Interrail: Uge 14 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Bosnien, Frankrig, Litauen, Ukraine og Ungarn.
Bosnien: Eftersøgt separatistleder flygter til Moskva
Milorad Dodik har længe været en torn i øjet på myndighederne i Bosnien-Hercegovina, og i februar 2025 blev han også eftersøgt. Anholdelsen af Dodik kan dog have lange udsigter, efter at Sarajevo Times mandag berettede, at han var flygtet ud af landet.
Hvor kunne Dodik være flygtet hen? Kender du en smule til den serbiske nationalistleder, kan det næppe komme som en overraskelse, at han tirsdag dukkede op i Moskva. Her trykkede han trodsigt Vladimir Putin i hånden ved en officiel velkomstceremoni:
Dodik blev i februar idømt et års fængsel af domstolen i Sarajevo, der også udelukkede ham fra at bestride et offentligt embede i seks år. Baggrunden var hans beslutning om at ignorere den bosniske forfatningsdomstols kendelser, som blandt andet har ansvaret for at implementere Daytonaftalen, der satte en stopper for den blodige borgerkrig. Inden han fløj til Moskva, var Dodik rejst til Israel for at deltage i en konference om antisemitisme sammen med en række andre højreekstreme politikere, herunder den jødiske diasporaminister Amichai Chikli.
Den populistiske Dodik har regeret Republika Srpska i årtier; i første omgang som premierminister fra 1998 til 2001 og igen fra 2006 til 2010, senere som præsident (2010-2018; 2022-) for den autonome enhed, der udgør den ene halvdel af Bosnien-Hercegovina.
Mens forholdet til nabolandet Serbien også har været anspændt siden den jugoslaviske borgerkrig, har Republika Srpska (RS) været en ekstra stor kilde til spændinger. Muslimske bosniakker udgør cirka 50 procent af befolkningen, mens det store serbiske mindretal på omkring 30 procent overvejende bor i RS. Dertil kommer et betydeligt kroatisk mindretal på omkring 15 procent, som overvejende bor i den sydvestlige del af landet.
Den ultranationalistiske Dodik har øget de etniske spændinger mellem landets etniske grupper og bliver i Bosnien anset for at være en af de største splittelsesfigurer. Dodik bakkede tidligere op om en forsoningskurs og anerkendte førhen det serbiske folkemord under krigen. De seneste år har han dog vendt på en tallerken, og han kalder nu Srebrenica-massakren, hvor serbiske militser myrdede over 8.000 bosniske muslimer, for “en opdigtet myte.”
Med Dodiks foreløbige politiske exit til Moskva risikerer spændingerne i Bosnien-Hercegovina igen at blusse op. Selvom det utvivlsomt vil glæde hans nye vært, er det dårligt nyt for freden på Balkan.
Vil du vide mere? Så kan du læse om Dodik, Republika Srpska og spændingerne i landet i min reportage fra Sarajevo fra efteråret.
Frankrig: Marine Le Pen dømt for misbrug af EU-midler
Højreradikal politiker bliver dømt for misbrug af EU-midler. Nej, vi er ikke gået i arkiverne for at finde en gammel overskrift om en dansk politiker. Eller tysk, italiensk eller østrigsk, for den sags skyld. I det nye skud på stammen slog en fransk domstol fast, at Marine Le Pen også kan være med, når det gælder svindel med EU-midler i millionklassen.
Le Pen blev mandag fundet skyldig i underslæb for over 30 millioner kroner. sammen med otte partifæller fra Rassemblement National (RN). Svindlen er ifølge domstolens afgørelse foregået henover 11 år.
Dommen lød på fire års fængsel, heraf to års betinget fængsel. Som højtstående politiker er der dog næppe nogen chance for, at hun ville blive sat bag tremmer i Fleury-Mérogis eller et andet af Frankrigs hårde fængsler. Det gjorde sagens dommer, Benedicte de Perthuis, også klart under afsigelsen. Hun har derimod udsigt til to års husarrest og en fodlænke.
Le Pen blev samtidig udelukket fra at stille op til politiske hverv i fem år, hvilket sætter en stopper for hendes ambition om at blive fransk præsident i 2027. Le Pen har været præsidentkandidat for Front National/RN ved de seneste tre valg og gik i både 2017 og 2022 videre til anden runde af valget. Begge gange tabte hun stort til Emmanuel Macron.
“Utroligt.” Det var det eneste ord, der kom ud af Le Pens mund, inden hun stormede ud af retssalen, før domsafsigelsen var færdig. Udelukkelsen af Le Pen har ikke overraskende skabt voldsomme reaktioner blandt hendes højreekstreme støtter i resten af verden.
Den ungarske premierminister Viktor Orbán erklærede på Twitter/X: “Je Suis Marine!” Han efterforskes i øvrigt selv af EU for korruption. Italiens vicepremierminister Matteo Salvini skrev en lignende besked på sin Twitterprofil, hvor han desuden lagde et billede op af de to politikere sammen. Salvini kan muligvis rådgive sin politiske allierede om retssagens videre forløb, da hans eget Lega-parti har stor erfaring med at modtage penge under bordet, blandt andet fra Rusland.
Endelig var der naturligvis også støtte til Le Pen fra den anden side af Atlanten, hvor Donald Trump såede tvivl om kendelsen, og kaldte det for “a big deal.” Både Trump og vicepræsident JD Vance kaldte senere dommen - på klassisk Trump-maner - “en heksejagt.“
Den mest opsigtsvækkende udtalelse kom dog fra Le Pens medskyldige MEP-kollega Bruno Gollnisch, der efter dommen fandt de helt store religiøse sammenligninger frem: “Jesus Kristus blev også dømt, og han var uskyldig”, sagde Gollnisch i et interview med Times Radio.
Marine Le Pen har foreløbigt anket kendelsen og håber stadig på at kunne stille op til valget om to år. Hun kan dog ikke stille op, mens anken behandles, hvilket ville gøre det til noget af et sats for RN at give hende et fjerde forsøg. Skulle hendes opstilling mislykkes, regner de fleste med, at hendes tro væbner, Jordan Bardella, vil blive partiets næste præsidentkandidat. Bardella er dog kun 29 år og en forholdsvist uerfaren politiker, som endnu ikke har Le Pens tiltrækningskraft blandt franske vælgere.
Bør Marine Le Pen og andre svindeldømte politikere udelukkes fra politik? Vi lader hovedpersonen selv få det sidste ord:
Vil du vide mere? Så kan du læse mere om sagen i Le Monde - en glimrende kilde til franske nyheder, når der altså ikke er betalingsmur omkring artiklerne. Det er der for eksempel ikke om denne.
Litauen: Døde amerikanske soldater mindes, mens Trump spiller golf
Et biluheld i sidste uge blev til en international kontrovers i denne uge. Fire amerikanske soldater kørte sidste tirsdag galt under en øvelse i det østlige Litauen. Der kom dog yderligere et lag til historien, da Donald Trump blev blandet ind i den.
Efter en større eftersøgnings- og redningsaktion fandt man i denne uge de fire soldater, som viste sig at være kørt galt i en sump med deres pansrede mandskabsvogn (M88 Hercules). Efter at have bjærget ligene, fik den litauiske regering arrangeret en stort anlagt afskedsceremoni i hovedstaden Vilnius, hvor flere tusinde indbyggere deltog i afskeden. Optoget kørte også forbi Katedralpladsen, hvor byens religiøse overhoved, ærkebiskop Gintaras Grušas, tog afsked med de faldne soldater.
Derfra kørte kortegen til lufthavnen, hvor blandt andet præsident Gitanas Nausėda deltog i afskeden med de døde soldater, som planmæssigt skulle flyves hjem til USA for at blive begravet. En litauisk støtteindsamling til de efterladte havde også indsamlet over 1,5 millioner kroner, og den litauiske regering meddelte i denne uge, at man overvejede at give soldaterne medaljer posthumt som tak for deres indsats i at beskytte Litauen.
Da soldaterne kom hjem til USA, havde præsident Trump imidlertid ikke tid til at udvise dem samme respekt: Han skulle nemlig spille golf i Florida!
Trumps brud med traditionen, hvor amerikanske præsidenter modtager døde soldater, som er faldet i andre lande, var også en dyr fornøjelse for de amerikanske skatteborgere. Hans weekender bruges ofte på at spille golf, hvilket anslås at koste 25 millioner kr. per tur.
Siden Trumps anden indsættelse, den 20. januar 2025, har han allerede taget 19 golfpauser. Præsidenten bruger med andre ord 25 procent af sine arbejdsdage på at spille golf. Der er dog stadig et stykke vej til gennemsnittet fra hans første præsidentperiode, hvor han brugte 428 dage på at øve sit drive - rundt regnet 30 procent af hans 1.461 dage ved magten.
Mens den amerikanske interesse for Litauen er falmende, har Tyskland tænkt sig at udfylde en del af det tomrum, som den amerikanske tilbagetrækning fra kontinentet skaber. Onsdag kunne man læse, at landet har planlagt at udstationere 5.000 soldater i en ny permanent brigade i Litauen. De slutter sig til den allerede etablerede NATO-tilstedeværelse i Baltikum, hvor Danmark har 65 soldater og fire F-16 fly udstationeret i Litauen.
Vil du vide mere? Du kan følge den amerikanske præsidents golfpauser på Trump Golf Tracker.
Ukraine: Nyt russisk terrorangreb på Zelenskijs hjemby
Rusland understregede i denne uge endnu en gang, hvor forpligtet man er over for den amerikanske våbenhvile. Fredag indledte landet et nyt missilangreb på civile mål i Ukraine, denne gang i præsident Volodomyr Zelenskijs hjemby, Kryvyj Rih. Tidligere på ugen var Kryvyj Rih også blevet ramt af et missilangreb, hvor fire personer blev dræbt, efter at en bygning i byens centrum blev beskudt.
Det russiske terrorangreb havde tilsyneladende til formål at dræbe så mange civile som muligt. Rusland sendte blandt andet et langtrækkende ballistisk missil (‘Iskandr’) mod byen, som havde et sprænghoved monteret med klyngeammunition. Det ramte en legeplads i byen, hvor mindst 18 mennesker blev dræbt, herunder ni børn, oplyser BBC.
“Der er kun én grund til, at det her fortsætter. Rusland er ikke interesseret i en våbenhvile, hvilket er tydeligt for enhver. Hvert eneste missil, hvert eneste droneangreb understreger, at Rusland kun vil have mere krig,“ skrev Zelenskij på Twitter.
Det russiske terrorangreb mod Kryvyj Rih var samtidig et af de mest blodige angreb i 2025. I den østlige millionby Kharkiv fortsatte den russiske terror mod civilbefolkningen med et droneangreb på en række boligområder. I det hele taget har Rusland intensiveret sine angreb siden Donald Trumps “våbenhvile” blev indledt. Open source-projektet Deepstate kunne således registrere en stigning på 17 procent i antallet af russiske angreb ved fronten.
Den russiske diktator Vladimir Putin meddelte i ugens løb også, at man har indledt den største rekruttering af nye værnepligtige i mange år, hvor 160.000 nye rekrutter skal findes i løbet af de næste par måneder.
Vil du vide mere? Om hvordan du kan støtte Ukraine i en svær tid? Så kan du gå ind på United24’s hjemmeside og finde et projekt, som du vil bidrage til. Vi donerer også ti procent af overskuddet fra salget af Vatniksuppe til United24 - og nu kan du købe den på dansk her.
Ungarn: Eftersøgt krigsforbryder på statsbesøg
Trods en udestående arrestordre fra Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC) rejser Benjamin Netanyahu stadig rundt i verden. Torsdag ankom den israelske premierminister til statsbesøg i Ungarn, hvor den røde løber blev rullet ud i Budapest. Netanyahu blev personligt modtaget af sin autoritære premierministerkollega Viktor Orbán.
Der var bare ét problem: Ungarn var i 1998 medunderskriver på Romstatutten, hvilket forpligter landet til at udlevere eftersøgte krigsforbrydere til domstolen i Haag. Orbáns løsning? At melde Ungarn ud af domstolen!
“Regeringen påbegynder tilbagetrækningen [fra ICC] torsdag, i overensstemmelse med forfatningen og de internationale juridiske rammer,“ sagde Orbáns stabschef, Gergely Gulyás, i en kortfattet pressemeddelelse.
Netanyahu blev eftersøgt af Krigsforbryderdomstolen i november 2024. Anklagerne mod ham omfatter at bruge sult som våben i krig og at gå efter at myrde civile i landets krig mod Gazastriben. Selvom de præcise dødstal er svære at estimere, havde det israelske militær under Netanyahus ledelse dræbt mindst 46.700 palæstinensere i januar 2025, svarende til én ud af 50 indbyggere i Gazastriben. Det fremgår af en grundig opgørelse fra Al Jazeera. Blandt de dræbte er knap 18.000 børn.
Selvom den ungarske regering har meddelt, at landet trækker sig ud af ICC-samarbejdet, vil den procedure først træde i kraft tidligst om et år. At Ungarn ikke efterlever arrestordren er derfor stadig et brud på landets forpligtelse.
Skulle Ungarn melde sig ud af ICC, ville det blive det første og eneste EU-land, som ikke er medlem. På verdensplan er over 120 lande medlemmer af organisationen. En række af verdens største lande er dog ikke medlemmer, herunder Kina, USA, Rusland og Indien. Israel er - naturligvis - heller ikke medlem.
Ungarn er muligvis heller ikke det sidste europæiske stop for den eftersøgte krigsforbryder. Friedrich Merz, der forventes at blive ny tysk kansler, sagde i sidste måned, at han havde “tænkt sig at finde en løsning“ på at invitere Netanyahu til landet. Mon Tyskland i så fald har tænkt sig at følge Ungarn ud af døren?
Vil du vide mere? Her finder du en liste over de lande, som har underskrevet ‘Rom-statutten’ - det juridiske fundament for den Internationale Straffedomstol.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!