Interrail: Uge 13 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Estland, Italien, Tyskland, Tyrkiet og Ukraine.
Estland: Forfatningsændring fjerner stemmeret for borgere med russisk statsborgerskab
Der er store ændringer på vej for det estiske demokrati. Onsdag stemte parlamentet (Riigikogu) for en ændring af landets forfatning, som fjerner stemmeretten ved lokalvalg for personer med russisk eller belarussisk statsborgerskab.
Forfatningsændringen er dog ikke helt så drastisk, som overskriften kunne antyde. Personer med dobbelt statsborgerskab - for eksempel russisk og estisk - vil stadig have mulighed for at stemme.
Forslaget havde i første omgang også fjernet stemmeretten for statsløse borgere. Det blev senere ændret, så disse også kan stemme ved det kommende valg, men derefter vil de være udelukket. Begrundelsen er, at det vil give folk en chance for at ansøge om estisk statsborgerskab. Derefter vil kun personer med et estisk pas eller et statsborgerskab i et andet EU-land have mulighed for at stemme.
Ifølge estiske statistikker bor der knap 80.000 stemmeberettigede personer med udelukkende russisk pas i Estland, mens yderligere 4.500 vil være stemmeberettiget inden næste valg. Beslutningen kan derfor få stor betydning for valgets resultat. Hvad angår parlamentsvalg, var estisk statsborgerskab i forvejen et krav - nøjagtigt som i Danmark.
Beslutningen skal ses som en konsekvens af, at de mange tusinde personer med russisk statsborgerskab ikke har søgt om statsborgerskab i de mere end 30 år, der er gået, siden uafhængigheden blev genoprettet i 1991 efter Sovjetunionens kollaps. Den russiske invasion af Ukraine har øget spændingerne mellem esterne og landets store russiske mindretal – omkring 20 procent. Det skyldes ikke mindst en frygt for, at det russiske regime kunne finde på at fabrikere en lignende historie om et ‘undertrykt russisk mindretal’, som casus belli for at invadere Estland.
Det næste lokalvalg i Estland skal afholdes den 19. oktober 2025. Det kan du selvfølgelig læse om i Interrail til den tid.
Vil du vide mere? Så kan du læse en reportage i det estiske medie ERR her.
Italien: Overvågningsskandale under opsejling
I over to måneder har den italienske regering forsøgt at undvige spørgsmål om en ulmende overvågningsskandale. I denne uge indrømmede viceminister Alfredo Mantovano, at beskyldningerne havde hold i virkeligheden: Den italienske efterretningstjeneste har brugt spyware til ulovlig overvågning af NGO-aktivister.
Afhøringen af Mantovano skete ellers bag lukkede døre i COPASIR, som svarer til det danske Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. Udvalget har ligesom sin danske pendant til opgave at føre opsyn med efterretningstjenesten, men offentliggør sjældent høringerne.
Ifølge lækkede oplysninger fra COPASIR-høringen, som den italienske avis la Repubblica kom i besiddelse af tirsdag, har efterretningstjenesten blandt andet brugt softwaren til at aflytte Luca Casarini og Beppe Caccia fra NGO’en Mediterranea Saving Humans.
I afsløringen fra la Repubblica kom det også frem, at den italienske efterretningstjeneste Agenzia Informazioni e Sicurezza Esterna (AISE) har benyttet softwaren Graphite, som er udviklet af det israelske firma Paragon Solutions. Allerede i starten af februar kom beskyldninger frem om, at AISE havde installeret den israelske spyware til aflytning af Casarini og andre. Ifølge mediet Contropiano blev spywaren plantet på Casarinis telefon via beskedtjenesten WhatsApp. Den israelske software kan inficere en mobiltelefon ved at tilføje dens nummer til en WhatsApp-gruppe og sende en PDF, som automatisk installerer programmet på telefonen.
Spørgsmålet i det italienske samfund er nu: Hvem har givet ordren til at overvåge aktivisterne?
Mediterranea Saving Humans blev dannet i 2018 og er kendt for at udføre redningsaktioner i Middelhavet, hvor gruppen koordinerer redningsindsatsen for skibene Mare Jonio og Alex. Eftersom skibene sejler under italiensk flag kan de italienske havnemyndigheder ikke nægte dem indsejling.
I august 2024 reddede Mare Jonio 182 personer, som var kuldsejlede i forsøget på at krydse Middelhavet fra Nordafrika. Tidligere havde det italienske indenrigsministerium i maj 2019 forsøgt at beslaglægge skibet. Under den daværende indenrigsminister Matteo Salvinis ledelse forsøgte man at konfiskere skibet med henvisning til, at besætningen bidrog til ulovlig immigration.
Netop Salvini - som i dag er vicepremierminister i Giorgia Melonis højreradikale regering - var også indblandet i kontroverser om migranter i Middelhavet, da han ad to omgange blev retsforfulgt i 2020. Dengang beordrede han myndighederne i den sicilianske havn Augusta til at nægte indsejling for redningsskibene Gregoretti og Open Arms.
Spørgsmålet er, om den seneste aflytningsskandale om redningsarbejdet i Middelhavet også har forbindelse til hans Lega-parti? Vi følger selvfølgelig sagen i Interrail.
Vil du vide mere? Så bliver du nok nødt til at lære italiensk, for historien er foreløbigt ikke kommet ud til mange dansk- eller engelsksprogede medier. Her kan du dog se en kort video fra NGO’ens YouTube-kanal, som viser redningsarbejdet i aktion.
Tyrkiet: Kaos og crackdown efter İmamoğlus anholdelse
Forladt og alene, danser dervish-prinsessen rundt. Helt alene er hun dog ikke, for hun er omringet af Erdogans kampklædte betjente. Et billede fra ugens demonstrationer er allerede blevet et ikonisk symbol på nettet for den protestbølge, som sidste uges anholdelse af oppositionsleder Ekrem İmamoğlu har udløst:
Som forudsagt i sidste uges Interrail er det ikke gået stille for sig i Tyrkiet, siden oppositionslederen blev tilbageholdt under en stor politiaktion.
Lørdag gik over en million mennesker på gaden i Istanbul for at protestere mod Erdogans seneste autoritære crackdown. Samme dag kunne Politico rapportere, at “ytringsfrihedsforkæmperen” Elon Musk havde startet sin sædvanlige logren med halen for autoritære regimer, og begyndt at suspendere en række profiler tilhørende oppositionspolitikere.
Søndag fik İmamoğlu 13 millioner stemmer ved oppositionspartiets valg, som skulle udpege en kandidat til præsidentvalget i 2028. Med 15 millioner afgivne stemmer var det et vink med en vognstang om, at de tyrkiske vælgere kræver, at den populære borgmesters kandidatur bliver genoprettet.
Mandag meddelte en tyrkisk domstol, at borgmesteren ville blive fjernet fra sit embede under retssagen om korruption og svindel.
Onsdag blev over 1.400 demonstranter anholdt. Flere tusinde studerende samles dog fortsat i Maçka Park, hvor de begiver sig mod den centrale bydel Şişli.
Fredag meddelte İmamoğlu, at hans advokat nu også var blevet anholdt på opdigtede anklager fra Erdogan-regimet.
Mange i Tyrkiet føler sig alligevel svigtet og alene i kampen mod den autoritære præsident Erdogan. Tirsdag kritiserede Özgür Özel, formanden for oppositionspartiet CHP, sine socialdemokratiske partifæller i resten af Europa for ikke at fordømme regimets brutale undertrykkelse af protester. Særligt den britiske Labour-regering havde ifølge Özel været en skuffelse.
“Storbritannien, demokratiets vugge, og vores broderparti, Labour - hvordan kan de forblive tavse? Vores hjerter er i sandhed knuste”, sagde Özel til T24.
Mens den britiske regering har været stille, har Frankrigs præsident Emmanuel Macron været anderledes kritisk. Sådan da. Torsdag udtrykte han 'skuffelse’ over det tyrkiske angreb på ytringsfriheden.
“Vi har brug for et Tyrkiet, som fortsætter ned ad et demokratisk spor og overholder sine forpligtelser,” sagde Macron.
'Også fra dansk side har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykt bekymring.
“Situationen rejser spørgsmål vedrørende det tyrkiske demokrati. Det er en sag, vi følger med bekymring fra dansk side,” sagde Løkke Rasmussen søndag til DR.
Anklagerne mod İmamoğlu omfatter korruption, svindel og terrorstøtte. De færreste regner dog de alvorlige sigtelser, som kan resultere i mange års fængsel, såfremt han bliver dømt, som andet end et politisk kupforsøg fra præsident Erdogan. For eksempel er İmamoğlu beskyldt for at han for mange år siden købte jord for billigt og at den lave pris var en slags bestikkelse. En nærmere undersøgelse viser dog, at der var tale om et indskud og ikke om den samlede pris. Resten af anklagerne mod Istanbul-borgmesteren er tilsvarende tynde.
Også i en række andre europæiske storbyer har der været protester. Både Amsterdam, Strasbourg, London og Madrid har således haft tusinder af demonstranter på gaden mod Erdogan-regimet.
Oppositionen har svoret at fortsætte protesterne i hele landet, så vi tager formentlig også et stop forbi Tyrkiet igen i næste uge.
Vil du vide mere? Så se denne reportage om den igangværende undertrykkelse af journalister og medier i Tyrkiet hos BBC.
Tyskland: Nye amerikanske toldafgifter mod bilindustrien - handelskrigen eskalerer
Med Donald Trump i spidsen fortsætter den amerikanske regering med at intensivere handelskrigen mod Europa (og det meste af verden). Onsdag meddelte Trump, at man fra onsdag den 2. april vil indføre en ekstra 25 procents toldafgift på alle udenlandske biler. Trump luftede samtidig toldafgifter på en række andre områder, herunder medicinalindustrien.
Den nye toldsats, som altså træder i kraft på onsdag, medmindre Trump foretager sin 25. kovending, kommer særligt til at ramme den tyske bilindustri. USA importerede sidste år tyske biler for 173 milliarder kr., og landet udgør sammen med Kina det vigtigste eksportmarked for den tyske bilindustri.
“Det er et katastrofalt signal at sende til det frie og regelbaserede handelssystem,” sagde talskvinden for den tyske bilindustris interesseorganisation (VDA) Hildegard Müller i en pressemeddelelse torsdag.
Den afgående kansler Olaf Scholz kaldte også beslutningen “forkert”, mens Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock advarede om den nye toldafgift og lagde op til gengældelse fra europæisk side:
“Hvis man bruger en nedrivningskugle til at smadre hele huset, fordi taget skal have lagt nye tagsten, kommer man til at stå tilbage med en ruinhob, som bliver svær at genopbygge.”
Også fra fransk side blev der svaret kontant igen. Finansminister Eric Lombard kommenterede, at det eneste logiske svar ville være at sætte flere afgifter på amerikanske varer. Tidligere på måneden blev Trump-regeringens beslutning om at pålægge stål- og aluminiumseksport en toldafgift på 25 procent mødt med gengældelsestold på amerikanske varer til en værdi af 200 milliarder kr.
Mens den amerikansk-europæiske handelskrig tager til i styrke, vil der formentlig blive tale om et ‘asymmetrisk’ svar fra europæisk side. Eftersom interessen for Elon Musks elektriske Teslaer - ‘Swasticaren’ - allerede er fuldstændig kollapset i Europa, kan de europæiske markeder gengælde på en række andre områder.
EU har i flere måneder overvejet at gå efter den amerikanske techindustri, hvis Trump gør alvor af toldtruslerne. Hvis Trump ikke ombestemmer sig inden onsdag, er der derfor mulighed for, at EU vil gøre alvor af truslen om at bruge “den europæiske bazooka” mod Silicon Valley. Financial Times skrev torsdag, at EU nu genovervejer at gøre alvor af den trussel.
Som en bonus ville det også være en ekstra hilsen til skyggepræsident Elon Musk, der foruden at være storaktionær i Tesla, også ejer det sociale medie Twitter/X.
Vil du vide mere? Så læs denne analyse af den voksende handelskrig mellem USA og Europa hos Deutsche Welle.
Ukraine: Ny amerikansk plan for at udplyndre landet
For beslutningstagerne i Kyiv må de amerikanske forsøg på at lege fredsmægler føles lidt som at spille Matador med en plakatfuld onkel, der ikke er interesseret i at resten af spillerne skal have en sjov aften. Den amerikanske delegation præsenterede endnu en gang et forslag om udvinding af ukrainske råstoffer, der kan opsummeres som følger: Vi får det hele, I får ingenting.
I det nye udkast til en aftale lægger den amerikanske regering op til en fælles investeringsfond, som skal dele overskuddet på ukrainsk olie, gas og mineraludvinding ligeligt mellem landene. I aftalen fremhæves det, at “amerikanske bidrag under den russiske invasion af Ukraine… skal regnes som en del af det amerikanske bidrag.” Den militære og humanitære støtte er med andre ord ikke en støtte set fra Trump-regeringens øjne, men et lån, der nu skal betales tilbage med renter. For at føje yderligere spot til aftalen kræver den amerikanske regering samtidig et årligt renteafkast på 4 procent.
USA har sendt over 100 milliarder dollars til Ukraine, siden den russiske invasion startede. Skulle Ukraine acceptere aftalen, ville det derfor betyde, at mere end halvdelen af landets BNP (2024: 178 milliarder dollars) ville gå til at kompensere den amerikanske ‘samarbejdspartner’, før man selv ville få en krone ud af råstofudvindingen. USA kræver samtidig retten til at udnævne tre af fem bestyrelsesmedlemmer, hvilket ville give landet vetoret over fonden. Skulle der opstå problemer med leverancer af de udvundne råstoffer, er det også Ukraine, som alene ville hænge på regningen.
Til gengæld for udplyndringen får Ukraine ingen amerikanske sikkerhedsgarantier og ingen løfter om NATO-medlemskab. “Intet, ikke engang et lille hint”, skrev den ukrainske politiker Yaroslav Zjelesnjak på sin Telegram-kanal.
Kort sagt: USA får det hele, Ukraine får ingenting.
Den amerikanske finansminister Scott Bessent var optimist; han udtalte onsdag til FOX News, at han regnede med, at aftalen allerede kunne blive underskrevet i næste uge. Fra ukrainsk side er der dog knap så meget begejstring at spore. Flere ukrainske talspersoner udtalte til Financial Times, at de anså forslaget som “uretfærdigt” og “røveri”.
Det forbløffende dårlige – og, i betragtning af situationen, usmagelige – amerikanske forslag er så ensidigt i amerikansk favør, at det har affødt spekulation om, hvorvidt den amerikanske regering bevidst har fremlagt et uspiseligt forslag, som kan give dem en undskyldning for at trække sig fra fredsforhandlingerne. I diplomatisprog kalder man det for en ‘giftpille’.
Ukraine afviste høfligt, men bestemt, den tidligere plan om mineraludvinding. Mon ikke de har tænkt sig at gøre det samme nu, hvor den fulde onkel er vendt tilbage med et endnu ringere forslag?
Vil du vide mere? Så kan du læse Financial Times’ analyse her.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!