Interrail: Uge 18 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Finland, Malta, Polen, Spanien og Ukraine.
Finland: Slut med smartphones i skolen
Selvom Finland allerede har et af verdens bedste uddannelsessystemer, er der altid plads til forbedringer. For de finske børn er det derfor slut med at blive distraheret af smartphones i skoletiden. Eduskunta, landets parlament vedtog tirsdag en ny lov, som forbyder telefoner i både folkeskole- og ungdomsuddannelsesregi.
At man vælger at gå så drastisk til værks, skyldes blandt andet forskning, som viser, at begrænsningen af telefonbrug særligt gavner indlæringsevnen for de dårligste studerende. Det forklarede Finlands undervisningsminister Anders Adlercreutz sidste år til Yle i forbindelse med fremlæggelsen af det nu vedtagne forslag. Kritikere påpeger dog, at den slags forbud risikerer at forbinde skolegang med noget negativt og gøre det sværere for nogle at indgå i sociale sammenhænge.
Også i en dansk sammenhæng har diskussionen om smartphone-forbud taget til de seneste år. I 2023 udtrykte Moderaternes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen ønske om et lignende forbud med afsæt i at for omfattende brug af telefonerne kan hæmme børnenes koncentrationsevne.
Både Danske Skoleelever (DSE) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) var dengang afvisende over for idéen. Bekymringen fra deres side gik blandt andet på, at de unge skal lære at bruge “de værktøjer, der er tilgængelige for os.”
Netop denne bekymring indgår også i de finske myndigheders overvejelser. Her har man i den nye lov givet mulighed for, at telefoner kan tages i brug, hvis læreren vurderer, at det giver mening i undervisningsøjemed. Der lægges desuden op til, at de enkelte skoler kan give mulighed for at dispensere for reglen i frikvarterer og frokostpauser. Samtidig muliggøres konfiskering af forstyrrende telefoner.
Det nye finske forbud forventes at træde i kraft den 1. august 2025 - lige i tide til næste års skolestart.
Vil du vide mere? Så kan du høre denne interessante podcast om det finske samfunds generelle opgør med en ‘telefonbaseret barndom.’
Malta: Gyldent pas-fidus erklæret ulovlig
Drømmer du om EU-borgerskab? Er du ramt af sanktioner eller dømt for hvidvask af blodpenge? Så har du hidtil kunnet omgå reglerne og få et maltesisk pas. Det eneste krav var, at du havde 690.000 euro på kontoen! Men nu er det slut med at købe sig til statsborgerskab, efter EU-Domstolen tirsdag afgjorde, at fidusen er ulovlig.
I afgørelsen fra domstolen lyder det blandt andet, at fidusen “er en kommercialisering af statsborgerskab og i forlængelse deraf også af EU-medborgerskab, hvilket er i strid med de grundlæggende værdier i EU-traktaterne.”
Den maltesiske fidus hedder officielt Visitor Investor Residence Permit, men kaldes i folkemunde ofte bare et ‘gyldent pas’ med henvisning til, at størrelsen på bankbogen kan afgøre ens nationalitet. Officielt er der en række strenge krav til ansøgerne, herunder fast bopæl, men i praksis har de maltesiske myndigheder ofte slækket på disse.
Særligt russiske og belarussiske forretningsmænd har benyttet sig af fidusen, herunder russiske oligarker såsom Albert Avdoljan, der blev sanktioneret af EU efter den russiske invasion af Ukraine, samt Semen Kuksov, som i februar blev dømt for at have hvidvasket over 12 millioner pund. Kuksov fik efter dommen frataget sit maltesiske statsborgerskab.
Andre russiske oligarker, såsom Putins tætte allierede Oleg Deripaska, har skaffet sig adgang til EU med et cypriotisk statsborgerskab ud fra en lignende gyldent pas-fidus. Efter den russiske invasion i februar 2022 forsøgte Malta at tilfredsstille EU-myndighederne ved at suspendere de gyldne pas for russere og belarussere, men nu er der altså udsigt til, at programmet bliver lukket helt ned.
Også Ungarns regler for permanent opholdstilladelse og medborgerskab vil, oven på afgørelsen, blive kigget efter i sømmene. Ifølge Daily News Hungary er det fortsat muligt at købe sig til ophold og på længere sigt statsborgerskab, hvis man investerer en million euro i en af landets offentlige puljer. Den regel vil formentlig også være i strid med den nye afgørelse fra EU-Domstolen.
Mens de europæiske lande ser ud til at stramme skruen over for de superrige, er der dog håb forude, hvis man som russisk oligark eller (anden) kriminel drømmer om et liv i Vesten: Donald Trump meddelte i februar, at USA havde planer om at oprette sin egen gyldent pas-ordning med den mere ærlige titel Guldkortet. Her bliver prisen dog en smule højere; ‘investorerne’ skal nemlig hive fem millioner dollars op af lommen, hvis de vil gøre USA til deres nye hjem. Mon ikke Deripaska & co. kan finde de midler et sted?
Vil du vide mere? Du kan læse afgørelsen her. For en lidt mindre jura-tør gennemgang kan du også læse mere om dommen hos Politico.
Polen: Sidste ‘LGBT-fri zone’ opløst
Efter seks års diskrimination kan Polens LGBT+-personer fejre en vigtig milepæl. Den sidste homofobiske rest af loven om ‘LGBT-fri zoner’ er blevet fjernet, oplyser TVP World.
Den sidste bastion for den homofobiske lovgivning var byen Łańcut i det sydøstlige Polen, hvor det lokale byråd sidste torsdag stemte for at afskaffe zonerne. Forinden havde Polen tabt milliarder af euro i tilskud fra EU, der mente, at lovgivningen var et grundlæggende brud på Unionens værdier. Også den polske Højesteret havde lagt pres på loven gennem en afgørelse i juni 2022, som fastslog, at zonerne overtrådte “værdighed og privatlivets fred for en bestemt gruppe indbyggere.”
På sit højeste havde omkring 100 polske kommuner forbudt ‘LGBT-ideologi’ og underskrevet lovgivningen, som blandt andet betød et forbud mod at organisere prides og andre LGBT+-arrangementer. Vedtagelsen fandt sted særligt efter lobbyarbejde fra den stærkt konservative katolske organisation Ordo Iuris, som ifølge polske afsløringer også er tæt forbundet med Rusland gennem den kristne højreradikale organisation World Congress of Families.
Lovgivningen var desuden en mærkesag for det højreekstreme Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), som i 2020 også forbød abort i stort set alle tilfælde. Trods forsøg på at genindføre abortrettigheder for polske kvinder blev et lovforslag, som skulle sikre kvinder adgang til abort i første trimester af graviditeten, nedstemt med et snævert flertal (218–215) i juli 2024.
Efter den konservative PiS-regerings valgnederlag i oktober 2023 har Polens LGBT+-samfund igen haft mere vind i sejlene. I december 2024 slog landets første queermuseum også dørene op, hvilket blev beskrevet som “en milepæl for miljøet” af museumsdirektør Krzysztof Kliszczyński.
“De lokale lovgivere har nu lært en lektie om ikke at falde for følelsesladet propaganda,” sagde den polske aktivist Jakub Gawron til polsk radio i forbindelse med beslutningen. Gawron har kortlagt den diskriminerende lovgivnings udbredelse gennem projektet Atlas of Hate, som illustrerede dets omfang. De LGBT-frie zoner var overvejende udbredt i den sydlige og østlige del af landet, hvor det højreradikale PiS-parti også stod stærkest.
Vil du vide mere? Så kan du se det interaktive ‘Hadets Kort’ her, som viser, hvor den diskriminerende lovgivning tidligere var gældende.
Spanien: Kæmpe strømafbrydelse skaber kaos
Der var kaos på hele den iberiske halvø, da en kæmpe strømafbrydelse mandag efterlod millioner uden elektricitet. Både Spanien og Portugal gik i sort, mens også dele af det sydlige Frankrig blev ramt af strømsvigtet. I Spanien forsvandt 60 procent af det nationale strømforbrug på bare fem sekunder.
Dette billede fra Barcelona opsummerer situationen mandag aften:
Allerede tirsdag var strømmen genoprettet i det meste af regionen, hvor de portugisiske myndigheder meddelte, at 95 procent af landets 6,5 millioner husstande igen havde fået strøm. En enkelt dag med slukket lys kan også forårsage rigeligt med skade. Landenes lufthavne gik stort set i stå, mens jernbaner og metrostationer rapporterede om passagerer, som sad fast i timevis. Meget af landenes telefon- og internetdækning forsvandt også, ligesom muligheden for at hæve penge også blev lukket ned, hvilket skabte panik. Der meldes dog kun om et enkelt dødsfald, efter at en kvinde i Madrid havde antændt en brand med stearinlys.
Hvad forårsagede den store strømafbrydelse? Ifølge en pressekonference med det spanske energiselskab REE var der tale om to separate “afkoblingsbegivenheder”, som ramlede sammen på det værst tænkelige tidspunkt. Her afviste myndighederne samtidig, at der skulle være tale om en menneskelig fejl, mens også teorien om et (russisk) cyberangreb blev skudt ned.
Den slags tørre fakta har dog ikke afholdt konspirationsteorierne fra at florere på de sociale medier. Her har både teorier om en amerikansk elektromagnetisk puls (EMP), rumvæsener og chemtrails fået frit spil.
Den mere jordnære teori, som de spanske myndigheder arbejder ud fra, går på, at et sjældent atmosfærisk fænomen forårsagede strømafbrydelsen. Det har særligt gjort solenergi sårbar og har skabt debat i Spanien om nogle af ulemperne ved den grønne omstilling, hvor strømmen endnu ikke kan lagres lige så effektivt som ved brug af sort energi. Over 80 procent af den spanske elektricitet kommer fra vedvarende energikilder, og landet er blandt verdens førende producenter af ‘koncentreret solenergi’ (CSP).
Som et lille lysglimt i det mørklagte landskab var krisen anledning til europæisk solidaritet. Landets franske nabo meldte sig hurtigt på banen med nødhjælp og begyndte allerede mandag aften at sende 2.000 megawatt i timen til Spanien, hvilket ifølge Le Monde svarer til mængden af energi, der genereres i to atomkraftværker. Det samlede spanske energiforbrug er på 670 gigawatt-timer om året og er faldet de seneste to år.
Vil du vide mere? Hvis du ikke har hørt om koncentreret solenergi, kan du se en explainer om et CSP-projekt i Morokko her.
Ukraine: Mineralaftale med USA på plads
Efter månedlange forhandlinger er der nyt i sagen om den amerikanske mineralaftale, som skal sikre USA adgang til Ukraines naturressourcer. Onsdag var Ukraines økonomiminister, Yulia Svyrydenko, taget til Washington for at underskrive aftalen. Der er dog tale om en langt mere udvandet aftale end den, der tidligere er blevet lagt på bordet. Den konkrete udvinding har også meget lange udsigter, og dele af aftalen risikerer endda at blive afvist med det samme, da den også skal godkendes af det ukrainske parlament!
Undersøger vi de nærmere detaljer i den endelige aftale, er den langt fra det oprindelige amerikanske forslag, der bedst kunne beskrives som afpresning. De to lande deler overskuddet fra fremtidige mineprojekter. Her er det værd at huske, at det hele stadig er luftkasteller, eftersom ingen har taget det første spadestik til nogen miner - og at projekterne næppe bliver sat i gang med det samme. Eksperter påpeger i den forbindelse, at det vil koste mindst 15 milliarder kroner at opføre blot en enkelt mine, hvilket USA også skal betale for.
Ukraine får i den nye aftale også lov til at beholde den nationale selvbestemmelse, når det kommer til spørgsmålet om, hvilke mineraler, der skal hives ud af jorden. Aftalen fastslår, at USA og Ukraine opretter en fælles investeringsfond, som kan være med til at genopbygge landet, når der er opnået fred. Samtidig vil det give den nye amerikanske regering et økonomisk incitament til at få smidt den russiske invasionsstyrke på porten. Over 70 procent af Ukraines sjældne metaller og mineraler befinder sig nemlig i de besatte Donbas-provinser.
Trump-regeringen forlangte oprindeligt, at Ukraine tilbagebetalte 500 milliarder dollars i humanitær og militær støtte, og at mineralerne kunne blive en del af ‘afdragsordningen’. Det afviste Zelenskij med en konstatering af, at det ville svare til at sælge landet, og så blev Trump fornærmet og kaldte ham for “en diktator.”
I dag har tonen fået en anden lyd. Kravet om tilbagebetaling er droppet, og i pressemeddelelsen fra USA’s finansministerium omtales den russiske krig som en ‘full scale invasion’. Som DR-reporter Malthe Sommerand også påpeger, er det et mærkbart skifte i Trump-regeringens diskurs om krigen. At kalde en spade for en spade - hvor modigt!
Kort sagt: USA har indgået en aftale, hvor man på lang sigt kan få del i et overskud, hvis man selv investerer store summer. Til gengæld binder man sig til at støtte ukrainske geopolitiske interesser. Det ligner med andre ord, at Ukraine har fået præcis det, som Zelenskij havde håbet, da han i første omgang luftede idéen i september 2024.
Hvad har så fået den amerikanske regering til at bøje sig? Spekulationerne er mange. Måske hjalp samtalen på tomandshånd mellem Trump og Zelenskij i forbindelse med begravelsen af pave Frans? Her fik de to statsoverhoveder i hvert fald mulighed for at tale uforstyrret, hvilket blev fanget på dette ikoniske billede:
En anden forklaring kan være, at Trump-regeringen leder med lys og lygte efter et eller andet, som kan blive udlagt som en sejr. Kort tid inde i Trumps anden valgperiode er han allerede historisk upopulær; halvdelen af vælgerne giver ham dumpekarakteren F, og han har den laveste opbakning efter 100 dage ved magten af nogen præsident i 80 år.
Vil du vide mere? Så kan du læse nærmere om aftalen hos CNN.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!