Finsk dagligvaregigant dropper israelske produkter
Finlands største supermarkedskæde standser øjeblikkeligt samarbejdet med israelske producenter. COOP og Salling Group afviser at gøre det samme i deres danske butikker.
Boykotbevægelsen mod det sydafrikanske apartheidregime tog for alvor fart i 1980’erne, da de ansatte hos supermarkedskæden Dunnes Stores nægtede at sælge styrets grapefrugter og vin.
I Finland behøver de ansatte hos dagligvarekæden S-Group ikke tage initiativet selv. Her besluttede ledelsen i sidste uge, at man fremover ikke vil føre israelske produkter på sine hylder. Beslutningen er en konsekvens af den etniske udrensning, som Israel fortsat gennemfører i Gazastriben.
Mens restlageret af enkelte produkter stadig vil være at finde på hylderne i butikker som Prisma og S-market, har koncernen foreløbigt ikke tænkt sig at købe nye varer. Det betyder blandt andet et farvel til en række israelske frugter og grøntsager, kosmetikprodukter samt SodaStream-maskiner og tilhørende udstyr.
“Vi har besluttet, at vi ikke længere vil have produkter af israelsk ophav,” siger talsperson Nina Elomaa til mediet Yle.
Beslutningen har skabt røre i finsk politik, hvor ikke alle bakker op om beslutninge. Den tidligere leder af Kristendemokraterne, Päivi Räsänen, sammenlignede beslutningen med det tyske nazistpartis boykot af jødiske forretninger i 1933.
S-Group åbner samtidig muligheden for, at samarbejdet kan genoptages, hvis Israel indstiller krigen.
“Vi følger fredsforhandlingerne nøje,” udtaler Elomaa.
COOP: Ingen planer om at følge finsk forbillede
S Group er Finlands største dagligvarekæde, og sidder på knap halvdelen af det finske marked. Virksomheden bliver drevet som et kooperativ, der har 2,4 millioner finske medlemmer, og forretningsmodellen minder på den måde om den danske forbrugerejede detailhandelskoncern COOP.
“Vi har ikke planer om at boykotte bestemte lande. Det synes vi som udgangspunkt er en dårlig idé.”
Jens Juul, COOP.
Hos deres danske kolleger i COOP har man dog ikke tænkt sig at følge trop med et boykot af israelske produkter.
“Vi har ikke planer om at boykotte bestemte lande. Det synes vi som udgangspunkt er en dårlig idé, med mindre den danske stat pålægger os den beslutning,” siger informationsdirektør hos COOP, Jens Juul.
Den principielle udmelding bliver imidlertid modsagt af virksomhedens beslutning om at fjerne russiske produkter fra sit varesortiment.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, tog det kun COOP to dage at fjerne russisk vodka og chokolade fra butikkernes hylder. Dengang udtalte kommunikationschef Lars Aarup, at man fremover “selvfølgelig ikke ville købe flere varer fra Rusland.”
Jens Juul mener, at der dengang var tale om ekstraordinære omstændigheder, som ikke gør sig gældende for Israels vedkommende.
“Vi gjorde en undtagelse, fordi der var en konsensus i den danske befolkning om, at at det var en dårlig idé at købe russiske varer. Det mener vi ikke er tilfældet med israelske produkter”, siger Juul til Europanyt.
Heller ikke Salling Group, som er Danmarks største supermarkedskæde, har tænkt sig at følge det finske eksempel. I et skriftligt svar til Europanyt oplyser Salling Group, at de “tager udgangspunkt i internationale anbefalinger, når vi vurderer boykot af lande og områder.” Virksomheden påpeger også, at man kun vælger at indføre boykot, “hvis det anbefales af FN eller relevante danske myndigheder.”
Voksende boykotbevægelse
S-Group’s boykot af israelske varer er det seneste eksempel på en voksende tendens i både Europa og resten af verden.
I september opfordrede den spanske premierminister Pedro Sanchez til, at man udelukkede Israel fra alle internationale sportsbegivenheder på linje med Rusland. Sanchez’ udmelding kom efter store protester under cykelløbet Vuelta a España, der endte med, at sidste etape og podieceremonien måtte aflyses. Demonstrationerne skyldtes ikke mindst, at det israelske cykelhold Israel-Premier Tech deltog i løbet.
Spanien har desuden vedtaget et forbud mod skibe og fly, som fragter våben til Israel, mens man i Nederlandene arbejder på et forbud mod at importere varer fra den besatte Vestbred. Det mest drastiske initiativ er kommet fra Tyrkiet, hvor man som reaktion på den israelske invasion af Gazastriben standsede al import og eksport til Israel i maj 2024.
Mens en række andre lande øger presset på Israel, er der i en dansk sammenhæng ikke stor politisk vilje til at gennemføre lignende initiativer. Den danske stat købte i januar 2023 våben for milliarder af det israelske firma Elbit, og i februar 2025 kunne mediet Danwatch afsløre, at Maersk stadig fragter store mængder militært isenkram til den israelske besættelsesmagt.
Også i EU-regi er presset på at boykotte Israel vokset. EU-Kommissionen foreslog i juli 2024 at indstille samarbejdet med israelske forskere i forskningsprogrammet Horizon Europe, blandt andet med henvisning til, at forskningen i droneteknologi og kunstig intelligens kunne bruges af den israelske hær.
Den israelske invasion af Gazastriben har ifølge Al Jazeera kostet mindst 67.000 mennesker livet, hvilket svarer til 3 procent af befolkningen. Blandt de dræbte er mindst 20.000 børn. Nogle eksperter frygter, at tallet er alt for optimistisk, og at det reelle dødstal som følge af Israels invasion er tættere på 460.000.
Foruden de menneskelige dødstal er 125 hospitaler og sundhedsklinikker i Gazastriben blevet ødelagt, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at hver fjerde palæstinensiske barn er svært underernæret. I september konkluderede FN’s menneskerettighedskommission, at Israel begår et folkemord i Gazastriben.
Det tager mellem 5 og 15 minutter for dig at læse en artikel i EuropaNyt og blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!