Nyt fra Nord Stream: Storpolitisk drama, mens nettet strammes
Den seneste udvikling i sagen om bomberne i Østersøen bringer opklaringen nærmere. Den har også skabt en politisk krise mellem Polen og Tyskland, der udstiller fundamentale spændinger i EU.
Mere end tre år er gået, siden de to tysk-russiske gasrør, Nord Stream 1 og 2, blev sprængt i stykker i Østersøen ud for Bornholm. Det var en miljøkatastrofe af usete proportioner, som på under en uge udledte CO2 tilsvarende en tredjedel af hele Danmarks årlige forbrug. Sprængningen kappede samtidig en vigtig russisk forsyningslinje til Europa over, som ikke er blevet genåbnet siden.
Hvem stod bag? Siden september 2022 har beskyldningerne føget gennem luften, mens konspirationsteorierne har fået frit spil på nettet. Nu ser det imidlertid ud til, at vi er kommet et skridt nærmere på at løse mysteriet om Nord Stream. Lad os kigge nærmere på den seneste udvikling i sagen, hvilke konsekvenser den har haft, og hvad det betyder for de eksisterende teorier.
Mistænkt 1: ‘Serhii K.’
De seneste måneder er to personer blevet anholdt i forbindelse med angrebet. Den ene er en ukrainsk mand ved navn Serhii K., som blev anholdt af italiensk politi i havnebyen Rimini i august.
Ifølge den tyske anklagemyndighed var Serhii K. en af hovedarkitekterne bag bomberne. Den har begæret ham udleveret til Tyskland, hvor han skal retsforfølges. Ukrainske kilder oplyser, at der er tale om Serhii Kuznetsov, en forhenværende kaptajn i den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU).
Serhii K skulle sammen med en lille gruppe medsammensvorne på fem andre personer have lejet en yacht i Rostock, og derfra sejlet til farvandet ud for Bornholm. Gruppen havde lejet båden gennem en mellemmand og brugte falske papirer. Det peger på en sofistikeret operation. Det er derfor oplagt at overveje, hvorvidt Kuznetsovs gruppe har arbejdet på egen hånd, eller om hans tidligere arbejdsgiver i den ukrainske efterretningstjeneste har været involveret.
I sidste uge omstødte den italienske højesteret en tidligere udleveringsordre fra en laverestående domstol og gav et dommerpanel besked på at revurdere sagen.
Mistænkt 2: ‘Volodymyr Z.’
Mens Serhii K. måske ender med at blive udleveret til Tyskland, ser det ud til at blive et definitivt nej hvad angår den anden mistænkte i sagen. I Polen har politiet nemlig også tilbageholdt en mistænkt i Nord Stream-komplottet ved navn ‘Volodomyr Z.’ Der er dog tale om en anden person end den Volodomyr Z., der sidder i præsidentpaladset i Kyiv! Ukrainske kilder har identificeret manden som dykkerinstruktøren Volodymyr Zhuravlov.
Ser vi ud over det sjove navnesammenfald mellem præsident Zelenskij og den mistænkte, har sagen skabt store spændinger mellem Polen og Tyskland. For mens den tyske regering vil have retsforfulgt de formodede gerningsmænd, ser man anderledes på sagen i Polen. Her bliver sprængningen af Nord Stream anskuet som en heroisk gerning.
“Problemet med Nord Stream 2 var ikke, at den blev sprunget i luften. Problemet var, at den blev bygget.”
- Donald Tusk, polsk premierminister.
De skiftende regeringer i Warszawa har fra starten været kraftige modstandere af rørledningerne. De gjorde Europa for afhængig af russisk gas, mente polakkerne. I bagklogskabens klare lys skulle Lars Løkke Rasmussen, Angela Merkel og andre Nord Stream-arkitekter måske have lyttet mere til det synspunkt. Da Nord Stream eksploderede i september 2022, skrev den daværende EU-parlamentariker Radek Sikorski kort og godt: ‘Tak, USA’, hvilket senere affødte en række konspirationsteorier. Sikorski er i dag polsk udenrigsminister og har næppe ændret holdning.
På tværs af politiske skel er der bred konsensus i Polen om, at Rusland er fjenden, og at ødelæggelsen af Nord Stream var i landets sikkerhedsinteresse. Polen har derfor nægtet at udlevere Volodymyr Z. til Tyskland, og fredag den 17. oktober beordrede retten i Warszawa ham øjeblikkeligt løsladt.
“Problemet med Nord Stream 2 var ikke, at den blev sprunget i luften. Problemet var, at den blev bygget,” skrev Polens premierminister, Donald Tusk, tidligere på måneden.
Trods et varmt og venskabeligt forhold mellem Tusk og den tyske kansler, Friedrich Merz, har sagen naturligvis skabt spændinger mellem Warszawa og Berlin. Selvom Tusk kan have en pointe, ikke mindst i forhold til det andet gasrør, som blev besluttet efter den russiske invasion af Krimhalvøen i 2014, er det svært for Merz at sidde en så direkte opbakning til aktionen overhørig.
Foruden den miljømæssige katastrofe, er der tale om et sabotageangreb, som har kostet Tyskland dyrt. Merz forsøger desuden at dække sig ind på hjemmefronten, hvor det højreekstreme og prorussiske Alternative für Deutschland bruger sagen til at piske en anti-ukrainsk stemning op.
Hvem vidste hvad i Ukraine?
Med to ukrainske gerningsmænd i de tyske myndigheders søgelys bliver det store spørgsmål: Hvem stod bag aktionen? Hvis vi antager, at de tyske myndigheders mistanke om et ukrainsk komplot holder stik, er det oplagte spørgsmål, hvorvidt gruppen handlede på egen hånd, eller om den ukrainske stat har været en del af konspirationen.
Det er i den forbindelse værd at huske, at ‘Ukraine’ i den sammenhæng kan betyde mange ting. Angrebet kan være planlagt af den ukrainske regering. Der kan også være tale om en gruppe ukrainere, som har handlet ud fra egne ideologiske motiver, og dermed ageret som en uafhængig celle uden statens beføjelse.
Det ville stemme overens med den rapport, som Wall Street Journal udgav i august 2024. Her beskriver avisen, hvordan en gruppe ukrainske specialstyrker planlagde aktionen i foråret 2022, og at planen i første omgang blev godkendt af præsident Zelenskij, men senere droppet efter pres fra de amerikanske efterretningstjenester, som fik færten af planen.
“Det er ikke svært at forestille sig, at den amerikanske, polske eller britiske efterretningstjeneste har vidst, at planen stadig var i spil, men blot har begravet den viden.”
Ifølge Wall Street Journals kilder gik hærchef Valerij Zaluznij hen over hovedet på Zelenskij og godkendte planen. Det kunne være en mulig forklaring på, hvorfor den populære general blev afskediget i februar 2024. En anden forklaring kunne være, at Zelenskij i virkeligheden aldrig trak sin godkendelse af planen tilbage bag lukkede døre, og at Zaluznij blev ofret på det storpolitiske skakbræt: Det russiske gasdiplomati er blevet saboteret, mens Zelenskij kan holde hænderne rene.
Det er i den sammenhæng værd at huske på et ord, der ofte er nyttigt, når man beskæftiger sig med konspirationsteorier som dem, der omgærder Nord Stream: nonfeasance. Vi har ikke et ord på dansk, der dækker lige så præcist, men en kluntet oversættelse ville være ‘laden stå til’. En tredje forklaring er nemlig, at man fra den ukrainske regerings side har kendt til planerne, men blot har undladt at reagere på dem. Nonfeasance er for den sags skyld også relevant, når det kommer til udenlandske efterretningstjenesters viden. Det er for eksempel ikke svært at forestille sig, at den amerikanske, polske eller britiske efterretningstjeneste har vidst, at planen stadig var i spil, men blot har begravet den viden.
Om Zaluznij har været involveret eller ej, er et åbent spørgsmål. Hvad vi ved, er, at han siden er blevet udnævnt som ambassadør i Storbritannien. Det giver generalen en uddannelse i det politiske system, frem mod en mulig politisk karriere i Ukraine, hvor han er blandt de mest populære personer - endda i en grad, hvor han på det seneste har måttet afvise rygter om, at han kunne stille op som præsident.
“Ukraine skal bruge forsvarere, ikke præsidentkandidater, så længe krigen raser,“ udtalte Zaluznij diplomatisk. Men hvad med efter krigen?
Det er muligt, at den ukrainske stats afvisninger af at være involveret, er rigtige. Måske har en gruppe rogue agents handlet på egen hånd. Det er også en mulighed, at et andet land, for eksempel Polen, har brugt ukrainske aktører som dække for aktionen, vel vidende at det ville kaste mistanken i oplagt retning? Foreløbig er det meste stadig spekulationer.
Endnu et søm i Seymour Hersh-kisten
Mens der fortsat er meget gætværk på spil i hele Nord Stream-affæren, har der været anderledes stille fra en mand, som ellers var sikker i sin sag for to år siden. Den prisvindende amerikanske journalist Seymour Hersh kom efter mange års glemsel tilbage i rampelyset, da han i februar 2023 udgav en eventyrlig historie om Nord Stream.
“Det ville være en fundamental modsigelse af Hershs verdensbillede, at ukrainske aktører skulle kunne finde på at handle uden Uncle Sams vidende eller billigelse.”
Ifølge Hersh havde ‘anonyme’ kilder i den amerikanske efterretningstjeneste betroet ham, at USA i virkeligheden havde stået bag operationen, og at den var blevet gennemført i samarbejde med Norge. Hersh’s kilder havde også fortalt ham, at den danske og svenske regering var en del af sammensværgelsen.
De mange huller og usammenhængende påstande i Hershs artikel er tidligere blevet gennemgået her i Europanyt. Fra påstanden om, at en 16-årig Jens Stoltenberg arbejdede for CIA under Vietnamkrigen, til det usandsynlige i, at den danske regering skulle være en del af komplottet mod sit eget farvand. Andre har påpeget, at hans ‘anonyme amerikanske kilders’ brug af russiske vendinger kunne pege på, at Hersh selv er led i en russisk desinformationskampagne, bevidst eller ej.
Når konspirationsteoretikeren Hersh ikke har meget at sige om de ukrainske mistænkte, er det, fordi de nye oplysninger i sagen modsiger hans grundlæggende teori om et amerikansk ledet komplot. At kommentere på den nye udvikling ville betyde en indrømmelse af, at Hershs egen historie formentlig var fri fantasi fra ende til anden. Det er mere bekvemt blot at ignorere modsigende oplysninger end at skulle indrømme, at man er blevet ført bag lyset af sin egen iver efter at lægge Nord Stream på USA’s skuldre. Det ville være en fundamental modsigelse af hans verdensbillede, at ukrainske aktører skulle kunne finde på at handle uden Uncle Sams vidende eller billigelse.
Hersh’s forklaringsproblem reflekterer tilsvarende dårligt på de medier, som i sin tid valgte at trykke hans spionroman. Den liste omfatter - foruden oplagte kandidater som den pro-russiske desinformationsblog The Grayzone, eller den højreradikale politiske kommentator Tucker Carlson - også det amerikanske venstrefløjsmedie Jacobin, som udgav et pinligt mikrofonholderinterview med hovedpersonen. Også det danske kommunistpartis netmedie Arbejderen bragte historien og har senere bakket den op med debatindlæg fra folk som Jeffrey Sachs, som også har brugt Hersh-eventyret til at bekræfte sine egne fordomme.
Selvom vi stadig mangler en række afgørende brikker, er mysteriet om Nord Stream kommet et skridt nærmere en opklaring. Sachs, Hersh og resten af konspirationsteoretikerne kommer næppe til at ændre holdning, men for os andre er Nord Stream-affæren en påmindelse om at beholde de kildekritiske briller på - også når historien bekræfter vores fordomme.