Interrail: Uge 19 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Rumænien, Rusland, Tyrkiet, Tyskland og Vatikanstaten.
Rumænien: Ultranationalist vinder første runde af præsidentvalget
Selvom den rumænske fascist Călin Georgescu blev udelukket fra præsidentvalget, kan en ny ultranationalist være ved at overtage præsidentembedet. George Simion fra det højreekstreme Alliance for Rumæniens Forening (AUR) vandt søndag første runde af præsidentvalget med en komfortabel margin på 41 procent af stemmerne.
Resultatet var dog ikke helt godt nok til at opnå de 50 procent af stemmerne, som skulle til for at vinde valget i første hug. Det betyder, at rumænerne skal vælge mellem ham og valgets anden topscorer, den uafhængige Bukarest-borgmester Nicosur Dan, som fik 21 procent af stemmerne. Forud for omkampen er Simion favorit til at vinde igen. Ifølge meningsmålinger fører han med ti procent over Dan, som repræsenterer en pro-vestlig holdning.
Valget af Simion vil betyde en drastisk forværring af forholdet til både Ukraine og resten af EU. Simion har brandet sig som en rumænsk Donald Trump og har, ligesom sit amerikanske forbillede, lagt op til en ‘Rumænien Først’-politik. Han har blandt andet udtalt, at han vil bremse militærstøtten til Ukraine og har kaldt den tidligere præsident Klaus Ioannis’ beslutning om at sende et Patriot-missilsystem til landets selvforsvar for “forræderi.”
Simion har på bedste Trump-maner også krævet, at Ukraine tilbagebetaler den støtte, man – frivilligt og betingelsesløst – har givet landet, og han har i forvejen været persona non grata i Ukraine siden 2011. Han mistænkes for at samarbejde med de russiske efterretningstjenester og har udtrykt et ønske om at annektere dele af det sydvestlige Ukraine. Simion er desuden bandlyst i Moldova, som han kræver skal indlemmes i Rumænien
For at gøre ondt værre har Simeon også lagt op til, at den fascistiske Georgescu kan blive lukket ind i varmen igen, muligvis som premierminister. Hvorvidt det er valgflæsk, som skal kapre flere vælgere fra den desillusionerede arbejderklasse, eller om han rent faktisk gør alvor af retorikken, må vi vente og se. I så fald vil det forværre forholdet til EU yderligere.
Anden runde af det rumænske præsidentvalg afholdes 19. maj, hvilket du selvfølgelig også kan læse om i EuropaNyt til den tid.
Vil du vide mere? Så kan du læse denne rapport, som går i dybden med det seneste højreradikale skud på den europæiske stamme. Det kræver dog et oversættelsesprogram, medmindre du taler rumænsk!
Rusland: Diktatorfestival ved militærparade markerer 80-årsdagen for sejren over Nazityskland
Var der udsigt til dronevejr over Moskva? Det var spørgsmålet på manges læber op til fredagens militærparade i den russiske hovedstad. Her kunne regimets gæster se de russiske tanks og soldater, som ikke er blevet sprængt i småstykker på fronten i Ukraine, rulle forbi i en lind strøm. Ved årets show var der for første gang blevet installeret et tag på VIP-tribunen - måske af frygt for, at ubudte dronegæster skulle spolere festlighederne?
Paraden blev dog afviklet uden afbrydelser fra ukrainske droner, som ellers havde haft travlt i ugens løb. Her havde flere hundrede ukrainske droner angrebet mål i hele Rusland, hvilket blandt andet havde tvunget fire lufthavne i Moskva til at indstille al flyvning og skabt rejsekaos. Mindst 60.000 flyrejsende sad i ugens løb fast i lufthavnene, oplyser BBC.
Den pompøse militærparade var samtidig en propagandasejr for Vladimir Putin. Gennem deltagelsen af en række statsoverhoveder kunne den eftersøgte krigsforbryder demonstrere for omverdenen, at han lader hånt om Vestens fordømmelse af hans invasionskrig.
Ifølge Putins særlige rådgiver, Jurij Usjakov, deltog 29 statsledere i paraden, der bedst kan beskrives som en festival for diktatorer og autokrater. Blandt de ledere, som havde valgt at støtte Putins PR-stunt, fandt man vigtigst af alt den kinesiske diktator Xi Jinping, der af Putin var blevet omtalt som “hovedgæsten.”
Af andre fremtrædende gæster kan nævnes Egyptens diktator, Muhammad Al-Sisi, den venezuelanske diktator Nicolas Maduro, Myanmars diktator Min Aung Hlaing samt en række afrikanske statsledere med autokratiske tilbøjeligheder. Også Brasiliens præsident Lula Da Silva var at finde på gæstelisten, hvor han fik et æressæde ved siden af Xi og Putin.
Indiens præsident Narendra Modi glimtede til gengæld ved sit fravær og har formentlig for travlt med at håndtere den eskalerende krig med Pakistan. Modi havde i stedet uddelegeret deltagelsen til sin forsvarsminister Rajnath Singh. Han meldte imidlertid også afbud og tørrede i stedet opgaven af på departementschefen Sanjay Seth.
Fra Europa var der ikke overraskende færre deltagere. Putins serbiske allierede, præsident Aleksandar Vučić, var blandt de eneste europæiske statsoverhoveder, der havde taget turen til Moskva, hvor han fik følgeskab af Slovakiets premierminister Robert Fico, der som det eneste EU-statsoverhoved deltog. Forinden havde Fico dog måttet tage en omvej, da de baltiske lande havde nægtet ham tilladelse til at rejse gennem deres luftrum på vej til paraden. Putins favorit-actionstjerne, den afdankede, gulerodsgnaskende Steven Seagal, deltog naturligvis også sammen med Belarus-diktator Aleksandr Lukasjenko:
Sejrsdagen markerer sejren over Nazityskland og afslutningen på Anden Verdenskrig for 80 år siden, og den er blevet en af de vigtigste russiske mærkedage – ikke mindst siden invasionen af Ukraine blev indledt.
Mens de sovjetiske styrker fortsat hyldes i et land, der i fraværet af militære succeser i Ukraine er henvist til at mindes fortidens storhed, hopper fejringen imidlertid let og elegant hen over et par historiske detaljer. Det gælder ikke mindst alliancen mellem Stalin og Hitler, som fra 1939 til 1941 stod på samme side i krigen.
Lad os derfor afrunde markeringen af ‘Sejrsdagen’ med et billedgalleri fra en anden militærparade, nemlig den i Brest-Litovsk i 1939. Her hyggede den nazistiske general Heinz Guderian og den sovjetiske general Semyon Krivoshein sig mindst lige så meget som Xi og Putin!
Vil du vide mere? Så kan du se denne dokumentar om ‘Hitlers stikirenddreng’ Joachim von Ribbentrop, der rejste til Moskva for at cementere aftalen mellem Nazityskland og Sovjetunionen i 1939. Du kan også se billeder fra årets militærparade her.
Tyrkiet: Twitter/X fjerner den fængslede oppositionsleders profil
Mens demonstrationerne mod Erdogan-regeringen fortsætter med fuld kraft i hele Tyrkiet, demonstrerede Twitter-ejeren Elon Musk igen præcis, hvor forpligtet han i virkeligheden er til ytringsfrihed. Onsdag blokerede det sociale medie den tidligere Istanbul-borgmester Ekrem İmamoğlus profil “som følge af et juridisk krav,” oplyser Türkiye Today.
Ifølge mediet kommer udelukkelsen efter et krav fra de tyrkiske myndigheder, som beskylder den fængslede oppositionspolitiker for at have videresendt beskeder fra sin fængselscelle i det topsikrede Silivri-fængsel uden for Istanbul. Det fik Ankara-borgmester Mansur Yavaş til at omdanne sin egen profil på det sociale medie til en platform, som kan viderebringe İmamoğlus beskeder.
X, som ejes af verdens rigeste mand, den Trump-loyale Elon Musk, svarede torsdag på kritikken af censuren i et opslag. Her påpeger det sociale medie, at man er “stærkt uenig” i domstolens afgørelse, men at man alligevel har valgt at efterleve den af frygt for et totalt forbud mod X i Tyrkiet.
İmamoğlu blev fængslet den 23. marts, samme dag som han blev nomineret som præsidentkandidat for det socialdemokratiske CHP, Tyrkiets største oppositionsparti.
Selvom den tyrkiske stat har fængslet den populære politiker, som ifølge meningsmålinger står til en overbevisende sejr ved et præsidentvalg, fortsætter demonstranterne i Tyrkiet. Det har affødt en bølge af statslig undertrykkelse og flere hundrede anholdelser, herunder af den svenske journalist Joakim Medin, som risikerer 12 års fængsel for blandt andet ‘majestætsfornærmelse’ af præsident Recep Erdogan.
Trods regeringens forsøg på at undertrykke protesterne bliver oppositionen ved med at gå på gaden for at kræve, at den fængslede politiker bliver løsladt, og at sigtelserne bliver frafaldet. Onsdag blev en demonstration på Beyazıt-pladsen i Istanbuls Fatih-distrikt forsøgt saboteret, da myndighederne kappede strømmen under CHP-leder Özgur Özels tale. Det fik dog bare de fremmødte til at hive telefonerne frem og skabe deres eget lysshow, hvilket skabte dette ikoniske billede:
Vil du vide mere? Så kan du se optagelserne fra Özels tale og strømafbrydelsen her.
Tyskland: AfD klassificeret som højreekstremistisk organisation
Den tyske sikkerhedstjeneste for indenrigsaffærer (BfV) havde i den forgangne uge samlet beviser nok til at kunne konkludere det åbenlyse: Alternative für Deutschland (AfD) er en højreekstremistisk organisation. En hemmelighedsstemplet rapport på over 1.000 sider dokumenterer partiets ekstreme synspunkter og skulle angiveligt konkludere, at AfD er racistisk og islamofobisk.
Man skulle egentlig tro, at partiets egne offentlige udmeldinger og aktioner allerede havde cementeret, hvad BfV nu er nået frem til. Tidligere på året beskrev vi i Interrail en racistisk kampagne, hvor AfD-aktivister omdelte falske flybilletter til personer med ikke-tyske navne. AfD-politikere i det tidligere Østtyskland, som Björn Höcke og Andreas Kalbitz, har desuden plejet tætte bånd til nazistiske organisationer, og Höcke udtalte i 2017, at det var på høje tid at lægge skammen over den nazistiske fortid bag sig.
I den konkrete sammenhæng er højreekstremisme-stemplet dog ikke blot en bekræftelse af partiets ideologiske ståsted. Den tyske forfatning giver nemlig sikkerhedstjenesten mulighed for at øge overvågningen af partiet og medlemmernes interne kommunikation samt at bruge informanter til at afdække partiets aktiviteter indefra.
I yderste instans kan klassificeringen også føre til et partiforbud, hvilket knap 50 procent af den tyske befolkning ifølge en meningsmåling foretaget af INSA bakker op om. Den nye kansler, Friedrich Merz, har dog foreløbigt afvist et forbud, mens den afgående kansler Olaf Scholz mener, at et forbud bør “overvejes grundigt.”
Ekstremisme-stemplet er derfor heller ikke blevet vel modtaget af AfD, som øjeblikkeligt lagde sag an. Det fik torsdag efterretningstjenesten til at suspendere brugen af højreekstremisme-stemplet, hvor man nu afventer domstolen i Kølns afgørelse.
AfD er uenig med det nye regeringsparti, det konservative CDU, på en række udenrigspolitiske spørgsmål. Det gælder ikke mindst på EU-spørgsmålet, hvor AfD ønsker at forlade euro-samarbejdet, samt på det sikkerhedspolitiske område, hvor partiets pro-russiske politikere ønsker at genoptage samarbejdet med Kreml - og bremse støtten til Ukraine.
På indvandringspolitikken er der derimod enighed. Her har den nye kansler, Friedrich Merz, lovet en strammere indvandringspolitik fra dag ét. Merz blev i denne uge bekræftet som ny kansler efter et par julelege i Forbundsdagen, hvor han ikke fik flertal ved den første afstemning om den nye kanslerpost.
Flere medier skriver, at Merz nu har tænkt sig at udnytte et smuthul i EU-lovgivningen til at erklære ‘undtagelsestilstand’ på indvandringsspørgsmålet. EU’s artikel 72 tillader at bremse alle asylansøgninger, hvis de udgør en trussel mod landets sikkerhed. Mon ikke AfD - trods ekstremismestemplet - også er godt tilfredse med den udvikling?
Vil du vide mere? Jeg medvirkede tirsdag i Radio 4, hvor jeg debatterede et muligt forbud mod AfD med den tidligere minister for Grønland, Tom Høyem. Den udsendelse kan du høre her.
Vatikanstaten: Ny amerikansk pave gør MAGA-kulten rasende
Torsdag kom der hvid røg op af skorstenen i Det Sixtinske Kapel. Hvis din katolske grundskoling ligger fjernt i baghovedet, betyder det helt enkelt, at der er valgt en ny pave. Han hedder Leo XIV, og er fra USA, hvor hans kristne navn var Robert Prevost. De seneste ti år har han dog tilbragt i Peru, hvor den 69-årige Prevost har været biskop i Chiclayo-provinsen. Sådan ser han ud:
Selvom Pave Leo XIV bliver den første pave fra USA - og den anden pave i træk fra de amerikanske kontinenter - var der ikke ligefrem begejstring at spore fra USAs præsident Donald Trump eller medlemmerne af hans MAGA-kult.
“Endnu en marxistisk marionetdukke i Vatikanet,” skrev Trump-disciplen Laura Loomer på Twitter/X, mens Trump-disciplen ‘Catturd’ lakonisk konstaterede: “Det her er virkelig skidt.”
MAGA-raseriet hænger blandt andet sammen med en række tidligere udtalelser fra Prevost, hvor han har kritiseret Donald Trump på spørgsmålet om migration. I 2015 videredelte han en yderst kritisk artikel skrevet af Timothy Dolan, den tidligere ærkebiskop i New York, hvor Dolan advarede mod Trumps dæmonisering af migrantarbejdere.
Prevost blev i 2023 udpeget af Pave Frans til den magtfulde stilling som chef for det biskoppelige råd i Vatikanstaten. Her stod han i spidsen for udnævnelsen af de fleste nye biskopper i kirken. I den funktion spillede han også en afgørende rolle i at fjerne den ultrakonservative Joseph Strickland fra sit biskopembede i Texas, efter at Strickland blandt andet havde delt en video, som kaldte paven for en “djævelsk desorienteret klovn.”
Prevost delte også en artikel i februar 2025, som kritiserede vicepræsident JD Vances bizarre ‘rangordning’ af næstekærlighedsprincippet, og hans udnævnelse til pave Leo må derfor også ses som et ekstra hårdt slag for den katolske konvertit Vance. Den konservative kommentator Megyn Kelly bemærkede tørt, at hun håbede, paven ville holde sig fra de sociale medier i fremtiden.
Selvom Pave Leo i MAGA-land bliver fremstillet som den værste kommunist siden… Jesus (?), er hans egentlige ideologiske ståsted centristisk. Valget af paven kan mest af alt ses som et kompromis mellem forskellige strømninger i den katolske kirke.
Prevost har blandt andet udtrykt sin modstand mod abort og har også kritiseret ‘kønsideologi’ og “den homoseksuelle livsstils popularitet i populærkulturen.” Til gengæld taler han for en stærkere indsats fra kirkens side mod klimakrisen og er modstander af dødsstraf.
Vil du vide mere? Så kan du se billeder fra indsættelsen og den nye paves første tale fra Peterskirken her.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!