Interrail: Uge 27 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Italien, Serbien, Storbritannien, Sverige og Ungarn.
Italien: Bro-fidus skal omgå nye NATO-krav
De danske politikere må nu stille sig selv spørgsmålet: Gik vi i gang med at bygge Femern Bælt-forbindelsen for tidligt?
Da regeringerne for de 32 NATO-medlemslande i juni blev enige om, at landenes militærbudgetter skulle sættes drastisk i vejret, var der murren i krogene fra starten. Spanien ønskede ikke at øge sine forsvarsudgifter så drastisk og blev fra starten undtaget fra aftalen. Nu prøver Italien også at komme udenom den store militærstigning på kreativ vis. Landet har nemlig defineret planerne om at bygge en bro i Messinastrædet som en del af den øgede militær- og sikkerhedsindsats.
Messinastrædet forbinder fastlandet med Sicilien, og den foreslåede bro vil koste 13,5 milliarder euro, eller cirka 100 milliarder kroner. Hvis broen bliver en realitet, ville den være verdens længste hængebro og dermed overhale Canakkale 1915-broen i det nordvestlige Tyrkiet, som forbinder Europa og Asien ved Dardanellerne. På listen over verdens længste hængebroer finder vi også Storebæltsbroen, som de seneste år er blevet skubbet ned på en syvendeplads takket være en række kinesiske broer.
Italien var i forvejen blandt de NATO-lande, som afsætter den mindste andel af sit BNP til sit forsvarsbudget. Aktuelt bruger Italien omkring 240 milliarder kr. på forsvar og militær, hvilket svarer til omkring 1,5 procent af dets BNP. Den nye NATO-rammeaftale ville mere end tredoble den militære udgiftspost.
Selvom den nye italienske bro umiddelbart kunne lyde som en kreativ fortolkning af oprustningsaftalen, er det ikke nødvendigvis i strid med den overordnede aftale. Her skal kun 3,5 procent af statens finanser øremærkes ‘kerneforsvarsopgaver’, mens de resterende 1,5 procent kan anvendes til ‘bredere strategisk modstandsdygtighed’, hvilket også omfatter kritisk infrastruktur. Aftaleteksten rummer derfor en slags teknisk smuthul, som kan muliggøre den type prioriteringer.
En talsperson for regeringen forklarede tidligere på året, at broen ville “give en fordel i militær mobilitet og gøre os i stand til hurtigt at transportere tunge køretøjer, tropper og ressourcer via tog og veje.”
Idéen om en bro, der forbinder de to dele af Italien, har en lang forhistorie. Allerede i Romerrigets storhedstid foreslog den romerske historiker og militærleder Plinius den Ældre (ca. 23-79), at man forbandt strædet med en lang række sammentømrede både. I moderne tid har også italienske statsledere som Benito Mussolini og Silvio Berlusconi drømt om at bygge en bro i Messinastrædet.
De seneste årtier har planerne imidlertid ligget stille på tegnebrættet. Ifølge en talsperson for Meloni-regeringen kan de nye NATO-krav og klassificeringen af broen som et militærprojekt derfor være en måde at omgå bureaukratiske forhalinger og tekniske bremsekloder på.
Tidligere på året fremlagde den italienske regering et dokument, som netop fremhæver broens sikkerhedsmæssige og strategiske betydning for Italien. Skulle opførelsen af broen blive endeligt vedtaget, venter der dog en række andre udfordringer, inden sicilianerne kan køre direkte til fastlandet. Foruden de bureaukratiske forhindringer gør havstrømme, tektoniske rystelser og miljøhensyn projektet til en vanskelig opgave.
Vil du vide mere? Så kan du læse om de mange italienere, der i tidens løb har drømt om en bro i Messinastrædet.
Serbien: Vejblokader og store demonstrationer i Beograd - ungdomsrevolutionen fortsætter
I første omgang handlede det om et kollapset tag på en banegård i Novi Sad. Efter syv måneders demonstrationer står det dog klart, at der er mere på spil end den enkeltstående ulykke, som den 1. november 2024 kostede fjorten mennesker livet. Da et tag på banegården i Novi Sad kollapsede, blev det startskuddet til de store demonstrationer, som fortsat bølger i Serbiens gader. Hundredtusindvis af serbere krævede igen regeringens afgang lørdag. Den store march blev organiseret af en række studenterorganisationer, og forløb fredeligt.
“Folk har brugt store affaldscontainere til at afspærre vejene“, forklarer den serbiske journalist Marina Rakic til EuropaNyt.
Det betød blandt andet, at Gazelabroen, et centralt knudepunkt i Beograd, henover weekenden blev blokeret i flere timer. Containerne kunne flyttes rundt i hele byen, hvilket gjorde det svært for myndighederne at dæmme op for de spontane blokader.
I Interrail har du tidligere kunnet læse om store demonstrationer i Serbien, tåregas i parlamentet og en premierminister, som blev ofret på det politiske skafot i et forsøg på at mildne vreden. Det ser ikke ud til at have hjulpet, for den helt store præmie er stadig i udsigt: Demonstranterne vil have Aleksandar Vučić fjernet fra præsidentposten. De studerende har derfor opfordret oppositionen til ikke at møde op i parlamentet, en opfordring som mange har valgt at følge. Målet er at tvinge regeringen til at udskrive et lynvalg.
Marina Rakic bor selv i Beograd, hvor hun har oplevet de seneste dages optøjer. Det er særligt landets unge, som går på gaden. Mens det tidligere har været studerende fra de videregående uddannelser, som har stået i spidsen for de månedlange protester, er de seneste dages demonstrationer også blevet støttet af gymnasieelever og endda helt unge folkeskoleelever, forklarer Rakic.
“Mange af de helt unge trodser sommervarmen og har sluttet sig til blokaderne. I nogle af de mindre byer har børn i 17-18 årsalderen også lavet deres egen form for civil ulydighed ved at nægte at give hånd til borgmestre fra [regeringspartiet] SNS i forbindelse med deres diplomoverrækkelser“, siger hun.
Selvom protestaktionerne har været overvejende fredelige, har det serbiske politi reageret med masseanholdelser og voldelig opløsning af forsamlinger. Videoer har cirkuleret på de sociale medier af salatfade, som har forsøgt at køre demonstranter ned.
Vil du vide mere? Så kan du læse resten af interviewet med Marina Rakic her.
Storbritannien: ‘Død, død over IDF’
På den årlige Glastonbury-festival var det ikke kun musikken, der trak overskrifter. Punkrapperen Bobby Vylan, som sammen med Bobbie Vylan udgør den dynamiske hip-hop duo Bob Vylan, spillede lørdag eftermiddag på den ikoniske West Holts Stage. Her fik de publikum til at synge med på kampråbene “free, free Palestine” samt “Death, death to the IDF ("Israel Defence Forces, betegnelse for Israels militær, red.).”
Protestsangene blev mødt med fordømmelse i den britiske offentlighed, hvor Vylans optræden blev kritiseret over en bred kam. Premierminister Keir Starmer kaldte det “dybt forkasteligt”, og langede ikke mindst ud efter BBC’s beslutning om at sende live fra koncerten.
“Der er ingen undskyldning for den slags forfærdelig hadtale,” sagde Starmer mandag til BBC.
Hovedpersonen havde dog ikke tænkt sig at undskylde for noget som helst. I et opslag på Instagram slog Vylan fast, at han “mente hvad han sagde”, og skrev desuden, at han fandt det “enormt vigtigt” at inspirere fremtidige generationer til at gøre det rigtige.
Bob Vylans optræden på Glastonbury fik mandag de amerikanske myndigheder til at annullere gruppens visum og dermed give dem indrejseforbud i USA. Den amerikanske viceudenrigsminister Christopher Landau begrundede på Twitter/X beslutningen med, at “udlændinge, som forherliger vold og had, er ikke velkomne i vores land.”
Umiddelbart efter Vylan gik den irske hiphopgruppe Kneecap så på scenen, hvilket ikke gjorde tingene mindre dramatiske for de britiske medier. De var iført palæstinensiske tørklæder, gav shout-outs til aktionsgruppen Palestine Action og fik igen titusinder af festivalgængere til at synge pro-palæstinensiske sange. Denne gang blev budskabet dog holdt til det mere afmålte “Free Palestine.”
Kneecap spillede også på Northside Festival i Aarhus tidligere på sommeren, hvilket fik kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at fordømme den kontroversielle hip-hopgruppe.
“Hvis du spørger mig, burde sådan en kunstner aldrig optræde i Danmark”, sagde han i den forbindelse til SE og HØR.
Kneecap-forsanger Liam Óg Ó hAnnaidh, bedre kendt under kunstnernavnet Mo Chara, er sigtet for at have overtrådt den britiske terrorlovgivning. Chara havde under en optræden i London et Hezbollah-flag med på scenen, hvilket har medført sigtelser. I sidste måned blev Kneecap-sangeren dog løsladt mod kaution, tids nok til at spille på årets Glastonbury Festival.
Mens såvel danske som britiske politikere har travlt med at fordømme musikere for deres holdning til Israels invasionskrig, er der anderledes behersket kritik af det igangværende folkemord i Gazastriben. Mandag myrdede de føromtalte IDF-soldater 74 mennesker i det belejrede Gaza, herunder 30 civile, der mistede livet under et luftbombardement af en café. Hverken Keir Starmer eller Jakob Engel-Schmidt har dog foreløbigt kommenteret på weekendens mord på civile palæstinensere.
Mindst 84.000 palæstinensere er blevet dræbt, siden IDF begyndte invasionen af Gazastriben i oktober 2023. I samme periode er mere end 50.000 børn blevet dræbt eller såret under israelske angreb, oplyser UNICEF.
Vil du vide mere? Bob Vylans optræden er allerede blevet censureret på de fleste sociale medier, men du kan høre koncerten her.
Sverige: Forbud mod automatrifler på vej efter skolemassakre
For svenske jægere, våbensamlere og sportsskytter er det fra 1. august slut med at bruge automatrifler af typen AR-15. Den svenske regering har indgået en aftale med Sverigesdemokraterne (SD), som skal forbyde den halvautomatiske riffeltype, oplyser SVT.
Forbuddet kommer efter det tragiske skoleskyderi i Ørebro tidligere på året, hvor den 35-årige Rickard Andersson skød og dræbte 10 personer på voksenuddannelsesskolen Campus Risbergska og derefter skød sig selv. Andersson, som selv var tidligere elev på skolen, havde dengang bevæbnet sig med en shotgun, to halvautomatiske rifler og røgbomber.
På pressekonferencen blev der imidlertid stillet spørgsmål ved effekten af et forbud mod netop AR-15 rifler, idet gerningsmanden affyrede samtlige skud med undtagelse af ét med en semiautomatisk riffel af typen Browning BAR. Den type riffel er stadig lovlig, hvilket kan skabe den paradoksale situation, at det anvendte våben fortsat er lovligt, mens den knap nok anvendte type bliver forbudt.
AR15-riflen er blandt de oftest benyttede i masseskyderier, ikke mindst i skoleskyderiernes hjemland, USA, hvor den blandt andet blev brugt af Stephen Paddock ved landets mest dødbringende masseskyderi nogensinde i Las Vegas i 2017, som kostede 61 mennesker livet.
Sverigesdemokraternes deltagelse i forliget understreger partiets nye, mere ‘stuerene’ rolle som et samarbejdsparti for den konservative svenske regering. Partiet har spillet en større rolle siden valget i 2018 og er en del af den såkaldte Tidöaftale med Moderaterne, Kristendemokraterne og de Liberale, som også er aftaleparter i det kommende våbenforbud. Langtfra alle SD-medlemmer var dog enige i forbuddet, hvilket har skabt splittelse i det højreekstreme parti. I marts forlod den tidligere generalsekretær Richard Jomshof sin post som formand for justitsudvalget i protest over beslutningen.
For de svenske jægere, som nu må finde andre metoder til at nedlægge deres bytte, kan et muligt lyspunkt dog være, at våbnene kommer til at gøre gavn andetsteds. De svenske myndigheder har ifølge SVT tænkt sig at donere de indsamlede våben til Ukraines kamp mod den russiske invasion.
Vil du vide mere? Så kan du få genopfrisket historien om det tragiske skoleskyderi i Interrail fra uge 6.
Ungarn: Pride-forbud giver bagslag for Orbán-regeringen
Da Barbara Streisand i 2003 forsøgte at slette billeder på nettet af sit dekadente palads i Malibu, sagsøgte hun en fotograf, som havde taget billeder af hendes nye hjem. Det resulterede i en enorm opmærksomhed på huset, der blev verdenskendt og gik viralt. Et nyt begreb var født: Streisand-effekten. Det henviser til, at den slags forsøg på at forbyde eller censurere ofte får den stik modsatte effekt.
Ved weekendens Budapest Pride kunne Streisand-effekten igen observeres for fulde gardiner. Fidesz-regeringen havde nemlig forsøgt at forbyde marchen, hvilket resulterede i, at flere hundredetusinde mødte op for at markere den årlige LGBT+-march i den ungarske hovedstad. Årets pride blev således den største i Ungarns historie, til stor irritation for premierminister Viktor Orbán, som i den forbindelse indtog rollen som Barbara Streisand.
“Det var et fuldstændig fantastisk arrangement. Jeg tror, vi var over 200.000 mennesker. Det var den største protestaktion i Ungarn siden demonstrationerne mod det kommunistiske regime i slutningen af 80’erne”, siger den danske EU-parlamentariker Rasmus Nordqvist til EuropaNyt.
Nordqvist var ligesom 70 andre MEP’er - og flere tusinde aktivister fra hele Europa - taget til Budapest for at deltage i årets Pride. Blandt de deltagende var 20 medlemmer af den parlamentariske gruppe De Europæiske Grønne, som SF også er en del af. Foruden Rasmus Nordqvist deltog også to andre danske MEP’er, Marianne Vind (A) og Per Clausen (Ø). For SF-politikeren handlede deltagelsen også om at sende et signal til Orbán på vegne af resten af Europa.
“Den politik, som Orbán-regeringen har ført gennem mange år, har været et angreb på nogle helt fundamentale rettigheder. Årets Pride er blot det seneste eksempel,” siger Nordqvist.
Den højreradikale ungarske regering har længe været en torn i øjet på store dele af EU’s politiske establishment. I Fidesz-regeringens femten år ved magten har indskrænkning af LGBT+-rettigheder været en af de helt store symbolpolitiske kæpheste for Fidesz. Senest har regeringen vedtaget en lov, som under dække af at skulle skærme børn fra ‘skadeligt materiale’, forbyder promovering af “homoseksuelt og kønskifte-propaganda.” Netop denne lovgivning lå også til grund for forsøget på at forbyde årets pride i Budapest.
Tidligere på måneden slog en rådgiver ved EU-domstolen fast, at loven var i strid med Unionens regler. Også EU-præsident Ursula von der Leyen har kritiseret loven i skarpe vendinger og kalder den for “en skamplet.”
Af samme grund var der også dukket politikere op fra hele Europa. Foruden de 70 MEP’er var Amsterdams borgmester Femke Halsema samt den spanske vicepremierminister Yolanda Diaz med i marchen. Forrest gik Budapests borgmester Gergely Karácsony, som er blandt Orbán-regeringens fremmeste kritikere i Ungarn.
Karacsony havde i første omgang forsøgt at omgå forbuddet ved at definere optoget som en kommunal begivenhed, hvilket ifølge ham betød, at man ikke krævede særlig tilladelse. Alligevel havde det ungarske politi forbudt arrangementet med henvisning til loven om “beskyttelse af børnene”, som også tidligere er blevet brugt til at slå ned på LGBT+-aktiviteter.
Op til den store Pride-begivenhed havde der udspillet sig et juridisk slagsmål mellem den stærkt konservative Orbán-regering og landets markant mere liberalt-progressive hovedstad. Spørgsmålet var imidlertid, om det også ville resultere i slagsmål på gaden mellem politi, aktivister og moddemonstranter? Demonstrationen viste sig dog at forløbe stort set gnidningsfrit, forklarer Rasmus Nordqvist.
“Vi så nogle få højreradikale moddemonstranter undervejs, men de var et meget lille mindretal. Det interessante var, at politiet, som ellers havde fået besked på at uddele bøder og slå ned på demonstrationen, faktisk beskyttede pride-deltagerne og holdt de højreorienterede moddemonstranter væk fra optoget. Det hele foregik derfor fredeligt - trods Orbáns advarsler,” siger Nordqvist.
Den danske EU-politiker hæfter sig også ved, at det rekordstore fremmøde havde fået mange på gaden, som ellers aldrig havde deltaget i den slags.
“Der var mange i optoget, der aldrig før havde prøvet at deltage i den her slags arrangementer. Jeg tror, de mødte op for at markere, at nok er nok. Forsøget på et forbud har virkelig givet bagslag for Orbán og regeringen," siger han.
Mens Streisand-effekten sørgede for et forsmædeligt nederlag til Orbán, kunne LGBT+-bevægelsen i hele Europa glæde sig over et vellykket arrangement med rekordhøj deltagelse. Barbara Streisand tabte i øvrigt retssagen mod fotograferne med et brag. Hvorvidt Orbán kommer til at lide samme skæbne, afgøres i april 2026, hvor ungarerne igen skal til stemmeurnerne.
Vil du vide mere? Så kan du læse mere om Budapest Pride på foreningens hjemmeside.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!