Fem EU-lande vil bygge udrejsecentre udenfor Europa. Danmark er med ved bordet
Planer om at sende afviste asylansøgere ud af Europa tager form blandt en række EU-lande. Danmark er med i forreste linje, men forslaget møder skarp kritik fra menneskerettighedsorganisationer.
Lyt til artiklen her.
Torsdag den 5. marts mødtes fem europæiske lande i Bruxelles for at planlægge endnu en stramning af den europæiske asyl- og migrationspolitik. Et af landene var Danmark, som igen er at finde blandt foregangslandene for en plan om at opføre nye udrejsecentre. De skal imidlertid ikke placeres inden for EU’s egne grænser, men i en række lande udenfor Europa.
Hvor de nye lejre for afviste asylansøgere nærmere skal bygges, ligger dog hen i det uvisse. Ifølge EU-forslaget er der tale om såkaldt ‘sikre tredjelande’. Europanyt har kontaktet integrationsminister Rasmus Stoklund for at høre, hvorvidt der allerede foregår forhandlinger med konkrete lande om at sende afviste asylansøgere ud af Danmark. Ministeren har dog ikke ønsket at kommentere på sagen.
I et skriftligt svar til Europanyt bekræfter integrationsministeriet, at Danmark har deltaget i det omtalte møde, men at man i lyset af, at der er udskrevet valg, kun har været med som observatør på embedsmandsniveau.
Ny EU-lov skal accelerere udvisninger
Foruden Danmark er Grækenland, Nederlandene, Tyskland og Østrig en del af gruppen. De fire lande ønsker med afsæt i et nyt lovforslag at sætte fart under planerne om at opføre udrejsecentre udenfor Europa.
Baggrunden for den nye handleplan er et lovforslag fra december 2025, som gør det muligt for EU-landene at fremskynde udvisninger. EU's migrationskommissær Magnus Brunner kaldte dengang “forslaget et vendepunkt i europæisk migrations- og asylpolitik.”
Danmark har tidligere været blandt EU-landenes fremmeste fortalere når det drejer sig om at holde flygtninge ude af Europa. I 2023 støttede den danske stat Gashora-lejren i Rwanda med 21 millioner kroner i et forsøg på at få færre flygtninge til at rejse til Europa. Begrundelsen fra daværende integrationsminister Kaare Dybvad Bek lød dengang:
”Asylsystemet er brudt sammen, og der er behov for nye løsninger, der bekæmper menneskesmuglernes forretningsmodel og den irregulære migration, så migranter ikke skal ud på den farlige rejse mod Europa.”
“Mange af de mennesker, den danske stat vil sende afsted, har været på flugt og allerede været udsat for traumatiske oplevelser. De har brug for psykologisk støtte og tryghed, ikke at blive sendt til en lejr i et andet land mod deres vilje.”
- Gitte Rønde, Læger Uden Grænser Danmark
Næste skridt er nu at deportere de personer, som allerede har foretaget den “farlige rejse.” Ifølge lovforslaget vil enkelte medlemslande kunne indgå bilaterale aftaler med lande udenfor EU om at sende flygtninge og afviste asylansøgere til opholdslejre i disse. Ifølge EU-Kommissionen vil det samtidig gøre det muligt hurtigere at udvise folk fra EU. Forslaget åbner også for, at ikke-EU-borgere kan få beslaglagt deres ejendele i forbindelse med udvisninger.
Det er imidlertid en dårlig idé at sende afviste flygtninge i lejre i udlandet, hvis man spørger Læger Uden Grænser.
“Især de psykiske konsekvenser vækker bekymring. Det kan i sig selv være traumatisk at blive isoleret i sådanne lejre – og mange af de mennesker, den danske stat vil sende afsted, har været på flugt og allerede været udsat for traumatiske oplevelser”, forklarer Gitte Rønde, der er psykolog og forperson for Læger uden Grænser Danmark.
“De har brug for psykologisk støtte og tryghed, ikke at blive sendt til en lejr i et andet land mod deres vilje,” siger Rønde til Europanyt.
Også hos Dansk Flygtningehjælp stiller man sig kritisk over for forslaget.
“Der er mange grundlæggende problemer ved det her forslag. Hvem skal overvåge de her lejre? Hvilke lande er det, som man vil overbevise om at huse lejrene, og hvad er deres pris? Det giver et deja-vu til hele Rwanda-sagen, hvor de danske myndigheder også forsøgte at sende ansvaret videre. Mange af de samme risici er til stede i den her plan”, siger Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.
Det nye lovforslag er særligt blevet drevet frem af de to højreorienterede grupper i EU-parlamentet Patrioter for Europa og Europa af Suveræne Nationer, mens De Europæiske Konservative og Reformister også er med i det endelige forslag.
Lejrene skal ifølge planen huse afviste asylansøgere, og vil derfor få samme funktion som de to udrejsecentre, der allerede eksisterer i Danmark - Kærshovedgård ved Ikast og Sjælsmark nord for Birkerød. Aktuelt huser de to centre omkring 500 mennesker. Røde Kors driver desuden udrejsecentret Avnstrup, som er indrettet til børnefamilier og enlige kvinder, der har fået afslag på asyl i Danmark. Her bor 250 personer, men stedet kan på sigt huse op til 600 personer.
Det er dog en dyr fornøjelse at sende folk i de danske udrejsecentre, forklarer Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp til Europanyt.
“Det koster mere end dobbelt så meget at have folk boende på fx Kærshovedgård i forhold til et almindeligt asylcenter. Det lader dog ikke til at spille den store rolle i debatten, hvilket er underligt, eftersom økonomien ofte er et centralt spørgsmål,“ siger hun.
Udvisningsdom bindende i hele EU
EU-Kommissionens tal viser, at kun 20 procent af de afviste asylansøgere i dag bliver sendt tilbage til deres oprindelseslande, hvor situationen ofte kan være livsfarlig. Den nye lovgivning kan derfor ses som et forsøg på at øge antallet af hjemsendelser. Hvor mange der reelt bliver hjemsendt kan dog være svært at sige med sikkerhed, mener Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.
“Mange steder har myndighederne ikke styr på, hvad der bliver af afviste asylansøgere. Det er langt fra alle lande, der huser dem i centre, så mange ender i stedet på gaden, “ siger hun.
Inden for den nuværende lovgivning er en afgørelse om udvisning kun bindende i det land, hvor beslutningen træffes. Også her vil den nye lovgivning stramme reglerne, idet den vil gøre en afgørelse i et hvilket som helst medlemsland gældende for alle unionens medlemslande. Det kan dog også give juridiske komplikationer, vurderer Eva Singer.
“Det kan betyde, at en asylansøger i Grækenland kan blive afvist på et andet vurderingsgrundlag end vi ville bruge i Danmark. Selvom man kan formode, at et andet EU-land vil leve op til reglerne, ved vi fra praksis at det ikke altid sker og der kan derfor være brug for at efterprøve det,“ siger hun.
Den danske regering har i forvejen arbejdet for at begrænse afviste asylsøgeres rettigheder. I 2024 udtalte indenrigsminister Sophie Løhde: “Det skal være slut med, at udlændinge uden lovligt ophold render rundt med et gult sundhedskort, der giver dem ret til samme sundhedsydelser som danske statsborgere”. Personer i Danmark med tilknytning til asylsystemet, som har fået afvist deres asylansøgning, kan i dag kun få akut lægebehandling, hvis udlændingestyrelsen vurderer et behov.
‘Østrigs Guantanamo’
Selvom den danske regering ikke ønsker at komme ind på, hvor de nye udrejsecentre skal bygges, kan Østrigs deltagelse i projektet muligvis give et prej om, hvordan man har tænkt sig at indrette disse. Landet har allerede stor erfaring med at oprette udrejsecentre i udlandet, blandt andet gennem Lipa-lejren i det nordlige Bosnien.
Lipa bliver drevet af International Centre for Migration Policy Development, (ICMPD) som er finansieret af det østrigske regeringsparti, ÖVP. ICMPD ledes af den tidligere østrigske vicekansler Michael Spindelegger, som i en lækket e-mail til en italiensk avis blev afsløret som bygherre på fængslet på området i Lipa, der tidligere husede en flygtningelejr.
Lipa-lejren er tidligere blevet kritiseret i hårde vendinger for at udsætte de indsatte for torturlignende forhold, hvor de omkring 550 indsatte ikke har dagslys i cellerne og ofte stuves sammen i frysende kolde celler. Stedet har af samme årsag fået tilnavnet ‘Østrigs Guantanamo’ som en dyster henvisning til det retsløse amerikanske fængsel i Cuba. Trods de usle forhold er omkostningerne til at drive Lipa-lejren steget kraftigt siden ICMPD overtog styringen.
Den kontroversielle østrigske organisation samarbejder også med den libyske kystvagt, som blandt andet er blevet berygtet for dets rolle i at forhindre redningsarbejdere i at redde druknende bådflygtninge i Middelhavet. Også her er EU en central partner. Ifølge ICMPD’s hjemmeside har EU-Kommissionen givet 5 millioner euro i tilskud til det projekt.
Europanyt har spurgt integrationsminister Rasmus Stoklund om, hvad man vil gøre for at undgå, at menneskerettighedskrænkelser også kan forekomme i det nye projekt med dansk deltagelse. Ministeren er ikke vendt tilbage på de henvendelser.
Læger Uden Grænser: Tag ansvar for flygtninge
Mens integrationsministeren ikke har ønsket at besvare spørgsmål om den danske deltagelse i den nye EU-plan, kritiseres forslaget skarpt af en række NGO’er. I et åbent brev opfordrer mere end 200 organisationer til at trække lovforslaget tilbage. Blandt underskriverne finder man Human Rights Watch, Læger Uden Grænser og Oxfam, der advarer om fængselslignende forhold og manglende opsyn i ‘deportationslandene’.
Hos Dansk Flygtningehjælp mener man tvungne hjemsendelser og straftiltag som sanktioner og indespærring skal undgås i videst muligt omfang da det kan have alvorlige menneskelige konsekvenser.
Også hos den danske afdeling af Læger Uden Grænser bliver planen om at bygge udrejsecentre udenfor Europa mødt med hård kritik. Organisationen peger blandt andet på erfaringer fra østaten Nauru, hvor den australske regering sender flygtninge hen. Her bor flygtninge i containere og store fællestelte, forklarer Gitte Rønde fra Læger uden Grænser.
“Det kan have fatale konsekvenser. Læger uden Grænser arbejdede i 2017-2018 i Nauru og kunne dokumentere, at 65% af patienterne havde selvmordstanker, selvskadede eller allerede havde forsøgt at tage deres eget liv,“ siger Rønde til Europanyt.
Læger uden Grænser opfordrer i stedet til, at den danske stat tager ansvar for flygtninges sikkerhed og sundhed - noget organisationen frygter ikke kan opretholdes i lejre udenfor Europa:
“Vi opfordrer den danske stat til at bremse udviklingen og i stedet kæmpe for en europæisk migrationspolitik, der sikrer værdighed, sundhed og sikkerhed for alle, uanset status”.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.