Storsejr til Tufan Erhürman rykker genforening af Cypern (lidt) nærmere
Den nye præsident i Nordcypern vil gøre op med årtiers fastfrosset politik. Dansk ekspert kalder det en streg i regningen for Erdogan, selvom genforening stadig har lange udsigter.
I mere end 50 år har Cypern været splittet i to dele. På den sydlige del bor de græske cyprioter, mens det tyrkiske mindretal, som udgør en tredjedel af øens indbyggere, har bosat sig i nord.
Nu er der et lille tegn på, at øens to halvdele en dag kan blive genforenet. Torsdag den 23. oktober trådte Tufan Erhürman nemlig for første gang ind i paladset i Ayios Dhometios, som ny præsident for Nordcypern.
Erhürman gik til valg som genforeningskandidat, der ønsker at samle øen igen. Med 63 procent af stemmerne blev det en sikker sejr over den siddende præsident, Ersin Tatar, som de seneste fem år har siddet ved magten. Han er i modsætning til Erhürman tilhænger af en tostats-løsning. Også på EU-spørgsmålet stod de to kandidater i skarp kontrast. Mens Tatar foretrak en tættere forbindelse til Tyrkiet, er Erhürman langt mere EU-entusiastisk.
Streg i regningen for Erdogan
Sejren til den genforeningsorienterede Erhürman er samtidig et nederlag for Tyrkiets præsident Erdogan, som havde kastet sin opbakning efter den siddende præsident Tatar. Både Erdogan og Tatar foretrækker en tostatsløsning, hvor Nordcypern bliver anerkendt som et selvstændigt land.
“Erhürmans sejr er et opgør med en meget fastlagt politisk linje i Ankara og et stort irritationsmoment for Erdogan.”
“Det er et slag i ansigtet på Erdogan, men også for de tyrkiske nationalister. Det har været en central del af deres fortælling, at man gik meget op i situationen for de tyrkiske cyprioter,” forklarer journalist og Tyrkiet-ekspert Deniz Serinci.
Recep Erdogan besøgte senest Nordcypern i maj 2025, hvor han var med til at indvie et nyt præsidentpalads og uddele en række priser. Vigtigst af alt var det et politisk signal fra Erdogans side om, at man fortsat bakkede op om både Tatar og ønsket om et selvstændigt Nordcypern. Den politik er del af en lang tyrkisk tradition, forklarer Deniz Serinci.
“De skiftende tyrkiske regeringer har siden 1950’erne ønsket enten en tostats-løsning eller en form for føderation. På den måde er Erhürmans sejr et opgør med en meget fastlagt politisk linje i Ankara og et stort irritationsmoment for Erdogan,” siger han.
Allerede efter den tyrkiskstøttede besættelse i 1974 forsøgte Nordcypern at blive anerkendt som en selvstændig nation. Det har dog været en international fiasko, hvor Tyrkiet som det eneste land i verden har anerkendt dets suverænitet, mens det både i FN- og EU-regi er blevet afvist som en ulovlig besættelse.
Nordcypern har på den baggrund været underlagt en stram handelsembargo i årtier, og er de seneste fem år under Tatars præsidentskab blevet afskåret yderligere fra omverdenen. På den baggrund håber Tufan Erhürman at trække Cypern ud af den politiske og økonomiske isolation, hvilket ud fra det nyligt overståede præsidentvalg, ser ud til at have stor opbakning i den tyrkisk-cypriotiske befolkning.
En splittet solskinsø
Cypern har været inddelt i en række zoner siden et statskup i 1974, hvor den cypriotiske hær tog magten med støtte fra den græske militærjunta. Planen var dengang at indlemme Cypern i Grækenland, men det fik Tyrkiet til at reagere med en militær invasion, som særligt havde til formål at beskytte det store tyrkiske mindretal på øen.
Den blodige konflikt førte blandt andet til massakrer på tyrkiske cyprioter i en række landsbyer, hvor mindst 126 blev dræbt. Som følge af krigen migrerede 60.000 tyrkiske cyprioter til den nordlige del af øen, mens den græske del af befolkningen flyttede til den sydlige del.
I et forsøg på at skabe fred havde man allerede i 1964 etableret en bufferzone i FN-regi, og den blev udvidet i 1974 til en demilitariseret zone kendt som, Den Grønne Linje’, der i dag går på tværs af øen og optager 3 procent af dens areal.
Som en yderligere komplikation af situationen på den populære solskinsø, som årligt besøges af mere end fire millioner turister, kontrollerer Storbritannien også fortsat dele af Cypern.
Øen var en britisk koloni fra 1878-1960, og de to områder Akrotiri og Dhekelia er stadig under britisk herredømme. Her finder man blandt andet den store militærbase RAF Akrotiri, som giver Storbritannien en militærstrategisk tilstedeværelse i Middelhavet.
Lang vej til genforening
Efter sejren opfordrede Tufan Erhürman til forhandling og samling, mens han også forsikrede, at han vil fastholde dialogen med regeringen i Ankara. Samtidig gjorde han klart, at han også vil genoptage forhandlingerne med den græsk-cypriotiske regering med henblik på en genforening af Cypern.
Erhürman var også en del af forhandlingsholdet sidste gang det var på tale under præsident Mehmet Ali Talat i 2008-2010. Dengang kuldsejlede planerne efter en række uenigheder mellem Talat og Cyperns præsident Dimitris Christofias, blandt andet fordi Nordcypern ønskede en konføderation i skarp kontrast til deres sydlige naboer. Tingene blev yderligere kompliceret af en række tyrkiske provokationer, som havde til formål at sabotere forhandlingerne, ikke mindst da tyrkiske krigsskibe blokerede cypriotiske olieskibe i farvandet omkring øen.
Kigger man på meningsmålinger blandt den cypriotiske befolkning, er der stadig lange udsigter til en genforening. En måling foretaget i 2022 viste, at kun 19 procent af de græske cyprioter ønskede en samlet stat, mens en mere løs føderation med to ligeværdige zoner var den foretrukne løsning for 53 procent af de adspurgte.
Lidt over halvdelen af respondenterne mente til gengæld også, at de to samfund skulle finde en måde at leve sammen på, mens 42 procent ønskede en fortsat opdeling. Måske har Tufan Erhürmans sejr givet dem en grund til forsigtig optimisme og en tro på, at ‘Cypern-problemet’ kan blive løst i en ikke alt for fjern fremtid.
Det tager 5-15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Vi håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!