Lyt til artiklen her.
Hvis du vil bo i en af Europas storbyer, er det efterhånden blevet en dyr fornøjelse. Deutsche Bank har for tiende gang siden 2012 udgivet en rapport over verdens prisudvikling og har denne gang undersøgt 69 af verdens centrale byer. Konklusionen er, at en række europæiske byer er blandt de dyreste og mest attraktive at bo i, hvilket ikke overraskende også er tilfældet for København, der er rapportens eneste danske by.
Rapporten viser samtidig, at dele af Europa, som tidligere har været til at betale, er blevet en del af den mere eksklusive klub. Resultatet er sværere betingelser for de lokale arbejderklasser, som bliver presset ud af deres egne byer gennem turisme, kapitalinvestering og inflation.
Dyrt at eje - dyrt at leje
På listen over de dyreste steder i verden at have fast ejendom topper Hong Kong stadig listen, endda til trods for at priserne på den kinesiske ø er faldet med 10 procent efter coronapandemien. Her koster hver kvadratmeter, du gerne vil eje i centrum, rundt regnet 177.000 kroner, hvilket svarer til 18 millioner kroner for en bolig lige over 100 kvadratmeter.
Ikke langt fra Hong Kong finder vi Zürich på andenpladsen. Her er prisen 171.000 kroner per kvadratmeter, eller godt og vel 13,5 millioner kroner for en dansk gennemsnitslejlighed på 79 kvadratmeter. Også den anden schweiziske by i rapporten, Geneve, er i den globale top 5 (145.000/m2), mens London ikke overraskende også er at finde i toppen.
“Økonomer har" påpeget i adskillige studier af europæiske byer, at huslejen stiger betragteligt i områder med høj frekvens af udlejning på AirBnB.”
På den globale 18.-plads - og nummer otte i Europa - finder vi København, hvor ejendomsprisen ifølge rapporten er blevet fordoblet i løbet af ti år. I dag skal du hive 6 millioner kroner op af lommen for en lille lejlighed på 79 kvadratmeter i indre København.
Rapporten har endda ikke taget Frederiksberg Kommune, hvor vi ellers finder Danmarks højeste kvadratmeterpri ser, med i opgørelsen. Den centrale bydel er af uransagelige årsager stadig ikke en del af den øvrige kommune (hvilket du i øvrigt kan høre en fremragende podcast om her). Den foreløbigt dyreste københavnske ejendom finder vi på Papirøen, hvor en penthouselejlighed blev solgt for 71 millioner kroner i januar 2025.
Også hvad angår lejepriserne er København med i den europæiske top. For lejere er byen nummer 21 i verden og nummer 8 i Europa. Foruden de føromtalte schweiziske byer er den europæiske top her udgjort af London, Amsterdam, Dublin, Milano, Luxembourg og Paris.
En række forskellige forhold, herunder den demografiske forskydning fra land til by, kan være med til at lægge ekstra pres på efterspørgslen i byerne. Blandt de forhold, som rapporten imidlertid ikke nævner, er AirBnB-effekten.
Økonomer har påpeget i adskillige studier af europæiske byer, at huslejen stiger betragteligt i områder med høj frekvens af udlejning på platformen. Det gælder ikke mindst Barcelona, hvor udlejning til turister har fået huslejen til at eksplodere i en sådan grad, at flere hundredtusinde sidste år gik på gaden i protest. Byen vil nu forbyde AirBnB og lignende korttidsudlejning fra 2028.
Europæisk livskvalitet i top
At de europæiske storbyer er blevet blandt de dyreste på verdensplan, hænger også sammen med livskvalitet. Det er dog langt fra alle europæiske byer, der scorer højt på det område. Historiske magt- og prestigecentre som London og Paris er derfor stadig i høj kurs, men sakker bagud, når det gælder indkomst-husleje ratio, forurening og pendlertid. Det er alt sammen med til at sætte dem længere ned på indekset for livskvalitet.
København blev tidligere på sommeren kåret som verdens bedste by at bo i af The Economist - et forhold, de fleste med adgang til bare ét dansk medie eller et københavnsk bekendtskab nok blev klar over få minutter efter offentliggørelsen. Det kan derfor næppe overraske, at vi også finder den danske hovedstad på DB’s liste over byer med højest livskvalitet. Byen er dog forvist til andenpladsen, overgået af det lille skattely-hertugdømme Luxembourg.
Foruden at score højt på det parameter er København sammen med fire andre europæiske byer både at finde i top 10, hvad angår livskvalitet og indkomst. Hovedstaden er sammen med Luxembourg, Frankfurt, Geneve og Zürich i denne eksklusive klub, hvor ingen byer udenfor Europa til gengæld optræder.
Det er dog ikke lutter lagkage i den danske hovedstad ifølge rapporten. For eksempel er det den næstdyreste by i Europa, hvad angår et månedskort til offentlig transport. Her er det kun London, som er dyrere. På det parameter er Luxemborg imidlertid i den modsatte ende, idet offentlig transport stort set er gratis i mikrostaten.
Skal du på date, kan du også overveje at invitere din udkårne væk fra den indre by. København er nemlig både den fjerdedyreste by i Europa, hvad enten man vil have en treretters menu på en mellemklasse-restaurant eller i kategorien ‘billig date’. Byen er også det næstdyreste sted i Europa at købe kaffe - kun overgået af Zürich - og den gennemsnitlige cappuccinopris (45 kr.) i København er over tre gange så høj som fx i en kaffehøjborg som Milano (14 kr.)!
Centraleuropa i vækst
Rapporten viser samtidig, at hovedstæderne i en række centraleuropæiske lande har oplevet den største udvikling i gennemsnitslønnen de sidste 10 år.
Lønmodtagerne i Budapest, Prag og Warszawa har således fået mere end fordoblet den gennemsnitlige udbetaling siden 2016, mens også befolkningen i København ligger lunt i svinget på det parameter: Her er gennemsnitslønnen vokset med over 50 procent i samme periode. De store lønstigninger skal ses i forhold til inflationen, som særligt siden coronapandemiens indtog i 2020 har været høj.
“I Budapest er huspriserne steget med 200 procent på ti år.”
De tre centraleuropæiske hovedstæder er samtidig alle i top 10 over steder, hvor indbyggerne har oplevet størst stigning i disponibel indkomst efter huslejen er betalt.
Samlet har de centraleuropæiske økonomier været i kraftig vækst. Polen vil ifølge finansminister Andrzej Domański overhale Storbritanniens økonomi inden for fem år (nogle er dog mere skeptiske over for den påstand). Den økonomiske udvikling i Centraleuropa har også betydet, at unge europæere på udkig efter en billig interrail- eller drukturweekend må gå forgæves. Ølpriserne i Prag er blevet fordoblet på 20 år, og en cappuccino koster 151 procent mere i Budapest i dag, end den gjorde i 2016.
Med den voksende popularitet og købekraft er prisen på boliger også steget, og huspriserne minder nu mere om resten af Europa. I den ungarske hovedstad Budapest er huspriserne eksempelvis steget med 200 procent på ti år. Tager man lønnen med i betragtning, betyder det, at det i dag er dyrere at købe en bolig i Prag eller Warszawa end i København.
Billigere alternativer?
Hvor kan man så tage hen, hvis pengepungen ikke er til dyre middage og guldrandet caffe latte? Et forslag kunne være at kigge mod det sydlige Europa. I Rom er restaurantpriserne stort set uændrede de sidste ti år, mens Istanbul i dag er billigere end både Prag og Lissabon.
Har du ikke behov for at spise ude, er den tyrkiske hovedstad ligeledes et oplagt valg, da dagligvarer er på prisniveau med Manila og São Paulo, og et godt stykke under det europæiske gennemsnit.
Selvom ejendomspriserne stiger overalt i de større byer, er det dog også værd at huske, at andre storbyer, som ikke er medtaget i rapporten, fortsat er et stykke fra de skyhøje priser i de mest fashionable byer. Eksempelvis er kvadratmeterprisen i Bukarest stadig kun ti procent af den, man finder i Zürich.
Hvis du gerne vil have mest muligt for pengene som turist, kan du også overveje at tage udenfor Europas grænser. Japan er ifølge opgørelsen det højt industrialiserede land med det største opsving i købekraften. Som rapporten også bemærker, er en middag for to i dag billigere i Tokyo end i fx Prag, og landet er samtidig det billigste sted at købe en iPhone relativt til lønniveauet.
Vil du læse flere opsigtsvækkende, sjove eller bekymrende fakta fra rapporten? Så kan du selv grave videre i den her.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.