Interrail: Uge 12 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Armenien, Finland, Nordmakedonien, Tyrkiet og Ungarn.
Armenien: Historisk fredsaftale på vej…?
Efter fire lange årtier med krig er der endelig udsigt til en fredsaftale mellem Armenien og Aserbajdsjan. CNN oplyser, at repræsentanter for begge sider er blevet enige om en fredsaftale.
Krigen mellem de to lande handler særligt om et gensidigt krav på Nagorno-Karabakh-provinsen, som har været under armensk kontrol siden 1994, hvor de to tidligere sovjetrepublikker gik i krig. Her har man haft udpræget selvstyre gennem republikken Artsakh.
Det internationale samfund har dog ikke anerkendt den armenske kontrol, og den ulmende krig er ved flere lejligheder blusset op. I 2020 erobrede Aserbajdsjan størstedelen af Artsakh, og i 2023 overtog landet også den resterende del af området, som indtil da var beboet af en overvejende armensk befolkning. Forinden havde den aserbajdsjanske hær blokeret ‘Lachin-korridoren’, som forbandt provinsen med Armenien, i ni måneder, hvilket havde medført en fødevarekrise og en akut mangel på basale nødvendigheder.
Ifølge armenske kilder er 100.000 armenere nu blevet fordrevet fra Nagorno-Karabakh. Den tidligere chefanklager for den internationale krigsforbryderdomstol har kaldt det for et folkemord.
Fredsaftalen skal også ses i lyset af en anden krig: Med den russiske invasion af Ukraine har Rusland nemlig måttet ofre meget af sine militære formåen på den slagmark. Det har også betydet, at det russiske militær ikke længere har kunnet udgøre den samme magtfaktor for sine allierede, hvilket har svækket Armenien, der har været afhængigt af den russiske alliance. Som konsekvens droppede landet sidste år sin deltagelse i den russiske sikkerhedsorganisation CSTO, og er i stedet begyndt at lede efter nye alliancepartnere - ikke mindst i Frankrig.
Selvom det formentlig er med en vis bitter eftersmag for Armenien, ser freden altså ud til at være på vej. Det armenske udenrigsministerium er “parat til at underskrive” en fremlagt fredsaftale, mens også den aserbajdsjanske delegation erklærede sig tilfreds med aftalen.
Før den endelige aftale kan underskrives, skal Armenien dog først fjerne kravet på aserbajdsjansk territorium fra sin forfatning. Landets premierminister Nikol Pasjinjan meddelte i sidste måned, at en ny forfatning ville blive sendt til folkeafstemning uden dog at give en nærmere dato.
Vil du vide mere? Selvom den har et par år på bagen, giver denne explainer fra VOX stadig et udmærket historisk overblik over konflikten.
Finland: Russisk nazist idømt fængsel på livstid
Mens den russiske stat fortsat spreder desinformation om den “ukrainske naziregering”, har landet i ugens løb mistet en af sine egne ideologiske frontkæmpere. Retten i Helsinki idømte den russiske nynazist Jan "Slavyan" Petrovski fængsel på livstid for krigsforbrydelser begået i Ukraine.
Den finske domstol kendte Petrovski skyldig i fire sigtelser, herunder mord på en såret ukrainsk soldat og lemlæstelse af en anden. Under retssagen blev der blandt andet fremlagt beviser for, at soldater i den nynazistiske ‘Rusich-bataljon’, hvor Petrovski var næstkommanderende, havde skåret det nynazistiske soltegn (‘kolovrat’) ind i kinden på en ukrainsk soldat, som senere døde af sine kvæstelser. Symbolet er særligt populært blandt russiske og østeuropæiske nazister. At Petrovski overhovedet befandt sig i Finland, skyldes blandt andet, at den russiske nazist havde tilbragt en del af sin opvækst i Norge, som han også var på vej hjem til, da han blev anholdt.
Under retssagen var der ikke mange tegn på, at den russiske nazist angrede sine gerninger. Petrovski holdt blandt andet et skilt op med det russiske ‘Z’, som er blevet synonymt med støtte til den russiske invasionskrig:
At han kunne blive dømt i Finland for forbrydelser begået i et andet land, skyldes, at Finland opererer med “universel jurisdiktion”, som giver staten mulighed for at retsforfølge individer for forbrydelser begået andre steder på kloden. I 2010 idømte Finland for eksempel François Bazaramba til fængsel på livstid for, i 1994, at have deltaget i folkemordet i hans hjemland Rwanda. I Danmark er ‘universalprincippet’ begrænset til overtrædelser af Straffelovens § 8.
Petrovski blev anholdt i 2023 på ukrainsk anmodning og skal formentlig prise sig lykkelig over, at han nu er blevet idømt et finsk fængselsophold for resten af livet. Ukraine havde også begæret, at Petrovski blev udleveret, og han er fortsat eftersøgt for krigsforbrydelser, herunder mordene på 22 ukrainske soldater i september 2014. Netop dét anklagepunkt blev han dog frifundet for af den finske domstol, som også havde afvist begæringen om udlevering til Ukraine grundet frygt for, at han ville blive udsat for en smule af sin egen medicin.
Mon ikke hans celle i det mindste havde været en smule mindre i Kyiv end i Helsinki?
Vil du vide mere? Du kan blandt andet læse om Petrovski og hans nynazistiske kampfælle Aleksej Miltjakov i bogen Vatnik Soup, som jeg er medforfatter på. Køb den her på engelsk - eller på dansk i butikkerne om en måned!
Nordmakedonien: Brand på natklub dræber 59 mennesker
En tragisk brand kostede i søndags mindst 59 mennesker livet, mens yderligere 155 mennesker blev kvæstet. Årsagen til branden var pyroteknisk udstyr på scenen, der ramte loftet og antændte flammerne. Den spredte sig hurtigt til resten af natklubben i den lille by Kočani, hvor videooptagelser efterfølgende har vist kaotiske scener.
Tragedien har med det samme rejst spørgsmål om brandsikkerheden på natklubben. Overlevende har blandt andet fortalt til Associated Press, at forsøg på at slippe ud gennem toilettets vinduer blev forhindret, idet der var sat tremmer for dem.
Taget kollapsede også hurtigt under branden på natklubben Pulse, som menes at have lukket alt for mange mennesker ind den pågældende aften, hvor der var koncert med den populære hip-hopgruppe DNK.
Branden er den værste ulykke af sin slags i Nordmakedoniens historie og er samtidigt den værste i Europa siden branden på natklubben Colectiv i Bukarest i 2015. Dengang omkom 64 mennesker i flammerne.
Selvom det kunne lyde som et tragisk uheld, har branden også skabt stor debat om korruption i landet. Mange ser den som resultatet af alt for slap sikkerhed i landets lovgivning på området. Utilfredsheden fik desuden en gruppe vrede demonstranter til mandag til at smadre en anden bar, som menes at tilhøre ejeren af Pulse. Der er også begyndt at kursere rygter om, at natklubbens ejer havde bestukket sig til sin tilladelse.
“Vi vil aldrig se en gentagelse af de her scener,” fortalte en af demonstranterne til BBC. “Selv ikke, da vi var i krig, var det lige så slemt. Så mange unge mennesker er døde,” tilføjede en anden.
Den nordmakedonske regering har erklæret en uges landesorg og har også indledt en efterforskning af tyve mennesker i forbindelse med branden. Borgmesteren i Kočani har desuden trukket sig fra sin stilling.
Vil du vide mere? Se en kort reportage fra Deutsche Welle om reaktionerne og de store mindeoptog her.
Tyrkiet: Erdogans førsteudfordrer tilbageholdt
Den tyrkiske præsident Erdogan har igen drejet landet i en autoritær retning. Onsdag tilbageholdt de tyrkiske myndigheder Istanbuls borgmester, Ekrem İmamoğlu. Han er sigtet for korruption.
Ved aktionen deltog flere hundrede fra hovedstadens politi- og specialenheder. Den blev præsenteret som led i en større korruptions- og terrorefterforskning. Det er dog kun de færreste, der køber den forklaring. İmamoğlu er nemlig også en af Erdogans største politiske rivaler, og anholdelsen skete få dage inden, at hans parti, det socialdemokratiske Republikanske Folkeparti (CHP), forventedes at indstille İmamoğlu som partiets præsidentkandidat. İmamoğlu vandt i 2019 borgmesterposten i Istanbul og brød dermed en 15-års stime med AKP-borgmestre på den magtfulde post.
CHP-formand Özgür Özel har kaldt anholdelsen for “et kupforsøg mod vores næste præsident.” Hovedpersonen tog også selv ordet på Twitter/X, hvor han opfordrede sine følgere til at demonstrere mod sin anholdelse.
“Vi må stå sammen som nation mod denne ondskab. Lad dette være et opråb til mit land,” skrev İmamoğlu på det sociale medie. Her opfordrede han også politiet og domstolene til at afsværge det regerende AKP’s handlinger og kaldte samtidig sine støtter på gaden.
I Istanbul har det resulteret i kæmpe demonstrationer de seneste to døgn foran millionbyens rådhus. Også i hovedstaden Ankara gik tusinder af demonstranter på gaden, blandt andet en stor gruppe studerende ved det tekniske universitet (METU):
Den tyrkiske regering afviser beskyldninger om, at tilbageholdelsen af İmamoğlu skulle være politisk motiveret. Den tyrkiske regering forsøger samtidig at forhindre den populære Istanbul-borgmester i at stille op ved næste præsidentvalg, som senest skal afholdes i maj 2028.
Erdogan-regeringen har med alle tænkelige midler forsøgt at finde en undskyldning for at udelukke den politiske oppositionspolitiker. Senest har hans alma mater, Istanbul Universitet, annulleret hans uddannelsesdiplom, hvilket også ses som led i forsøget på at forhindre hans kandidatur. Den tyrkiske forfatning kræver, at en præsidentkandidat har en universitetsgrad. Også forsøg på at kæde İmamoğlu sammen med den kurdiske separatistbevægelse og PKK må ses som led i den politiske sabotage.
Har Erdogan også i løbet af ugen vedtaget en fastkurspolitik, hvor den tyrkiske lira er bundet til Tesla-aktien? Dog ikke, men det kunne man forledes til at tro, efter at anholdelsen af İmamoğlu fik valutakursen til at dykke med tolv procent. Også den tyrkiske finanssektor er blevet kastet ud i kaos efter Erdogans seneste demokratikup. Børsen i Istanbul måtte torsdag lukke kort tid efter åbningen, da aktierne faldt med hele syv procent. Interrail har næppe gjort sit sidste stop i Tyrkiet i den kommende tid!
Vil du vide mere? Så kan du læse denne reportage hos Al Jazeera, som også indeholder en videoreportage om İmamoğlu.
Ungarn: Store demonstrationer mod Orbán-regimet
“Tiden er kommet.“ Det var budskabet til de 50.000 ungarere, som i sidste weekend var på gaden i Budapest. Ordene kom fra Peter Magyar, som holdt tale ved den store demonstration. Det lægger endnu en gang pres på Fidesz-regeringen og premierminister Viktor Orbán, som har siddet ved magten de seneste 15 år.
Peter Magyar er blevet en stor trussel mod Viktor Orbán og har sammen med resten af Tisza-partiet overhalet Fidesz i meningsmålingerne. Mange frygter dog, at den magtbegærlige autokrat ikke har tænkt sig at ride frivilligt mod den politiske solnedgang.
“Den største udfordring er, at Orbáns regering har tænkt sig at gøre alt, hvad der står i dens magt for at begrænse os,” sagde viceformanden for Tisza, Zoltán Tarr til det polske medie TVP World i forbindelse med demonstrationen.
Selvom de to politiske kamphaner i dag står på hver sin side, startede Peter Magyar sin politiske karriere i netop Orbáns højreradikale Fidesz-parti. Det har fået mange politiske kommentatorer til at betvivle, om en eventuel Magyar-regering ville betyde et fundamentalt politisk skifte i ungarsk politik. Fra et internationalt/dansk perspektiv ville et regeringsskifte formentlig medføre en noget mere pro-europæisk regering i Budapest, ligesom Magyar også har signaleret en noget mere anti-russisk kurs. Han har blandt andet påpeget, at Rusland historisk set har angrebet Ungarn adskillige gange.
Peter Magyar har særligt profileret sig på et opgør med den groteske korruption, som under Orbán har plaget Ungarn. Den ungarske premierminister er blandt andet under anklage for at have svindlet med flere milliarder euro i EU-midler gennem nepotisme og falske byggeprojekter. Blandt de mere grinagtige eksempler var opførelsen af et fodboldstadion med plads til 4.000 tilskuere i byen Felcsút, som kun har 2.000 indbyggere. Ved et pudsigt tilfælde var byens borgmester, Lorinc Meszaros, en af Orbáns gode venner. Orbáns nyopførte og dekadente luksuspalæ har også skabt stor forargelse i Ungarn og givet Magyar et stort rygstød.
Orbán har på typisk konspiratorisk vis afvist utilfredsheden som “en skyggehær” af udenlandske aktører, der forsøger at undergrave landet på vegne af Bruxelles, woke-dagsordenen – og naturligvis prygelknaben George Soros.
Trods de gode meningsmålinger er der dog lang vej igen, før den ungarske befolkning kan slippe af med Orbán. Ved det seneste valg i 2022 vandt hans parti komfortabelt med over halvdelen af stemmerne. Valget til Europa-Parlamentet i juli 2024 var dog et godt tegn for det nystiftede Tisza, som her fik 30 procent af stemmerne. Ungarns næste parlamentsvalg forventes først at blive afholdt i 2026.
Vil du vide mere? Så kan du læse et dybdegående portræt af Peter Magyar i New York Times.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!