Maia modstår massiv misinformationskampagne i Moldova
Trods en intensiv russisk hybridoperation vandt den EU-venlige Sandu-regering i gårsdagens valg. "Moldova har overlevet det største tilfælde af fremmed indblanding i et valg", forklarer forsker.
Selvom der var lagt op til et tæt løb i meningsmålingerne, endte søndagens parlamentsvalg i Moldova med at blive en komfortabel sejr til præsident Maia Sandu og Handlings- og Solidaritetspartiet (PAS). Med alle stemmer optalt har partiet fået lige over 50 procent af stemmerne. Det betyder, at man - trods en tilbagegang på otte mandater fra jordskredssejren i 2021 - beholder sit absolutte flertal i parlamentet, hvor PAS kan sætte sig på 55 af de 101 taburetter.
Valgets store taber blev den pro-russiske koalition Patriotisk Valgforbund, som havde den forhenværende præsident Igor Dodon i spidsen. Partiet mistede seks pladser og er dermed nede på 26 mandater. De resterende pladser gik til det pro-russiske Vores Parti (PN) og det populistiske PPDA, som fik seks pladser hver. Sidstnævnte gik til valg på en genforening mellem Moldova og Rumænien. Også Chișinău-borgmester Ion Cebans nystiftede parti Alternativ blev valgt ind med otte mandater.
Intens russisk hybridkrig
En række medier havde på forhånd erklæret valget for ‘afgørende’. mens præsident Sandu havde udtalt, at landets fremtid var i fare. At dømme på den massive russiske indflydelseskampagne, som de seneste måneder har kørt i Moldova, var det en vurdering, som blev delt bag Kremls mure.
“Rusland har brugt omkring 300 millioner euro, eller knap 2 procent af vores BNP, på at kapre stemmer.”
Op til valget havde et russisk finansieret netværk spredt en række desinformationskampagner på sociale medier som Facebook og YouTube. Ifølge den moldoviske tænketank Watchdog var kampagnerne særligt rettet mod et narrativ om valgfusk, ‘socialt folkemord’ og tab af suverænitet til EU. Russiske bots har desuden boostet historier om en krise i den moldoviske landbrugssektor.
Også på valgdagen kørte den russiske hybridkrig i højeste gear. En række valgsteder i europæiske byer blev midlertidigt lukket på grund af bombetrusler, blandt andet ved den moldoviske ambassade i Bruxelles, hvor tusinder af moldovere kunne afgive deres stemme.
Der blev desuden ringet falske bombetrusler ind ved valgsteder i Rom, Genova, Bukarest samt den spanske by Alicante. Den moldoviske diaspora er overvejende pro-EU, og bombetruslerne var med al sandsynlighed et russisk forsøg på at få stemmeprocenten ned blandt disse.
“Moldova har overlevet det største tilfælde af fremmed indblanding i et valg nogensinde. Rusland har brugt omkring 300 millioner euro, eller knap 2 procent af vores BNP, på at kapre stemmer,” forklarer Andrei Curararu fra tænketanken Watchdog.md i et skriftligt svar til Europanyt.
Foruden forsøget på at afspore valghandlingen angreb russiske hackere også den digitale infrastruktur på valgdagen. Kremlregimet mistænkes desuden for at have bestukket vælgere til at stemme på dets foretrukne kandidater, hvilket også i forbindelse med tidligere valg har været en yndet strategi.
Også Pavel Durov, den russiske milliardær og stifter af beskedtjenesten Telegram, gjorde sit for at sprede forvirring og desinformation. Durov påstod på valgdagen, at den franske efterretningstjeneste havde kontaktet ham tidligere på året for at få ham til at censurere en række russiske propagandakanaler på tjenesten. Det var en tro kopi af en lignende historie fra valget i Rumænien i november 2024, og dengang som nu fremlagde Durov ingen beviser. I denne omgang fik han til gengæld et solidt boost af milliardærkollegaen Elon Musk, som retweetede hans påstand med beskeden ‘Wow’.
For at forsvare sig mod de russiske angreb tog den moldoviske regering kort før valget drastiske metoder i brug, da man udelukkede det Kreml-finansierede parti Stormoldova fra valget. Partiet havde ifølge den moldoviske valgkommission modtaget penge fra uoplyste kilder i strid med valgreglerne. Stormoldova regnes for at være en del af det netværk, som den russisk-moldoviske storsvindler Ilan Șor står bag.
Șor har tidligere tømt en række moldoviske banker for milliarder og er tæt forbundet med den russiske efterretningstjeneste (FSB). Hans parti, Șor-partiet, blev forbudt i Moldova i 2023, mens Șor, som er eftersøgt af Europol, efter flere år i israelsk eksil nu er flyttet til Moskva.
Demokratiet overlevede
Som ansat ved tænketanken Watchdog.md beskæftiger Andrei Curararu sig til daglig med russiske hybridoperationer rettet mod Moldova. Han er da heller ikke i tvivl om valgets betydning:
“Demokratiet overlevede, fordi vores institutioner, uafhængige medier, civilsamfundet og aktivistiske borgere modstod presset,” siger han.
Andrei Curararu tilføjer, at beslutningen om at udelukke de russisk finansierede partier ifølge ham var den rigtige.
“PAS har fået et tillidsmandat. Men det er ikke en blankocheck.”
“De næste fire år handler om at sætte modstandsdygtighed og sikkerhed i højsædet. Vi bliver nødt til at fjerne muligheden helt for ulovlig partistøtte og russisk propaganda. Hvis vi lader de Kreml-støttede propagandister få frit spil, er vores demokrati i fare.“
Foruden den skarpe kontrast mellem EU eller Rusland, var valget også en dom over Sandu-regeringens foreløbige reformer. Partiet gik i 2021 til valg på at bekæmpe korruption, men har været i modvind grundet økonomiske udfordringer.
Den store afhængighed af importeret energi har oven på den russiske invasion af nabolandet Ukraine bremset den økonomiske udvikling i Moldova, som fortsat er blandt Europas fattigste lande. Samtidig har landbruget også haft problemer, hvilket blandt andet kan tilskrives stigende priser på gødning. Sandu-regeringen er blandt andet gået til valg på at skabe vækst ved at udvikle landets infrastruktur.
Hybridkrigen fortsætter
Selvom valget i Moldova fik en klar vinder, ånder der ikke fred og idyl. Den russiske regering havde på forhånd sået tvivl om valgets udfald, mens også oppositionsleder Igor Dodon anfægtede resultatet.
Dodon opfordrede mandag til “fredelige demonstrationer” i hovedstaden Chișinău. Foreløbigt lader Dodons opfordring dog til at være faldet til jorden med et brag: Ifølge lokale kilder mødte knap 300 personer op til den planlagte protest mandag, og de forlod området igen efter 20 minutter.
Også knap så fredelige metoder lader imidlertid til at være i spil. Søndag aften forsøgte tre russiske agenter at krydse grænsen mellem Moldova og den russisk besatte enklave Transnistrien. Specialstyrker konfiskerede blandt andet en række hjemmelavede sprængstofrør. Se video fra anholdelsen her (vi beklager den elendige action-musik):
Selvom hybridkrigen mod Moldova ser ud til at fortsætte, blev det søndag til en lang næse til Putin. Der var til gengæld stor tilfredshed i EU-lejren, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen mandag ønskede Sandu-regeringen tillykke med valget.
“Moldova, I har gjort det igen. I har truffet et klart valg: Europa. Demokrati. Frihed. Vores dør står åben. Og vi vil stå sammen med jer hele vejen igennem processen. Fremtiden tilhører jer,“ skrev von der Leyen på Twitter.
Ifølge Andrei Curararu venter der nu en stor opgave for den siddende regering, som skal bevise, at vælgernes tillid var berettiget.
“PAS har fået et tillidsmandat. Men det er ikke en blankocheck. Der er brug for en bæredygtig økonomisk vækstplan og bedre betalte jobs. Borgerne har talt. Nu skal regeringen levere.”