Interrail: Uge 2 - 2025
Rejs kontinentet rundt med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Rejsen går i denne uge til: Belgien, Moldova, Polen, Storbritannien og Østrig.
Belgien: Fyrværkeri-forbud får vind i sejlene
Med nytårets komme følger slankekure, alkoholfri løfter og den tilbagevendende diskussion om fyrværkeriforbud. I Belgien ser sidstnævnte imidlertid ud til at have fået mere vind i sejlene, efter en række borgmestre i den flamsktalende del af landet er gået sammen om at kræve krudt-forbudt.
“År efter år ser vi ofre [for fyrværkeri], og folk, der mister arme og ben. Samtidig bliver politi og redningsarbejdere angrebet med fyrværkeri. Den tendens har været stigende,” siger talsperson Nathalie Debast til Politico.
Også i Danmark har diskussionen om et forbud i år fået et rygstød, særligt efter en række historier om voldsomme skader. En måling foretaget af Coop Analyse for Jyllands-Posten viser desuden, at et flertal nu er indstillet på at sige slut med krudt. Den danske affyringsperiode blev i år indskrænket til kun at omfatte 31. december og 1. januar.
De danske fyrværkeri-skeptikere kan muligvis finde støtte fra deres belgiske ligesindede. Her ønsker man nemlig at tage sagen op på EU-plan, og indføre et forbud i alle lande, så de raketglade ikke blot kan hente forsyninger over grænsen.
Foreløbigt har to lande i verden indført fyrværkeriforbud, navnlig Irland og Chile, mens også den amerikanske delstat Massachusetts kræver en særtilladelse for køb og brug. Her arrangerer man i stedet professionelle fyrværkeri-shows ved blandt andet Uafhængighedsdagen. Efter fire års totalforbud fra 2006-2010 har man dog i Irland tilladt hundepropper og knaldperler igen!
Vil du vide mere? Mens man i Europa diskuterer forbud, går man i Japan i en anden retning. Her blev rekorden for største enkeltstående fyrværkeri-raket slået ved indgangen til 2025. Du kan se den enorme ‘Yonshakudama’ blive skudt afsted her.
Moldova: Gasproblemer i Transnistrien
I en lille russisk besat enklave af Moldova er der udsigt til en kold vinter. Med den ukrainske beslutning om ikke at forlænge transitaftalen fra januar 2025 er der nemlig ingen mulighed for at fragte gas til Transnistrien. Allerede nu er opvarmningen af huse blevet sat på standby, mens hospitaler og anden kritisk infrastruktur fortsat kan holdes kørende.
“Det er allerede koldt indenfor, og der er stor usikkerhed i forhold til, hvad frostkolde januar vil bringe,” siger en lokal beboer til BBC.
Mens den officielle russiske forklaring drejer sig om manglende betalinger fra Transnistrien - og en gæld på rundt regnet 5 milliarder kr. - er der ingen reel mulighed for at levere gas til det landlåste selvstyre, som geografisk er spærret inde mellem Rumænien og det sydlige Ukraine. Den lokale administration i Transnistrien har ifølge BBC kulforsyninger nok til at holde landets største kraftværk kørende i yderligere 50 dage, mens den lokale regering ifølge Moscow Times oplyser, at forsyningerne holder under en måned endnu. Under alle omstændigheder bliver det for alvor problematisk inden længe.
Transnistrien har siden 1992 været besat af Rusland, der har udstationeret 500-1.500 soldater i området. Regionen huser desuden et af verdens største overskudslagre for militærisenkram fra Den kolde Krig, anslået til 40.000 tons våben og ammunition, og er tidligere blevet set som et våbensmuglingsparadis.
Med den manglende gas kan den pro-russiske administration i Transnistrien, ledet af den russiskfødte præsident Vadim Krasnoselskij, risikere at miste sit greb om magten. Andre har til gengæld spekuleret i, at energikrisen vil skabe vrede mod Moldova-regeringen i Chisinau, og at man fra Moskvas side vil bruge muligheden til at destabilisere landet yderligere. På en fælles pressekonference med nabo-præsidenten Volodymyr Zelenskij lovede Moldovas præsident Maia Sandu derfor at løse den akutte energikrise, blandt andet med ukrainsk hjælp i form af kulleverancer.
Også i andre dele af Europa har den abrupte standsning af gasleverancer fra russiske Gazprom skabt furore. Mens langt de fleste europæiske lande de seneste tre år har fundet alternativer til russisk energi, har særligt Slovakiet og Ungarn fortsat importeret store mængder gas gennem den nu lukkede ukrainske rørledning. Det fik Slovakiets premierminister Robert Fico til i sidste uge at true med at skære i støtten til de omkring 130.000 ukrainske flygtninge, som befinder sig i landet.
Vil du vide mere? Så kan du se den her Youtube-dokumentar om Transnistriens historie fra Geographics.
Polen: Første atomkraftværk får funding i milliardklassen
Den polske regering har taget endnu et skridt i retning af at indføre atomkraft. I juli 2023 godkendte landets klima- og energiministerium det første atomkraftværk, og tirsdag vedtog landets regering så et forslag om at øremærke penge til landets statsdrevne energiselskab PEJ, som skal gennemføre byggeriet.
Den store atomsatsning skal bygges ved de små byer Lubiatowo og Kopalino, som ligger på Østersø-kysten 100 kilometer nord for Gdansk - og blot 175 kilometer fra Bornholm. De amerikanske atomvirksomheder U.S. Westinghouse Nuclear og Bechtel er foreløbigt udset til at stå for byggeriet.
Der er ikke ligefrem tale om håndører, når det handler om opførelsen af et topmoderne atomkraftværk. 106 milliarder kr. er der foreløbigt afsat til byggeriet fra den polske stats side, men det beløb dækker kun 30 procent af de samlede udgifter! De resterende 70 procent skal findes blandt andre investorer, mens også EU er involveret i forhandlingerne, og skal godkende opførelsen endeligt. Samlet forventes regningen at beløbe sig til 261 milliarder kroner.
Mens lande som Sverige (66%), Finland (48%) og Danmark (42%) har oplevet en vækst i vedvarende energi, bliver 80 procent af Polens energiforbrug stadig dækket af fossile brændstoffer, hvilket gør Polen til EU’s sorteste land energimæssigt. Det er blandt andet dét, der er rationalet bag beslutningen om at satse på atomenergi, foruden et større fokus på stabile energileverancer ovenpå det europæiske stop for russisk gasimport.
Meningsmålinger foretaget før og efter Ruslands invasion af Ukraine understreger vigtigheden af den sikkerhedspolitiske dimension. De viser en stigning blandt polakkerne på hele 36 procent mellem 2021-2022 i opbakningen til atomenergi. Blandt disse svarer knap to tredjedele, at energisikkerhed har stor betydning.
Andre undersøgelser viser samtidig, at atomkraft i lande som Australien og Danmark vil koste op til det dobbelte af vedvarende energi, og beskrives som både “dyrere og langsommere” end sol- og vindenergi. Lignende undersøgelser er endnu ikke gennemført i Polen.
Det nye atomkraftværk forventes først at stå færdigt i 2036, hvor det skal udfase en række af landets gamle kulkraftværker. Polen får i dag dækket omtrent 70 procent af sit energibehov gennem kulkraft, og brændte i 2023 hele 131 millioner tons kul af, kun overgået af Tyskland på europæisk plan.
Vil du vide mere? Så kan du læse denne artikel fra Videnskab.dk, hvor fordele og ulemper ved atomkraft diskuteres.
Storbritannien: Elon Musk opfordrer til kongeligt kup
Måske er det Trump-effekten. Måske er det glædesrusen over at have rundet en formue på $400 milliarder. Eller måske har det daglige ketaminforbrug endelig omdannet Elon Musks hjerne til havregrød? Under alle omstændigheder overgik den hovedrige Tesla- og Twitter-ejer sig selv i afsindige forslag, da han i ugens løb foreslog et britisk statskup orkestreret af Kong Charles!
“Det er mit oprigtige håb, at Hans Majestæt vil overveje dette i hans undersåtters interesse,” tweetede Musk lørdag fra sin profil på X/Twitter.
Baggrunden for Musks forsøg på at starte et rask lille britisk kup er en gammel sag om såkaldte grooming-bander, der første gang blev en offentlig skandale i 2014. Dengang kom det frem, at mindst 1.400 børn var blevet seksuelt misbrugt i den nordengelske by Rotherham, hvor særligt personer med pakistansk baggrund blev anklaget for børnemisbrug. At sagen pludselig genoptages ti år senere har dog vakt undren, særligt fordi landet på det tidspunkt blev ledt af den konservative David Cameron, og altså ikke kan føres direkte tilbage til Starmers politiske ledelse. Musk har imidlertid forsøgt at forbinde Starmer til Rotherham-sagen gennem hans daværende rolle som chefanklager.
Foreløbigt er Musks opfordring faldet for døve ører hos kong Charles, der ikke har kommenteret på idéen. Til gengæld har Musk skabt stor forargelse i det britiske parlament, hvor premierminister Keir Starmer nu har taget til genmæle.
“Den her slags løgne og misinformation, mudderkastning, hjælper ikke ofrene,” sagde Starmer tirsdag.
Musks indblanding i britisk politik er en del af en større politisk indflydelseskampagne i Europa orkestreret af den sydafrikanske milliardær. I december erklærede han sin støtte til det højreekstreme Alternative für Deutschland, og forfattede blandt andet en kronik i Die Welt til støtte for partiet.
Også i Storbritannien har Musk tidligere udtrykt villighed til at støtte de mest højreekstreme parlamentariske kræfter, da det i december 2024 kom frem, at han overvejede at donere $100 millioner til Nigel Farages Reform UK-parti. Musk og Farage er siden blevet uvenner over hvad Musk opfatter som manglende støtte fra Farages side til den højreradikale aktivist Tommy Robinson, der aktuelt afsoner en fængselsdom på 18 måneder for at udvise foragt for retten.
Foreløbigt ser Musks charmeoffensiv ud til at prelle af på de fleste briter. I en YouGov-måling fra november 2024 oplyste 64 procent, at de havde et negativt syn på Musk, der bliver kaldt Trumps nye skyggepræsident.
Vil du vide mere? Du kan læse mere om Elon Musk i Pekka Kallioniemis Vatnik Soup her. Vil du vide endnu mere om, hvad der motiverer folk som ham, kan du også købe vores bog her - hvor både Musk og Farage kommer under lup.
Østrig: Højreradikalt parti med nazistiske rødder skal forsøge regeringsdannelse
Resultatet blev ikke fantastisk, da en østrigsk nazist sidst stillede sig i spidsen for en regering i 1933. Alligevel ser det ud til, at østrigerne igen vil give chancen til et højreradikalt parti. Det sker efter flere måneders forgæves forsøg på at danne en ny regering ovenpå valget i september, hvor Det Østrigske Frihedsparti (FPØ) med 29% af stemmerne blev det største parti.
Resten af Østrigs politiske partier har hidtil forsøgt at undgå FPØ for i stedet at danne en koalitionsregering henover midten. Karl Nehammer, der indtil for nyligt var leder af det konservative Østrigske Folkeparti (ÖVP), har forgæves forhandlet med en række andre partier, men trak sig efter forhandlingerne kollapsede af flere omgange. Hans afløser på posten, Christian Stocker, har derimod vist sig villig til at indgå i regering med FPØ, der nu er blevet udpeget af landets præsident til at forhandle en regering på plads.
FPØ blev grundlagt i 1956 af den tidligere SS-general Anton Reithaller, som stod i spidsen for partiet frem til sin død i 1958. Mange husker formentlig også partiets forhenværende leder Jörg Haider, der døde i et biluheld i 2008.
I dag ledes FPØ af tidligere indenrigsminister Herbert Kickl, der også karrieren igennem har været en mildest talt kontroversiel skikkelse. Kickl beordrede i i 2017 en ransagning af anti-terrorenhedens kontorer, hvor man blandt andet fjernede enhedens filer om den højreekstreme Identitær-bevægelse. Kickl luftede i 2018 også planer om at “koncentrere asylansøgere på et sted”, hvilket af mange blev opfattet som en direkte henvisning til hans nazistiske fortidsfrænder.
Det kan på den baggrund næppe overraske mange, at han og resten af FPØ plejer tætte bånd til Ruslands diktator. Kort efter Ruslands invasion af Ukraine sluttede Kickl sig således til det store kor af europæiske højrefløjspolitikere, der argumenterede imod at indføre sanktioner mod Rusland, og hans loyalitet blev understreget i 2023, hvor han sammen med resten af FPØ’s parlamentariske delegation udvandrede under en tale af Ukraines præsident Zelenskij.
Mens FPØ’s Putin-loyale kurs bliver mødt med skepsis hos den potentielle regeringspartner ÖVP, er begge partier rørende enige om at fastholde en hård kurs mod migranter. De to partier forventes nu at forhandle i de kommende to-tre måneder om en mulig regeringskoalition, og skulle det også falde igennem, er der igen udsigt til valg i Østrig. EuropaNyt følger naturligvis udviklingen uanset!
Vil du vide mere? De østrigske forbindelser til Putin-regimet foregår ikke kun på parlamentarisk niveau. Landet har længe været anset som et russisk spionage-paradis. Læs blandt andet historien om den østrigske femte kolonne-agent Jan Marsalek hos The Insider.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!