Får sommertid endelig dødsstødet? Spaniens premierminister genopliver debatten i EU
Afskaffelse af sommertid har igen momentum i EU-regi. Selvom der er bred enighed om at afskaffe sommertid, er der stadig uenighed om, hvad der skal afløse den.
Er du træt af at skulle stille urene frem og tilbage? Så er der godt nyt på vej. Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, har genoptaget debatten om at aflive sommer- og vintertidsskiftet på et ministerrådsmøde i EU mandag.
“Som du nok er klar over, er det i denne uge igen tid til at ændre på urene, og jeg kan ærligt talt ikke se, hvordan det stadig skal give mening,” sagde Sanchez i en video på Twitter.
“På høje tid”
Den spanske melding er glædeligt nyt for Jørgen Bak, der er formand for Landsforeningen mod Sommertid.
“Det er på høje tid, at vi får afskaffet sommertid. Det har været på EU’s tegnebræt længe, men så kom coronapandemien og senere den russiske invasion af Ukraine, og det har begravet sommertidsdebatten,” siger Bak til Europanyt.
“Det er forståeligt, at andre ting har været vigtigere, men nu må tiden være inde til at følge op på den tidligere beslutning,“ mener han.
Allerede i 2018 vedtog Bruxelles at afskaffe de skiftende tider. Syv år senere må de europæiske borgere stadig stille urene frem og tilbage. Det står i kontrast til store dele af verden, hvor man enten har droppet sommertid eller aldrig har indført det. I det meste af Asien og Afrika bruger man ikke sommertid, selv om enkelte lande i Asien tidligere har benyttet det.
Tyrkiet afskaffede sommertid i 2016, mens Mexico fulgte trop i 2022. Også i Rusland har man droppet at stille urene frem og tilbage i 2014. Her havde man tidligere eksperimenteret med permanent sommertid, men for elleve år siden blev det, efter folkelig utilfredshed, vedtaget, at man i stedet gik over til permanent normaltid.
“Man kan sige meget dårligt om den russiske regering, men det var et eksempel på, at man lyttede til befolkningen,“ siger Jørgen Bak.
Lyse sommeraftener en myte
Oprindeligt blev sommertid indført for at spare på energien. Tanken var, at man brugte mindre kunstigt lys om aftenen. I en tid med smartphones, computere og lysterapilamper er det argument ikke længere særlig stærkt.
Fortalere hæfter sig derfor oftere ved, at det giver længere, lyse sommeraftener, mens andre har påpeget, at skiftet kan være medvirkende til lavere kriminalitetsrater.
“De fleste er enige om at ville afskaffe skiftet. Problemet opstår, når der skal træffes en fælles beslutning om, hvilken af de to tider, der skal være gældende i EU.”
Argumentet om de lyse sommeraftener giver Jørgen Bak imidlertid ikke meget for.
“Det med de lyse sommeraftener er en myte. Det giver lidt mere lys nogle enkelte forårsaftener, men til gengæld er der bragende mørkt om vinteren,“ siger han.
Jørgen Bak påpeger, at prisen for et par ekstra lyse timer i marts til gengæld er høj.
“Det forstyrrer især børns rytmer. De kører på et indre ur, og har svært ved at omstille sig til at skulle en time tidligere op, end de plejer,” mener han.
Foruden irritationsmomentet for både børn og voksne viser en række undersøgelser, at skiftet er forbundet med en række sundhedsproblemer. Formanden for den amerikanske lægeforening har tidligere forklaret, at skiftet øger risikoen for hjerteanfald med 24 procent, hvilket menes at hænge sammen med forstyrrelser i kroppens indre døgnrytme. En Harvard-undersøgelse har vist, at skiftet også øger det generelle stressniveau i samfundet.
Sommertid eller normaltid deler vandene
EU-Kommissionen fremlagde i 2018 en rapport, som viste, at 84 procent af Unionens borgere vil have afskaffet de skiftende tider. Ifølge Jørgen Bak er der en oplagt forklaring på, hvorfor den upopulære tradition ikke for længst er blevet sløjfet.
“De fleste er enige om at ville afskaffe skiftet. Problemet opstår, når der skal træffes en fælles beslutning om, hvilken af de to tider, der skal være gældende. I Frankrig vil man fx gerne køre på sommertid, mens man i Tyskland ønsker at overgå til normaltid. Den uenighed om retningen har - sammen med bureaukratisk tovtrækkeri - forhalet processen“, siger han.
Mens politikerne i Bruxelles diskuterer videre, skal du altså fortsat stille dit ur en time frem og tilbage, henholdsvis i forår og efterår. Næste gang, det sker, er på søndag den 25. oktober.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!