Interrail: Uge 21 - 2025
Kom hele kontinentet rundt med ugens vigtigste nyheder. Interrail gør denne uge stop i: Polen, Portugal, Rumænien, Storbritannien og Sverige.
Polen: Favoritterne vinder første runde af præsidentvalget - antisemitisk galning får 6 procent
Op til første runde af det polske præsidentvalg var der ikke den store spænding om udfaldet. De to favoritter, Rafal Trzaskowski fra regeringspartiet Borgerplatformen og Karol Nawrocki fra det stærkt konservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), gik videre til anden runde.
For et halvt år siden lignede Trzaskowski valgets klare vinder og lå dengang på omkring 40 procent af stemmerne. Siden er opbakningen faldet, mens Nawrocki har øget sin opbakning. Det endte derfor med at blive en tæt affære, hvor de to kandidater fik henholdsvis 31,3 og 29,5 procent af stemmerne.
Kigger man på et valgkort fra Polen bliver det hurtigt tydeligt, at præsidentvalget var et udtryk for et polariseret… Polen (der gemmer sig en dårlig joke derinde et sted). Vælgerne var splittet langs klassiske moderne skillelinjer; mellem land og by og mellem øst og vest. Hvor den liberale, EU-begejstrede og teknologioptimistiske Trzaskowski scorede flest stemmer i storbyer som Kraków, Łódź og selvfølgelig hovedstaden Warszawa, hvor han er siddende borgmester, fik Nawrocki hovedparten af sine stemmer fra landdistrikterne og det østlige Polen.
Blandt valgets andre kandidater kan nævnes den højreradikale Slawomir Mentzen, som fik tredjeflest stemmer (14,8 %), samt den bindegale og stærkt antisemitiske Grzegorz Braun, som lettere nedtrykkende fik 6 procent af vælgernes tillid.
Braun vakte opsigt i 2023, da han afbrød en forelæsning om Holocaust, smadrede en mikrofon og spredte konspirationsteorier om “et fjendtligt jødisk komplot om at overtage Polen”. Braun brugte også en brandslukker til at slukke en chanukka-lysestage ved åbningen af parlamentet i 2023 og risikerer op til fem års fængsel for episoden. Braun har desuden arbejdet for at få den racistiske morder Janusz Walus løsladt og forsvaret dennes mord på den sydafrikanske kommunistleder Chris Hani (som havde fået asyl i Polen): “For mig at se kan det være en ædel gerning at skyde en kommunistisk partisekretær, fordi det kan være nødvendigt.”
Anden runde af præsidentvalget mellem de to knap så mentalt forstyrrede kandidater afholdes den 1. juni. Resultatet kan du selvfølgelig læse om i Interrail til den tid.
Vil du vide mere? Så kan du se et klip med den bindegale Braun og hans brandslukker her.
Portugal: Regeringskoalitionen vinder valget - yderligere fremgang til den ekstreme højrefløj
For tredje gang på under fire år skulle portugiserne til stemmeurnerne søndag den 18. maj. Her kunne den siddende centrum-højre koalition igen trække sig sejrrigt ud. Den siddende premierminister Luis Montenegro kunne også notere sig en fremgang på ni mandater til det liberal-konservative samarbejde (AD), som nu sidder på 89 af de 230 pladser i parlamentet.
Regeringen tabte ellers et mistillidsvotum i marts, hvilket fik præsident Marcelo Rebelo de Sousa til at udskrive lynvalg. Montenegro var blevet beskyldt for en interessekonflikt i en sag om et konsulentfirma, der blev drevet af hans kone og søn, og som tidligere var ejet af ham selv. Vælgerne var tilsyneladende ikke interesserede i at ‘straffe’ premierministeren for sagen, der da også må siges at være i den forholdsvist milde ende af korruptionsskalaen.
Valgets største taber blev det socialdemokratiske oppositionsparti (PS), som tabte yderligere 20 parlamentssæder. PS fortsatte dermed på den katastrofekurs, som partiet blev sendt ind på ved valget i marts 2024, hvor man gik 42 mandater tilbage. Partiet mistede dengang et absolut flertal på 120 sæder, som ellers var blevet opnået blot to år forinden ved valget i januar 2022. Baggrunden var en række korruptionsskandaler og en yderst dysfunktionel regering. Premierminister Antonio Costa blev blandt andet beskyldt for korruption i en stor sag om forfordeling af kontrakter til lithium- og hydrogenudvinding og måtte trække sig fra posten.
Valgets anden store vinder blev det højreradikale Chega, som med yderligere otte mandater nu bestrider 58 sæder i parlamentet - samme antal som det kollapsende PS. Chega blev stiftet af den forhenværende socialdemokrat André Ventura i 2018 og er siden stormet frem.
Ventura fik ved valget i 2019 blot 1,3 procent af stemmerne, men har gennem de store partiers stilstand og korruptionssager kunnet opnå den ene sejr efter den anden. Ved valget i 2022 sikrede partiet sig 12 mandater, mens det i 2024 opnåede hele 50 pladser. Partiet er på mange måder et klassisk højreradikalt/postfascistisk parti, som ønsker at forbyde abort, homoægteskaber og migranter. Og så vil de have dødsstraffen genindført, naturligvis.
Hvad så med venstrefløjen? Den er foreløbigt helt død og borte. Det er ellers kun 10 år siden, at Venstreblokken (BE), anført af Catarina Martins, fik 19 mandater og blev Portugals tredjestørste parti. Ved valget i 2022 gik det dog helt galt; her mistede BE hele femten af sine mandater. Martins beskyldte, i øvrigt på linje med kommunistpartiets leder, Jerónimo de Sousa, PS for at have “opfundet en krise” i forbindelse med et budgetforslag, som man vidste var utåleligt for venstrefløjen. Ifølge Martins havde det polariseret valget og skabt grobund for Chegas succes.
Ved gårsdagens valg var BE’s nedtur fuldendt - med 2 procent af stemmerne og kun ét mandat i parlamentet, må partiet siges at være på stadiet kunstigt åndedræt.
Vil du vide mere? Så har den portugisiske journalist Ana Naomi da Sousa skrevet en grundig analyse i Al Jazeera.
Rumænien: Højreekstremist taber overraskende præsidentvalg til Bukarest-borgmester
For to uger siden kunne du læse om en overbevisende valgsejr til den højreradikale George Simion i første runde af det rumænske præsidentvalg. De seneste to uger er stemningen dog skiftet, og Simion vendte forspringet til nederlag. I stedet løb Bukarest-borgmester Nicușor Dan med sejren. Han bliver nu Rumæniens næste præsident.
Trods indledende føringer i meningsmålingerne til Simion endte Dan med at vinde komfortabelt. Han modtog 53,6 procent af stemmerne, mens Simion fik 46,4 procent. I første runde, hvor feltet var noget større, havde Simion ellers fået 41 procent af stemmerne, mens Dan kun havde fået 21 procent. Hans avancement til omkampen blev dermed vundet på yderste mandat over Crin Antonescu fra det socialkonservative Partidul Național Liberal (PNL), som fik 20 procent.
Simions nederlag var samtidig et skår i glæden for regimet i Kreml, som havde kastet store summer efter at få valgt en pro-russisk kandidat. Op til det oprindelige præsidentvalg i december havde en række russiske cyberangreb samt målrettede kampagner på TikTok sendt fascisten Calin Georgescu på sejrskurs, indtil landets forfatningsdomstol erklærede valget ugyldigt.
Simion bliver i Rumænien betragtet som ‘genforener’ - hvilket er en skønskrivning af hans ønske om at genindlemme nabolandet Moldova i Rumænien. Af samme grund er han bandlyst i Moldova, mens hans ønske om at erobre land i Ukraine også har gjort ham til persona non grata der. Ironisk nok var det blandt andet den store gruppe moldovere med rumænsk statsborgerskab, som kan have været med til at koste ham sejren. Blandt dem er stemningen overvejende pro-europæisk, og Nicosur Dan modtog over 50 procent af den gruppes stemmer allerede i første runde af præsidentvalget.
Alt i alt var valget en sejr for den pro-europæiske/liberale fløj og et nederlag for Putin. Der skulle da heller ikke gå lang tid, før Rusland begyndte at så tvivl om valgets gyldighed. Putins pressechef, Dmitrij Peskov, udtalte mandag, at sejren til Dan virkede “mærkelig, mildest talt".” På russisk stats-tv begræd man desuden, at muligheden for at “overtage Rumænien på fredelig vis” nu var forsvundet.
Også Pavel Durov, den russiske ejer af beskedtjenesten Telegram, rejste i ugens løb tvivl om valgets gyldighed. Ifølge Durov, som også er fransk statsborger og efterforskes af de franske myndigheder for at tillade ulovlige beskeder på Telegram, har den franske efterretningstjeneste (DSGE) forsøgt at påvirke ham til at undertrykke pro-Simion beskeder. DSGE og den franske regering afviser dog anklagen som russisk opspind.
George Simion erkendte i første omgang sit valgnederlag - efterhånden et sjældent syn for den ekstreme højrefløj i disse tider! Der skulle dog heller ikke gå lang tid, før han krævede, at valget blev omstødt med henvisning til påstanden om fransk og moldovisk indblanding.
Så er alt ved det gamle igen.
Vil du vide mere? Så kan du læse om Kremls indflydelsesoperationer i Rumænien og Moldova her.
Storbritannien: Nulstilling i handelsforholdet til EU
”Storbritannien er tilbage på verdensscenen.” Den britiske premierminister Keir Starmer havde fundet de helt store floskler frem ved mødet med EU-chef Ursula von der Leyen, der heller ikke holdt sig tilbage. Von der Leyen beskrev den aftale, som de to parter i ugens løb indgik, som “et historisk øjeblik.”
Hvad havde fået champagne- og ciderpropperne til at sprænge? En stor politisk handelsaftale, som var den første større aftale siden Brexitaftalen, der trak Storbritannien ud af EU i januar 2020. I aftalen blev der blandt andet opnået enighed om, at britiske statsborgere igen kan rejse ind i Schengen-lande via såkaldte e-gates og dermed springe køen over.
Starmer har til gengæld måttet acceptere en række indrømmelser på fiskeripolitikken, som i årtier har været en knast i forholdet mellem UK og EU. Briterne ønsker kort sagt ikke at tillade, at EU-fiskere (eller andre) kan trawle i deres farvande og har endda ført krig mod Island på området.
Selvom fiskeriet engang var vigtigt for den britiske økonomi, som i 1950’erne husede verdens største fiskehavn i Grimsby, har branchen i dag en forsvindende lille betydning. Ifølge den britiske stats egen opgørelse udgjorde branchen kun 0,03 procent af den britiske økonomi i 2021. Til gengæld har briterne gennem aftalen fået bedre muligheder for at eksportere fødevarer til de europæiske markeder.
Fiskeriaftalen fik alligevel Nigel Farage fra det højreradikale Reform-parti, som i øjeblikket har stor fremgang i meningsmålingerne, til at beskrive den som en “overgivelse.” Starmer kunne til gengæld sende en slet skjult sviner tilbage i hovedet på Farage, der var taget på ferie i det sydfranske under onsdagens spørgetime. “Han er åbenbart den første gennem e-gaten!”
Foruden aftalen med EU har Storbritannien også indgået store handelsaftaler med Indien og USA, hvilket Starmer beskriver som et “aftale-hattrick.” Det er dog ikke alle, der mener, at den amerikansk-britiske aftale er helt så ‘historisk,’ som politikerne på begge sider af Atlanten forsøger at spinne den til at være. Aftalerne falder sammen med nyheden om, at den britiske økonomi efter lang tids stagnation igen er i fremgang, hvilket giver et tiltrængt pusterum for den britiske økonomi - og den upopulære socialdemokratiske regering.
Vil du vide mere? Du kan læse om de nærmere detaljer i handelsaftalen her.
Sverige: Udenrigsminister kræver EU-sanktioner mod israelske politikere
Israels igangværende folkemord i Gazastriben bør nu få konsekvenser for gerningsmændene. Det mener den svenske udenrigsminister Maria Malmer Stenergard, som nu opfordrer til sanktioner på EU-plan. Foreløbigt vil Stenergard dog begrænse sanktionerne til de politikere, der arbejder for en udvidelse af de ulovlige bosættelser i Gazastriben og på Vestbredden.
“Eftersom vi ikke ser en klar forbedring af forholdene for civile i Gaza, bliver vi nu nødt til at skærpe tonen yderligere,” sagde hun til AFP. Stenergard understregede dog, at Sverige stadig må betragtes som “Israels ven”.
Israel har i over to måneder blokeret al nødhjælp til den belejrede Gazastribe, hvilket har skabt hungersnødslignende tilstande. Ifølge FN’s nødhjælpsorgan er 865.000 palæstinensiske børn i akut fare for at sulte, og mindst 14.000 spædbørn risikerer at dø i den nærmeste fremtid.
Siden Israel indledte belejringen af Gazastriben efter terrorangrebet den 7. oktober 2023, er mindst 50.000 palæstinensere blevet dræbt. Ifølge Unicef er 15.000 af disse børn. Det reelle dødstal kan dog vise sig at være endnu højere. Ifølge det medicinske tidsskrift The Lancet er det “ikke usandsynligt, at 186.000 er døde som følge af den igangværende konflikt i Gaza.”
Den svenske udmelding kommer samtidig med et voksende diplomatisk pres mod den israelske besættelsesmagt. Den norske oliefond, som er blandt verdens største pengekasser, meddelte søndag, at man havde afinvesteret i det israelske gasfirma Paz Retail med henvisning til de ulovlige bosættelser på Vestbredden.
Også i bredere politiske kredse er det israelske folkemord begyndt at presse den tidligere stålsatte opbakning til Israel. Sloveniens præsident Nataša Pirc Musar, som for tiden også har EU-formandskabet, sagde onsdag fra talerstolen i Bruxelles: “Jeg vil være helt ærlig: Vi er vidner til et folkemord - og vi forholder os tavse.”
Tidligere på måneden fik Israels voksende pariastatus endda Donald Trump til at droppe et besøg hos Benyamin Netanyahu under en rundrejse i Mellemøsten, mens også Storbritannien efter de seneste måneders nødhjælpsblokade har besluttet at lægge frihandelsforhandlingerne med Israel på køl.
Mens flere vestlige politikere skærper tonen over for Israel, ser de israelske politikere ikke ud til at lade sig påvirke. Tirsdag udtalte det tidligere parlamentsmedlem Moshe Feiglin: “Hvert eneste barn, hver eneste baby i Gaza er en fjende. Fjenden er ikke Hamas... Vi bliver nødt til at erobre Gaza og kolonisere området uden at efterlade et eneste [palæstinensisk] barn. Det er den eneste mulighed for sejr.”
Vil du vide mere? Så kan du se dette interview med en britisk læge i Gaza hos Zeteo.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af Interrail ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!