Nederlandene: Vælgerlussing til Wilders - fremgang til centrum-venstre
Det højreradikale Frihedspartiet tabte stort ved onsdagens valg i Nederlandene, som blev udskrevet efter et regeringskollaps tidligere på året. En nederlandsk valgekspert maner dog til besindighed.
Her er en overskrift, der efterhånden er blevet et særsyn i europæisk politik: Et højrepopulistisk parti har fået en vælgerlussing. Efter mange års støt fremgang til den radikale europæiske højrefløj, gik Geert Wilders og Frihedspartiet (PVV) i går tilbage ved valget i Nederlandene.
Frihedspartiet stormede ellers frem ved valget i 2023, hvor man blev landets største parti med 37 pladser. Det var mere end en fordobling af resultatet fra 2021, hvor man havde sikret sig 17 mandater. Ved onsdagens valg tabte man det meste af fremgangen, og mens de sidste stemmer stadig skal finkæmmes, ser PVV ud til denne gang at måtte nøjes med 26 pladser. Det samme antal får centrum-venstrefløjspartiet D66, som dermed tredobler sit mandat og går fra perifert til toneangivende parti.
Nederlandenes Trump
Inden man dømmer Frihedspartiet alt for langt ude, er det værd at kigge på nuancerne, forklarer den nederlandske politolog Daniel Mügge fra Amsterdam Universitet.
“Hvis vi kigger på den overordnede stemmeafgivelse, har vælgerne ikke rykket sig så meget. Vælgerne skifter ofte rundt mellem de forskellige partier internt i fløje. Wilders har for eksempel tabt mange af sine stemmer til andre højrefløjspartier som Forum vor Democratie,” siger Mügge, som maner til besindighed når det gælder nekrologer over den ekstreme højrefløj i landet.
“Overordnet har partierne på den progressive venstrefløj tabt vælgere til centrum-højre, så der er ikke tale om et politisk skred.”
“Som person er Wilders ikke typen, der har tænkt sig at give op. Han tager sjældent ansvar, og giver hellere skylden for resultatet til alle andre. På den måde minder han meget om Trump.”
Den socialdemokratiske Frans Timmermans, som op til valget stillede sig i spidsen for koalitionen GroenLinks–PvdA, meddelte kort efter valget, at han ville træde tilbage. Der er imidlertid ikke tegn på, at Geert Wilders har tænkt sig at gøre ham kunsten efter, forklarer Daniel Mügge.
“Wilders bliver siddende som leder af Frihedspartiet. Her skal man huske, at PVV er enormt centreret omkring hans person. Det er et one-man-show. Selvom de er gået tilbage, forbliver Frihedspartiet landets næststørste parti. Som person er Wilders heller ikke typen, der har tænkt sig at give op. Han tager sjældent ansvar og giver hellere skylden for resultatet til alle andre. På den måde minder han meget om Trump.”
Nederlandenes Obama?
Mens både Timmermans og Wilders har fået sig en vælgerlussing, er valgets store vinder Rob Jetten. Den unge leder af partiet D66 er, trods sine kun 37 år, allerede en erfaren politiker, som har været vicepremierminister under Mark Rutte.
Selvom D66 ikke er et nyt parti - navnet henviser til partiets stiftelse i 1966 - har Jettens politiske platform kørt på et budskab om fornyelse og forandring. D66 har tidligere været et toneangivende parti, men blev decimeret ved valget i 2023, hvor man gik fra 24 til 9 mandater.
Med Rob Jetten har D66 fået et comeback. Han er selv karismatisk, energisk og veltalende, og har blandt andet forsøgt at gøre op med Wilders’ indvandringsfjendske retorik. Hvis hans modstander kan sammenlignes med Trump, er Jetten så en slags Obama?
“Man kan godt lave den sammenligning. Han ville også være den første åbent homoseksuelle premierminister i Nederlandenes historie. Under valgkampen har han flyttet sig en del ind mod midten ved for eksempel at stramme sin migrationsretorik i et forsøg på at appellere til en bredere midte. Man skal desuden holde sig for øje, at de partier, hvis mandater han skal bruge for at kunne regere, samtidig vil trække i en mere konservativ retning. Det vil stække hans ambitioner,” siger Daniel Mügge.
Et stort Game of Thrones-telt
Mens vi i Danmark er vant til et parlament med en stor partipluralitet, har man i Nederlandene taget politisk pluralisme til nye højder. Her kan hele 15 partier efter valget træde ind ad dørene til Tweede Kamer der Staten-Generaal - eller blot Repræsentanternes Hus.
Foruden de 150 pladser i Tweede Kamer udgøres kernen i nederlandsk politik af et senat med 75 medlemmer, som vælges i de 12 provinser. Det betyder også, at de 13,4 millioner stemmeberettigede har haft mange valgmuligheder når det handler om at sætte et kryds. Hele 1.166 kandidater var stillet op ved valget i Nederlandene, hvor en typisk valgseddel ser sådan her ud:
Hvorfor er der så mange partier i nederlandsk politik?
“Det er en relativt ny tendens. Spærregrænsen er meget lav. Du skal blot have stemmer nok til at få et mandat, så kan du blive valgt ind. Det står i kontrast til andre europæiske lande som Tyskland, hvor spærregrænsen er fem procent,” siger Daniel Mügge.
En del af forklaringen er desuden, at en række partier repræsenterer specifikke interesser. Blandt de nyvalgte partier finder man for eksempel 50+, der, som navnet antyder, primært henvender sig til ældre borgere. Det minoritetsfokuserede parti Denk og landbrugspartiet BBB er andre eksempler på partier med en snæver politisk dagsorden.
“Nichepartierne har formået at opbygge nogle meget loyale vælgerbaser, som kan give særlige interesser en stemme. Det kan lyde som et demokratisk sundhedstegn, men kan også give nogle problemer med at regere effektivt,” siger Daniel Mügge.
På mange måder resulterer det også i politisk rænkespil, som ikke lader Game of Thrones noget at høre, konstaterer den nederlandske politilog:
“De mange partier har meget travlt med at markere, hvor forskellige de er fra hinanden. Det kan give problemer med samarbejde på den lange bane, og giver også plads til politisk knivstikkeri blandt såkaldte partnere. Det er ikke noget, der er populært at indrømme, men sådan bliver det i praksis.”
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Vi håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!