Interrail: Uge 5 - 2025
Rejs Europa rundt med fem af ugens vigtigste nyheder fra kontinentet. Rejsen går i denne uge til: Belarus, Grækenland, Norge, Serbien og Sverige.
Belarus: Fupvalg giver Lukasjenko fem år mere ved magten
Selvom det knap nok er nyhedsværdigt, tager vi i denne uge et obligatorisk stop forbi Belarus, hvor diktator Aleksandr Lukasjenko søndag tildelte sig selv yderligere fem år ved magten.
Hvis du gerne vil have magt, er det vigtigt at huske på, at du aldrig må overstråle din chef. Denne gang havde Lukasjenko derfor valgt, at sejren skulle være på omtrent 87 procent af stemmerne - ét procentpoint mindre end Putin gav sig selv ved det russiske fupvalg sidste år.
Selvom de færreste kan være i tvivl om, at valget var afgjort på forhånd, lykkedes det ikke for EU at komme med en samlet afvisning af resultatet. Det sørgede Putins europæiske yndlingspolitiker Viktor Orbán for, da han vanen tro ikke ville underkende valgresultatet, men blokerede for en fælles udtalelse.
Den ungarske premierministers veto fik i stedet EU’s udenrigschef Kaja Kallas til at fordømme valgresultatet på egen hånd.
“Dagens fupvalg i Belarus var hverken frit eller fair. Det belarussiske folk fortjener selv at afgøre, hvem der skal styre deres land,” sagde Kallas i en udtalelse søndag aften.
Også Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, afviste i en pressemeddelelse, at valget skulle have det mindste at gøre med demokrati, og udtrykte i stedet sin støtte til menneskerettighedsaktivisten Svetlana Tikhanovskaja, der i Vesten regnes som oppositionens leder.
Tikhanovskaja regnes som den egentlige vinder af (fup-)valget i 2020, men måtte flygte under de voldsomme protester mod Lukasjenko-regimet efter valget. Hendes mand, bloggeren Sergej Tikhanovsky, blev arresteret op til valget i 2020, og sidder fortsat fængslet i Belarus, hvor han afsoner en dom på 18 års fængsel.
Med endnu et ‘valg’ overstået kan Aleksander Lukasjenko foreløbigt se frem til yderligere fem år ved magten. “Europas sidste diktator” har regeret Belarus siden 1994, og er dermed landets første og eneste regent siden Sovjetunionens opløsning.
Vil du vide mere? Så kan du læse det her udmærkede portræt af Lukasjenko og Belarus’ udvikling i New Left Review, skrevet af den russiske dissident Aleksej Sakhnin.
Grækenland: Store demonstrationer kræver retfærdighed for togulykke-ofre
Jeg har ingen ilt. Det var sloganet for de titusinder af demonstranter, som ifølge Al Jazeera var forsamlet på Syntagma-pladsen ved det græske parlament søndag eftermiddag.
Baggrunden var nye oplysninger om den store togulykke, der i 2023 kostede 57 mennesker livet. Lækkede lydoptagelser fra nogle af ofrenes mobiltelefoner viser nu, at flere af de døde i første omgang overlevede sammenstødet, der skete mellem et godstog og et passagertog fra Athen til Thessaloniki. Mange af ofrene døde derimod i en efterfølgende brand, som først blev slukket efter mere end en time. Blandt de mest dramatiske af de lækkede optagelser var en kvindes nødopkald, hvor hendes sidste ord netop var “jeg har ingen ilt.”
Den chokerende afsløring har bekræftet mange grækeres formodning om, at der er blevet fejet noget ind under gulvtæppet i sagen - ikke mindst ansporet af Syriza-leder Sokratis Famellos, som konsekvent har beskyldt regeringen for et cover-up. Ifølge uafhængige retstekniske undersøgelser, gennemført på vegne af en gruppe efterladte, skyldtes branden en stor ‘ildkugle’ ved kollisionen, hvilket har fået mange til at spekulere over, hvad godstoget mon kan have fragtet. Foreløbig har den græske regering nægtet at undersøge sagen nærmere.
“Premierminister [Kyriakos] Mitsotakis må give det græske folk en forklaring i Parlamentet”, sagde Famellos ifølge Greek Reporter.
Demonstrationerne er langt fra første gang, den store togulykke har skabt politisk tumult i Grækenland. Allerede ugen efter begyndte store protester at brede sig i Athen og Thessaloniki, hvor op mod 2,5 millioner mennesker deltog. Transportminister Kostas Karamantis måtte dengang træde tilbage, mens resten af den konservative Mitsotakis-regering med nød og næppe overlevede et mistillidsvotum året efter. Regeringen blev dog genvalgt i 2023.
Mens demonstrationen i Athen var den klart største, var der også demonstrationer i over 100 andre græske byer, oplyser Euronews. Overordnet forløb protesterne fredeligt, mens der ifølge Al Jazeera var enkelte sammenstød mellem politi og demonstranter i den græske hovedstad.
Vil du vide mere? Helt stille og roligt gik det ikke for sig i den græske hovedstad. Du kan se video fra weekendens demonstration hos NEWS69 Live her.
Norge: Regeringssammenbrud efter EU-skænderi
Den norske mindretalsregering er blevet endnu mindre. Torsdag meddelte juniorpartneren Centerpartiet, at de forlod regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet, der dermed er det eneste parti i regeringen. Beslutningen kommer efter flere ugers politisk uro og rygter om sammenbrud i Norge.
Hvad skyldes den politiske skilsmisse? Formelt handler det om forholdet til EU. I modsætning til de fleste andre partier, der definerer sig selv som en del af det politiske ‘centrum’, har Centerpartiet i Norge en markant EU-kritisk holdning. De mener ikke, at EU skal have mere indflydelse på norsk politik, og er i den konkrete sag utilfredse med EU’s indflydelse på den norske energipolitik.
I et debatindlæg (her oversat i Altinget) udlægger partileder Trygve Vedum det således:
“I de senere år har folk i Norge oplevet høje, ustabile og til tider ekstreme elpriser. En vigtig årsag til dette er nye udenlandske kabler og det faktum, at EU har fået magt over norsk energipolitik. Senterpartiet vil vende udviklingen. I stedet for at give EU endnu mere magt over Norge, ønsker vi at tage den nationale kontrol tilbage.”
Vedum påpeger desuden det urimelige i, at de norske forbrugere i december 2024 skulle betale op til otte kroner per kilowatt-time “selvom de norske vandreservoirer var fulde af vand.” Den kommentar skal ses i lyset af, at Norge får dækket hele 88% af sit strømforbrug gennem vandkraft, og altså ikke burde være lige så eksponeret for svingende energipriser som resten af Europa. Selvom Norge ikke er medlem af EU, er landet alligevel forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivning gennem sit medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
Med Centerpartiets udtræden sidder regeringen nu kun på 48 af de 169 sæder i Stortinget. Trods det spinkle regeringsgrundlag er der dog foreløbig ingen planer om et valg ovenpå Centerpartiets exit. Parlamentsvalget til næste Storting-komposition er allerede planlagt til at blive afholdt den 8. september, hvor der er gået fire år siden sidst.
Generelt er nordmændene ikke store fans af spontane valgudskrivelser, men afholder i stedet valg hvert fjerde år i september uden afbrydelser. Sidste gang dette mønster blev brudt, var i 1957, hvor valget (gisp!) blev afholdt i oktober!
Vil du vide mere? Så kan du høre podcasten ‘Oppdatert’ på NRK for en gennemgang (hvis du ellers kan forstå norsk).
Serbien: Premierminister går af efter månedlange protester
Faste Interrail-læsere vil vide, at der har været gang i Serbiens gader de seneste måneder. Nu har de månedlange demonstrationer givet resultat for de hundredtusinder af utilfredse serbere. Premierminister Miloš Vučević meddelte tirsdag, at han ville fratræde sin regeringspost med øjeblikkelig virkning.
Vučević sagde på et pressemøde, at han nu fratrådte posten, fordi han “ville undgå at komplicere tingene yderligere,” og at han “ikke ville øge spændingerne i samfundet,” oplyser BBC.
Skulle du have brug for at genopfriske baggrunden for den store utilfredshed, som nu har kostet Vučević jobbet, handler det om den store ulykke på banegården i Novi Sad, der den 1. november 2024 kostede 15 mennesker livet. Tusinder af serbere har siden gået på gaden med jævne mellemrum, og krævet et opgør med den korrupte Vučić-regering, som efter deres opfattelse må tage ansvar for den kollapsede banegårdsbygning.
Fredag den 24. januar havde en række studenterorganisationer også indkaldt til generalstrejke i Serbien, hvilket ifølge Balkan Insight fik tilslutning fra titusinder.
Selvom præsident Aleksandar Vučić foreløbigt har kunnet nøjes med at ofre sin forholdsvist nye premierminister, Vučević, som kun havde bestridt posten siden maj 2024, kan protesterne også ende med at udløse endnu et valg. Vučić oplyste ved et pressemøde tirsdag, at han inden for den kommende uges tid ville beslutte, om han ville danne en ny regering, eller om der skal udskrives valg.
Sidste gang serberne skulle til stemmeurnerne, var i december 2023, hvor regeringspartiet SNS fik absolut flertal. Dengang beskyldte oppositionspartierne i sammenslutningen Serbien Mod Vold (SPN) dog den siddende regering for valgfusk, blandt andet gennem manipulation med stemmebokse og bestikkelse. Den konklusion blev blandt andet bakket op af OSCE’s valgkommission, mens både Vučić-regeringen og hans russiske venner afviste de efterfølgende demonstrationer som et “vestligt støttet komplot”.
Vil du vide mere? Hvis du ikke fik læst min reportage fra Serbien i efteråret, hvor jeg blandt andet talte med forkvinden for landets uafhængige presseforbund, finder du den her.
Sverige: Ny (russisk) sabotage af undervandskabler i Østersøen
Nye hybridkrigsaktiviteter er allerede ved at blive et fast indslag i Interrail. I denne uge går sabotage-turen til farvandet mellem Gotland og Letland, hvor det bulgarsk indregistrerede containerskib Vezhen mistænkes for at have ødelagt et undersøisk kommunikationskabel.
Trods den formelt bulgarske ejer kan der næppe være tvivl om, at Rusland er hovedmistænkt i sabotageaktionen. Skibet, som ifølge finske medier er ejet af et kinesisk-bulgarsk konglomerat, sejlede to dage inden episoden ud fra den russiske havneby Ust-Luga, som ligger 150 kilometer vest for Sankt Petersborg. Her skulle det angiveligt have sejlet mod Sydamerika med gødning i lasten.
På ‘mystisk’ vis havde skibet dog valgt at kaste ankeret overbord, og efterfølgende trække det hen over havbunden lige dér, hvor en række kabler forbinder den undersøiske infrastruktur. Skibsrederiets ejer, Navibulgar, fastholder dog, at ankerkæden ved et uheld var blevet kastet ned på havets bund.
Sabotagen kommer i forlængelse af en række andre sager i Østersøen, hvor data- og strømkabler er blevet ødelagt. I november 2024 beskadigede det kinesiske fragtskib Yi Peng 3 to dataførende kabler i Østersøen, og i sidste uge kunne du også læse i Interrail om en hændelse i Nordsøen, hvor Storbritannien sendte angrebsubåde mod et formodet russisk spionskib.
Mens den danske respons på den formodede sabotageaktion var knap så håndfast, har de svenske myndigheder tilsyneladende ladet sig inspirere mere af deres finske kolleger. I december 2024 bordede finske specialstyrker tankskibet Eagle S, efter at fartøjet havde beskadiget kablet Estlink 2, som leverer strøm mellem Estland og Finland. Også den svenske kystvagt sendte ifølge SVT væbnede kommandosoldater ombord på sabotageskibet, som straks blev beordret i havn.
Vezhen er foreløbigt blevet tvunget til at forankre i Karlskrona, som ligger omtrent 200 kilometer øst for Malmø. Karlskrona huser også en af Sveriges største flådebaser.
De mange sabotageaktioner i Østersøen formodes at være en del af den russiske hybridkrig mod lande, der støtter Ukraines forsvar. Sabotagen har nu fået flere politikere fra regionen til at tale for en skarpere kontrol med farvandene. Onsdag udtalte den estiske forsvarsminister, Hanno Pevkur, at rederier i fremtiden kunne blive tvunget til at betale en afgift for at sejle i farvandene, hvor han også nævnte Øresund som et muligt afgiftssted.
“Når du tager til lufthavnen, skal du betale et landingsgebyr og et lufthavnsgebyr, som er inkluderet i billetprisen. Det kan være vi skal indføre noget lignende, når man sejler gennem Øresund, hvor virksomhederne skal betale en afgift. Det ville i bund og grund være en slags forsikringsafgift, der kan betale for ødelagte kabler”, sagde Pevkur til Reuters.
Foruden politiske reaktioner har den igangværende sabotage i Østersøen også medført en militær respons. NATO meddelte tidligere på måneden, at man som svar på sabotagen har indledt operation ‘Baltic Sentry’, der skal øge alliancens tilstedeværelse i farvandene.
Vil du vide mere? Så kan du se denne video fra What’s Going on With Shipping - en grundig gennemgang af, hvorfor Vezhens kaptajn er ude i noget af en… søforklaring.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!