Hedebølge rammer Europa
Europa sætter varmerekord - og det er en kombination af menneskeskabte klimaforandringer og vejret i maj, forklarer dansk klimaekspert. Han opfordrer til hurtigere udfasning af fossile brændstoffer.
Lyt til artiklen her.
Mens mange danskere glæder sig over grillvejr og is på stranden, er store dele af Europa presset af en stor hedebølge, som lige nu skyller ind over kontinentet. I en række europæiske lande sætter temperaturerne nye rekorder, og det er bekymrende, forklarer Sebastian Mernild fra SDU Climate Cluster. Han er uddannet inden for klimaforandringer og glaciologi og anses som en af verdens førende klimaforskere på området.
“Dette er en del af en klar tendens. Hvert årti er blevet varmere siden 1960’erne, og hele temperaturskalaen er ved at forrykke sig mod varmere og varmere forhold. Det får store konsekvenser,” siger Mernild til Europanyt.
Den konkrete varmebølge skyldes ifølge den danske klimaforsker, at der ligger et højtryk over Europa, og at der samtidig er forholdsvist skyfrit. Det betyder, at der bliver trukket varm luft sydfra indover hele kontinentet. I det større billede hænger temperaturstigningerne dog sammen med udledningen af drivhusgasser i atmosfæren, som varmer Jorden op.
“Varmerekorder som dem vi ser i øjeblikket, er et tilbagevendende fænomen for os nu. Det hænger nøje sammen med udledningen af drivhusgasser, at vi igen og igen rammer nye rekorder,” forklarer han.
Varmerekorder i Storbritannien
I London blev der med 34,8 grader søndag sat ny varmerekord. Det er den højeste dokumenterede temperatur i maj måned, siden den første vejrstation i Greenwich begyndte at måle temperaturen i 1844. Sidste gang man kom i nærheden af den slags temperaturer i forårsmånederne var i 1922, hvor termometret viste 32,8 grader.
Selvom det altså også kunne blive varmt for 100 år siden, advarer Sebastian Mernild dog mod at affeje det varme vejr som blot en tidlig sommer.
“Der er selvfølgelig nogle variationer i vejret, men det overordnede billede er tydeligt: Temperaturerne rammer igen og igen nye højdepunkter.”
Ifølge de engelske myndigheder er syv af de tolv varmeste majmåneder indtruffet siden 2003. Også i den nordlige del af Storbritannien har varmen sat rekord. I Skotland og Nordirland blev der mandag målt temperaturer i omegnen af 26 grader, mens befolkningen i Wales også oplevede den varmeste majdag i nyere tid med 32,2 grader i Flintshire.
Allerede i 2024 viste en rapport fra de britiske vejrmyndigheder, at antallet af dage med over 28 grader er mere end fordoblet de seneste 30 år, målt i forhold til perioden 1961-1990. Den samme udvikling ser vi i hele verden, forklarer Sebastian Mernild.
“Vi står på et højere trin på ‘varmetrappen’ nu end for 50 år siden, og om 30 år vil vi stå endnu længere oppe,” siger han.
Den intense varme har allerede haft konsekvenser for briterne. Ifølge BBC er en række arrangementer i pinsen blevet aflyst på grund af den ekstreme varme, mens en række beboere i Sussex og Kent på sydkysten har manglet vand på grund af en kraftig stigning i forbruget.
Sydeuropa sveder
Mens briterne har svedt igennem til de årlige oste-rulningsmesterskaber i Gloucestershire, er hedebølgen endnu værre længere sydpå. I Frankrig er syv mennesker ifølge Maud Bregon, talskvinde for den franske regering, foreløbigt omkommet som følge af den tidlige hedebølge, som har sendt temperaturen op på hele 37 grader i dele af landet.
“Verden er blevet varmere, og der er udsigt til endnu højere temperaturer. Det eneste spørgsmål er hvor varmt det ender med at blive.”
- Sebastian Mernild, SDU Climate Cluster
I otte af Frankrigs 96 departementer har myndighederne udstedt en ‘orange advarsel’, hvilket er den næsthøjeste på skalaen, og opfordrer alle til “at være årvågne og tage forholdsregler”, hvis man skal begive sig udenfor. Det er samtidig første gang, de franske myndigheder tager varmeadvarsels-systemet i brug, siden det blev indført i 2004, oplyser the Guardian.
Også i Spanien mærker man konsekvenserne af den varmekuppel, som har lagt sig over Europa. Her blev der målt temperaturer på 38 grader i Guadalquivir-dalen, og den spanske vejrtjeneste advarer om temperaturer i nærheden af 40 grader i ugens løb.
I Italien er temperaturen også allerede skyhøj, ikke mindst i Firenze, hvor der er blevet målt 34 grader. Myndighederne har på den baggrund indført begrænsninger på udendørsarbejde og ligesom i Frankrig udstedt en orange ‘niveau 2’-advarsel.
For Sebastian Mernild er der ingen tvivl om, at der ikke blot er tale om en tidlig sommer, men derimod en bekymrende udvikling.
“De høje temperaturer rammer tidligere på året. Verden er blevet varmere, og der er udsigt til endnu højere temperaturer. Det eneste spørgsmål er hvor varmt det ender med at blive. Allerede inden for få år vil vi overskride tærsklen på 1,5 grader,” siger han.
Stop for fossile brændstoffer
De 1,5 grader henviser til den målsætning, som blev vedtaget i Parisaftalen i 2015. Dengang blev verdens ledere enige om, at man skulle forsøge at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. To år senere meddelte USA’s præsident Donald Trump dog, at landet ville træde ud af aftalen, og Trump gentog det nummer da han blev genindsat i januar 2025.
USA har ifølge Carbon Brief udledt mere CO2 end noget andet land gennem historien, hvor man i perioden 1850-2025 har sendt 542 gigaton CO2 ud i atmosfæren. Det svarer til 20 procent af den samlede udledning. På andenpladsen finder man Kina (13%), mens de 27 EU-lande tilsammen har udledt 12 procent.
Mens EU-landene arbejder på at gå i nul inden 2050 viser en opgørelse fra Emission Tracker, at kun ét af de 27 medlemslande har kurs mod at indfri den ambition. Samtidig advarer klimaforskere ved MIT om, at de nuværende klimamål er “alt for uambitiøse”, hvis man skal bremse temperaturen i at stige endnu mere drastisk.
“Vi står overfor en række såkaldte tipping points. Indlandsisen risikerer at ramme et tipping point og Golfstrømmen risikerer forventeligt at kollapse ud i tid i en varmere og varmere verden. Klimatisk vil det betyde nogle helt andre forhold, og det er dybt bekymrende for hele samfundet,” siger Sebastian Mernild.
For den danske professor, som var blandt hovedforfatterne til den sjette IPCC-rapport (2022), er der kun en ting at gøre, hvis vi skal undgå endnu flere varmerekorder i fremtiden - og et mere udfordrende klima i Europa.
“Vi skal komme væk fra at bruge fossile brændstoffer. Hurtigst muligt.”
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.