Fra svag fordømmelse til opbakning: Sådan har Europa reageret på Trumps Venezuela-angreb
Den amerikanske kidnapning af Nicolas Maduro har fået en blandet modtagelse i Europa. Flere frygter, at det bliver startskuddet på flere invasioner - og at Grønland nu kan være i Trumps kikkert.
Donald Trump slog igen hul på forestillingen om en ‘international retsorden’, da han lørdag nat angreb Venezuela. Under påskud af at ville bremse narkosmugling fløj 150 amerikanske kampfly og helikoptere ind over venezuelansk luftrum mod hovedstaden Caracas. Her blev landets præsident/diktator Nicolas Maduro pågrebet og fløjet til USA.
Den amerikanske operation blev samtidig en blodig affære. Mindst 40 venezuelanere blev ifølge New York Times dræbt under operationen, der med kodenavnet “Absolute Resolve” formentlig har tilfredsstillet en række teenagefantasier for forsvarsminister Pege Hegseth. Ifølge avisen omfatter dødstallet også civile.
Danmark: Hyldest og fordømmelse
Selvom angrebet var en klar overtrædelse af stort set alle internationale konventioner - og i øvrigt heller ikke foregik med Kongressens godkendelse - har reaktionerne i Europa været blandede. De fleste europæiske ledere ser således ud til at have opgivet ethvert forsøg på at tøjle Trumps eskapader - igen. Andre hylder ligefrem kidnapningen af den venezuelanske leder.
Fra dansk side meldte statsminister Mette Frederiksen sig på banen i konkurrencen om at levere den spagest mulige kritik.
“Den danske regering følger nøje situationen i Venezuela sammen med Danmarks allierede. Nu er det tid til deeskalering. International lov skal respekteres,” skrev Frederiksen via Statsministeriets profil på det sociale medie X.
Mens Frederiksens neutrale svar i det mindste rummede en snert af kritik, var der til gengæld ros til den amerikanske militæroperation fra tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen.
“Den danske regering bør ubetinget ønske det venezuelanske folk tillykke med at være sluppet af med en rædselsfuld illegitim diktator. Jeg har håbet på dette i mange år og husker tydeligt min samtale med den daværende reelt folkeligt valgte leder,“ skrev Samuelsen på Facebook. Her henviste han også til et opslag fra 2019, hvor han udtrykte sin støtte til Juan Guaidó, der samme år var involveret i et amerikansk støttet kupforsøg. Guaidó var på det tidspunkt udpeget som formand for parlamentet grundet en rotationsordning, men var aldrig valgt som præsident.
På den anden side af Christiansborg-spektret var der anderledes fordømmelse af kidnapningen fra Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted.
“Trump har med dagens angreb på Venezuela igen vist sin fuldstændige mangel på respekt for international lov. Trump har ingen legitimitet til at føre krig mod Venezuela eller tilfangetage deres præsident. Selv ikke overfor en diktator som Maduro, der kom til magten via massiv valgsvindel,” skrev Dragsted på Facebook.
“For tidligt at dømme”
En anden af de svageste europæiske reaktioner på kidnapningen kom fra den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis, der i sin kommentar til hændelsen lagde vægt på Maduros forbrydelser snarere end USA’s.
“Nicolas Maduro stod i spidsen for et brutalt og undertrykkendde diktatur, som skabte ufattelig lidelse for det venezuelanske folk. Hans regimes fald giver nyt håb til landet. Det er ikke det rette tidspunkt at kommentere på handlingens lovlighed.”
En lignende udmelding kom fra Downing Street 10, hvor premierminister Keir Starmer påpegede, at man fra britisk side “ikke fældede tårer over regimets afslutning.” Starmer skrev dog i samme åndedræt, at man bakkede op om både “international lov” og en ny regering, der “afspejler det venezuelanske folks ønsker.” Det fromme ønske har dog lange udsigter, hvis man skal tro den amerikanske præsident, som på et pressemøde meldte ud, at USA har tænkt sig at "styre” Venezuela indtil videre.
“Mens de nordeuropæiske lande overvejende har vaklet mellem passiv kritik og opbakning til kuppet, var der en smule mere kritiske røster længere sydpå.“
Heller ikke Tysklands kansler Friedrich Merz fandt grund til at kritisere det amerikanske kup. Han påpegede i stedet, at Maduro havde “ført sit land i ruiner,” og valgte ligesom sin græske kollega i stedet at lægge vægt på, at EU ikke har anerkendt Maduro som legitim statsleder. Så vidt vides påtalte Merz dog ikke lignende demokratiudfordringer i sin telefonsamtale med den saudiske diktator, Mohamed Bin Salman, da han i sommer ringede til ham. Statsbesøget hos Egyptens diktator Mohamed al-Sisi i oktober og hans visit hos Jordans kong Abdullah forløb ligeledes uden ubekvemme samtaler om demokrati.
Fra ukrainsk hold var der heller ingen tårer at finde over Maduros politiske exit. Her kommenterede præsident Zelenskij tørt, at han regnede med, at USA vidste, hvem der var næste diktator på listen. Den ukrainske udmelding skal ses i lyset af, at Venezuela under Maduro har støttet den russiske invasion af Ukraine, stemt imod fordømmelser af invasionen i FN og konsekvent har lagt skylden for krigen på NATO og USA.
Fra Moskva var reaktionen også overraskende behersket. Den russiske diktator har ellers anset Maduro som en af sine tætteste allierede i Sydamerika, men Putin-regimet har kun udsendt en standardiseret udtalelse om “fordømmelse og bekymring”.
Mens de nordeuropæiske lande overvejende har vaklet mellem passiv kritik og opbakning til kuppet, var der en smule mere kritiske røster længere sydpå. I Frankrig skrev udenrigsminister Jean-Noël Barrot, at USA’s seneste ‘særlige militæroperation’ var et brud på de principper, der opretholder international ret. Også Spaniens premierminister Pedro Sanchez kaldte kuppet for “en klar overtrædelse af international ret, som vi fordømmer på det kraftigste.” I en fælles udtalelse med Brasilien, Chile, Colombia, Mexico og Uruguay opfordrede han til deeskalering af konflikten og respekt for Latinamerika som et fredeligt kontinent. Italiens premierminister Giorgia Meloni hyldede til gengæld aktionen som “et legitimt træk.”
Next stop: Grønland?
Mange frygter nu, at den amerikanske operation i Venezuela blot var forstadiet til flere militære interventioner. De bange anelser blev ikke mindsket af, at Katie Miller, som er gift med Trumps magtfulde rådgiver Stephen Miller, lagde et kort op på sin Twitter-profil med et billede af Grønland som næste mål:
Kort tid efter gentog præsident Trump på et pressemøde, at det stadig er USA’s ambition at overtage Grønland. Det fik Naalakkersuisut-formand Jens-Frederik Nielsen til tasterne på de sociale medier, hvor han på det kraftigste understregede Grønlands suverænitet.
“Trusler, pres og tale om annektering hører ingen steder hjemme mellem venner. Det er ikke sådan, man taler til et folk, der igen og igen har vist ansvar, stabilitet og loyalitet.
Nu er det nok.
Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering. Grønland er vores hjem og vores territorium. Og sådan bliver det ved med at være.“
Det tager 5-15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.