Orbán optrapper konflikten med Ukraine
Den ungarske regering forsøger at opfinde en konflikt med Ukraine. Striden handler om olie, men virker mest af alt som et desperat forsøg på at aflede opmærksomheden fra de dårlige valgmålinger.
Lyt til artiklen her.
“Alle, der modarbejder det ungarske folks vilje, det være sig et lands præsident, en hemmelig agent eller en forfatningsdommer, og deltager i et kup mod vores forfatning, kan forvente alvorlige konsekvenser.”
Beskeden fra Ungarns premierminister Viktor Orbán var ikke til at tage fejl af. De skarpe ord var imidlertid ikke rettet mod en reel fjende, men derimod Ukraine, som i stigende grad bliver fremstillet som en trussel mod Ungarn.
Orbán har nu indsat soldater til at beskytte ungarsk energi-infrastruktur mod angreb, oplyser det ungarske medie HVG. Soldaterne skal ifølge HVG beskytte energifaciliteter og vil desuden blive akkompagneret af ungarsk politi, som skal bevogte områderne.
Under et møde den 26. februar i det ungarske forsvarsråd hævdede Orbán også, at Ukraine planlagde “nye angreb” mod Ungarn.
Slut med russisk olie
Skulle du være i tvivl om, hvilke gamle angreb der kunne henvises til i den udtalelse, drejer spliden sig om den russiske Druzjba-rørledning, som går gennem Belarus og Ukraine, og som forsyner Ungarn med russisk olie.
Druzjba-rørledningen åbnede i 1964 og er et af verdens største olierør. Det har hidtil pumpet olie fra Sibirien til raffinaderier i Europa, hvor særligt Ungarn og Slovakiet har været aftagere. Efter den russiske invasion i 2022 har Ukraine gentagne gange advaret de to lande om, at den russiske olieimport ville blive standset ved udgangen af 2025, hvor aftalen om russisk gastransit gennem Ukraine udløb.
“En tønde olie købt i Rusland virker måske billig for nogle lande, men den finansierer krigen og angrebet mod det ukrainske folk.”
- Ante Šušnjar, kroatisk økonomiminister
Mens de fleste andre europæiske lande allerede har reduceret deres olie- og gasimport fra Rusland kraftigt, har de to landes regeringer trodset advarslerne og fortsat med at forlade sig på russisk energi. Både Slovakiet og Ungarn er desuden blevet undtaget fra de europæiske sanktioner mod russisk olie, og importerede sidste år henholdsvis 4,9 millioner og 4,3 millioner tons olie.
Senest har Ungarn frigivet 250.000 tons olie fra sine strategiske reserver i et forsøg på at kompensere for den mistede olieimport gennem Druzjba-rørledningen. Landene har desuden forsøgt at overtale Kroatien til at fragte russisk råolie via Adriaterhavet og rørledningen Adria, men det blev afvist af den kroatiske regering, som i stedet opfordrede de to lande til at indstille deres ‘krigsprofitering’.
“En tønde olie købt i Rusland virker måske billig for nogle lande, men den finansierer krigen og angrebet mod det ukrainske folk,” skrev den kroatiske økonomiminister Ante Šušnjar som svar på Twitter/X. Det statslige kroatiske olieselskab JANAF forklarede desuden, at de ungarske påstande om olieknaphed var “komplet grundløse”, og at man uden problemer kan forsyne de to lande med den olie, de har brug for.
Selvom Ukraine længe har advaret om, at den billige olie lakkede mod enden, startede den aktuelle konflikt med et russisk angreb på Druzjba-rørledningen. Den 26. januar ramte russiske droner røret i det vestlige Ukraine, hvilket tvang produktionen i stå. Selvom oliestoppet altså formelt skyldes et russisk angreb, har den ukrainske regering ikke ligefrem haft travlt med at udbedre skaderne.
Den ukrainske tøven har fået den ungarske regering til at beskylde Ukraine for sabotage. Premierminister Orbán har tidligere omtalt det som en ukrainsk ‘olieblokade’, mens hans slovakiske kollega Robert Fico kalder det “en udelukkende politisk beslutning, der skal afpresse os.” Tidligere på måneden beskrev Orbán også Ukraine som “Ungarns fjende.”
I et forsøg på at tvinge Kyiv-regeringen til at genåbne olieleverancerne har Orbán og Fico nedlagt veto mod den lånepakke på 90 milliarder euro, som EU-landene har vedtaget at give Ukraine. EU-forkvinde Ursula von der Leyen forsikrede dog i et pressemøde tidligere på ugen om, at man nok skal finde en vej udenom det centraleuropæiske veto, som i forvejen står svagt, eftersom ingen af landene er med i den konkrete finansiering.
Afledningsmanøvre fra dårlige meningsmålinger
De manglende olieleverancer er blot det seneste skud på stammen i et drastisk forværret forhold mellem Ukraine og de to Putin-sympatiserende regeringer. Her forsøger man at vende folkestemningen imod Ukraine, og særligt i Ungarn handler det også om indenrigspolitik.
Orbán-regeringen er presset af meningsmålinger, der aktuelt viser, at hans autokratiske regering, som har siddet på magten i Ungarn siden 2010, står til at tabe det forestående valg stort til oppositionspartiet Tisza, der ledes af den tidligere Fidesz-politiker Péter Magyar.
Senest er Orbán‑kontrollerede tv‑stationer begyndt at sende desinformation fra Fidesz i form af falske AI‑videoer, hvor ungarske soldater bliver henrettet. Orbán‑rådgiveren Balázs Orbán har også tidligere brugt deepfake‑teknologi til at imitere Magyar i en AI‑genereret video, hvilket fik oppositionslederen til at anlægge sag.
Fidesz-regeringens forsøg på at gøre valget til et spørgsmål om ‘krig eller fred’ er et udtryk for desperation: De fleste meningsmålinger viser, at Tisza fører med 8-12 point over regeringen. Orbán forsøger derfor at fremstille Magyar som en marionet for Kyiv og Bruxelles, og håber med den kunstige oliekrise og den fiktive trussel mod landets energiforsyning at kunne skræmme ungarerne tilbage i folden. Foreløbigt er Magyar ikke faldet for den strategi og forsøger i stedet at gøre valget til en dom over Orbáns korruption og nepotisme.
Tættere bånd til Moskva eller Bruxelles? Valget i Ungarn bliver afholdt den 12. april og kan blive afgørende for landets fremtidige retning. Det kan du naturligvis læse mere om i Europanyt til den tid.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.