Interrail: Uge 23 - 2025
Kom hele kontinentet rundt med ugens vigtigste nyheder. Interrail gør denne uge stop i: Bulgarien, Frankrig, Nederlandene, Polen og Rusland.
Bulgarien: Klar til euro?
Efter 18 års EU-medlemskab er Bulgarien langt om længe klar til at udskifte lev med euro. Onsdag fremlagde EU-Kommissionen en såkaldt ‘konvergensrapport’, som har til formål at vurdere, hvorvidt medlemslandene overholder de finansielle kriterier for at indføre euroen.
I rapporten fremhæves det blandt andet, at Bulgarien nu opfylder alle Maastricht-kriterierne. De vigtigste dele af kriterierne er, at landet ikke må have for høj inflation, at staten ikke må have et underskud på mere end 3 procent af BNP, og at den samlede statsgæld ikke må være højere end 60 procent af BNP.
Danmark er i øvrigt det eneste land, som ikke bliver undersøgt i konvergensrapporten, da vi fik en opt-out klausul på det økonomiske samarbejde i forbindelse med Maastricht-traktaten fra 1992. If you can’t join them, beat them, og så fremdeles.
"I dag har EU-Kommissionen konkluderet, at Bulgarien er klar til at indføre euroen fra 1. januar 2026 - en milepæl, der vil gøre landet til det 21. medlemsland i eurozonen,” skrev Kommissionen i en pressemeddelelse. Også den europæiske centralbank gav grønt lys til at indlemme Bulgarien i valutafællesskabet, da man i en lignende rapport godkendte landets overholdelse af kravene.
Udmeldingen kommer som en glædelig nyhed for præsident Rumen Radev og koalitionsregeringen, anført af Rosen Zhelyazkov. Både Zhelyazkovs parti GERB samt den socialdemokratiske regeringspartner BSP har gjort euromedlemskab til en central del af deres politiske platform. Tidligere på året meddelte Radev, at han ønsker at lægge spørgsmålet om euro-medlemskab ud til en folkeafstemning. Den idé blev dog skudt ned igen med henvisning til, at det ikke lod sig gøre ifølge landets forfatning.
Selvom der var smil i Bruxelles og hos regeringen i Sofia, er det dog ikke alle bulgarere, som er begejstrede ved udsigten til at blive en del af eurosamarbejdet. Ifølge en Eurobarometer-måling foretaget i marts-april 2025 bakker 43 procent af bulgarerne op om euro-medlemskab, mens 51 procent er modstandere. Interessant nok er hele 83 procent af de EU-borgere, som allerede bor i et eurozone-land, tilfredse med euroen, hvilket er den højeste opbakning nogensinde.
Det højreradikale parti Revival, anført af den pro-russiske og anti-vestlige Kostadin Kostadinov, har særligt markeret sig som euromodstandere. De forsøger at styrke sin opbakning i befolkningen ved at udnytte, at centerpartierne går imod flertallets holdning. Senest er en række demonstrationer blevet arrangeret i samarbejde med en række andre nationalistiske og/eller prorussiske partier, som skal lægge pres på regeringen og beslutningen om at blive euromedlem.
Samlet bruger 350 millioner EU-borgere, fordelt på 20 medlemslande, i dag euroen som nationalt betalingsmiddel. Inden Bulgarien formelt kan udskifte pengesedlerne og blive en del af dén klub, skal EU’s finansministre underskrive aftalen i starten af juli. Det regnes dog som en formsag.
Vil du vide mere? Så kan du læse den fagnørdede rapport fra Centralbanken her.
Frankrig: Rygeforbud på offentlige arealer
I Frankrig er det snart slut med at tænde en Gauloises efter en frokost i det grønne. Den franske sundhedsminister Catherine Vautrin meddelte i sidste uge, at man vil forbyde cigaretter på en række offentlige områder. Forbuddet træder i kraft 1. juli, oplyser Le Monde.
Baggrunden for beslutningen er en forbudsklassiker: Er der ikke nogen, der vil tænke på børnene? Lovforslaget har nemlig til sigte at forbyde tobaksrøg i de sammenhænge, hvor børn risikerer at indånde røgen. Den liste omfatter strande, offentlige parker og selvfølgelig i nærheden af skoler. Skulle man alligevel tænde sig en cigaret, kan det koste op til 135 € i bøde - rundt regnet 1.000 kr.
Mens de franske myndigheder kraftigt indskærper muligheden for at ryge cigaretter, har man dog ikke turdet pille ved den franske cafékultur. Caféterrasser er derfor undtaget fra loven, som heller ikke vil omfatte e-cigaretter.
Foruden flere forbud mod at ryge i offentligheden har den franske regering også fremlagt en række andre initiativer, som skal få befolkningen til at ryge mindre. Prisen på en pakke cigaretter bliver blandt andet hævet til 13 € fra 2027. Omkring 12 millioner franskmænd - 23 procent af den voksne befolkning - ryger dagligt.
Med de franske børns udsigt til at slippe for tobaksrøg uden for skolen kan de i stedet nyde friheden til at indånde kvælstof i livsfarlige mængder. Frankrigs 39 millioner biler er ifølge de franske myndigheder skyld i 7.900 dødsfald om året.
Cigaretterne er ikke den eneste last, franskmændene snart må kigge langt efter. Virksomheden Aylo, som blandt andet ejer pornohjemmesiderne Pornhub, YouPorn og RedTube, meddelte i denne uge, at man lukker for adgangen til sine hjemmesider i Frankrig. Det sker i protest over en ny lov, som pålægger udbyderne af pornografisk indhold at aldersverificere sine brugere gennem identifikationspapirer eller kreditkort. Også her sker indgrebet i den personlige frihed med henvisning til ‘børnenes sikkerhed.’
Vil du vide mere? Så kan du læse om den franske regerings antirygeplan hos Le Monde.
Nederlandene: Geert Wilders forlader regeringssamarbejde
En underlig og kaotisk regeringskonstellation lakker mod enden. I Nederlandene meddelte Geert Wilders, den højreradikale leder af Frihedspartiet (PVV), at hans parti tirsdag trak sig ud af regeringssamarbejdet med øjeblikkelig virkning.
Den umiddelbare baggrund for regeringens kollaps var uenighed om asylpolitikken. Det gjorde Wilders klart på Twitter/X:
“Ingen resultater for vores asylaftale. Ingen ændringer i hovedaftalen. PVV forlader koalitionen.“
Et spadestik dybere skal beslutningen også ses som resultatet af faldende opbakning til PVV i meningsmålingerne. Ved seneste parlamentsvalg i november 2023 fik partiet stor fremgang og blev med 37 ud af 150 sæder det største parti i Tweede Kamer, Nederlandenes underhus. Umiddelbart efter den nye regeringsdannelse voksede partiets popularitet yderligere, men i de seneste målinger er PVV igen faldet til under 20 procent af stemmerne. Oppositionen i Socialdemokratiet og De Grønne får cirka samme stemmeandel.
Selvom Geert Wilders er den ubestridte leder af PVV, har han ikke selv været en del af regeringen, hvilket hænger sammen med den racismedom, han fik i 2014. Som led i forhandlingerne med de øvrige regeringspartier måtte Wilders også opgive ambitionen om at blive premierminister. Den post gik i stedet til den uafhængige Hendrikus Wilhelmus Maria "Dick" Schoof, som tidligere var chef for efterretningstjenesten (AIVD).
Trods Wilders’ egen udelukkelse har PVV haft stor magt i regeringen. Man har blandt andet haft Marjolein Faber siddende på immigrationsminister-posten, hvilket har givet partiet mulighed for at være toneangivende på sit vigtigste politikområde. Også økonomiminister Dirk Beljaarts og miljøminister Chris Jansen har været blandt partiets tunge poster i regeringen.
De manglende resultater i regeringssamarbejdet falder derfor også tilbage på PVV, som desuden har skabt stor splid i det interne - og nu forhenværende - regeringssamarbejde. Caroline van der Plas, som er leder af det landbrugsaktivistiske regeringsparti BondeBorgerBevægelse (BBB), langede ud på de sociale medier efter Wilders’ beslutning, som hun kaldte “uansvarlig” og “at servere Nederlandene til venstrefløjen på et sølvfad.”
Også Dilan Yeşilgöz fra det konservative Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) kritiserede sin tidligere regeringskollega i skarpe vendinger, og kaldte de manglende resultater på asylområdet for “et udtryk for PVV’s egen fummelfingeri.”
Premierminister Schoof meddelte kort efter kong Willem-Alexander, at han træder tilbage fra posten. Derfor regner de fleste analytikere med, at der inden for kort tid udskrives nyvalg i Nederlandene. Det kan du læse om på en snarlig Interrail-tur.
Vil du vide mere? Så kan du læse om Geert Wilders i dette portræt hos Politico. Han er også med i bogen Vatniksuppe, hvor vi kortlægger hans forbindelser til Kreml. Den kan du købe her.
Polen: Højrepopulisten Nawrocki bliver præsident
I et af de tætteste valg længe trak højrepopulisten Karol Nawrocki det længste strå. Efter at samtlige stemmer til anden runde af præsidentvalget i Polen var optalt, havde Nawrocki fået 50,9 procent af stemmerne. Hans modstander Rafał Trzaskowski var dermed under et procentpoint fra sejren.
Selvom Nawrocki formelt var uafhængig kandidat, var han støttet af både det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) og de højreekstreme kandidater Slawomir Mentzen og Grzegorz Braun, som havde opfordret deres vælgere til at stemme på ham efter deres nederlag i første runde. Valget blev derfor set som et opgør mellem den liberale pro-EU regering anført af Donald Tusk og den stærke nationalkonservative strømning i Polen, som også blev støttet af MAGA-bevægelsen i USA.
Den stærkt nationalistiske Nawrocki gjorde det også klart under valgkampen, at valget skulle stå mellem to meget forskellige retninger for Polen, og han fik held til at gøre valget til et spørgsmål om identitetspolitik. Blandt hans mange valgkampstricks var en demonstrativ makulering af bogen Gender Queer: A Memoir, skrevet af den amerikanske queer-forfatter Maia Kobabe.
Foruden den kulturkonservative værdikamp havde Nawrocki også signaleret villighed til at trække støtten til Ukraines optagelse i NATO. Den udmelding må ses som en betingelse for, at de (endnu mere) højreekstreme Mentzen og Braun ville pege på ham op til anden runde, og dermed skubbe den polske historiker over målstregen.
Trods de Ukraine-fjendtlige udmeldinger lykønskede den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij alligevel sin kommende polske kollega på Twitter/X. Nawrocki opfordrede også til fortsat samarbejde mellem landene og understregede Polens fortsatte støtte til sit belejrede naboland.
“Polen har været Ukraines stærkeste støtte mod russisk aggression, ingen andre lande forstår den trussel bedre end os,” sagde Nawrocki tirsdag.
Nawrocki og PiS-koalitionen har siddet på præsidentposten siden 2015. Her overtog PiS-præsidenten Andrzej Duda præsidentembedet, som han nu har måttet forlade på grund af en forfatningsmæssig begrænsning på to valgperioder.
Selvom præsidentposten primært er af symbolsk karakter, får Nawrocki mulighed for at nedlægge veto mod lovforslag, fremsat af premierminister Donald Tusks koalitionsregering. Valget kan derfor vanskeliggøre den EU-venlige liberale regerings politiske dagsorden og må samtidig ses som en foreløbig utilfredshed blandt vælgerne med den siddende regering.
Søndagens valg bekræftede den store splittelse mellem de liberale storbyer og den mere konservative provins. 71 procent af polakkerne stemte i øvrigt, hvilket var rekordhøj vælgerdeltagelse ved et præsidentvalg.
Vil du vide mere? Så kan du læse en dybere analyse hos polske TVP World.
Rusland: Ødelæggende droneangreb på flybaser
Halvandet års planlægning og et falsk firma lige for næsen af den russiske efterretningstjeneste (FSB). Søndag gennemførte den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU) en storstilet droneaktion, som fik ødelæggende konsekvenser for det russiske luftvåben. Her blev fire flybaser i forskellige dele af Rusland ramt, mens et angreb på en femte base blev forpurret, da lastbilen eksploderede, inden den kunne levere sin eksplosive ladning.
Operation Pavutyna (edderkoppespind) lyder ved første øjekast som manuskriptet til en cheesy actionfilm: Først oprettede man et falsk firma i Rusland, lige ved siden af et FSB-hovedkvarter. Derefter fik man intetanende russiske lastbilchauffører til at fragte lasten langt ind bag fjendens linjer. Til sidst blev den trojanske hest aktiveret - i dette tilfælde 117 fjernstyrede droner, som fløj ud af lastrummet på bilerne, der også var blevet indstillet til at få fjernåbnet taget. Resultatet så således ud:
Ifølge den ukrainske præsident Zelenskij blev 41 russiske fly beskadiget under militæroperationen. Blandt de beskadigede fly var en række bombefly (Tu-95, Tu-22M3) og meget dyre overvågningsfly (A-50). De 117 droner anslås at have forvoldt skade på det russiske luftvåben i omegnen af 45 milliarder kr.!
Foruden de store økonomiske tab udgjorde den vellykkede operation også et militærstrategisk hårdt slag for den russiske krigsmaskine. Sanktioner har besværliggjort Ruslands evne til at importere afgørende komponenter til de højteknologiske kampfly. Tu-95 bombeflyene er moderniserede levn fra Sovjettiden, som desuden er svære at erstatte, idet man ikke længere producerer flyets stel.
Angrebene på de russiske flybaser blev fulgt op af et missilangreb mod den russiske ubådsbase i Severomorsk, som også blev bombet søndag morgen. Natten til søndag blev to togbroer i Brjansk, en grænseprovins til Ukraine og Belarus, desuden sprængt i luften, hvilket resulterede i to afsporede tog. I den ene af ulykkerne mistede syv mennesker livet. For at dreje kniven yderligere rundt i den russiske militære selvforståelse slog den ukrainske sikkerhedstjeneste også til mod Krimbroen, som mandag eftermiddag blev angrebet for tredje gang. Denne gang blev 1.100 tons TNT detoneret ved en af broens bærepiller.
Ifølge tænketanken Institute for the Study of War har Operation Edderkoppespind formentlig gjort Ruslands evne til at gennemføre missilangreb mod ukrainske mål “midlertidigt begrænset.” Foreløbige analyser peger på, at angrebet har sat 34 procent af Ruslands krydsermissilbærende fly ud af spillet.
Som den ukrainske økonomiprofessor Roman Sheremeta konstaterede på sociale medier: “Den bedste måde at standse en krig på er ved at gøre fjenden ude af stand til at videreføre den.”
Vil du vide mere? Så kan du læse ISW’s grundige analyse af operationen her.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af Interrail ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!