Trump-kaos i Davos
De amerikanske gæster skabte kaos og forargelse. Den canadiske premierminister fik klapsalver. Zelenskij mindede om, at Ukraine stadig er i krig. Reportage fra årets WEF-topmøde i Schweiz.
Verdenseliten var igen i år fløjet med privatfly fra alle verdens hjørner til den schweiziske by Davos, hvor man skulle diskutere den globale økonomi, den politiske situation og finde tid til at klappe sig selv på skulderen.
Årets topmøde, arrangeret af World Economic Forum (WEF), havde fået temaet I Dialogens Ånd. Havde arrangørerne læst de amerikanske deltageres taler på forhånd, kunne de med fordel have omskrevet det til En Åndssvag Dialog. Begivenhederne var først og fremmest præget af en række bizarre udtalelser fra de amerikanske deltagere, og de færreste deltagere kan have rejst derfra med en følelse af at være blevet beriget gennem samtale.
Racisme, tabervindmøller og gamle travere
I toppen af underlige indslag fandt man vanen tro Donald Trump, der onsdag aften gik på talerstolen for at holde en af sine lange, usammenhængende monologer. Næsten to timer måtte tilhørerne sidde igennem hans vrøvlende, snøvlende og forvirrede tirade.
Præsidenten indledte sin tale med at berette om “fantastisk nyt fra USA”: Økonomien boomer, væksten eksploderer, og inflation hører fortiden til. Der skulle dog gå under et minut, før Trump vendte skytset mod forgængeren Joe Biden, som ifølge Trump havde været skyld i alskens dårligdomme.
“Flere har spekuleret i, at Trumps intense had til vindenergi skyldes, at han i 2012 tabte en sag i den britiske højesteret om netop vindenergi”
Selvom tallene foreløbigt ikke lader til at understøtte Trumps narrativ - for eksempel blev der i 2024 under Biden skabt 2 millioner jobs sammenlignet med 584.000 i Trumps første år som præsident - trak den amerikanske præsident tidligt et af sine trumfkort ud af ærmet: “Det sker lige om lidt.”
Efter en lang opremsning af kedelige og tilsyneladende fiktive økonomiske nøgletal, spillede FIFA-fredsprismodtageren et par af sine andre klassiske hits. "Den radikale venstrefløj”, “Europa er tabt“ og “det nye grønne svindelnummer“ blev således hurtigt trukket frem.
I et forsøg på at holde publikum vågen spillede Trump også et par nyere numre, og kom blandt andet med en række racistiske bemærkninger om somaliere i Minnesota, der er blevet den nye syndebuk i de konservative amerikanske medier. “Somaliere har åbenbart en højere IQ end vi havde troet,” forklarede Trump.
Senere blev også gamle kendinge som “valget i 2020 blev stjålet” og “jeg vandt en jordskredssejr.” støvet af. Selvom de efterhånden er blevet spillet til ukendelighed, vækker de stadig begejstring blandt hans loyale fans. I Davos var publikum tavst som graven.
Trump gik derfra over til at kritisere de forsamlede europæeres forsøg på at gøre blot en lille smule for at dæmme op for klimakatastrofen. Her stod særligt vindenergi for skud, da præsidenten forklarede, at særligt vindmøller (og masseindvandring) var skyld i Europas økonomiske deroute. Trump lod dog ikke til at have forstået forskellen på vindturbiner (der producerer vindenergi) og vindmøller (der fx omdanner korn til mel). Han beskrev efterfølgende vindmøller som ‘tabere’ og forklarede, at det koster 1000 dollars, hver gang en vindturbine drejer en omgang. Det tal havde han formentlig fundet i bunden af sin voksenble.
Flere har spekuleret i, at Trumps intense had til vindenergi skyldes, at han i 2012 tabte en sag i den britiske højesteret om netop vindenergi. Dengang forsøgte han forgæves at forhindre 11 vindturbiner i at blive bygget ved siden af hans golfbane i Aberdeenshire, idet han mente, de forstyrrede udsigten. Hans skotske golfbaner er også gentagne gange blevet udsat for hærværk, hvilket af Trump er blevet udlagt som “terrorisme.”
Hvis du vil pine dig selv, kan du se hele Trumps dræbende kedelige tale her. Pro tip: du kan skrue hastigheden i vejret under indstillinger.
Grønland sparket til hjørne
De få deltagere, som stadig var vågne 21 minutter inde i talen, kunne høre Trump dreje over på årets helt store samtaleemne, Grønland. Her startede Trump ud med endnu en klassiker, da han, 28 sekunder efter at have proklameret sin “store respekt” for både danskere og grønlændere, svinede Danmark til for at have overgivet sig i Anden Verdenskrig efter blot seks timer. Selvom de færreste kunne se sammenhængen, fik Trump vendt det til et argument for, at USA burde få overdraget Grønland, som ifølge ham “knap nok er et land, men snarere en stor isklump.”
“Trump vendte hurtigt tilbage de gamle travere. Biden var den værste præsident nogensinde. Kina er fjenden. Valget i 2020 var stjålet. Med 52 lange minutter tilbage af talen havde publikum god tid til endnu en power nap.”
De gennemgående trusler om en fjendtlig overtagelse af Grønland lå i den kolde luft på det schweiziske skiresort. Op til mødet havde Randy Fine, en af Trumps mest trofaste klakører i den amerikanske kongres, introduceret et lovforslag i Repræsentanternes Hus om at annektere landet - med alle nødvendige midler.
Efter yderligere 12 minutters vrøvl og gentagelser trak den amerikanske præsident dog en smule i land på talerstolen, da han sagde, at han ikke havde tænkt sig at anvende (militær) magt. På sand mafiaboss-maner fik Trump dog også sendt en trussel afsted i samme åndedrag.
“I kan sige ja, og så er vi taknemmelige, eller I kan sige nej, og så husker vi det.”
Afvisningen af militær magt vakte behersket optimisme i den danske lejr, hvor udenrigsministeren efterfølgende beskrev udmeldingen som “positiv.” Lars Løkke Rasmussen understregede samtidig, at Trumps imperialistiske ambition “stadig er intakt.”
Kort efter opstod der dog tvivl om, hvad Trump egentlig selv kan huske. Først lod han til at have glemt, at en række NATO-lande, herunder Danmark, har sendt flere tusinde soldater til den amerikanske krig i Irak og Afghanistan. Helt galt gik det kort tid efter, da han flere gange lod til at forveksle Grønland med Island.
“De [NATO] hjælper os ikke ligefrem med Island. Vores aktiemarked tog et stort dyk på grund af Island. Så Island har allerede kostet os mange penge.”
Den postfaktuelle farce blev opretholdt af Trumps pressesekretær Karoline Leavitt, der forsøgte at bortforklare forvekslingen med, at han blot omtalte Grønland som et stykke is, og altså ikke mente Island, da han sagde… is-land. Derefter vendte Trump hurtigt tilbage til de gamle travere. Biden var den værste præsident nogensinde. Kina er fjenden. Valget i 2020 var stjålet. Med 52 lange minutter tilbage af talen havde publikum god tid til endnu en power nap.
Flere pinlige amerikanske indslag
Selvom Trumps tale var det mest bizarre indslag ved årets møde, forsøgte resten af det amerikanske entourage at gøre deres chef kunsten efter. Finansminister Scott Bessent opfordrede Europa til ikke at gengælde Trumps varslede straftold på 10 procent, som dog blev afblæst dagen efter. Bessent afviste samtidig de danske investeringer i amerikanske obligationer som “irrelevante”, efter AkademikerPension meddelte, at man ville droppe sine aktiver i USA.
Også handelsminister Howard Lutnick havde fundet den Trump-behagende retorik frem. Ved en middag tirsdag aften - som ironisk blev afholdt af Blackrock, verdens største globale investeringsfirma, hvis formand Larry Fink også står i spidsen for WEF - langede han ud efter ‘globalismen‘ og europæiske handelsreguleringer, som han mente dræber kontinentets vækst. Det fik tidligere vicepræsident Al Gore til at buhe Lutnick, mens der gik rygter om, at den europæiske centralbanks chef Christine Lagarde udvandrede fra talen. Det blev dog senere afvist af Lutnicks folk. Den tyske kansler Friedrich Merz var til gengæld positivt stemt over for tanken om færre regler.
Som prikken over i’et præsenterede Trumps svigersøn Jared Kushner en plan for at omdanne den ødelagte Gazastribe til et ferieparadis. Ifølge Kushner skal byggeplanen støttes af et nyt ‘Fredsråd’, der skal enevældigt kontrolleres af Trump. Verdens ledere fik ved Davos mulighed for at blive medlem af den nye klub for kun 1 milliard dollars.
Det fantastiske tilbud var dog ikke noget, der vakte den store interesse under mødet, hvor listen over medlemslande minder mest om en opremsning af diktaturer og korrupte lande. Den canadiske finansminister meddelte umiddelbart efter præsentationen, at landet ikke ønskede at være med. Det fik Trump til at svare igen med, at de skam heller ikke var inviteret. Spejl!
Carney: Den internationale orden er død
Selvom den amerikanske præsident, som altid, var i centrum, gjorde en række andre af årets deltagere sig også bemærket. Den nye canadiske premierminister Mark Carney, som ikke mindst takket være Trumps indblanding i canadisk politik vandt valget i april 2025, gjorde ved sit første Davos-møde stort indtryk på deltagerne, og lagde ikke fingre imellem, da han skulle levere sit centrale budskab.
“I dag vil jeg tale om et brud med verdensordenen. Vi er vidner til afslutningen på en behagelig fiktion, som bliver erstattet af en barsk virkelighed… den regelbaserede orden er under afvikling,” sagde Carney. Han påpegede samtidig behovet for sammenhold blandt de lande, der forsøger at modstå den autoritære strømning.
“De mellemstore lande bliver nødt til at stå sammen. Hvis vi ikke sidder med ved bordet er det os, der er på menuen.“
Den canadiske premierminister understregede også i talen, at man står bag Danmark og Grønland i forsøget om at modstå det amerikanske pres. Et lignende budskab kom fra Frankrigs præsident Macron, selvom de fleste overskrifter handlede om de solbriller, han havde taget på for at skjule en blodsamling i øjet. At et par solbriller var noget af det mest mindeværdige ved topmødet, er sigende for mødets egentlige resultater.
Glem ikke Ukraine
Trods det store fokus på Grønland og den amerikanske delegations pinlige optræden var der også tid til at diskutere den igangværende krig i Europa. Den ukrainske præsident Zelenskij var også rejst til Davos, hvor han i skarpe vendinger kritiserede den europæiske passivitet.
For de europæiske ledere var det et møde, som muligvis afværgede den umiddelbare katastrofe, men med barren sat så lavt er det samtidig svært at udråbe det som en stor succes.”
“I stedet for selv at tage teten når det gælder om at forsvare den globale frihed, famler Europa i blinde med sit forsøg på at overbevise den amerikanske præsident om at skifte kurs. Europa elsker at diskutere fremtiden, men undgår at handle i nutiden,” sagde Zelenskij.
I den forbindelse mindede han også tilhørerne om den igangværende blodige undertrykkelse af iranske demonstranter fra præstediktaturet, som frygtes allerede at have kostet over 20.000 mennesker livet.
Trumps særlige udsending til Ukraine, Steve Witkoff, var også taget til Schweiz, hvor han endnu en gang gik Putins ærinde. Adspurgt om den russiske terrorkampagne mod ukrainsk infrastruktur, som har efterladt hundredtusinder af indbyggere i Kyiv uden varme og strøm under en iskold vinter, nedtonede Witkoff igen de russiske krigsforbrydelser.
“De er jo i krig, og der skyder man på hinanden”, sagde Witkoff.
På vej ud af døren fangede den irske journalist Caolan Robertson den amerikanske fredsmægler og fik mulighed for at spørge ind til Witkoffs økonomiske interesser i Rusland. Dem havde Witkoff dog ikke lyst til at tale om.
Den amerikanske drøms død
Fredag var det blevet tid til, at de mange privatfly igen blev fyldt med milliardærer, toppolitikere og lobbyister, som kunne vende snuden hjem fra den schweiziske idyl. For de europæiske ledere var det et møde, som muligvis afværgede den umiddelbare katastrofe, men med barren sat så lavt er det samtidig svært at udråbe det som en stor succes.
Den norske diplomat Børge Brende forsøgte i den afsluttende tale at skabe en smule positivitet omkring årets resultater. På det tidspunkt var de vigtige spillere allerede rejst hjem, og Brendes platituder om “vigtigheden af dialog” og “inspirerende visioner“ har næppe ændret på det overordnede indtryk, de resterende deltagere kunne tage med fra Davos.
En anonym europæisk diplomat opsummerede stemningen ved årets kaotiske WEF-møde i Davos på mere kontant vis.
“Den amerikanske drøm er død. Donald Trump har slået den ihjel.”
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.