Kommentar: Ceuta viste med al tydelighed, at Europa ikke er forberedt på klimakrisens konsekvenser
Når Ceuta kan forårsage en sådan panikstemning kan vi kun frygte, hvordan reaktionen bliver, når ti eller hundrede gange større grupper af migranter forsøger at nå til Europa som følge af klimakrisen.
Lyt til artiklen her.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.
Mette Frederiksen og Giorgia Meloni ville have ‘en suspension af Schengen-samarbejdet’. Jordan Bardella ville have et opgør med ‘migrant-naiviteten’. Morten Messerschmidt indkaldte til hastemøde i Folketinget og kaldte det for ‘en ekstremt alvorlig’ situation, forårsaget af en ‘dybt, dybt uansvarlig regering i Madrid.’
At dømme på reaktionerne skulle man tro, at Europa havde stået over for sin værste krise siden pestens indtog i 1300-tallet, da cirka 60.000 migranter i slutningen af juli forsøgte at krydse grænsen til Spanien gennem den nordafrikanske enklave Ceuta.
Ceuta var et vigtigt øjeblik i europæisk historie, men ikke på grund af et par tusinde slukørede migranter. Stort set ingen af dem satte fod på det europæiske kontinent, og 80 procent var vendt tilbage til Marokko inden for 24 timer. Den marokkanske stat var i øvrigt involveret i begivenhederne, der snarere må betegnes som et politisk stunt end en spontan migrantbølge.
Det, som gør den vigtig var den panikstemning, som nåede at brede sig i politikerkredse. Det understregede noget vigtigt: De folkevalgte er gennemført uforberedt på, hvilken krise den globale opvarmning stiller os over for. Når dén krise rammer med fuldt drøn, vil den få de nuværende migrantstrømme til at ligne en vandpyt.
Når en forholdsvist lille affære som den, der udspillede sig ved Ceuta, kan forårsage en nærmest total nedsmeltning og få statsledere fra både Danmark og Italien til at kræve et stop for Schengen-samarbejdet, kan vi kun frygte, hvordan reaktionen bliver, når ti eller hundrede gange større grupper af migranter forsøger at nå til Europa.
Spørgsmålet er ikke, om det sker, men hvornår. Klimakrisen og politikernes kriminelt slappe reaktion på klodens dramatiske opvarmning gør det til en garanti. I Nordafrika, hvor 30.000 desperate migranter allerede er druknet i Middelhavet de sidste 11 år, bliver det (også) værre.
“Det er en ubekvem sandhed for fremmedfjendske meningsdannere og politikere, at vores eget overforbrug er en stor del af forklaringen på migration. Det er derfor også logisk, at det netop er på den ekstreme højrefløj, vi finder den største benægtelse af fakta om den globale opvarmning.”
Her vil særligt vandmangel i Tunesien, Egypten og Algeriet samt ørkenspredning gøre området mere ubeboeligt. Skybrud, som også er et voksende fænomen i regionen grundet klimaforandringer, resulterede tidligere på året i 300.000 internt fordrevne i Marokko. I Egypten er energiforsyningen truet af stigende havniveau. Og sådan kunne vi blive ved; færre afgrøder, ekstremt vejr og tørke. Det er indlysende, hvor det bærer hen.
Krisen begrænser sig naturligvis ikke til vores nære naboer. Kigger vi længere ud i verden står lande som Bangladesh over for et decideret kollaps som følge af klimakrisen. Foreløbige prognoser vurderer, at mindst 13 millioner af landets indbyggere vil blive fordrevet fra deres hjem inden for 20 år. ‘Kaskadeeffekter’ kan dog gøre det til det optimistiske scenarie.
Andre lande, som Maldiverne i Det Indiske Ocean, vil ganske enkelt forsvinde fra landkortet. Hvem skal huse dem? Skal maldivere og bangladeshere satse på, at den hindunationalistiske regering i Indien vil forbarme sig over deres (sunnimuslimske) befolkninger? Eller vil de søge længere mod øst eller vest? Den problematik bliver vi nødt til at forholde os til inden Maldiverne er væk.
Fra et moralsk perspektiv har vi et ansvar for at hjælpe de mennesker, som skal betale regningen for andres klimaødelæggelse. Lad os i den sammenhæng huske, at Bangladesh eksempelvis har stået for en promille af den samlede CO2-udledning siden 1751.
Men er der overhovedet råd til at tage sig af de mange migranter? Selvfølgelig er der det - også fra et økonomisk perspektiv. Prisen for at hjælpe disse blegner i sammenligning med at ignorere klimakrisen. Alene den kommende Super El Niño - et ødelæggende naturfænomen, hvis frekvens stiger i takt med den globale opvarmning af havene - vurderes at koste verdensøkonomien 3.000 milliarder kroner i direkte ødelæggelser og øgede fødevarepriser.
El Niños hærgen rammer de fattigste dele af verden uforholdsmæssigt hårdt, og er endnu en drivkraft i migration. Vil man mindske migrationsstrømmene, er radikal klimahandling derfor den mest oplagte løsning. Af samme grund er sammenfaldet mellem indvandringsfjendsk politik og klimabenægtelse på den europæiske højrefløj et bittert ironisk twist.
“Tag en kølig pils og nyd sommervarmen”, skriver Lars Boje Mathiesen på Twitter som svar til ‘klimaalarmisterne’. “Nyd sommervarmen og udsigten til bedre lokal vindyrkning”, istemmer Reform UK-chefen Richard Tice.
Mathiesen og Reform UK er både enige om, at remigration er løsningen på de voksende migrantstrømme, og at den globale opvarmning er overdrevet. Men kan man egentlig remigrere til en ørken - eller er det blot en retorisk finte, som skal dække over den totale ansvarsfraskrivelse og indifferens over for den migreredes skæbne og motivationer?
Hvis de vitterligt mener, at et par milliarder menneskeliv er en nødvendig pris at betale i grænsepolitikkens navn, hvilket jeg har på fornemmelsen, flere i højreradikale kredse mener end ytrer, må vi i det mindste tvinge dem til at sige det højt og tydeligt.
Klimakrisens acceleration kommer til at sætte endnu mere pres på de europæiske lande, når det gælder at tage et større ansvar for verdens flygtninge - eller måske bevare den sidste rest af kontinentets humanisme. Ceuta var en påmindelse om, hvor uforberedt vi er på at konfrontere den slags uhyggelige dilemmaer.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.