Ottende valg på fem år: Bulgariens politiske kaos fortsætter på søndag
Den tidligere præsident har stiftet et nyt parti, men ellers er alt ved det gamle i Bulgarien, hvor vælgerne nu for ottende gang på fem år skal til stemmeurnerne søndag.
Lyt til artiklen her.
Når bulgarerne på søndag skal til stemmeurnerne, kan det føles, som om de er statister i filmen Groundhog Day: En gentagelse af en handling i det uendelige med samme udfald. For ottende gang siden april 2021 skal der sammensættes en ny Nationalforsamling bestående af 240 medlemmer.
På rollelisten finder vi en række af de samme personer som de foregående syv gange. Nye partier opstår med gamle politikere. Den tidligere præsident vil igen være præsident og har stiftet et nyt parti. Det består af de samme mennesker som før.
Måske er det på den baggrund ikke så underligt, at valgdeltagelsen i Bulgarien er faldet støt. Ved de seneste fem valg har kun 38,7 procent af bulgarerne i gennemsnit gidet at sætte deres kryds på valgdagen. Det er rent ud sagt et politisk cirkus, og forestillingen er efterhånden blevet en kedelig gentagelse.
De Otte Dværge og den nøgne premierminister
For at forstå den politiske krise i Bulgarien må vi først tage en tur på restaurant i Sofia, sommeren 2020. Her lå spisestedet De Otte Dværge, som var ejet af statsanklager Petar Petrov og dennes kone. Restauranten havde dog andet end patatniktærte og agurkesuppe på menuen.
I juli 2020 dannede De Otte Dværge rammen om en massiv korruptionsskandale. Her kom det frem, at Petrov i årevis havde brugt den som mødested for afpresning. Ejeren af et af Bulgariens største elevatorfirmaer kunne blandt andet fortælle, at han var blevet tvunget til at afhænde sine aktier i virksomheden, hvis hans søn fortsat skulle have lov til at få dialysebehandling. På restauranten blev der i bedste mafia-stil også lagt planer om at stjæle 35 kilo guld fra en anden forretningsmand og lavet skjulte optagelser af folk, der skulle bruges som kompromat.
Restaurantskandalen var dog langt fra den eneste afsløring den sommer. I en anden hovedrolle i den politiske tumult fandt man den daværende premierminister Bojko Borisov, der ad tre omgange har stået i spidsen for landets regering.
Droneoptagelser viste Borisov liggende nøgen på en seng ved siden af en stor bunke 500 euro-sedler og en pistol på natbordet. En rasende Borisov beskyldte præsident Rumen Radev og hans egen tidligere højre hånd, Tsvetan Tsvetanov, for at stå bag de afslørende optagelser, som han kaldte “en sindssyg kompromat-operation, der er som taget ud af KGB’s drejebog.” Radev indrømmede at eje en sådan drone, men afviste dog selv at have fløjet den.
Kort tid efter brød anklagemyndigheden og efterforskere fra politiet ind i præsidentpaladset. Her beslaglagde de dokumenter, som afslørede, at der blev solgt statshemmeligheder, og en af præsidentens toprådgivere blev sigtet for ulovligt at have anskaffet dokumenter fra landets efterretningstjeneste.
Nye sager om embedsmisbrug kom til. Da aktivister livestreamede en tur til en offentlig strand, blev de tilbageholdt af sikkerhedsvagter, som formelt var ansat af den nationale sikkerhedstjeneste, men viste sig at blive brugt som personlige livvagter for oligarken Ahmed Dogan. Til sidst kulminerede de mange skandaler i store protester og modprotester arrangeret af Borisov og Radev. Siden har Bulgarien befundet sig i en nærmest permanent politisk krise.
Oligarkerne
Mens Borisovs parti, Borgere for Europæisk Udvikling af Bulgarien (GERB), fortsat er landets største, bejler andre til at tage magten i den kaotiske situation. Her har tre af landets rigmænd - der med deres indtræden i politik per definition må betegnes som oligarker - hver sit parti.
Det ældste af disse er Bevægelsen for Rettigheder og Frihed (DPS), som blev stiftet af Ahmed Dogan i 1990. Partiet har særligt fokus på minoritetsrettigheder, og har stor opbakning blandt de 8 procent af landets indbyggere, som har tyrkisk etnicitet. Også blandt Bulgariens romaer, som udgør 4 procent af befolkningen, stemmer mange på DPS.
“Mens centrum-venstrefløjens tilstedeværelse er til at overse, har den højreradikale side til gengæld flere partier at byde på.”
Dogan er siden blevet fjernet fra magten i partiet af en anden rigmand, oligarken Delyan Peevski. Den magtkamp betød en splittelse i partiet, som i september 2024 fik Dogan og hans allierede til at stifte et nyt parti, Alliancen for Rettigheder og Frihed (APS). DPS og APS sidder inden søndagens valg på henholdsvis 29 og 17 mandater.
Peevskis beskidte magtovertagelse af DPS-partiet understregede, at han ikke just er en politisk engel. Den bulgarske milliardær ejer sammen med moderen Irena landets største aviser og kontrollerer ifølge Journalister uden Grænser 80 procent af alle trykte medier.
Peevski ejer også Bulgariens største tobaksfirma, Bulgartabac, som ifølge de tyrkiske myndigheder er indblandet i en kæmpe smuglingsoperation sammen med det kurdiske PKK. Peevski er både på USA’s og Storbritanniens sanktionslister, men har til gengæld modsat sig russiske interesser i landet, herunder Lukoils olieinteresser i Bulgarien, og han støtter tættere bånd til både EU og Ukraine. Den anti-russiske politik har foreløbigt holdt ham på rimeligt god fod med EU.
Det tredje oligarkparti trådte ind på den politiske scene i juni 2024, hvor forretningsmanden Ivelin Mihaylovs Storhed blev valgt ind med 4,5 procent af stemmerne. Ved valget fire måneder senere var partiet dog 21 stemmer (!) under spærregrænsen på 4 procent, men kom efter omtælling alligevel ind med 10 mandater.
Storhed ligger ideologisk et godt stykke til højre for Genghis Khan og har traditionen tro sin egen paramilitære organisation Bulgarski Yunak (Bulgarsk Helt). Også Storhed-stifteren er - naturligvis - omgærdet af svindel- og korruptionsanklager og blev i 2019 sat i forbindelse med et pyramidespil brugt til at finansiere en forlystelsespark. Derudover har det unge parti primært markeret sig ved at sprede pro-russiske narrativer og konspirationsteorier om vindmøller.
Den radikale højrefløj: Sværdet og ‘Kopekken’
Kigger vi endnu længere til højre, finder vi partiet Moral, Enhed, Ære, som i daglig tale omtales som MECh. Forkortelsen er samtidig et ordspil på ‘sværd’, hvilket partiet også har inkorporeret i sit logo, der i sit æstetiske udtryk nemt kunne forveksles med en nynazistisk milits.
MECh lover at rense ud i korruptionen, men også i ‘svage værdier’ som LGBT+-tolerance og humanisme. Under mottoet “sværdet eller mafiaen” forsøger partifører Radostin Vasilev at trække bulgarsk politik yderligere til højre - og i retning af Moskva.
“Som de fleste andre nyfascistiske partier i Europa, har Genoplivning også et varmt forhold til det russiske diktatur.”
Vasilev har de seneste år udgjort en højreopposition sammen med Storhed og det andet vigtige parti på den ekstreme højrefløj: Genoplivning. Det højreradikale parti blev stiftet i 2014, og har efter en sløv start fået medvind under de seneste fem års politiske kaos.
Ved valget i november 2021 fik partiet 13 mandater, og siden er de vokset støt til i dag at være Bulgariens tredjestørste parti. Det er sket under ledelse af Kostadin Kostadinov, som er blandt Europas mest ekstreme politikere. Han omtaler romaer som ‘parasitter’ og skadedyr, vil have standset al indvandring til Bulgarien og spreder jævnligt konspirationsteorier om COVID. Kostadinov vil også have Nordmakedonien gendindlemmet i et storbulgarsk rige og bakker op om Donald Trumps ønske om at annektere Canada, Grønland og Panamakanalen.
Genoplivning var så ekstremt, at EU-gruppen Identitet og Demokrati (nu: Patriots for Europe), som blandt andet har Dansk Folkeparti, National Samling fra Frankrig og ungarske Fidesz som medlemmer, i 2024 så sig nødsaget til at ekskludere dem. Partiet hoppede derefter over i den fascistiske gruppering Europa af Suveræne Nationer, som blandt andet også rummer Alternative für Deutschland og det franske Generobring.
Som de fleste andre nyfascistiske partier i Europa har Genoplivning også et varmt forhold til det russiske diktatur. Kostadinov har spredt alle de klassiske russiske narrativer om krigen - NATO forårsagede krigen, der foregik et folkemord i Donbas, etc. - og har desuden tilføjet sit eget twist ved at forlange, at ‘Bulgarsk Bessarabien’ i den sydlige del af Odesa-provinsen bliver genoverdraget til Bulgarien.
De mange russiske forbindelser har givet Kostadinov tilnavnet Kopeikin. Det er både en reference til hans sympati for Rusland, hans angivelige økonomiske forbindelser til Kreml og at han er billigt til salg for et par kopek (det russiske svar på en øre). ‘Kopek’ blev imidlertid så krænket over sit øgenavn, at han forsøgte at tage patent på navnet for at forhindre andre i at bruge det. Kopek-Kostadin er naturligvis også blevet bandlyst fra Ukraine.
Ungdommen kræver forandring
De mange korruptionsskandaler og de ustandselige valghandlinger har gjort bulgarerne politisk desillusionerede. Det har indtil videre været gunstige jagtmarker for højrepopulister, som har formået at udnytte vreden og tiltrække vælgere.
I gennemgangen af de mange korrupte konservative partier og oligarker, som meler deres egne kager, kan den opmærksomme læser imidlertid undre sig over, hvor Bulgariens venstrefløj er henne? Svaret er: ikke mange steder. Den marginaliserede bulgarske venstrefløj er samlet i den lille koalition BSP- Forenet Venstre, som både rummer socialdemokrater og et kommunistparti, og som aktuelt har 19 parlamentsmedlemmer. Politisk har forbundets 12 forskellige medlemmer ikke den store indflydelse.
Mens der i klassisk politisk forstand ikke er meget at hente på den bulgarske venstrefløj, er en række ungdomsbevægelser imidlertid begyndt at kræve forandring nedefra. Under de store protester har særligt den yngre generation markeret sig og var også en afgørende årsag til, at regeringen igen gik af. Mange steder omtales den seneste protestbølge som et oprør fra generation Z.
De unge ønsker både at smide Borisov, Radev og oligarkerne på porten, og kommunikerer hurtigt og effektivt på sociale medier. Vinterens protester blev organiseret på bl.a. TikTok, hvor bulgarske influencere opfordrede folk til at gå på gaden. Det fik mange til at slutte sig til de igangværende demonstrationer for første gang.
Måske er den bulgarske ungdoms spirende politiske bevidsthed også et tegn på en fremtidig forandring i et politisk landskab, som i et halvt årti har været lammet af kaos, korruptionsskandaler og ineffektivitet? Endnu har de unge ikke kanaliseret aktivismen ind i et nyt politisk projekt, som kan udfordre status quo.
Søndag den 19. april er det igen blevet Groundhog Day i Bulgarien. Foreløbigt ser Rumen Radevs nye parti Progressivt Bulgarien ud til at vinde valget. Som de seneste års erfaring har vist os, kan en valgsejr dog blive en kort fornøjelse i bulgarsk politik.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.