Mens resten af Europa strammer migrationsreglerne, går Spanien i den modsatte retning
I Spanien er der udsigt til, at en halv million udokumenterede migrantarbejdere skal have rettigheder. Sánchez-regeringen går imod den generelle europæiske trend - og sin hjemlige opposition.
Lyt til artiklen her
I Tyskland taler kansler Friedrich Merz om en ‘aggressiv repatriering’. I Storbritannien forsøger en skrantende Labour-regering at kopiere Reform UK på migrationspolitikken og har varslet et stop for “migration på det frie markeds vilkår.” I Danmark stiller Dansk Folkeparti krav om, at en regering skal udvise flere muslimer end der kommer ind, hvis den skal have deres mandater. Europæisk migrationspolitik kan føles som en lang kamp om at overbyde hinanden i stramningsretorik.
Hvor det meste af Europa arbejder for at stramme reglerne for migration, har Spanien imidlertid valgt en anden retning. Her har Pedro Sánchez’ regering, i samarbejde med venstrefløjspartiet Podemos, netop godkendt planer om at give en halv million udokumenterede migranter lovligt ophold. For den spanske premierminister handler det om at ‘anerkende den virkelighed’ landet allerede befinder sig i.
“Der er tale om knap en halv million mennesker som allerede er en del af vores hverdag,” skrev Sánchez i et opslag på sociale medier.
Økonomisk gevinst
Den spanske beslutning er ikke motiveret af humanistiske principper om det enkelte menneskes værdighed, eller ædle tanker om en grænseløs planet - i hvert fald ikke udelukkende. Med en aldrende befolkning og en fødselsrate på kun 1,1 per kvinde, har Spanien brug for skattebetalende arbejdskraft.
Den spanske økonomi har for tiden vind i sejlene. Mens resten af Europa kæmper med lav vækst og stagnerende økonomier, har man på den iberiske halvø mere fremgang. I 2025 voksede den spanske økonomi med 2,8 procent, hvilket er næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for resten af eurozonen. Også i Portugal er væksten høj.
“At omtale migration som noget dårligt kan måske være tiltalende for mange, men når det handler om at udvise den kvinde, der gør dit hus rent, bliver det pludselig en anden historie.“
Særligt turisme og byggebranchen har drevet udviklingen i de to lande. Hvis det skal fortsætte, er der brug for billetsælgere, tjenere, elektrikere og bygningsarbejdere. Det er derfor ikke så underligt, at migrantarbejdere udgør en stor del af de ufaglærte jobs i de brancher. I 2024 viste tal fra den spanske regering, at 64 procent af nye jobs blev udført af migrantarbejdere. De kommer særligt fra Latinamerika, hvor det fælles sprog gør landet til en attraktiv destination for mange.
Spanien har samtidig gjort det nemmere for migranter, som har en uddannelse med i bagagen, at bruge deres færdigheder. De spanske regler for ‘homologation’ - der i denne sammenhæng kan oversættes til godkendelse af uddannelse - er blevet gjort mere smidige, så folk med specialiserede færdigheder ikke ender i rengøringsjobs.
At migrantarbejdere kan være en økonomisk gevinst for samfundet var også konklusionen i en 2024-rapport fra Dansk Industri. Her viste en opgørelse , at udlændinge skaber værdi for 300 milliarder kr. om året.
Stor befolkningsvækst skyldes migration
Den spanske regerings initiativ har på få dage fået 43.000 migranter til at registrere sig under den nye ordning, som vil give dem opholdstilladelse og dermed også sikre en række basale rettigheder.
Betingelserne for at få opholdstilladelse er ganske enkle: Hvis du ved udgangen af 2025 havde opholdt dig i Spanien i mere end fem måneder, eller hvis du havde ansøgt om asyl inden årets udgang, kan du nu få fremskyndet en opholdstilladelse. Straffeattesten skal dog også være pletfri.
Præcis hvor mange udokumenterede migranter, der befinder sig i Spanien, kan være svært at sige med sikkerhed. Mens regeringen anslår, at der er tale om knap en halv million, vurderer den spanske tænketank Funcas, at det reelle tal er omkring 840.000 mennesker. Det er en skarp stigning på et årti, da tallet i 2018 vurderedes at være omkring 100.000.
Selvom Spanien har en af verdens laveste fødselsrater, er landets befolkning vokset markant. Siden 2000 er indbyggertallet vokset fra 40 til 50 millioner, hvilket i høj grad kan tilskrives migration. I dag er Spanien blandt de europæiske lande, som har den højeste andel af personer født i et andet land (19,8 procent), kun overgået af Tyskland (20,2), Sverige (20,6), Irland (22,6) og Luxembourg (51).
For personer med oprindelse i et land, der har historiske forbindelser til Spanien, er der også mulighed for hurtigt at opnå statsborgerskab. Den normale ventetid på 10 år er forkortet til to år for folk, der kommer fra Frankrig, Portugal, Filippinerne og det meste af Latinamerika. Mange af de migrantarbejdere, som nu har udsigt til at få lovligt ophold, kan derfor også forventes at ansøge om spansk statsborgerskab i en nær fremtid.
Modstand fra højre
Selvom migrantarbejderne på mange måder er motoren i den spanske økonomi, er deres voksende antal langt fra populært blandt alle. Lederen af det største borgerlige oppositionsparti (PP), Alberto Nuñez Feijoo, har allerede varslet, at partiet vil omstøde den nye migrantpolitik, hvis de generobrer magten ved næste valg. Spanierne skal senest til stemmeurnerne i maj 2027, og det bliver - naturligvis - ikke med migrantarbejdernes deltagelse, da opholdstilladelse ikke giver stemmeret.
Yderligere mod højre er det ultranationalistiske VOX også imod den voksende migration - i hvert fald dele af den. Da regeringen tidligere på året annoncerede den nye migrationslov, kommenterede partileder Santiago Abascal, at Pedro Sanchez hader spaniere, og at lovgivningen ville “fremskynde invasionen.”
VOX fokuserer særligt på migranter med muslimsk baggrund, og har også taget det højreradikale begreb om ‘remigration’ til sig. Abascal opfordrer til en ny Reconquista, hvilket henviser til generobringen af den iberiske halvø i 1492, der senere førte til deportation og/eller tvangskonvertering af alle områdets muslimer og jøder.
Mens VOX er på linje med resten af Europas ekstreme højrefløj, når det gælder antimuslimsk politik, er partiet dog ikke lige så indvandringsfjendsk som mange af trosfællerne i Patriots for Europe.
Abascal er positivt stemt over for migranter fra “broderlige latinamerikanske lande,” der ifølge ham “ikke kan sammenlignes med de islamiske indvandrere.” Det har fået flere til at påpege, at Abascal ser ud til ideologisk at have genoplivet idéen om Hispanidad, der beskriver en fælles spansk kulturidentitet på tværs af landegrænser. Abascal har også været mere åben for at modtage ukrainske flygtninge end mange andre på den ekstreme europæiske højrefløj, og kalder dem “ægte flygtninge, der fortjener omsorg, i modsætning til de unge muslimske invasionsstyrker”.
Også fra andre sider bliver migrationspolitikken kritiseret. Selvom økonomien er i fremgang, har Spanien stadig en høj arbejdsløshed på omkring 10 procent, og de mange migrantarbejdere kan på den måde blive ufrivilligt medvirkende til løndumping. Opgørelser viser, at Spanien sætter rekord i løngabet mellem migrantarbejdere og den lokale befolkning. De nytilkomne tjener i gennemsnit 29 procent mindre, hvilket er den største lønforskel i Europa.
Trods udfordringer vækker den nye lovgivning også glæde blandt spanske aktivister. I et nyligt interview med Associated Press forklarede Anna Terrón Cusi fra tænketanken Migration Policy Institute, at anerkendelsen af migranters rettigheder kan give den spanske økonomi et yderligere boost, og desuden sikre bedre arbejdsvilkår.
For Cusi er det samtidig en mulighed for at levere en modfortælling om migration i en tid, hvor resten af Europa går i den modsatte retning:
“At omtale migration som noget dårligt kan måske være tiltalende for mange, men når det handler om at udvise den kvinde, der gør dit hus rent, bliver det pludselig en anden historie.“
Om den spanske udvikling varer ved er på den baggrund svært at spå om. Foreløbigt er Spanien dog mønsterbryder i et Europa, hvor tendensen ellers går i retning af en hårdere antimigrationsretorik og skarpere grænser.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.