Rekordsejr til Maltas socialdemokrater
Robert Abelas socialdemokratiske parti vinder for fjerde gang valget i Malta - om end med en mere snæver margin end sidst. Valget var præget af den globale usikkerhed og en stigende brug af AI.
Lyt til artiklen her.
De har den mindste hovedstad i EU, en af verdens højeste befolkningstætheder, og trods mange tusinde års historie blot 62 år som uafhængig nation. Søndag den 30. maj stod det klart, at Malta også beholder den regering, som har siddet ved magten siden 2013.
Ustabil verden påvirker Malta
Valget blev endnu en sejr til premierminister Robert Abela og Socialdemokraterne, som for fjerde gang i træk fik flest stemmer. Det er ny rekord i maltesisk politik, som har været domineret af to partier siden Anden Verdenskrig. Allerede søndag aften ringede oppositionslederen Alex Borg og lykønskede sin modstander med sejren, hvilket i 2026 ikke er nogen selvfølge.
“Fire gange! Fire gange!” råbte de forsamlede socialdemokratiske tilhængere i byen Naxxar, da det stod klart, at deres parti igen havde sikret sig flest stemmer og mandater ved valget.
“Maltas rolle som nøgleland for maritim handel i regionen gør landet ekstra udsat over for de kommende chok mod den globale økonomi.”
Sejren i søndagens valg blev dog mere snæver end ved sidste valg i 2022, hvor partiet sikrede sig 55 procent af stemmerne. Denne gang blev det kun til 51 procent, men altså stadig et absolut flertal.
Den socialdemokratiske regering kunne have ventet yderligere et år med at udskrive valg. Baggrunden for premierminister Abelas beslutning om at afholde valg var den geopolitiske ustabilitet, der har præget såvel Malta som resten af Europa. I en tale forklarede Abela, at valget hang sammen med den “usædvanlige internationale situation”, og at hans regering ønskede et nyt mandat til at fortsætte sin politiske kurs.
Den politisk ustabile situation, som Abela refererede til, hænger sammen med den israelsk-amerikanske krig mod Iran, som har skabt internationalt kaos. Ikke mindst energiprisernes himmelflugt var et tema under valgkampen i Malta, som grundet sin placering i Middelhavet også har stor strategisk betydning. Maltas rolle som nøgleland for maritim handel i regionen gør samtidig landet ekstra udsat over for de kommende chok for den globale økonomi, som den amerikanske krig forventes at resultere i. Foreløbigt har Malta dog klaret sig gennem det politiske uvejr med økonomisk vækst, hvilket også forklarer regeringens fortsatte popularitet.
AI-bølgen rammer Malta
Mens Malta er presset af de globale konjunkturer, har også den postfaktuelle bølge skyllet ind over den solrige østat under årets valg. Her har AI-genereret indhold for første gang spillet en stor rolle, ikke mindst på sociale medier, hvor falske billeder er blevet taget ivrigt i brug.
Her har man blandt andet kunnet se oppositionens leder Alex Borg fra Nationalistpartiet omgivet af cannabisplanter og udstyret med røde øjne, som havde han netop røget en ordentlig joint - en henvisning til partiets valgslogan Nifs Ġdid (‘et friskt pust’).
Også Socialdemokraternes valgslogan Int Malta (du er Malta) er blevet brugt til at lave AI-genererede billeder, hvor det blandt andet er blevet lavet om til Int India som en slet skjult kritik af de mange indiske migrantarbejdere, som har fået opholdstilladelse i Malta. Socialdemokraternes officielle kampagne-afdeling har også taget den nye teknologi ivrigt i brug og har blandt andet lavet valgvideoer udelukkende ved brug af AI.
Progressiv lovgivning sikrer kvindelig repræsentation
Selvom det maltesiske parlament oprindeligt består af 67 folkevalgte, blev der ved valget i 2022 sendt 79 politikere til repræsentanternes hus i Valletta. Det skyldes en ny, progressiv lovgivning, som skal sikre en bedre kønsbalance. Ifølge lovgivningen kan op til 12 ekstra pladser tildeles kandidater, hvis der ikke er opnået tilstrækkelig repræsentation (mindst 40 %) for det ene køn.
Eftersom maltesisk politik har været ekstremt mandsdomineret - kvinder har aldrig fået over 15 procent af mandaterne - resulterede det ved sidste valg i, at samtlige 12 ekstra mandater blev tildelt kvinder. Ved det netop overståede valg forventes samtlige ekstra pladser også at blive taget i brug.
Foruden den kønsudlignende lovgivning satte Malta også stemmealderen ned til 16 år i 2018. Det følger eksemplet fra Østrig, hvor man også gav 16-årige stemmeret i 2007. På verdensplan har Brasilien, Cuba og Nicaragua også formelt givet stemmeret til personer, der er fyldt 16 år.
Trods de progressive initiativer er Malta på andre områder stadig et konservativt land. Det stærkt katolske land har blandt andet nogle af de mest strenge love på abortområdet i Europa, og kvinder kan kun få foretaget en abort, hvis den gravide kvindes liv er i overhængende fare, eller hvis det vurderes nødvendigt i tilfælde af graviditet udenfor livmoderen.
Den restriktive lovgivning er dog blevet lempet en smule, idet abort var ulovlig uden undtagelse helt indtil 2023. Ingen af de to dominerende partier har i sinde at ændre mere på den lovgivning, som derfor ser ud til fortsat at være intakt efter weekendens valg. De maltesiske kvinder kan dog frit rejse til Italien eller andre EU-lande for at få foretaget medicinske indgreb, og abortraten (4,4 per 1.000 kvinder) er derfor nøjagtig den samme som i resten af EU.
Ovenpå valgsejren har Socialdemokratiet udsigt til at blive ved magten i Malta indtil maj 2031 - med mindre den internationale ustabilitet altså igen tvinger malteserne til stemmeboksen.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.