Lyt til artiklen her.
Så du nyheder i 1990’erne, kan du næppe have undgået det forfærdelige syn af bosniske massegrave eller udhungrede fanger i koncentrationslejre. Nu er Ratko Mladić, arkitekten bag nogle af de værste serbiske krigsforbrydelser under Balkankrigene, død i sin fængselscelle i Haag efter længere tids sygdom.
Nyheden om den 84-årige Mladićs død deler imidlertid vandene i Serbien, forklarer den serbiske journalist ‘Jovana N.’ til Europanyt.
“Serbien har groft sagt været delt i to lejre de sidste 30 år. Ulykken på banegården i Novi Sad og de efterfølgende studenterdemonstrationer forstærkede de spændinger, og i dag er man enten for eller imod Vučić-regimet. De samme skillelinjer er dukket op i forbindelse med Mladić’s død. Den nationalistiske og regimetro del af befolkningen er også overvejende dem, der sørger over ham, mens dele af oppositionen og den mere pro-EU del af befolkningen ser ham som en forbryder,” siger hun.
Srebenica splitter stadig
Ratko Mladić blev indrulleret i den jugoslaviske hær i 1965, hvor han gjorde karriere og blev brigadekommandør i Kosovo. Da Kroatien erklærede sin uafhængighed i 1991, blev Mladić udnævnt til generalmajor i de jugoslaviske styrker og stod i spidsen for en række slag mellem Jugoslavien og den nye udbryderrepublik.
Hans navn blev for alvor kendt og berygtet året efter, hvor Bosnien også meldte sig ud af konføderationen. Her blev han sat til at lede hæren i Republika Srpska, som under hans ledelse belejrede Sarajevo i fire år (1992-1996). I 1995 begik hans soldater en massakre på mindst 8.000 bosniske mænd og drenge i Republika Srpska-landsbyen Srebrenica.
“Den mest gængse holdning i Serbien er, at der blev begået en alvorlig forbrydelse i Srebrenica, hvilket regeringen også officielt anerkender. Ordet folkemord tages dog mere sjældent i brug.”
Mladić udlagde selv den forfærdelige massakre som ‘en hævn over osmannernes historiske forbrydelser mod serberne i området’. Bosniernes muslimske arvesynd retfærdiggjorde ifølge ham både den etniske udrensning i Srebrenica og belejringen af Sarajevo, hvor snigskytter gjorde mord på civile til en sport.
Men selvom massakren i Srebrenica anses som del af et overlagt folkemord i Vesten, er spørgsmålet stadig kontroversielt i Serbien 30 år senere, forklarer Jovana N.
“Den mest gængse holdning i Serbien er, at der blev begået en alvorlig forbrydelse i Srebrenica, hvilket regeringen også officielt anerkender. Ordet folkemord tages dog mere sjældent i brug. Det er også diskursen i de fleste medier,” siger hun.
Jovana tilføjer, at mange serbere føler, at de bliver uretfærdigt fremstillet som folkemorderisk indstillede. Den holdning blev forstærket af en FN-resolution i juni 2024, som fordømte folkemordet og indførte 11. juli som officiel mindedag. Serbien stemte naturligvis imod den resolution.
Mens mange serbere i dag anerkender landets rolle som aggressor i Balkankrigen, har nationalistiske serbere dog en mere radikal udlægning. Beograds hovedstrøg prydes i 2026 stadig af graffiti, som benægter folkemordet på bosniere og i stedet gør serberne til det egentlige offer. Det eneste folkemord på Balkan blev begået mod serberne, som der står på facaden. Den retorik gik også igen i en nylig tale fra præsident Aleksandar Vučić, som kritiserede, hvordan ”serberne altid er skyldige, mens personer som [Ante] Gotovina, der deltog i Operation Storm, bliver frikendt.”
BRÆND I HELVEDE!
Splittelsen i det serbiske samfund om Balkankrigene og Mladić’s eftermæle kommer også til udtryk i de serbiske mediers nekrologer om den tidligere general, forklarer den serbiske journalist.
“De regimetro medier fremstiller ham som et offer. I avisen Informer skriver de for eksempel, at han blev myrdet i Haag. Andre medier som Blic oplyser på mere neutral vis, at ‘han er død’, mens et oppositionsmedie som Danas omtaler ham som ‘generalen, der blev dømt for krigsforbrydelser og folkemord.’ Vinklerne på hans død er meget forskellige i serbiske medier og afspejler landets splittelse,” siger Jovana N.
Mens de serbiske medier er uenige om fremstillingen af Mladić, er der mindre tvivl i Kroatien og Bosnien. I Sarajevo Times er der ikke mange tårer tilovers for Mladić, der omtales med tilnavnet ‘Bosniens Slagter’. Avisen begræder desuden, at han ‘trods omfattende dokumentation for sine forbrydelser’ stadig hyldes af mange i Serbien og RS.
På forsiden af 24 Sata, Kroatiens mest solgte avis, lyder overskriften ganske enkelt GORI U PAKLU! - brænd i helvede! Avisen har også tilføjet teksten “rådden til det sidste” (Ostani djubre do kraja), et ordspil på en sang af det berømte jugoslaviske rockband Riblja Čorba.
Våben i valgkampen
Selvom Ratko Mladić nu har taget det sidste åndedrag, kommer den serbiske general alligevel til at spille en rolle i serbisk politiks nære fremtid. Som følge af de årelange protester mod regeringen er der nemlig parlamentsvalg på vej i Serbien, fortæller Jovana N. Selvom datoen endnu ikke er blevet officielt bekræftet, har Vučić, som ofte har lovet valg i vage vendinger, meddelt, at det vil blive afholdt enten den 18. eller 27. oktober. Her vil Mladić’s død efter hendes vurdering også komme i spil.
Mladić havde været syg i en årrække og fik adskillige slagtilfælde i løbet af de sidste måneder af fængselsopholdet i Haag. Det skrantende helbred gav også anledning til en årelang debat om, hvorvidt han skulle have en statsmandsbegravelse. Torsdag aften blev det bekræftet, at han får tildelt den ære. Vučić skruede i samme anledning op for retorikken ved at omtale hans død som “det ønskede resultat i Haag”.
“I højrenationalistiske kredse bliver Vučić betragtet som en forræder. Der er lette point at tilbageerobre blandt dem ved at stille sig på bagbenene i forhold til Mladić.”
Ifølge Jovana N. er udmeldingerne fra Vučić nøje planlagt.
“Generalens død kommer på et belejligt tidspunkt for Vučić og SNS-regeringen. De kommer til at bruge det til at skabe politisk opbakning frem mod valget. Vučić har tidligere sendt et brev til Haag, hvor han bad om at få Mladić løsladt med henvisning til dennes helbred. Det kan han nu pege på i valgkampen,” forklarer hun.
Den serbiske journalist mener også, at Mladić’s død kan blive brugt til at genvinde opbakning til regeringspartiet i den højreradikale og pro-russiske del af befolkningen.
“I højrenationalistiske kredse bliver han betragtet som lidt af en forræder. Han tillader våbensalg til Ukraine og havde for nyligt Ukraines præsident Zelenskyj på statsbesøg, hvor de besøgte Titos gamle jagthytte. De er meget prorussiske og ser det som et svigt. Samtidig er det også en udbredt holdning, at han har forrådt dem på spørgsmålet om Kosovo. Han håber nok på nogle lette point blandt dem ved at stille sig på bagbenene i forhold til Mladić,” siger hun.
Foruden de symbolske handlinger fra den serbiske stat har landets medier også gjort deres for at få historien i fokus, blandt andet ved at give Mladić’s søn, Darko, ekstra medietid de sidste par måneder. Jovana N. frygter samtidig, at de serbiske medier er ved at blive lagt yderligere under statens kontrol frem mod valget. United Group, som blandt andet ejer Serbiens sidste uafhængige nyhedsmedie, er blevet overtaget af en ny regimetro ledelse, som vil svække dets uafhængighed.
Nyheden om den serbiske krigsforbryders død risikerer således at blive gjort til et våben i den kommende valgkamp. De blandede følelser udstiller samtidig den identitetsmæssige splittelse i det serbiske samfund, som også de sidste to års studenterprotester har været et udtryk for.
“Vores samfund er delt i to,” siger Jovana. “Den ene del betragter ham som en patriot. Den anden del ser ham som et levn fra en dybt problematisk fortid. Det er dog værd at understrege, at det ikke kun er et generationsspørgsmål. De unge bliver også overdænget med de budskaber af nationalistiske influencere på sociale medier, så det er ikke bare den gamle generation, som husker tilbage på Mladić med nostalgi.”
Grundet mulige konsekvenser for hendes arbejdssituation ved at udtale sig kritisk om regeringen, optræder ‘Jovana N.’ under pseudonym. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.