dødbringende russiske version af den iranske Shahed-drone (Geran-2).
Rusland bruger blandt andet dronerne til at bombe hospitaler, som for eksempel i Sumy-provinsen i september 2024, hvor et ’double tap’-angreb kostede ni mennesker livet. En FN-rapport fra 2025 konkluderede også, at dronerne havde ansvaret for størstedelen af de civile mord i Kharkiv, Odesa og Kyiv. En begrænsning af den katastrofes omfang er dét, vi har fået for pengene.
Det danske forsvars bidrag på en tredjedel af flyene kan altså i runde tal anslås at have uskadeliggjort over 1.000 russiske luftangreb, hvilket svarer til mere end ét om dagen siden flyenes ankomst i sommeren 2024. Dertil kommer det mindre håndgribelige, men ikke mindre afgørende aspekt med at forhindre de russiske invasionsstyrker i at etablere kontrol med luftrummet over Ukraine og dermed få et strategisk overtag.
Putins ‘røde linjer’
Den russiske regering optrapper for tiden krigsretorikken. Det handler om at afskrække os fra at reagere på Ruslands imperialisme i Østeuropa. Skærer vi gennem krigens tåger og den russiske skræmmekampagne, har bidraget til det ukrainske forsvar imidlertid også gjort det danske luftrum mere sikkert. For så længe Putins hær er fastlåst i Ukraine, er den militære trussel mod resten af Europa begrænset til hybridangreb i form af sabotage og psykologisk krigsførelse.
Vi kan selvfølgelig ikke udelukke en vanvidsaktion helt, men dog konstatere, at det uden et militært logistisk forsyningsapparat, herunder luftstøtte, har meget lange udsigter til at lykkes. Med tanke på, at flyene primært samlede støv på baser i Skrydstrup og Gardermoen, er det en værdi for pengene, som havde affødt budkrig, hvis det havde været et salgspitch i Løvens Hule.
Ukraine-krigen er imidlertid ikke reality-tv, men en frygtelig virkelighed befolket af en anden slags rovdyr. Det seneste grusomme eksempel er byen Olesjky i Kherson-provinsen, hvor besættelsesmagten aktivt skaber hungersnød og tvinger folk til at spise græs og ukrudt. Også her er kontrol med luftrummet afgørende, da ukrainske droner bruges til at forsyne beboerne med nødhjælp, som ellers er umulig at levere i det tæt minerede grænseområde.
Olesjky er blot det seneste eksempel på den russiske stats hæmningsløshed – og en forsmag på, hvad der venter resten af landet. Denne russiske terrorkampagne er et udtryk for afmagt. I desperation over ikke at have udrettet noget på slagmarken i tre år, og endda at miste terræn i det nordlige Donetsk under den igangværende ’Operation Vivaldi’, forsøger Kreml-regimet at gennemtvinge politiske resultater gennem sult og kulde.
Den kommende vinter vil formentlig byde på den hidtil mest brutale russiske terrorkampagne. Vi kan forvente intense bombardementer af varmeværker, elnetværk og anden vital infrastruktur. De danske kampfly kommer i den sammenhæng til at redde mange liv. På det storpolitiske plan handler det derfor om at lægge maksimalt pres på, at andre lande følger det danske eksempel. I den forbindelse kan vi pege på den forskel, som selv nitten pensionsmodne kampfly har kunnet gøre.
Putins ‘røde linjer’
At de danske kampfly har været en succes, kan også aflæses på den russiske reaktion. Da beslutningen blev truffet, beskrev ambassadør Vladimir Barbin det som en optrapning af konflikten, der ”skubbede Ukraine mod afgrunden.” Da flyene ankom, havde piben dog fået en anden lyd; nu lød det russiske narrativ fra propagandachef Dmitrij Peskov, at de ikke kom til at gøre en forskel og hurtigt ville blive skudt ned.
“Hvorend man drejer hovedet viser Trump, at han arbejder for Kreml, og at han helst ser russiske resultater inden midtvejsvalget.”
Kreml forsøger fortsat at få standset den økonomiske støtte til Ukraine. Den europæiske offentlighed forsøges påvirket gennem trusler og desinformation. Også her har kampflyene spillet en vigtig rolle: nøjagtig som Putins utallige andre ’røde linjer’ om kampvogne, langtrækkende missiler og angreb på russiske militære mål i Rusland, har de nemlig været med til at udstille Kremls trusler som et bluffnummer. Da flyene var del af en teoretisk diskussion, gentog Peskov den russiske fortælling om, at flyene ikke ville ændre krigens udfald.
Da bidraget gik fra tegnebræt til en realistisk mulighed, kom Putin selv på banen med advarsler om, at NATO-baser som husede disse, kunne være legitime mål for russiske angreb. I de mellemliggende to år har det russiske svar været ubetydeligt. Brandstiftelser, droneoverflyvninger på militærbaser og affyring af nødblus mod danske helikoptere er irritationsmomenter, men også et grundlæggende udtryk for russisk afmagt.
Det er i den forbindelse afgørende at forstå, at et af Kremls vigtigste redskaber er psykologisk krigsførelse gennem informationskrig, og at truslen om et modsvar ikke tilsvarer den russiske mulighed for at følge op på disse. I praksis udstiller de danske kampfly denne russisk handlingslammelse, hver eneste gang deres vinger igen letter over Ukraines luftrum.
Amerikansk forræderi
De seneste uger har set en optrapning af konflikten fra både Ukraines fjender og tidligere venner. USA har endelig spillet sit ‘trumfkort’ og fjernet afgørende adgang til efterretninger om russiske missilangreb. Selvom Zelenskij stadig forsøger at opretholde en diplomatisk facade, er det tydeligt for enhver, at det er USA, som er den ‘partner’, der ikke længere forsyner den viden.
Hvorend man drejer hovedet viser Trump nu, at han arbejder for Kreml, og at han helst ser russiske resultater inden midtvejsvalget. Han sender sin FBI-chef til Moskva og får Elon Musk til at skrue ned for Starlink så ukrainske soldater ikke kan gennemføre missioner. På Truth Social fremstiller han konstant Ukraine som den part, som ikke ønsker freden, selvom den russiske hær aggressivt bomber både energiforsyninger og civile højhuse i døgndrift.
Først og fremmest er Trumps seneste forræderi en påmindelse om, at vi hverken kan anse USA som en allieret eller forlade os på amerikanske våben. Det gælder både i Danmark og resten af Europa. For ukrainernes vedkommende betyder det også, at der er endnu mere brug for europæisk hjælp til at holde himlen over Kyiv og Odesa fri for russiske droner og missiler.
Når de danske politikere skal evaluere den store støtte til Ukraine, og forsøge at få flere europæiske lande til at følge det danske forbillede, kan de selvsikkert henvise til de kampfly, som de seneste to år har patruljeret den ukrainske himmel og gjort en reel forskel.
Det politiske mod til at ignorere Kremls tomme trusler har reddet utallige menneskeliv, styrket det ukrainske luftvåbens formåen og gjort vores egne himmelstrøg en smule mere sikre. Det må siges at være fuld valuta for pengene.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.