Interrail: Uge 6 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Belgien, Finland, Grækenland, Kroatien og Sverige.
Belgien: Flamsk nationalist i spidsen for ny regering efter syv måneders forhandlinger
Så lykkedes det! Efter syv måneders forhandlinger er de belgiske politikere nu blevet enige om en ny regering, og endda i en konstellation, hvor det hverken er en kristendemokrat, en liberal eller en socialdemokrat, der er blevet ny premierminister. I spidsen for den kommende samlingsregering, som består af hele fem partier, står den konservative Bart De Wever fra Den Nye Flamske Alliance. For første gang i Belgiens historie har en erklæret flamsk nationalist dermed fået til opgave at lede landet.
“Terningerne er kastet,” skrev De Wever triumferende på Facebook. Hvorvidt henvisningen til Julius Cæsars berømte ord på vej over Rubicon skal ses som et varsel for Belgiens demokrati står hen i det uvisse.
Foruden De Wevers parti kommer den nye regering også til at omfatte det flamske centerparti Kristendemokraterne og centrum-venstrepartiet Fremad. Fra den vallonske del af landet kommer også De Engagerede og Reformbevægelsen med i det nye regeringssamarbejde. De fem partier har tilsammen 81 pladser i det 150 sæder store belgiske parlament.
Det lange forløb med regeringsdannelse er langt fra første gang, de belgiske politikere har taget sig god tid om den proces. I 2010-2011 stod landet hele 589 dage uden regering. Også i 2007 var der politisk krise i Belgien; dengang tog det 194 dage, før en regering var på plads.
Hvorfor er belgierne så langsomme i det politiske optræk? En stor del af forklaringen ligger i den skarpt opdelte befolkning. I Flandern, som udgør den nordlige del af landet, taler man overvejende nederlandsk. Her bor knap 7 millioner af Belgiens befolkning. I den sydlige, arealmæssigt større del af landet, Vallonien, bor yderligere 4 millioner, og her taler man - og føler sig mere - fransk. De sidste 1,2 millioner bor i Bruxelles, som egentlig er en enklave omgivet af Flandern.
Af historiske årsager er Bruxelles dog sin egen region - endda med egen regering! For at gøre forvirringen total, taler de fleste belgiere i hovedstaden fransk, men udgør kun omkring 60 procent af befolkningen, der er et kosmopolitisk kludetæppe. Læg dertil en masse EU-institutioner, NATO’s hovedkvarter og 4 millioner turister, der årligt lægger vejen forbi for at tage et billede af Manneken Pis. Nå ja, Belgien er i øvrigt også formelt et monarki, selvom kongen har lige så meget (lidt) at skulle have sagt som vores egen Pingo.
Er du ved at blive rundtosset? Måske kan man ikke fortænke belgierne i en vis politisk apati, men deltage skal de nu alligevel! I Belgien er det nemlig lovpligtigt for alle stemmeberettigede voksne at deltage i valget. Den regel valgte over en million belgiere dog at ignorere ved valget i juni 2024, som nu endelig har fået sat et punktum.
Vil du vide mere? Belgisk politik er ikke for politiske nybegyndere. Hvis du alligevel vil prøve kræfter med at forstå landets komplekse politiske system, er denne video fra TLDR News EU et udmærket sted at starte.
Finland: Slut med russiske ejendomskøb
Først meldte de sig ind i NATO. Så lukkede de hele grænsen til Rusland på ubestemt tid. Nu har finnerne taget endnu et skridt, som skal understrege, at de ikke længere vil have noget at gøre med deres store nabo mod øst. Den finske regering fremlagde torsdag et forslag om at forbyde ejendomserhvervelse, hvis køberens pas er udstedt i et land, som “fører angrebskrig”.
Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvem den formulering var møntet på, ryddede forsvarsminister Antti Hakkanen enhver tvivl af vejen:
“Regeringen har besluttet at fremlægge et forslag, der skal forbyde russere at købe ejendom i Finland,” sagde Hakkanen ifølge Moscow Times. Han forklarede yderligere, at beslutningen var truffet “af sikkerhedsmæssige hensyn.”
Lovforslaget kommer i forlængelse af en række andre finske indsatser mod russisk indflydelse og ejerskab i Finland. I november 2023 ransagede finsk politi øen Kotasaari, som i 2020 var blevet købt af den russiske våbenhandler Igor Kesaev. Han er tæt forbundet til den russiske efterretningstjeneste (FSB) og har, ligesom en række andre russiske oligarker, købt cypriotisk statsborgerskab gennem Gyldent Pas-svindelnummeret.
Også den russisk-armenske oligark Gennadij Timtjenko har tidligere været i de finske myndigheders søgelys. Timtjenko tjente efter markedsgørelsen af Ruslands økonomi store summer på olieeksport til blandt andet Finland, og er tæt forbundet til Vladimir Putin. Timtjenko skaffede sig også et finsk statsborgerskab i 1999 og ejer blandt andet Finlands største sportshal, Helsinki Halli. Den store sportsarena har dog været lukket siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 og er ved at blive overtaget af myndighederne i Helsinki.
Normalisering af forholdet til Rusland står generelt ikke højt på den finske dagsorden. Adspurgt om muligheden for, at grænsen til Rusland kunne blive genåbnet en dag, svarede Marko Saareks, chef for grænsepolitiet i Kainuu-regionen, på (typisk finsk) kontant vis:
"Det ville kræve store ændringer, først og fremmest at Rusland igen blev et land, der respekterede international lov. Vi kan jo spørge os selv, om det er realistisk.”
Vil du vide mere? Måske om finsk politik og det mildest talt anspændte forhold til Rusland? Så kan du følge min ven og forfatterkollega Pekka Kallioniemi på Bluesky. Hvis du skal have styr på, hvad et Gyldent Pas er for en størrelse, kan du se den her explainer fra London School of Economics.
Grækenland: Flere hundrede jordskælv skaber kaos på Santorini
Santorini i det sydlige Ægæerhav gik i ugens løb fra ferieparadis til mareridt. En række jordskælv, der af forskere beskrives som en “byge af rystelser”, har ramt øen og forårsaget kaos blandt lokale, turister og arbejdere, som alle har haft travlt med at komme væk.
Ifølge the Guardian har mere end 200 undersøiske rystelser ramt Santorini. Størstedelen har epicenter i farvandet mellem Santorini og naboøen Amorgos. Det største jordskælv blev udløst mandag og blev målt til 4,8 på Richterskalaen. Situationen er ekstra anspændt, idet Santorini ligger oven på en kæmpe vulkan, som tidligere har forårsaget store ødelæggelser. FN klassificerede i 1990erne Santorini-vulkanen som én ud af 16 ‘Decade Volcanoes’, som der, grundet aktivitet og nærhed til menneskelig beboelse skal holdes ekstra godt øje med.
Er der tale om tektoniske eller vulkanske jordskælv? Det er nu det store spørgsmål for både de lokale beboere og resten af Grækenland. Hvis geografiundervisningen ligger langt tilbage i din hukommelse, er det kort sagt et spørgsmål om, hvorvidt de mange jordskælv ‘kun’ skyldes seismisk aktivitet mellem Jordens tektoniske plader, eller om det også er et tegn på, at en vulkan er ved at gå i udbrud.
Mens tektoniske jordskælv ofte er større end vulkanjordskælv, kan et vulkanudbrud forårsage enorme ødelæggelser. En sådan katastrofe indtraf netop på Santorini i år 1600 fvt., hvor den minoiske by Akrotiri blev jævnet med jorden. Nogle arkæologer mener endda, at det store udbrud kan have inspireret sagnet om Atlantis.
I et opslag på sociale medier manede den græske seismolog Gerassimos Papadopoulos dog til besindelse ved at fastslå, at jordskælvene var “tektoniske, ikke vulkanske.”
Foruden de materielle ødelæggelser kan jordskælvene også forårsage stor økonomisk skade på Santorini. Øen besøges årligt af cirka 3,4 millioner turister, og mindst 12.000 mennesker er foreløbigt flygtet fra naturkatastrofen, mens gaderne står tomme. Sidste gang Santorini blev ramt af et større jordskælv (7,5 på Richterskalaen) var i 1956, hvor 53 mennesker mistede livet.
Vil du vide mere? Om vulkaner, og hvordan de egentlig fungerer? Så kan du blive klogere på dem ved at se denne video fra National Geographic på fem minutter.
Kroatien: Vrede over fødevarepriser medfører forbrugerboykot
Der var stor glæde i Kroatien, da landets håndboldherrer torsdag aften i sidste uge besejrede Frankrig i VM-semifinalen, og dermed blev klar til finalen mod Danmark. Begejstringen var så stor, at supermarkedskæden Lidl uddelte gratis croissanter med sloganet Vi spiste franskmændene!
Mange kroater var imidlertid skeptiske over for Lidls nyfundne patriotisme. Hang det mon snarere sammen med, at alle croissanterne alligevel skulle smides ud?
Baggrunden for ‘croissantsagen’ skal findes i et igangværende forbrugerboykot, som startede fredag den 24. januar, og som foreløbigt er blevet gentaget de to efterfølgende fredage. Det skyldes utilfredshed med de stigende fødevarepriser, som langt overstiger udviklingen på løn- og pensionsområdet. Eksempelvis er basale fødevarer som brød og æg steget med op til 60 procent. Idéen til boykottet voksede ud af Facebookgruppen Halo, inspektore, organiseret af ‘European Center for Consumer Excellence‘, og har i skrivende stund fået over 81.000 følgere.
Gruppens formand, Josep Kelemen, opfordrede i første omgang til et boykot af kalvekød, som ifølge deres oplysninger var steget med 40 procent uden forklaring. Siden har boykotten spredt sig til en generel køb-ingenting-protest, som har haft stor betydning for supermarkedernes fredagsomsætning. Ifølge Euronews faldt omsætningen med 53 procent den første fredag. Her er særligt Lidl blevet kritiseret for høje priser trods løfter om det modsatte. Lidl åbnede sine første 13 butikker i Kroatien i 2006 og har i dag 109 butikker i landet.
Inflationsproblemet er ikke blevet mindre, efter Kroatien tilsluttede sig eurozonen i 2023. Ifølge Croatia Week havde Kroatien den højeste inflationsrate i hele eurozonen (5 procent) i januar 2025. Til sammenligning lå den danske inflation ifølge Arbejdernes Landsbank i 2024 på det laveste niveau i fire år.
De kroatiske protester er nu begyndt at sprede sig til andre sydeuropæiske lande, hvor særligt en række andre Balkanlande også oplever store fødevareprisstigninger. Fredag den 31. januar var der derfor også protester og boykots i både Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.
Der har foreløbigt ikke været nogle historier i de kroatiske medier om, hvorvidt der blev uddelt gratis wienerbrød efter finalen, som Kroatien tabte 32-26 til Danmark.
Vil du vide mere? Så kan du følge med på Halo, inspektore på Facebook, hvor der også i dag er varslet en landsdækkende forbrugerboykot.
Sverige: Masseskyderi på skole dræber 11 mennesker. Muligvis racistisk terrorhandling?
En uddannelsesinstitution i Ørebro blev tirsdag omdannet til gerningssted for et massemord. Her blev 10 personer på voksenuddannelsesskolen Campus Risbergska dræbt, mens også gerningsmanden mistede livet ved selvmord.
Indledningsvis var politiets meldinger mindre forsigtige, og fem personer blev meldt såret. Det tal blev desværre hurtigt opjusteret til ti dræbte foruden gerningsmanden. At der kunne være så stor forvirring om tragediens omfang, skyldes ifølge BBCs oplysninger størrelsen på skolen, og at det tog de 130 betjente, som blev tilkaldt, lang tid at gennemsøge hele området.
Ifølge SVT er gerningsmanden den 35-årige Rickard Andersson. Svensk politi har dog ikke bekræftet hans identitet. Politiet har heller ikke ønsket at spekulere i Anderssons motiv og afviser derfor foreløbigt at betegne hændelsen som terror.
“Det er ikke, fordi de ønsker at tilbageholde oplysninger. Politiet fortæller os snarere, at de ikke har fundet noget indtil videre,” forklarede SVTs kriminalreporter Sofia Yohannes.
Ifølge hendes kollega på Expressen, Fredrik Sjöshult, handler det samtidig om, at man ikke ønsker at påvirke vidneudsagn ved at lufte for mange teorier i offentligheden. På svenske sociale medier spekulerer nogle i, at gerningsmanden kunne have et racistisk motiv, da mange af eleverne på voksenuddannelser har anden etnisk baggrund end svensk. Andre mener, at gerningsmanden var en enspændertype, som efter længere tids isolering havde fået et sammenbrud.
Opdatering: Nogle medier rapporterer nu, at gerningsmanden råbte “rejs ud af Europa” under skyderiet, hvilket forstærker mistanken om en racistisk motiveret terrorhandling.
Uanset hvad har massemordet startet en debat i de svenske medier om landets våbenlovgivning, efter det kom frem, at Andersson havde våbentilladelse.
“Skoleskyderiet er det værste i svensk historie”, fastslog statsminister Ulf Kristersson på et efterfølgende pressemøde. Kristersson opfordrede ligeledes til at undgå spekulation og motivforskning. Det afholdt dog ikke den sydafrikanske oligark Elon Musk fra straks at udnytte tragedien til at sprede desinformation om hændelsen.
Det tragiske massemord har allerede skabt yderligere røre, efter at Aftonbladet tirsdag bragte et interview med et nært familiemedlem til den formodede gerningsmand. I det korte interview fremgik det hurtigt, at den pårørende til Rickard Andersson ikke anede, hvad der var sket. Ifølge Journalisten resulterede det i en læserstorm af kritik, hvor mindst 60 klager blev indgivet til det svenske pressenævn (YEN). Ansvarshavende redaktør Lotta Folcker beklagede efterfølgende interviewet, som nu er trukket tilbage.
Vil du vide mere? Så kan du læse meget mere om sagen hos SVT, som har en temaside om massemordet. Den finder du her.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!