Interrail: Uge 10 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Frankrig, Norge, Serbien, Storbritannien og Tyskland.
Frankrig: Macrons europæiske atomparaply
Da Charles de Gaulle vendte tilbage som fransk præsident i 1958, var en af de første ting på hans dagsorden at opbygge et selvstændigt fransk atomvåbenprogram. 67 år senere har den beslutning igen fået stor betydning for europæisk sikkerhedspolitik.
De Gaulles efterfølger på posten, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, luftede onsdag idéen om, at den franske force de frappe også kunne kædes sammen med forsvaret af andre europæiske lande og dermed i populær tale blive en ‘atomparaply’.
“Jeg har besluttet at indlede en strategisk diskussion om afskrækkelse , som også beskytter vores europæiske allierede,” sagde Macron. “Europa er på vej ind i en ny tid… Jeg vil gerne tro, at USA fortsat står ved vores side, men vi må forberede os på, at det ikke nødvendigvis er tilfældet”.
Macrons ord afspejler en generel fransk følelse af modstand mod USA, der under det nye Trump-regime har foretaget en sikkerhedspolitisk kovending. Ifølge en dugfrisk fransk meningsmåling mener 73 procent af befolkningen ikke længere, at USA er landets allierede.
Den franske atomdoktrin har indtil videre været baseret på at forsvare Frankrig. Forsvarsminister Sébastien Lecornu understregede, at atomarsenalet fortsat er fransk, og at landet stadig har den eneste hånd på knappen.
Den kommende tyske kansler, Friedrich Merz, bakker også op om den franske kursændring. Han havde forud for talen plæderet for, at Frankrig og Storbritannien - Europas to atommagter - netop skulle udvide sikkerhedsgarantien i lyset af den faldende amerikanske troværdighed.
Også fra dansk side er forslaget blevet mødt med indledende begejstring. Statsminister Mette Frederiksen udtalte forud for et EU-topmøde torsdag, at hun ikke ville afvise idéen om, at Danmark på sigt kunne komme til at huse for eksempel franske atomvåben.
“Jeg håber, at alvoren har sænket sig hos alle nu. Det handler om at forsvare Europa og afskrække Rusland, og jeg kommer ikke til at afvise ideer,” sagde Frederiksen torsdag til TV2.
Mens de europæiske ledere presser på for en ny europæisk forsvarsdoktrin og gerne ser en mere omfattende fransk atomparaply, blev forslaget ikke overraskende mødt med fordømmelse af Rusland. Udenrigsminister Sergej Lavrov sammenlignede Macron med Napoleon og Hitler og kaldte den franske udmelding for en “trussel mod Rusland.”
Vil du vide mere? Så kan du læse Europa-Analysen af den sikkerhedspolitiske situation her. Der kommer også en længere analyse af oprustningsplanerne på kontinentet inden længe, så følg med på siden.
Norge: Slut med at servicere amerikanske skibe?
Den amerikanske soft power er i lige så stort frit fald som Tesla-aktien. Hvor landet tidligere har kunnet bruge sin status som supermagt til at kontrollere verdenshavene, er det nu slut med at blive betjent - i hvert fald hvis man spørger det norske optankningsselskab Haltbakk Bunkers. Virksomheden meddelte i ugens løb, at man ikke længere vil forsyne den amerikanske flåde med skibsbrændstof.
“Vi har besluttet at STOPPE som brændstofleverandør til amerikanske styrker i Norge med øjeblikkelig virkning. Ingen benzin til amerikanerne,“ skrev virksomheden i en pressemeddelelse.
Beslutningen fra Haltbakk Bunkers kom efter det skandaløse pressemøde i Det Hvide Hus, hvor den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij måtte stå skoleret over for præsident Donald Trump. Her blev han forsøgt mobbet og truet til at give indrømmelser, mens også hans tøjvalg blev kritiseret af Real America’s Voice-journalisten Brian Glenn, der er kæreste med den højreradikale kongrespolitiker Marjorie Taylor Greene.
Haltbakk Bunkers er en af Norges største leverandører af skibsbrændstof og servicerer militær- og handelsfartøjer fra både Norge og resten af verden. Beslutningen om ikke længere at genoptanke amerikanske skibe kunne derfor få stor betydning for USA’s evne til at gennemføre maritime operationer i Nord- og Østersøen. Virksomheden solgte ifølge NRK omkring 3 millioner liter brændstof til amerikanske skibe sidste år.
Norges forsvarsminister, Tore Sandvik, trak dog i land og forsikrede, at man som NATO-land fortsat ville forsyne sin (på papiret) allierede USA med brændstof og andre logistiske behov. Sandvik understregede også, at beslutningen ikke var i tråd med officiel norsk politik. Senere slettede Haltbakk Bunkers opslaget fra de sociale medier. Det står fortsat uklart, om det er sket efter pres fra den norske regering.
Inden da havde virksomhedens direktør, Gunnar Gran, dog nået at anlægge cirka samme diplomatiske tone som Donald Trump gjorde under fadæsemødet:
“Vi har lige set det største cirkus af løgne nogensinde livetransmitteret... Vi har mange ukrainske ansatte og ved, hvor frygtelig krigen er for dem og deres familier… Det er et shitshow.”
Vil du vide mere? Hvis du ikke fik set det pinlige pressemøde, hvor Trump igen opførte sig som en diplomatisk amøbe, kan du se et sammendrag hos CNN.
Serbien: Røggranater, tåregas og vuvuzelaer i parlamentet
De voldsomme protester mod Vucic-regeringen fik i ugens løb endnu et nøk op. De titusinder af studerende, som har demonstreret mod regeringen siden det tragiske kollaps på banegården i Novi Sad for fire måneder siden, fik tirsdag opbakning fra oppositionen i det serbiske parlament.
Her blev der kastet med røggranater og tændt romerlys i nogle vilde scener, som taler for sig selv. Der var også ved at udbryde slagsmål, hvilket dog blev standset i opløbet af sikkerhedsvagter. Eftersom verdenshistoriens værste opfindelse, vuvuzelaen, også blev taget i brug, er nedenstående video uden lyd:
Faste Interrail-læsere vil vide, at situationen i Serbien mildest talt har været anspændt siden 1. november, hvor taget på en banegård kollapsede i Novi Sad, Serbiens næststørste by. Demonstranterne giver den korrupte Vučić-regering skylden for ulykken, der kostede 15 mennesker livet.
I slutningen af januar kostede det også den serbiske premierminister, Miloš Vučević, jobbet. Vučević opfordrede dengang til en nedtrapning af konflikten, hvilket foreløbigt ikke har haft den ønskede virkning. I videoen kan man cirka 1:15 også se to oppositionspolitikere holde et banner op med ordene: “Serbien rejser sig, så regimet kan falde.” Dette slogan har også været populært på gaden i de store serbiske byer, hvor demonstrationerne har lammet trafikken med jævne mellemrum.
Ugens kaotiske scener fandt sted under forårets åbning af det serbiske parlament, hvor regeringspartiet SNS blandt andet skulle udpege en ny premierminister. I stedet forsøgte man at gennemføre en række nye love, som blev anset som fordelagtige for den siddende regering, mens togulykken blev forsøgt forbigået i stilhed. Det blev for meget for oppositionen, der kom velforberedt til åbningen. Radomir Lazovic, der er leder af Den Grønne Venstrefront, havde blandt andet gemt en brandslukker under sit sæde, som han tog frem da det stod klart, at regeringen ikke ville tage Novi Sad-sagen op.
Den serbiske præsident Aleksandar Vucic har betegnet optøjerne som “hooliganisme”, og har ifølge BBC opfordret politiet til at indlede en efterforskning.
Vil du vide mere? Hvis du absolut vil se billeder fra den kaotiske åbning af parlamentet med vuvuzela-lyd på, kan du se et lidt længere sammendrag hos CNN her.
Storbritannien: Zelenskij budt velkommen på normal manér
Mens Volodymyr Zelenskij måtte sidde igennem en regulær ydmygelse i Washington, var tonen en ganske anden da han i ugens løb fløj direkte fra Washington til Downing Street 10. Her blev han budt velkommen af den britiske premierminister Keir Starmer, som forsikrede ham om, at Ukraine fortsat havde “Storbritanniens fulde opbakning.”
For Starmer var opgaven ligetil. Han skulle blot gøre det bedre end klovneshowet i Det Hvide Hus - en forholdsvis lav barre at skulle hoppe over - hvis han ville fremstå som en normal leder af et borgerligt demokrati. Det formåede Starmer, der dagen efter også var vært for et europæisk topmøde. Her var det igen den sikkerhedspolitiske situation, som stod øverst på dagsordenen.
Ved topmødet deltog både Frankrigs Emmanuel Macron, Canadas Justin Trudeau, Spaniens Pedro Sanchez, Tysklands afgående kansler Olaf Scholz og Italiens Giorgia Meloni, mens også Danmarks statsminister var med til mødet. Zelenskij deltog også og skulle denne gang ikke svare på spørgsmål om sit tøjvalg. Også NATO-generalsekretær Mark Rutte og EU-formand Ursula von der Leyen var med. At USA ikke deltog, var både opsigtsvækkende og efterhånden forventeligt.
“Det er et once-in-a-generation-øjeblik,” sagde Starmer, som også luftede planer om en fælles europæisk køreplan for fred i Ukraine. Den skal ifølge ham indeholde: 1) mere militærstøtte til Ukraine for at sikre landets forhandlingsposition, 2) en europæisk sikkerhedsgaranti, 3) en amerikansk ‘bagstopper’, der skal forhindre Rusland i at bryde endnu et sikkerhedspolitisk løfte.
Planen kan ses som et forsøg på at formulere en ny aftale i stil med Budapest-memorandummet fra 1994, hvor Ukraine, Kasakhstan og Belarus indvilligede i at nedlægge deres atomprogrammer og store dele af luftvåbnet til gengæld for løfter om at respektere landenes suverænitet. Budapest-aftalen blev ensidigt revet i stykker af Rusland ved besættelsen af Krim-halvøen i 2014.
Topmødet var samtidig en mulighed for Starmer til at profilere sig som en stærk leder og sikre opbakning til den udenrigspolitiske kurs på tværs af partierne. Selv konservative medier som tidsskriftet The Spectator har efterfølgende rost Starmer.
Mens den britiske premierminister er kommet i medvind - alene ved at opføre sig, som statsledere plejer at gøre - ser de britiske vælgere også ud til at rykke sig kraftigt i holdningen til USA. Selv blandt vælgerne i det nationalkonservative Reform-parti (tidligere UKIP) er opbakningen til Donald Trump styrtdykket på under en måned, fra +38 til -8. Det viser en måling foretaget af YouGov.
Reformpartiets leder, Nigel Farage, fik en hilsen med på vejen i ugens løb, hvor Starmer opfordrede ham til at “holde op med at dåne over Putin”. Farage kom også i modvind i de britiske medier, da han efter mødet i Det Hvide Hus tog Trumps parti, og han har tidligere udtalt, at han “beundrede Putin som statsleder.”
Torsdag kastede USA’s vicepræsident JD Vance yderligere brænde på bålet ved hånligt at kommentere den britiske fredsplan. Hans bemærkning om, at “et eller andet tilfældigt land, der ikke har været i krig i 30 år” skulle kunne sikre fred i Ukraine, er mange steder blevet udlagt som en slet skjult sviner til Frankrig og Storbritannien. Det har særligt ophidset briterne, som både har deltaget på USA’s side i krigene i Irak og Afghanistan og generelt er blevet regnet som landets stærkeste allierede i Europa.
Måske er “det særlige forhold” også ved at lakke mod enden?
Vil du vide mere? Så kan du læse mere fra topmødet i London hos Al-Jazeera.
Tyskland: Karneval med diktatortema
Hvis man tror, at en tur til karneval kan være en pause fra de sikkerhedspolitiske dønninger, der i øjeblikket skyller gennem Europa, bør man ikke tage til optog i Tyskland. Her har de årlige karnevaler ofte en stærkt politisk dimension, og årets udgave var ingen undtagelse. Se for eksempel dette billede fra ugens optog i Düsseldorf:
Beskyldningen om en “Hitler-Stalin Pakt 2.0” er en henvisning til den ikke-angrebspagt, som op til Anden Verdenskrig fik de to diktatorer til at dele Polen mellem sig. I Danmark er den kendt som Molotov-Ribbentrop-pagten efter de to landes udenrigsministre. Den historie er af indlysende årsager smertelig for mange tyskere, der ser Trumps politiske kursskifte over for den aktuelle russiske diktator som et lignende forræderi.
Ligesom i Frankrig viser de nyeste meningsmålinger, at tilliden til USA er faldet med et brag, hvilket også er med til at forklare årets karnevalstema. Her mener kun 16 procent af de adspurgte, at USA er en troværdig partner, mens 71 procent støtter en fælles europæisk hær. Ikke overraskende er opbakningen til denne idé lavest blandt vælgere i de to højreradikale partier BSW og AfD, mens tilslutningen også er lavere end gennemsnittet hos det yderste parti på venstrefløjen, Die Linke.
Også en række andre af årets paradedeltagere i Düsseldorf havde valgt at kommentere på den politiske udvikling i USA. En stor “Musk-Wagen” kommenterede for eksempel både på den amerikanske skyggepræsidents diktatorambitioner (Napo-Elon), hans voksenbaby-opførsel og hans støtte til det tyske højreradikale parti Alternative für Deutschland (AfD). Det kan du se et billede af her.
AfD gik heller ikke ram forbi i årets optog, hvor en af vognene på satirisk vis beskrev partifører Alice Weidels forsøg på at kapre unge stemmer gennem en massiv kampagne på sociale medier som TikTok og YouTube:
AfD har sat yderligere gang i diskussionen om, hvorvidt partiet skal forbydes for at være højreekstremt. Efter valget i Tyskland lukkede man igen politikerne Maximilian Krah og Matthias Helferich ind i partiet, efter at de to var blevet ekskluderet for at komme med nazistiske bemærkninger.
Den tyske karnevalsæson starter altid den 11. november klokken 11.11 og slutter med en række store optog på askeonsdag, der er fastetidens første dag. Karnevallet er særligt udbredt i de katolske dele af Tyskland i den sydlige og vestlige del af landet, mens traditionen i den nordlige del af landet oftere minder om vores egen fastelavn (Fastelavend).
Vil du vide mere? Så kan du se flere billeder fra optoget i Düsseldorf hos Rheinische Post.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!