Gud, velsign vores benzinstationer!
Ukrainske angreb på russiske oliedepoter skaber benzinmangel i store dele af Rusland. Ortodokse præster velsigner benzinstationer, mens holdbare løsninger på den ulmende krise er svære at få øje på.
Lyt til artiklen her.
Er du fast læser af Europanyt, har du tidligere kunnet læse om russiske ortodokse præster, der velsigner atomraketter og kampvogne på vej til fronten. Nu er krigen imidlertid vendt hjem til Rusland, hvor de religiøse mænd er begyndt at velsigne mere… utraditionelle objekter.
Indbyggerne i Volga-provinsen har de sidste dage kunnet overvære velsignelser af benzinpumper, overrislet med helligt vand som en bøn til Gud om at beskytte de store diesel- og benzinbeholdere. Foreløbigt har Vorherre dog siddet bønnerne overhørig.
Desperationen vokser på Krimhalvøen
Baggrunden for det lettere komiske præste-syn er de nyeste ukrainske angreb på den russiske energiinfrastruktur, som har skabt stor knaphed i det ellers olierige land.
I flere af Ruslands provinser er der blevet indført rationering på benzinsalg, og knapheden er størst i de besatte ukrainske provinser. Her skal militæret, der anslås at sluge 5-10 procent af hele den russiske benzinproduktion, bruge en uforholdsmæssigt stor andel af benzinen til at holde krigsmaskinen i gang.
“Situationen har omdannet Krim fra et ferieparadis til en fælde.”
På Krimhalvøen suspenderede myndighederne søndag salget af benzin. Den russisk installerede guvernør på den besatte halvø, Sergej Aksjonov, meddelte tidligt søndag morgen, at der indtil videre kun ville blive solgt benzin til statslige instanser.
Samme eftermiddag intensiverede de ukrainske droner igen presset på Krim. Den populære russiske militærblogger Fighterbomber kunne ellers meddele, at en stor ladning brændstof var ankommet til Krim. Få timer efter blev olieterminalen i Kertj sat i brand, mens Kertj-broen, som forbinder Krim med Rusland, blev angrebet. Den ukrainske drone-enhed takkede i sin video om angrebet Fighterbomber for at have givet dem oplysninger om forsyninger - vaskeægte trolling, eftersom deres efterretninger næppe kommer fra Telegram. Uanset hvad har det lagt mere pres på transporten af brændstof og andre essentielle fornødenheder.
Mens Krimhalvøen har været et populært feriemål for russere siden besættelsen i 2014, ser sommerens turisme ud til at være aflyst. 80 procent af de planlagte feriebookinger er blevet aflyst, og de russere, som allerede befinder sig på Krim, klager over ikke at kunne slippe væk fra øen igen. Toge bliver aflyst, og biler kan ikke få benzin til hjemturen.
Dertil kommer et månedlangt bombardement af landkorridoren til Krim, som har gjort transport til halvøen til et yderst farligt foretagende. Et logistisk lockdown, som den ukrainske forsvarsminister Mykhailo Fedorov omtalte det - og for de russiske turister en situation, som har omdannet øen fra et ferieparadis til en fælde.
I Jalta på Krimhalvøen er der blevet observeret køer til benzinstationerne på op til 2 kilometer. Andre steder på den besatte halvø er folk begyndt at stjæle benzin fra hinanden, og situationen forværres dagligt.
Også i Moskva og Sankt Petersborg er benzinknaphed og lange benzinkøer begyndt at indfinde sig. Siden april 2026 har Rusland nedlagt forbud mod at eksportere benzin, og landet er nu begyndt at lede efter importmuligheder i blandt andet Belarus og Kasakhstan. Det løser dog ikke problemet på den længere bane, ikke mindst fordi den russiske logistik er indstillet til under normale omstændigheder at være selvforsynende, hvad angår landets benzinbehov.
Kø ud af Krim: Tusindvis af russere forsøger nu at komme væk fra den besatte halvø, hvor en benzinkrise har sat store dele af samfundet i stå.
Pilen peger tilbage på Putin
Hæver vi blikket fra de messende præster og de utilfredse russere, er den aktuelle krise et resultat af et ukrainsk paradigmeskifte. I krigens første år var den ukrainske strategi begrænset af eksterne krav om ikke at angribe russisk territorie - og da slet ikke den russiske olieproduktion. Under Joe Biden kom den amerikanske militærbistand med en række krav om ikke at angribe mål inde i Rusland med de leverede våben. Den betingelse blev først droppet, efter Demokraternes nederlag i 2024 var en realitet.
Under Trump er støtten stort set forsvundet. Det har også haft den konsekvens, at den ukrainske regering det seneste års tid har ignoreret de amerikanske krav, selvom Trump-regeringen på arrogant vis havde forestillet sig, at man stadig kunne stille dem. Det ukrainske militær har samtidig udviklet sine egne våben til at angribe russiske mål, herunder langtrækkende Flamengo-missiler og særligt droner, hvor landet nu er teknologiførende på verdensplan.
Mens det ukrainske militær gennem længere tid har angrebet den russiske olieproduktion - ‘langtrækkende sanktioner’, som landets militær betegner det - er angrebene den senere tid blevet intensiveret i både omfang og symbolik.
“Den russiske diktator har hidtil ikke kommenteret på angrebet mod Moskva, hvilket i sig selv er et tegn på, at det har ramt en nerve.”
Torsdag blev Kapotnija-raffinaderiet i Moskva for første gang bombet, hvilket skabte store røgskyer over den russiske hovedstad. Kapotnija fremstiller omkring 40 procent af hovedstadens daglige benzinforbrug og er derfor en afgørende del af Moskvas energiproduktion.
Den russiske diktator har hidtil ikke kommenteret direkte på angrebet mod Moskva, hvilket i sig selv er et tegn på, at det har ramt en nerve. Der er dog tvivl om, hvor meget Putin egentlig får at vide om udviklingen, eftersom han i lang tid er blevet fodret med manipulerede rapporter om krigens forløb.
Weekendens angreb på Moskva var ikke desto mindre et klart signal om, at krigen ikke længere kan ignoreres i den russiske storby-middelklasse og det politiske magtcentrum. Ligeledes er det svært at se gennem fingre med, at indtægterne fra olie og gas er faldet med 38 procent på blot fire måneder. Det statsejede gasselskab Gazprom er nu på sit laveste niveau siden finanskrisen i 2008 og har mistet 75 procent af sin værdi siden oktober 2021.
Pilen peger tilbage på Putin selv. Den ukrainske præsident Zelenskij tilbød for to måneder siden en våbenhvile på angreb mod energiinfrastruktur, hvilket blev afvist af Kreml. Siden har det ukrainske militær intensiveret sine angreb på russiske olieraffinaderier og eksportknudepunkter. De vedvarende angreb menes nu at have reduceret den russiske olieproduktion med 30-35 procent.
Trodsighed i de russiske medier
Foruden de direkte ødelæggelser, som de ukrainske angreb forårsager, har de også implikationer for en lang række andre sektorer. Ventetid og køer er per definition uproduktiv brug af folks tid. Reduceret transport presser leveringskæder og kan skabe fødevaremangel. Fortyndet benzin gør transport mere risikabel. Mandag blev alle fly ind og ud af Moskva tvunget til at blive på jorden af droneangrebene. Samtidig er det blevet vanskeligere at finde soldater til at opretholde mandskabstallet ved fronten, og de russiske invasionsstyrker bliver mere udsat af, at man nu rykker mere luftforsvar væk fra fronten til Moskva.
De mange sammenfaldende kriser, som forværres af den stigende benzinknaphed, får dog næppe Putin til at ryste på hånden. Han er for investeret i fortsat krig til at afblæse invasionen. De symbolske angreb på den russiske hovedstad har fået flere russiske militærbloggere til at stille spørgsmål ved Ruslands luftforsvar. Skylden bliver ikke placeret på Putins skuldre, men derimod på inkompetente mellemledere, bureaukrati, korruption og andre abstrakte forhold. Zaren er som altid pletfri.
I de russiske medier er narrativet også begyndt at skifte i retning af at fremstille benzinkrisen som et uundgåeligt resultat af krigen. Chef-propagandisten Vladimir Solovjev forklarede i weekendens udgave af Aften med Solovjev, at befolkningen nu må indstille sig på at “bringe ofre”, mens den russiske regime-avis Moskovskij Komsomolets forsøgte at nedtone benzinmanglen som “et forsøg på at skabe krisestemning og hjælpeløshed blandt russerne.”
Komsomolskaja Pravda forsøgte ligeledes at indgyde trods blandt læserne ved at understrege, at “ingen kunne finde på at forhandle med terrorister og afpressere.” Avisens budskab lyder dog mere som en bøn til de benzinmanglende russere om at holde sig i ro.
Skulle budskabet mislykkes med at holde befolkningens frustrationer under låg, kan regimet selvfølgelig sætte sin lid til, at Gud lytter til benzinstations-præsternes bønner og på mirakuløs vis genopfylder de tomme tanke. Ukraine har i hvert fald næppe tænkt sig at indstille bombardementerne.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.