Russiske røgslør
Lad dig ikke føre bag lyset: Når Rusland affyrer mellemdistanceraketter mod varmeværker, er det et udtryk for desperation, ikke styrke.
Mens vintersneen fyger over Ukraine, fortsætter det russiske regime sin terrorkampagne mod landet. I januars første dage har mindst 573 droner og 20 langtrækkende missiler ramt Ukraine. Selvom terroren efterhånden er blevet hverdag, vakte et af disse angreb alligevel mere opsigt end normalt, da Rusland natten til fredag den 9. januar affyrede en mellemdistanceraket af typen ’Oreshnik’ (’Hasseltræ’) mod storbyen Lviv med henblik på at ødelægge kritisk infrastruktur.
At bruge et Oreshnik-missil til at ramme et varmeværk er imidlertid at skyde gråspurve med kanoner. Trods stor ødelæggelseskapacitet er de heller ikke særligt præcise. Så hvorfor bruge det? Missilets vigtigste mål er ikke et kraftværk i Lviv, men derimod at skabe frygt. Oreshnik kan udstyres med atomsprænghoveder - og tænk, hvis missilets seks MIRV-raketter nu havde haft en sådan sprængladning?
For at forstå, hvorfor Rusland bruger Oreshnik-missiler, må man først forstå et andet russisk ord: Maskirovka (dansk: forklædning, sløring). Siden starten af det 20. århundrede har Maskirovka været en afgørende komponent i den russiske militærdoktrin. Det handler om at sprede desinformation for at maskere sin egentlige styrke, og er tæt beslægtet med begrebet om en Potemkinkulisse, en falsk facade, som skal få det russiske militær til at virke større og mere skræmmende end virkeligheden tilsiger. Begge dele er en central del af den russiske militærdoktrin under hærchef Valerij Gerasimov.
De vestlige medier har taget maddingen. Her bliver Oreshnik-angrebet beskrevet som ’et angreb med hypersoniske missiler’ – i sig selv en slags clickbait, eftersom de fleste moderne missiler kan opnå en fart på Mach 5, og dermed defineres som hypersoniske. I jagten på clicks spiller medierne ind i en russisk dagsorden om at blæse truslen fra Putins seneste ’wunderwaffe’ op. Når både Reuters, Ekstra Bladet og alt derimellem gentager, at Rusland kunne have sat atomsprænghoveder på Oreshnik-missilet, er det vand på Kreml-regimets mølle.
Fra Moskva blev angrebet udlagt som en gengældelsesaktion for et angreb mod et af Putins paladser i Valdai-provinsen – hvilket af de fleste efterretningstjenester regnes for et russisk falsk flag. Rusland reagerer med andre ord på et fiktivt problem med en symbolsk frygthandling, der skal få de vestlige medier til igen at sætte atomfrygten i forgrunden hos deres læsere. Den russiske maskirovka-maskine arbejder på højtryk.
Presset Putin
I stedet for at gå Kremls ærinde ved at sprede dets narrativer om Oreshnik, må vi skrælle de mange løgne af historien. Vifter man de russiske røgslør væk, skriger fredagens Oreshnik-missil nemlig af desperation. Krigen går ikke godt for Putin: Frontlinjen har ikke rykket sig mærkbart trods adskillige diktater og ultimative deadlines fra Putin om at erobre hele Donetsk.
“Angrebet udstiller en desperat diktator, som famler i blinde efter den succes, han har satset alt på at levere til sin befolkning.”
Den russiske fremmarch, som inden februar 2022 blev fremstillet som en uundgåelighed, bliver i dag latterliggjort med memes om, at en snegl bogstaveligt talt kan komme hurtigere frem end de russiske soldater. Behovet for nordkoreansk assistance, videoklip med russiske soldater på æselryg og rekruttering af afrikanske lejesoldater, der får sat landminer på maven og sendt på kamikazemissioner, tegner et noget andet billede af den russiske hærs potens end Oreshnik-missiler. De udstiller en desperat diktator, som famler i blinde efter den succes, han har satset alt på at levere til sin befolkning.
Rusland bliver samtidig presset af lave oliepriser og faldende opbakning til krigen på hjemmefronten. Det er her vigtigt at understrege, at den ukrainske befolknings lidelser ikke skal forklejnes. Aktuelt har den russiske terrorbombning af Kyivs varme- og elnetværk gjort det nødvendigt at evakuere store dele af hovedstaden, hvor temperaturen nærmer sig 20 minusgrader.
Fra et militærstrategisk perspektiv er det – ligesom at bruge hypersoniske missiler mod varmeværker – imidlertid ikke særlig effektivt. Det russiske røgslør handler først og fremmest om at fjerne fokus fra den igangværende fiasko på slagmarken.
Den store russiske invasion har nu varet længere end Sovjetunionens deltagelse i Anden Verdenskrig, mens skyggekrigen, der startede med invasionen af Krimhalvøen, for længst har rundet et årti. Putins desperation er tydelig og viser sig igen, når han beordrer Oreshnik-missiler sendt mod Lviv. Det er psykologisk krigsførelse, ikke strategisk effektivitet.
Selvom den russiske hær fortsat kan skabe stor lidelse for ukrainerne, er det klogeste, vi kan gøre, ikke at falde for de teatralske opvisninger, men i stedet at forstå deres egentlige formål: Maskirovka fra en desperat autokrat.
