Interrail: Uge 4 - 2025
Kom hele Europa rundt med fem af ugens vigtigste nyheder fra kontinentet. Rejsen går i denne uge til: Irland, Italien, Slovakiet, Storbritannien og Tyrkiet.
Irland: Kaos og politiske julelege i parlamentet
For første gang i over 100 år har det irske parlament ikke formået at vælge en taoiseach (regeringsleder). Det har skabt politisk furore, og fået beskyldningerne til at fyge på tværs af fløjene i Dáil Éireann, Irlands parlamentariske underhus.
“Dagens begivenheder var en kæmpe farce… det er et forsøg på obstruktion og udtrykker mangel på respekt for vores forfatning,” forklarede den afgående leder Simon Harris fra det konservative Fine Gael ved et pressemøde onsdag. Harris er den yngste regeringsleder i Irlands historie, og har fået tilnavnet TikTok Taoiseach for sin omfattende brug af det sociale medie. Han er samtidig landets første statsoverhoved med LGBT+-baggrund.
Ved Harris’ side stod Micheál Martin fra regeringspartneren Fianna Fáil, der ellers var udset til at skulle overtage rollen som taoiseach. Det var planlagt som del af en aftale, der blev indgået i april 2024. Dengang fratrådte Fine Gael-politikeren Leo Varadkar posten med henvisning til, at “han ikke længere var den bedste person til jobbet.”
Hvem er det så, der har kastet grus i det politiske maskineri? Oppositionspartiet Sinn Féin, som er sure over et forslag, der skal tillade uafhængige parlamentsmedlemmer at sætte sig som en del af oppositionens pladser og derfor optage deres taletid.
“De (Fianna Fáil, red.) vil have deres uafhængige kumpaner, der i virkeligheden støtter regeringen, til at sidde sammen med os på oppositionsbænken, og have samme talerettigheder som os”, sagde Sinn Féin-leder Mary Lou McDonald.
Baggrunden for det politiske slagsmål kan findes i valget 29. november 2024, hvor de 174 sæder i Dáil igen skulle fordeles. Her fik både Fianna Fáil (48 mandater, +10), Fine Gael (38 mandater, +3) og Sinn Féin (39 mandater, +2) fremgang på bekostning af De Grønne (1 mandat, -11), uden at nogen af disse dog kunne danne regering alene. Samtidig blev 16 uafhængige kandidater valgt ind, hvilket altså forklarer en del af ugens skærmydsler.
Graver man et spadestik dybere, ligger en del af forklaringen også længere tilbage i historien. De to konservative partier nægter at samarbejde med Sinn Féin på grund af partiets tilknytning til IRA - den irske republikanske hær - som kæmpede mod britisk overherredømme igennem det meste af det 20. århundrede. Den politiske uro kommer samtidig ubelejligt for den irske regering, som ifølge Irish Times forbereder sig på store økonomiske konsekvenser såfremt Donald Trump gør alvor af sine trusler om handelskrig med Europa.
Vil du vide mere? Så læs analysen i Irish Times af, hvorfor Irland er særligt udsat i tilfælde af handelskrig med Trump.
Italien: Højreradikalt regeringsparti foreslår nationalt tørklædeforbud
Mens en række europæiske lande - herunder Danmark - allerede har forbudt burka som beklædning i det offentlige rum, er den italienske højrefløj parat til at gå skridtet videre. Mandag fremlagde Lega-leder Matteo Salvini et forslag i det italienske parlament om at forbyde muslimske tørklæder i det offentlige rum.
“Det er sund fornuft rettet mod dem, der ikke respekterer vores kultur og Vestens frihedsprincipper,“ sagde Salvini, der er vicepremierminister i Georgia Melonis koalitionsregering.
Ifølge lovforslaget skal overtrædelse kunne udløse en fængselsstraf på op til to år. Dømte vil desuden risikere at miste retten til at ansøge om italiensk statsborgerskab. Salvini var i efteråret selv en tur på anklagebænken, hvor han stod tiltalt for kidnapning i en sag fra 2019, hvor migrantskibet Open Arms blev nægtet at lægge til land ud for Italiens kyst, men blev frifundet i december 2024.
Forslaget er langtfra første gang, Lega introducerer anti-muslimsk lovgivning. I februar 2024 indførte den nordlige havneby Monfalcone et forbud mod muslimsk bønnekald og brug af såkaldte ‘burkinier’ ved stranden. Baggrunden var dengang en stor tilstrømning af migrantarbejdere fra Bangladesh, som udgjorde omkring 22 procent af byens 30.000 indbyggere.
Byens borgmester, Anna Maria Cisint fra Salvinis Lega-parti, forklarede dengang til the Guardian, at forbuddet eksplicit var møntet på muslimer, og at hun ikke havde et problem med fx rumænske migrantarbejdere. Hendes kommentarer blev også mødt med opbakning af premierminister Georgia Meloni, der udtalte, at “folk der vælger at bo i Italien må respektere italienske normer.”
Også i provinsen Ligurien har der været forbud mod at bære slør på hospitaler og andre offentlige institutioner siden 2017. Den lokale regeringschef Giovanni Toti fra det højreorienterede Forza Italia begrundede dengang forbuddet med “forsvar af kvinders frihed.”
I en bredere europæisk sammenhæng har både Belgien, Bulgarien, Frankrig, Danmark, Schweiz og Østrig indført burkaforbud, mens Bosnien-Hercegovina, Italien, Nederlandene, Spanien og Tyskland har vedtaget forbud i dele af landet eller fx offentlige institutioner.
Vil du vide mere? Så kan du læse en oversigt hos CNBC om de lande, der har indført burkaforbud - og med hvilken begrundelse.
Slovakiet: Politisk tumult og rygter om EU-exit
Det politiske klima er under frysepunktet i Slovakiet, hvor oppositionen tirsdag beskyldte premierminister Robert Fico for at forberede et slovakisk EU-exit. Oppositionen, ledet af Michal Šimečka, havde også planlagt et mistillidsvotum mod Fico i denne uge, men det blev ifølge Reuters trukket tilbage i protest over en beslutning fra regeringen om at lukke afstemningen for offentligheden med henvisning til følsomme oplysninger.
Fico-regeringen er under voksende pres i Slovakiet, hvor særligt den hårde retorik mod EU og NATO, samt den tilsvarende pro-russiske linje, bliver mødt med kritik og demonstrationer. Fico rejste højst kontroversielt til Moskva i december 2024 på statsbesøg, som blot det tredje statsoverhoved siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022. Baggrunden var blandt andet den transitaftale om russisk gas gennem Ukraine, som ved indgangen til 2025 blev annulleret af Ukraine. Her havde man valgt at give de europæiske aftagere af russisk gas næsten tre år til at finde et alternativ, men Fico havde håbet, at man alligevel kunne forlænge aftalen, og har siden raset mod den ukrainske regering og Vesten.
Senest har 260 slovakiske psykologer og psykiatere opfordret premierministeren til at gå af i et åbent brev. De kritiserer den voksende autoritære vending og beskylder Fico for at undergrave demokratiet og isolere Slovakiet blandt sine tætteste allierede.
“Modstanden kommer ikke kun fra ‘Bratislava café-eliten’“, skrev professor Anton Heretik, der er blandt brevets initiativtagere. Siden Ficos besøg hos Putin har tusindvis af slovakker demonstreret mod præsidenten, hvis Smer-parti også er faldet til blot 18 procent opbakning i de seneste meningsmålinger. Premierministeren afviser i vanlig stil kritikken som led i en “international sammensværgelse” mod Slovakiet. Senest har Fico også beskyldt oppositionen for at planlægge et ‘Maidan-lignende’ kup imod ham.
Mens Fico i stigende grad kigger mod Moskva, har hans politiske modstandere udnyttet det diplomatiske tomrum. Sidste fredag var Šimečka sammen med en række andre ledere af oppositionen rejst til Kyiv for at besøge præsident Zelenskij, hvis invitation ellers var blevet afvist af Fico. Det fik den ukrainske præsident til i vanlig humoristisk stil at sende en stikpille i Ficos retning:
"Vi havde forberedt en velkomst til lederen af vores slovakiske venner [Robert Fico]. I stedet er en anden af deres ledere ankommet til Kyiv, hvilket vi er glade for.”
Vil du vide mere? Om den autoritære Robert Fico og Slovakiet i det hele taget? Så kan jeg anbefale dig at følge den uafhængige NGO Slovak Media Monitor.
Storbritannien: Nyt russisk spionskib sejler i Nordsøen
Mens de fleste danskere formentlig husker de seneste historier om russiske sabotage-skibe i Østersøen, har endnu et af slagsen fundet vej til den anden side af Kattegat. Her sejlede det russiske efterretningsskib Yantar (dansk: Rav) i ugens løb ind i britisk farvand, oplyser France24.
Yantar kastede onsdag anker tæt på en række undersøiske kabler, men blev hurtigt gjort følgeskab af en række britiske flådefartøjer, herunder overvågningsskibet RFA Proteus samt angrebsubåden HMS Astute, der højst usædvanligt sejlede op til overfladen for at byde det russiske skib velkommen.
“Jeg vil gerne give præsident (Vladimir) Putin klar besked: Vi ved godt, hvad du har gang i, og vi har tænkt os at handle beslutsomt, når det drejer sig om at forsvare landets sikkerhed,” sagde landets forsvarsminister John Healey onsdag i det britiske parlament.
Under mødet i Westminster forklarede Healey endvidere, at Yantar blev brugt til at indsamle oplysninger om britisk undervandsinfrastruktur, og at skibet var sejlet ind i britisk farvand omkring 70 kilometer fra kystlinjen.
Hændelsen er en del af en større russisk hybridkampagne i farvandene omkring Danmark, hvor også direkte sabotageaktioner er blevet en akut trussel. I december 2024 sejlede det russisk-kontrollerede containerskib Eagle S henover en række undersøiske kabler, hvor strømkablet Estlink 2, som leverer elektricitet mellem Finland og Estland, blev beskadiget.
Det svenske militær lokaliserede tidligere på måneden Eagle S-ankeret på havets bund, hvor det bar tydelige spor efter sabotageaktionen. De finske efterforskere forklarede ugen efter, at skibet havde trukket sit anker flere hundrede kilometer hen over havbunden, og at man havde fundet beviser for, at yderligere sabotageaktioner var planlagt. Forinden bordede finske specialstyrker Eagle S, som nu er beslaglagt og opmagasineret i en finsk havn, mens besætningen foreløbigt er tilbageholdt i Finland.
Også den danske flåde har stået over for russiske sabotageaktioner. I november 2024 blev de to telekommunikationskabler BCS East-West Interlink og C-Lion1 beskadiget. Sporet pegede også dengang på den russiske efterretningstjeneste, som ifølge Wall Street Journal havde fået den kinesiske kaptajn på skibet Yi Peng 3 til at trække ankeret henover kablerne. I det tilfælde sejlede sabotageskibet dog videre, da de svenske myndigheder ikke fik tilladelse fra det kinesiske udenrigsministerium til at borde skibet i internationalt farvand.
Mens forsvarsminister Healey lovede beslutsomhed over for de russiske spionskibe, opfordrede tidligere forsvarsminister Grant Shapps til en “mere direkte tilgang”, og talte blandt andet for at tilbageholde skibe mistænkt for sabotage.
Undersøisk infrastruktur bliver i dag set som en voksende sikkerhedsudfordring, blandt andet fordi knap 95 procent af internettrafikken foregår gennem kabler på havets bund.
Vil du vide mere? Så kan du følge den danske blogger Auonsson på Bluesky. Han er en skibsnørd, der bl.a. følger udviklingen i Østersøen og Nordsøen tæt. Du kan også læse om danske Torben Østergaard “Nordic Waste” Nielsen, der ifølge Danwatch tjener styrtende på at servicere den russiske skyggeflåde.
Tyrkiet: Brand på skiresort koster mindst 76 livet
Selvom ferie i Tyrkiet ofte forbindes med sol, strand og friturefyldte buffeter ved poolen, har landet også en voksende skiindustri. Desværre trak den negative overskrifter i ugens løb, hvor en brand på Grand Kartal-hotellet i Kartalkaya kostede mindst 76 personer livet. Yderligere 50 mennesker meldes såret under branden, oplyser Deutsche Welle.
“Vi er i dyb sorg,” sagde indenrigsminister Ali Yerlikaya ved et pressemøde tirsdag. Yerlikaya forklarede, at branden var opstået i hotellets restaurant i løbet af natten, og ubehagelige historier er allerede dukket frem om, hvordan flere af hotellets 234 gæster måtte springe ud af vinduer for at undgå at blive fortæret af flammerne. I Tyrkiet har mange efterfølgende hængt lagner ud af vinduet som et minde over de hotelgæster, som forsøgte at undslippe flammerne.
Det tyrkiske medie NTV oplyser, at hotellets træfacade foreløbigt menes at have forårsaget den dødbringende brand. Trods de foreløbige meldinger om en ulykke er ni personer ifølge det tyrkiske justitsministerium blevet anholdt, herunder hotelejeren.
Den tyrkiske fagforening for ingeniører og arkitekter (TMMOB) har ifølge BBC påpeget, at et automatisk sprinklersystem, som skulle have været installeret i 2008, ikke var installeret. Tyrkiet erklærede national sørgedag onsdag.
Det populære skiresort ligger omkring 170 kilometer fra hovedstaden Ankara, og er et af Tyrkiets 42 skisports-anlæg. Tyrkiet har mere end 60 bjerge med over 3 kilometers højde, herunder det berømte Ararats bjerg, der også har stor symbolsk betydning for armenere.
Vil du vide mere? Så kan du læse om Tyrkiets oversete ski-industri i denne portrætartikel.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!