Falske flag breder sig på Europas radikale højrefløj
En række iscenesatte angreb peger på en tendens til i stigende grad at bruge falske flag. Det gælder særligt på den radikale højrefløj, hvor det bruges som politisk redskab.
Lyt til artiklen her.
Det er en tidsløs taktik: iscenesæt et angreb mod dig selv og skyd skylden på dine fjender. Metoden kaldes et falsk flag, og tager oprindeligt sit navn fra pirater, der hejste et falskt flag i toppen af masten for at narre fjendtlige skibe eller et muligt bytte.
I dag er de falske flag rykket væk fra verdenshavene og ind i politik. Her er byttet ikke handelsskibe læsset med gulddubloner, men derimod vælgere, som kan skræmmes og narres til politisk opbakning. En række nye episoder peger på, at falske flag i stigende grad bliver brugt som politisk redskab i Europa. Her har særligt den radikale højrefløj taget metoden til sig.
Tyskland: AfD-medlem indrømmer falsk brandstiftelse
I Tyskland er der lange traditioner for at bruge falske flag som politisk påskud på den radikale højrefløj. Da Adolf Hitler i 1939 invaderede Polen, skete det med afsæt i Operation Himmler - en serie af falske flag, som skulle retfærdiggøre en tysk invasion af Polen. Tyske soldater iførte sig polske uniformer og stormede tyske landsbyer på grænsen til Polen. Her raserede de bygninger, skød efter civile og efterlod lig med polske uniformer på.
I 2026 har den radikale tyske højrefløj tilsyneladende ladet sig inspirere af sine forgængere. I den lille Bayern-landsby Uffenheim ringede et medlem af Alternative für Deutschland i februar til politiet for at anmelde en politisk motiveret brandstiftelse mod hans bil. Manden fortalte desuden politiet i Nürnberg, at han også havde modtaget et trusselsbrev fra Antifa.
Et lille problem: Det var løgn fra ende til anden.
I sidste uge kom politiet nemlig frem til, at manden selv havde stukket sin bil i brand. Et af de fældende beviser var, at hans håndskrift mindede mistænkeligt meget om den, der stod i brevet. AfD-medlemmet har da også indrømmet selv at have stået bag det kiksede forsøg på et falsk flag.
Motivet var indlysende: at skabe politisk sympati gennem et fiktivt trusselsbillede. Moderpartiet var da heller ikke sent til at gribe muligheden for at iscenesætte den radikale højrefløj som et offer for venstreorienteret politisk terror. I en pressemeddelelse fordømte AfD angrebet som ‘kujonagtigt’. Partiet er dog ikke vendt tilbage på den tyske presses henvendelser om den nye udvikling i sagen…
Angrebet er langt fra første gang mistanken falder på falske flag fra AfD’s side. I 2023 så partileder Alice Weidel sig tvunget til at aflyse sin deltagelse i de tyske lokalvalg, efter politiet, ifølge hende, havde rådet hende til at blive hjemme i sikkerhed. Det var en påfaldende timing op til lokalvalget, ikke mindst fordi Weidel to dage senere blev set på en strand i Mallorca sammen med sin kæreste. Måske var de spanske feriehytter udstyret med særligt stærke låse? Eller måske var Weidel bare fuld af løgn. Tysk politi kunne i hvert fald fastslå, at de ikke havde rådet hende til at blive hjemme.
Ungarn: Rusland tilbyder mordforsøg på Orbán
Mens de højreradikale i Tyskland tager alle midler i brug for at komme til magten, forsøger deres ungarske kollega at beholde den. Som du tidligere har kunnet læse om i Europanyt, er Ungarns autokratiske premierminister Viktor Orbán en presset mand.
Alle meningsmålinger peger på, at han taber valget om et par uger til oppositionspartiet Tisza, som har lovet at retsforfølge den korrupte leder og hele hans entourage - blandt andet udenrigsminister Péter Szijjártó, som i sidste uge blev afsløret i at sende fortrolige oplysninger direkte videre til Kreml.
“Den helt store udfordring i at komme til bunds i de mange falske flag er, at bagmændene ofte sidder på magten.”
Autokrater skyer ingen midler for at blive siddende ved magten - og et falsk flag er bestemt ikke udelukket for Orbán, der gerne tager rollen som martyr på sig. I sidste uge lækkede europæiske efterretningstjenester, at den russiske udenrigsefterretningstjeneste (SVR) havde tilbudt Orbán at iscenesætte et falsk flag, hvor han skulle udsættes for et ‘attentatforsøg’.
Ifølge en intern SVR-rapport, som er kommet i hænderne på Washington Post, skulle det iscensatte mordforsøg have været en gamechanger, som kunne vende de dårlige meningsmålinger. Agenterne fremhæver også i rapporten, at det kunne flytte fokus over på “statssikkerhed og et forsvar af det politiske system” - og væk fra det enorme bjerg af korruptionssager, som har hobet sig op gennem årene.
Det russiske tilbud får selvfølgelig den vakse læser til at overveje, hvor Kreml-konsulenterne ellers har været i spil. Kunne de eksempelvis tænkes at have været et smut forbi Butler, Pennsylvania? I USA fik landets højreradikale leder netop et sådan boost inden valget, hvor 16 procent af vælgerne fremhævede attentatforsøget som den vigtigste grund til deres stemme. Hver femte amerikaner tror i dag, at attentatforsøget var et falsk flag, og kritikere fremhæver blandt andet Trumps øre og dets utrolige evne til at hele.
Rusland, Tyrkiet, Norge - hele Europa?
Apropos Rusland har man også her lange traditioner for at fremstille falske flag. Sovjetunionen indledte - muligvis med inspiration fra sin tyske allierede - invasionen af Finland med et falsk flag, da man bombede Mainila på grænsen mellem Finland og Sovjetunionen. Det gav Stalin et påskud for at starte Vinterkrigen.
Landets nuværende diktator har næppe heller begrænset de metoder til udenrigsefterretningstjenesten og Ungarn. Der er endda god grund til at formode, at Putin kom til magten via en række falske flag, startende med lejlighedsbomberne i Moskva, Rjazan og Volgodonsk i 1999. Den tidligere BBC-journalist John Sweeney har skrevet en bog om det, som jeg i øvrigt har oversat - den kan du købe her.
Sweeneys bog er blot den seneste i en lang række bøger, som konkluderer, at Putin terrorbombede sin egen befolkning. Putins tidligere FSB-kollega Alexander Litvinenko åbnede allerede ballet i 2006 med bogen Blowing Up Russia, mens den amerikanske journalist David Satter også har efterforsket teorien indgående. Litvinenko blev efterfølgende myrdet af russiske lejemordere i London, Satter slap med at blive udvist af Rusland for bestandigt.
Et mindre dramatisk eksempel så vi i Norge med den tidligere justitsminister Tor Mikkel Wara fra det højreorienterede Fremskridspartiet. Sammen med kæresten Laila Berthussen gennemlevede Wara i 2018-2019 et sandt mareridt. Parrets bil blev sat i brand, huset blev vandaliseret med graffiti, og en række trusselsbreve fik Wara til at fordømme affæren som “en trussel mod norsk demokrati.”
Også her var det en fiktiv trussel. Berthussen havde selv stået bag angrebene og havde blandt andet efterladt en taske med den feministiske organisation Kvinnefrontens logo for at give dem skylden. Hun blev idømt 20 måneders fængsel.
Foruden de beviseligt falske flag omgærdes en lang række andre sager af mistanker. Falske flag kan også hejses ved ganske enkelt at undlade at handle i håbet om at drage fordel af fx et terrorangreb. Den slags nonfeasance er eksempelvis på spil i Hamas-terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, hvor Times of Israel sidste år kunne berette om, at sikkerhedstjenesten Shin Bet kendte til angrebet, før det fandt sted.
Var kupforsøget mod Tyrkiets præsident Recep Erdogan i 2016 et falsk flag, der skulle give anledning til at udrense politiske modstandere? En rapport fra Stockholm Center for Freedom konkluderer, at den autoritære præsident selv trak i tråden. Var Inger Støjbergs nylige påstand om et politisk motiveret angreb på motorvejen hentet fra samme drejebog?
Den helt store udfordring i at komme til bunds i de mange falske flag er, at bagmændene ofte sidder på magten. De kan derfor bruge statsapparatet til at dække over deres forbrydelser, hvilket gør opklaringsarbejdet vanskeligt for os andre.
Hvad vi kan sige med sikkerhed, er, at falske flag er et politisk redskab, som vinder stadig mere udbredelse - ikke mindst i takt med, at den radikale højrefløj vinder frem i Europa og resten af verden. Det bedste våben er at bevare sin kritiske sans, og være på vagt, hver gang der kan slås politisk mønt på et angreb.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.