Interrail: Uge 22 - 2025
Kom hele kontinentet rundt med ugens vigtigste nyheder. Interrail gør denne uge stop i: Bulgarien, Frankrig, Rusland, Storbritannien og Ukraine.
Bulgarien: Europas største batteri til grøn energi færdigt på rekordtid
Hvordan får vi lagret vedvarende energi, når det er overskyet eller vindstille? Det spørgsmål udfordrer stadig alle, der beskæftiger sig med grøn omstilling. I denne uge blev der taget et lille skridt i den rigtige retning, da den bulgarske regering indviede EU’s største batteri til energilagring.
Det nye megabatteri kan lagre op til 496 Megawatt-timer (MWh). Til sammenligning bruger vi i Danmark omkring 90.000 MWh om dagen, og omregnet betyder det, at det bulgarske batteri ville kunne dække 0,55 procent af det samlede danske forbrug på én dag.
Planen er ifølge den bulgarske energiminister, Zhecho Stankov, at installationen, som ligger i den centrale Lovech-provins, skal være startskuddet til en landsdækkende plan om at udvide lagringskapaciteten til det tyvedobbelte.
Bulgarien har de seneste 15 år satset massivt på at udvide sin sektor for vedvarende energi og har tredoblet mængden af vindenergi. På solcelleområdet er landet gået fra stort set ingenting til, at industrien nu producerer omkring fem procent af det samlede energiforbrug. Over halvdelen af landets energiforbrug kommer dog stadig fra fossile brændstoffer som olie (30 %), kul (22 %) og gas (12 %), mens også atomkraft (20 %) fortsat leverer en stor del af energien. I Danmark kommer 44 procent af vores energi fra olie, mens vindmøllerne bidrager med omkring 25 procent.
“Anlægget vil bidrage til at give os det mest stabile energisystem i Sydøsteuropa. Vi ønsker at være foregangsland i Balkan-området når det handler om et balanceret elnetværk,” sagde Stankov i forbindelse med indvielsen.
Den grønne omstilling i Bulgarien har samtidig en sikkerhedspolitisk dimension. Landet har tidligere været meget afhængigt af russisk brændstofimport og fik i forbindelse med de EU-sanktioner, som blev indført i 2022 efter invasionen af Ukraine, en undtagelse fra handelsembargoen mod russisk olie. Det samme gjorde Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet.
Foruden vedvarende energi satser Bulgarien også på mere atomkraft, hvilket er en generel tendens i Central- og Østeuropa. Tidligere på året kunne du læse i Interrail, at Polen også har afsat flere hundrede milliarder til at opføre atomkraftværker kun 150 kilometer fra Bornholm.
Vil du vide mere? Professor i fysik ved DTU Peter Christian Vesborg forklarer her på rimeligt pædagogisk vis, hvordan energilagring fungerer.
Frankrig: Strømsvigt og storpolitik ved årets filmfestival i Cannes
I det sydfranske var de flestes øjne rettet mod den årlige filmfestival i Cannes. Den lokale kulturbegivenhed blev dog ikke afviklet helt som planlagt i år, da en stor strømafbrydelse skabte kaos i Cannes. Strømsvigtet skete kort efter, at et andet nedbrud i forsyningsleverancen havde ramt storbyen Nice, hvor 45.000 husstande gik i sort.
For en gangs skyld ser det dog ikke ud til at være russisk sabotage. En unavngiven venstre-radikal anarkistgruppe tog skylden for de brandstiftelser mod en række elstationer, som havde forårsaget nedbruddet i strømforsyningen. Det oplyser Associated Press.
Filmfestivalen blev dog afviklet alligevel ved hjælp af nødstrømsgeneratorer. Her modtog den iranske filmmager Jafar Panahi årets Gyldne Palme for thrilleren Det Var Bare Et Uheld, mens dansk-norske Joachim Trier modtog andenpræmien (Grand Prix) for filmen Affektionsværdi.
Panahi er en af det iranske diktaturs stærkeste kritikere og har tidligere været fængslet i 3½ år, hvor han gik i sultestrejke. Turen til Cannes var første gang i 15 år, at Panahi rejste uden for Iran. Den 64-årige filminstruktør fik i 2009 udrejseforbud og fik desuden forbud mod at lave film af det teokratisk-fascistiske præstestyre. Det har dog ikke afholdt ham fra at producere fem spillefilm siden, og ved årets prisuddeling brugte han takketalen til igen at lange ud efter præstestyret.
Med Den Gyldne Palme følger også en øget opmærksomhed på Panahis film. Det gav pressen anledning til at spørge Panahi, hvorvidt han kunne finde på at gøre sin instruktørkollega Mohammad Rasoulof kunsten efter ved at bruge filmpremieren som anledning til at afhoppe. Det afviste Panahi og forklarede, at han i stedet havde tænkt sig at flyve hjem til Teheran søndag.
Også amerikansk politik fik en fremtrædende rolle ved årets prisuddeling. Ved åbningsceremonien fik Robert De Niro tildelt en ærespalme, og den amerikanske filmveteran brugte sin tale til at sende en hilsen til Donald Trump.
“Kunst er inklusiv. Kunst omfavner mangfoldighed. Derfor er den en trussel mod autokrater og fascister,” sagde De Niro, der i talen omtalte Trump som “USA’s filisterpræsident.”
Endelig fik også Cate Blanchett politiseret årets festival, da hun troppede op på den røde løber iført en kjole, som tilsyneladende havde palæstinensiske farver skjult på indersiden. Den australske skuespillerinde har tidligere talt for en øjeblikkelig våbenhvile i Gazastriben og fordømte i en tale til Europa-parlamentet i november 2023 Israels invasion af området, som har ført til folkemord og etnisk udrensning.
Vil du vide mere? Så kan du se alle vinderne af årets Cannes-priser her.
Rusland: Fortsat udelukkelse ved Vinter-OL 2026
Berlin, 1936. München, 1972. Moskva, 1980.
Historien har vist, at sport og politik ofte smelter sammen under De Olympiske Lege, der samtidig giver rig mulighed for at sprede politisk propaganda. Rusland må dog fortsat se langt efter deltagelse på den olympiske scene. Det fastslog Den Internationale Olympiske Komité tirsdag på et pressemøde, hvor man meddelte, at Rusland også kommer til at være udelukket fra Vinter-OL 2026, som skal afvikles i Milano om otte måneder.
Beskeden om fortsat udelukkelse kommer ifølge ESPN’s oplysninger efter forhandlinger mellem Den Internationale Ishockeyføderation (IIHF) og det russiske ishockeyforbund. Ishockey er blandt de største trækplastre under vinterlegene, og her har Rusland også historisk været én af de stærkeste nationer.
Efter mange års forhandlinger deltager verdensstjernerne fra den nordamerikanske ishockeyliga (NHL) igen ved vinterlegene for første gang siden 2014, hvilket har fået russiske stjerner som Aleksandr Ovetjkin fra Washington Capitals og Nikita Kutjerov fra Tampa Bay Lightning til at udtrykke deres ønske om at deltage. Netop Ovetjkin er tidligere blevet kritiseret for sit personlige venskab med Vladimir Putin, som ofte har brugt den aldrende superstjerne til at ‘sportsvaske’ sit eget image. Den russiske diktator har også fra tid til anden forsøgt med en tur på isen selv, hvilket dog ikke altid går lige elegant:
Rusland vandt i 2018 mændenes ishockeyturnering ved Vinter-OL i Pyeongchang, selvom man heller ikke i den forbindelse fik lov til at stille op under russisk flag. Baggrunden for eksklusionen var dengang ikke en invasionskrig, men derimod en stor dopingskandale, hvor det russiske sportsministerium ifølge verdens anti-doping agentur (WADA) havde systematisk dopet sine atleter.
Også ved vinterlegene i Beijing fire år senere stillede de russiske atleter op under neutralt flag. Her fik ishockeyholdet bronze. At sport og politik hænger tæt sammen, blev dengang understreget af rapporter om, at Kina havde bedt Rusland om at udskyde sin invasion af Ukraine, indtil legene var afsluttet. Fire dage efter afslutningsceremonien indledte Putin krigen.
Mens det russiske forbud ikke kommer som den store overraskelse blandt sportskommentatorer, har beskeden fået flere til at kommentere på det paradoksale, at Israel fortsat kan deltage i globale sportsbegivenheder trods det igangværende folkemord under besættelsen af Gazastriben.
Glenn Micallef, der er EU-kommissær for intergenerational fairness, ungdom, kultur og sport, kommenterede ifølge maltesiske medier de mange opfordringer til at udelukke Israel fra globale sportsbegivenheder på linje med Rusland ved at konstatere, at “der ikke bør være plads til lande, som ikke deler vores værdier.” Også OL-forsker Jules Boykoff mener, at beslutningen om at udelukke Rusland, men samtidig tillade Israel at deltage, er hyklerisk. I et interview med tyrkiske Anadolu fremlagde han det sidste år som “et åbenlyst eksempel på dobbeltmoral.”
Vil du vide mere? Så kan du se den prisvindende dokumentar ‘Ikarus’, der handler om den russiske dopingskandale. Den er blandt andet tilgængelig på Netflix.
Storbritannien: Fodboldfejring ødelagt af vanvidskørsel
Mens fodboldklubben Liverpool FC i flere uger har kunnet glæde sig over endnu et engelsk mesterskab, kom der skår i glæden under sejrsparaden på Water Street mandag eftermiddag. Her kørte en mand ind i den store menneskemængde, som var samlet på den historiske gade i bymidten for at fejre klubbens 20. titel. Påkørslen fandt sted cirka 10 minutter efter, at bussen med klubbens spillere havde kørt gennem Water Street, hvor flere hundredetusinde fans var samlet.
47 mennesker blev såret, 27 af disse i en sådan grad, at de måtte forbi skadestuen. Ingen omkom dog efter episoden. En 53-årig formodet gerningsmand blev kort tid efter anholdt.
Var det terror, fuldskab eller måske en vred fan fra den lokale rivalklub Everton FC? Ifølge MailOnline så føreren af bilen ud til at gå i panik over at være fanget i menneskemængden. Politiet meldte under alle omstændigheder hurtigt ud, at de ikke betragtede episoden som et terrorangreb, eftersom "det ikke lod til at have en politisk, religiøs eller racemæssig baggrund.”
Som Reuters også bemærkede, var politiet usædvanligt hurtigt ude med et signalement af den formodede gerningsmand: en hvid, britisk mand på 53 år. En tidligere politichef for London Metropolitan Police forklarede i den forbindelse til nyhedsbureauet, at man dermed forsøgte at aflive spekulationer om et islamistisk terrorangreb, som allerede var begyndt at sprede sig med lynets hast på de sociale medier.
Den hurtige respons skal ses i lyset af den virale desinformations-historie, som sidste sommer skabte kaos i en række engelske byer. Her udløste et tragisk knivmord på tre piger i Liverpool-forstaden Southport en bølge af racistiske og antimuslimske protester, efter at en historie havde spredt sig om, at gerningsmanden var en muslimsk migrant, der var kommet til England som bådflygtning i 2023. Drabsmanden viste sig dog at være en 17-årig dreng fra Wales med rwandisk og kristen baggrund. Den falske historie blev blandt andet delt af højrefløjspolitikeren Nigel Farage samt den kvindehadske influencer Andrew Tate.
Vil du vide mere? Så kan du læse en længere udredning i The Independent om den misinformationshistorie, som sidste sommer udløste optøjer i hele England.
Ukraine: Nyt russisk terrorangreb - tonedøv reaktion fra Trump
Rusland understregede i den forgangne weekend, at man ikke tager fredsforhandlingerne i Istanbul særligt seriøst. Landet indledte igen et stort terrorangreb mod civilbefolkningen i Ukraine og sendte i denne omgang 367 droner og missiler ind over den ukrainske civilbefolkning henover lørdag og søndag.
Weekendens angreb var særligt rettet mod hovedstaden Kyiv, som blev ramt af 298 iranske Shahed-droner, 56 krydsermissiler og 9 langtrækkende ballistiske missiler. Mindst 12 mennesker meldes omkommet i angrebet, som var det største siden invasionen startede i februar 2022. Missilangrebet faldt - ikke tilfældigt - sammen med den nationale mærkedag Kyiv Day, som fejrer grundlæggelsen af byen i det femte århundrede. Flere medier spekulerer desuden i, at angrebet kunne være hævn for et droneangreb mod præsident Putins helikopter under et besøg til Kurskprovinsen. Den historie afviser de ukrainske myndigheder dog som russisk misinformation.
Foruden angreb på den ukrainske hovedstad blev der også affyret en lind strøm af raketter mod en række andre ukrainske storbyer. I havnebyen Odesa blev en række af byens kornsiloer og container-faciliteter ramt. Odesa er et knudepunkt for den ukrainske korneksport, hvor over fem millioner tons korn bliver eksporteret hver eneste måned. Her forsyner man blandt andet Kina og en række afrikanske lande med hvede, majs og planteolie.
Mens de russiske terrorangreb fortsætter, langede den ukrainske præsident Zelenskij ud efter den passive amerikanske respons.
“Det her kan ikke ties ihjel. USAs tavshed, og resten af verdens tavshed, vil kun opmuntre Putin til at fortsætte,” sagde han lørdag. Zelenskijs kritik skal ses i lyset af den amerikanske uvillighed til at tilslutte sig de nye sanktioner, som EU har pålagt Rusland som konsekvens af landets manglende vilje til at indgå i fredsforhandlinger.
Efter endnu et stort angreb natten til søndag diskede Donald Trump dog op med et af sine velkendte bizarre opslag. Her kritiserede Trump i vanlig stil begge sider (og Joe Biden) snarere end gerningsmanden.
“Jeg har altid haft et godt forhold til Vladimir Putin, men der er sket noget med ham. Han er blevet VANVITTIG! Missiler og droner bliver sendt ind over Ukraine uden grund… Zelenskij gør heller ikke sit land nogle tjenester ved at sige de ting, han gør… Det her er Zelenskijs, Putins og Bidens krig“, skrev Trump på sit eget medie Truth Social.
Er det mon den snigende demens, der gør Donald Trump endnu mere underlig at høre på end normalt? Eller er ‘Krasnov’ i lommen på Putin, sådan som den tidligere KGB-chef Alanur Mussajev igen fremhævede i den forgangne uge?
Trump advarede senere på ugen Putin om, at han “leger med ilden” og at der ville være sket “virkelig slemme ting for Rusland, hvis det ikke var for ham.” Trumps finansminister Scott Bessent afviste imidlertid at stramme sanktionsskruen på oliepriser, sådan som resten af G7-landene ellers lagde op til tidligere på ugen.
Var det spil for galleriet, eller er der langt om længe gået et lys op for Trump? De russiske medier lod i hvert fald ikke til at tage truslen alvorligt, og på det statslige russiske propagandamedie RT (tidligere: Russia Today) kunne man således læse på den officielle Twitter-profil: “Trumps besked levner ikke meget plads til misforståelser… indtil han poster det modsatte i morgen.”
For en gangs skyld må man give de russiske propagandister ret.
Vil du vide mere? Du har formentlig allerede set billeder fra det seneste russiske terrorangreb, men ellers kan du læse og se mere hos BBC. Hvis du vil blive klogere på ‘Krasnov-teorien’, kan du læse det her opslag fra Fear and Loathing: Closer to the Edge.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af Interrail ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!