Politisk krise i Kosova
Kosovas parlament skulle egentlig have valgt en ny præsident i dag. En politisk krise har imidlertid sat processen i stå, og nu lurer det tredje parlamentsvalg på 15 måneder.
Lyt til artiklen her.
Reglerne i Kosovas forfatning er enkle: Nationalforsamlingen skal vælge en ny præsident senest 30 dage før den siddende præsidents periode udløber. Den afgående præsident, Vjosa Osmani, som den 4. april havde siddet på posten i fem år, er da også allerede fratrådt sit embede, og Albulena Haxhiu er blevet indsat som midlertidig præsident, indtil en ny kan blive udpeget.
Her opstår problemet. De 120 medlemmer af landets parlament kan nemlig ikke blive enige om, hvem der skal erstatte hende. Landets forfatningsdomstol har meddelt, at den 28. april var deadline for udnævnelsen, og uenigheden kan nu føre til endnu et valg for kosovanerne, som ellers satte deres kryds så sent som i december 2025.
“Præsidentkrisen handler i virkeligheden om, at oppositionen er desperate. De har været skubbet langt væk fra taburetterne i flere år, og mange i erhvervslivet og retssystemet vil gerne have dem tilbage ved magten”, siger Mimoza Murati. Som dansk-kosovaner har hun fulgt den politiske situation i landet nøje.
Spil om magten
Mens den kritiske deadline har nærmet sig, har regeringspartiet Vetëvendosje ikke formået at skaffe opbakning til sin foretrukne kandidat, Glauk Konjufca, som hidtil har været kosovarsk udenrigsminister. Også parlamentsmedlemmet Fatmire Mullhaxha Kollçaku fra samme parti er blevet nomineret til posten.
Selvom socialisterne i Vetëvendosje gik frem ved parlamentsvalget i december 2025, var partiet 4 mandater fra at sikre sig et flertal på 61 pladser. De største oppositionspartier, det konservative Kosovas Demokratiske Parti (PDK) og det liberalt-konservative Kosovas Demokratiske Liga (LDK), fik henholdsvis 22 og 15 mandater.
"Oppositionen udnytter, at [premierminister] Albin Kurti ikke ville pege på Vjosa Osmani som præsident igen, til at understøtte deres påstand. Interne kilder i regeringen har dog fortalt mig, at det ikke engang var sikkert, at oppositionen ville have stemt på Vjosa selv.”
Præsidentvalget kræver imidlertid tilslutning fra 80 parlamentarikere - to tredjedele af parlamentet. Selvom Vetëvendosje har støtte fra yderligere 9 mandater blandt de mindre partier, betyder det, at mindst et af oppositionspartierne skal bakke op om en præsidentkandidat.
Både PDK og LDK ville have foretrukket, at den tidligere LDK-politiker Vjosa Osmani havde fået fem år mere på posten - i hvert fald officielt. Mimoza Murati mener dog, at der er tale om et røgslør.
“Oppositionen udnytter, at [premierminister] Albin Kurti ikke ville pege på Vjosa Osmani som præsident igen, til at understøtte den her påstand. Interne kilder i regeringen har dog fortalt mig, at det ikke engang var sikkert, at oppositionen ville have stemt på Vjosa selv,” siger hun.
Spliden mellem premierminister Kurti og præsident Osmani har særligt handlet om, hvem der skulle repræsentere Kosova på den udenrigspolitiske scene, hvor uenighederne de seneste år er blusset op. Osmani har blandt andet kritiseret Kurti-regeringen for at have “svækket sine alliancer” med Vesten. Vjosa Osmani har samtidig kørt enegang i de komplicerede forhandlinger med Serbien om anerkendelse af selvstændighed. Da hun i efteråret 2025 meldte landet ind i Donald Trumps nye Fredsråd uden at konsultere regeringen, var bægeret imidlertid fyldt for Vetëvendosje.
Mindretalsregering trods absolut flertal
Præsidentposten i Kosova er på den måde en brik i et større magtspil mellem en opposition, der har fået tæsk af vælgerne ved de seneste valg, og et regeringsparti, som trods kompromisforsøg løber panden mod en mur, forklarer Mimoza Murati.
“Oppositionen spinner en historie om, at Vetëvendosje er magtfuldkomne og ikke vil ‘give snor’ til mindretallet, selvom de er blevet tilbudt uforholdsmæssigt meget magt i form af blandt andet ministerposter. Det er ren propaganda”, siger hun.
Den kosovariske analytiker Gent Carrabregu bakker den påstand op. Han påpeger i en dugfrisk analyse, at Vetëvendosje har tilbudt LDK fire ministerposter - 21 procent af det samlede antal - selvom partiet kun fik 12,5 procent af stemmerne, og kalder LDK’s forhandlingskrav “gennemført urimelige.”
Selvom Vetëvendosje med 51 procent af stemmerne fik absolut flertal i december, hvad angår vælgertilslutning, opnåede partiet ikke flertal i parlamentet. Blandt de 120 sæder i Nationalforsamlingen er 20 nemlig forbeholdt landets minoriteter, og mens størstedelen af befolkningen har albansk afstamning (92 procent), udgør serbiske, bosniske og balkanegyptiske personer væsentlige mindretal.
Forfatningen sikrer på den måde en overrepræsentation for de etniske minoriteter, hvilket særligt gælder den serbiske liste (SL), der fik 9 mandater ved valget trods en beskeden vælgertilslutning på 4,5 procent. De er særligt stærke i provinsen Nordkosova og har som følge af Ahtisaari-planen fået særrettigheder som garanterede pladser i parlamentet og veto-ret på særlige spørgsmål.
Siden 2013 er der også blevet forhandlet om Bruxelles-aftalen, der skal normalisere de diplomatiske relationer mellem Kosova og Serbien til gengæld for yderligere særstatus for det serbiske mindretal. Netop Bruxelles-aftalen, som blev underskrevet af den tidligere PDK-premierminister Hashim Thaçi, har dog været årsag til stor utilfredshed i Kosova.
Vetëvendosje-politikere har tidligere kastet tåregas i parlamentet for at forhindre dens ratificering og organiseret demonstrationer med over 100.000 deltagere. Frygten er, at aftalen kan føre til en etnokratisk serbisk stat inde i staten, på linje med situationen i Republika Srpska, som ligger inde i Bosnien. Aftalen er derfor ikke blevet implementeret endnu.
Valgfusk og politiske spændinger
Den politiske krise i Kosova tog for alvor fart i april 2025. Her kunne partierne ikke blive enige om en forperson for Nationalforsamlingen, indtil Dimal Basha fra Vetëvendosje til sidst blev udnævnt i august 2025.
Valget i december blev yderligere skæmmet af valgfusk, ikke mindst i den sydlige provins Prizren. Her resulterede en stor skandale kredsende om Fetah Pacarizi fra PDK, som havde svindlet sig til mindst 6.000 ekstra stemmer, i en genoptælling på hele 2.557 valgsteder. Mindst 100 valgtilforordnede blev i den forbindelse anholdt, og repræsentanter for samtlige fire store partier sidder fortsat varetægtsfængslet.
“Oppositionen er utilfredse med valgresultatet. De prøver derfor at misbruge parlamentariske mekanismer til at sabotere det.”
Valgsvindlen har skubbet yderligere til de parlamentariske spændinger i Kosova og samtidig lagt pres på at afholde nyvalg. Begge store oppositionspartier har opfordret til, at premierminister Albin Kurti udskriver valg, hvilket også er en del af forklaringen på slagsmålet om præsidentposten.
Ifølge Mimoza Murati fylder valgsvindlen dog ikke noget særligt i den offentlige debat om den aktuelle krise i Kosova. Hun mener derfor, at det er misvisende at fremstille krisen som affødt af valgsvindel eller diskussionen om præsidentembedet.
“Oppositionen er utilfredse med valgresultatet [i december 2025]. De prøver derfor at misbruge parlamentariske mekanismer til at sabotere det, enten ved at sende landet ud i valg igen eller ved at insistere på en fordeling af magt og ministerposter, som er fuldstændig uproportionel ift. valgresultatet og befolkningens vilje“, siger hun.
Kurti har foreløbigt afvist kravet om nyvalg med begrundelse om “et behov for insitutionel stabilitet.” I et opslag på Facebook skriver Kurti endvidere, at endnu et valg vil være spild af penge, da det anslås at koste 75 millioner kr. Fra Vetëvendosjes side har man ifølge Kurti også fremlagt “generøse tilbud” om kompromisaftaler, som dog er faldet for døve ører. Independent Balkan News Agency skriver, at Vetëvendosje både har tilbudt LDK og PDK posten som parlamentsforperson og regeringssamarbejde, hvilket hidtil er blevet afvist.
Kosova erklærede i 2008 uafhængighed fra Serbien og er siden blevet anerkendt som selvstændig nation af 110 lande. Blandt de markante undtagelser er Kina, Rusland, Indien - og naturligvis Serbien, der anser det som en del af sit eget territorie. De to lande har dog aftalt ikke at blande sig i hinandens forsøg på at blive optaget i EU, hvilket fortsat er en høj prioritet for Kosovas politikere - uanset partifarve.
Noget kan de trods alt enes om.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.