Det nationalkonservative britiske parti Reform UK er igen blevet omdrejningspunkt i en pengeskandale. Denne gang er det skjulte optagelser fra Channel 4, som viser partileder Nigel Farage i færd med at fejre, at man har udklækket en plan til at omgå loven om partidonationer.
Det er ikke ligefrem første gang, at partiet er indblandet i en sag om ulovlig omgang med økonomisk støtte. Nigel Farage trak sig for få uger siden fra sit parlamentssæde i Clacton på grund af en anden økonomisk skandale. Han blev dog genvalgt efter en valgkamp mod Count Binface. Alligevel ser de mange skandaler ikke ud til at rokke ved partileder Nigel Farages ambitioner om at blive premierminister efter næste valg til parlamentet.
“Farage bliver sandsynligvis siddende som formand for Reform UK. Den her afsløring har skabt stor debat om partiets ledelse, men der ser ud til stadig at være opbakning til ham,” forklarer den politiske kommentator Deiniol Brown til Europanyt. Han er walisisk journalist og har senest dækket Reforms partikonference for mediet Politics UK.
Skjulte meningsmålinger og amerikanske penge
De inkriminerende optagelser er resultatet af en årelang journalistisk undercover-operation, som er blevet til i samarbejde mellem Channel 4 News og den undersøgende journalistgruppe Verbatim Investigations.
“For de mest hardcore støtter betyder sagen ikke noget. Men når vi taler om almindelige mennesker på gaden, kan det godt have stor betydning.”
- Deiniol Brown, walisisk journalist
I dokumentaren udgiver undercover-gruppen sig for at være repræsentanter for en amerikansk milliardær med sympati for Reform UK’s politiske projekt. Den fiktive rigmand præsenteres gennem sin britiske søn, ‘William Lockwood’, der gradvist får arbejdet sig ind i Reform UK’s øverste lag gennem partiets politiske chef, James Orr.
I januar 2026 præsenterer Orr en mulighed for at finansiere tre meningsmålinger, der skal bruges i kampagneøjemed. Den ene skal vise, at Reform UK på det tidspunkt står til at vinde et eventuelt valg. Den anden skal slå fast, at to tredjedele af vælgerne vil have Keir Starmer til at gå af som premierminister. Det kommer til at koste 18.000 pund - peanuts, forklarer Orr.
Hvis meningsmålingerne ser ud til at komme fra en uafhængig kilde, vil de virke mere overbevisende, forklarer Orr. Desværre er det ifølge de britiske valgregler både ulovligt at modtage udenlandske donationer og at undlade at oplyse så store beløbs ophav. ‘William’ bliver derfor præsenteret for en plan om, at hans fiktive amerikanske far kan kanalisere pengene til meningsmålingerne gennem ham. På den måde kan meningsmålingen hverken spores tilbage til Reform UK eller den amerikanske sponsor. Forslaget er sindrigt, men også i strid med britisk lovgivning.
William går med til finansieringen. Meningsmålingerne bliver gennemført af JL Partners og kommer hurtigt på forsiden af flere aviser. Det lægger pres på Labour, som pludselig tøver med at aflyse en række lokalvalg. I skjulte optagelser forklarer James Johnson fra JL Partners, at man nok ‘bøjer reglerne en lille smule’ ved ikke at fremlægge, at Reform UK selv har betalt for undersøgelsen.
Farages højre hånd
William mødes også med Nigel Farages seniorrådgiver, Dan Jukes, som har stået for kontakten til meningsmålingsinstituttet. I modsætning til Orr er Jukes en mangeårig partisoldat og en af Nigel Farages nærmeste rådgivere. Han beskrives som en central figur i arbejdet med at gøre Farage til et kultfænomen på sociale medier, særligt TikTok, hvor Reform UK får op til 14 gange flere interaktioner end de andre partier.
Det er også Jukes, der i dokumentaren foreslår, at ‘William’ kan få sin far til at donere pengene gennem ham selv. Det er ganske vist ulovligt, men Jukes beroliger journalisten med, at det er noget, Reform UK har gjort flere gange ‘uden problemer.’ Jukes nævner endda et eksempel på en bidragsyder, som giver penge gennem sin søn, men journalisterne har af juridiske årsager valgt at anonymisere navnet.
Møderne kaster flere møder med Reforms topfigurer af sig. De veksler mellem fine restauranter og receptioner, blandt andet med skyggefinansminister Robert Jenrick, og mere uformelle pubture med Jukes, som vil have konkrete pengesummer på bordet. Under en cigaretpause udenfor The Westminster Arms forklarer han Verbatim-journalisten, at det ikke er hvem som helst, han køber indflydelse hos.
“Hvis Nigel kommer ind i [Downing Street] nummer 10, drikker du lige nu øl med manden, der formentlig bliver hans stabschef. Hvis det ikke er forretningsinteresser, ved jeg ikke, hvad der er.”
Efter den vellykkede operation mødes Verbatim-journalisten igen med Jukes og Orr. Ved siden af de to mænd sidder en storsmilende Farage og nikker anerkendende. Den glade Reform-ledelse drøfter i den forbindelse forslaget om, at ‘Williams’ far kan kanalisere et større beløb på 500.000 pund ind i partikassen via sin søn.
Smilene stivner imidlertid, da ulovlighederne offentliggøres i en dokumentar den 3. september. Deiniol Brown mener også, at det risikerer at kaste grus i maskineriet for Farages plan om at blive Storbritanniens næste premierminister.
“For de mest hardcore støtter betyder sagen ikke noget. Ved den nyligt overståede partikonference (3.-5.- september i Birmingham, red.) gik folk ikke op i det overhovedet. Men når vi taler om at sikre opbakning fra almindelige mennesker på gaden, kan det godt have stor betydning,” siger han.
Nationalkonservativ nøglefigur tager faldet
Journalisternes afsløring af Reform UK er gået gennem den føromtalte James Orr. Med en baggrund som Oxford-uddannet teolog og filosof har han, siden han blev udpeget som ny politisk chef sidste efterår, givet partiet en åndelig og intellektuel tyngde, som Nigel Farage og Richard Tice ikke ligefrem har udstrålet.
Orr har samtidig været en nøglefigur i den globale nationalkonservative bevægelse. Han har plejet tætte forbindelser til blandt andet den amerikanske vicepræsident JD Vance, der har omtalt ham som “min britiske sherpa.” Orr har beundringsfuldt sammenlignet Viktor Orbán med “store 1800-tals personligheder som Bismarck og Metternich” og har brugt sin stilling på Cambridge til at give både Jordan Peterson og Peter Thiel taletid på det prestigefyldte universitet. Han har også hængt ud med ‘racerealister’ som Charles Murray og Amy Wax, der ikke mener, at sorte menneskers IQ gør dem egnede til akademiske karrierer.
At Orr i efteråret 2025 blev udnævnt til ny politisk chef, virkede som et logisk skridt for et parti, der forbereder sig på at tage magten i Storbritannien. Men efter at være faldet i med begge ben og foran skjult kamera at have planlagt ulovlig finansiering, er han nu blevet ofret på det politiske skakbræt. Donationsskandalen har betydet, at Orr har måttet forlade sin nye post og er blevet sparket ud af partiet. Dan Jukes er også røget i svinget for at skærme ledelsen fra ansvar.
Spørgsmålet er dog, om Farage kan tørre hele skandalen af på den nu forhenværende politiske chef?
“Orr forsøgte at bygge et image op som den intellektuelle rygrad for partiet, men udenfor partiets mest loyale kredse var han stadig ikke så kendt. Det samme gjaldt Dan Jukes. Det er ikke sikkert, at Reform kan nøjes med at ofre et par forholdsvis ukendte figurer,” vurderer Deiniol Brown.
Russiske forbindelser og private milliondonationer
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Reform UK og dets medlemmer danser frem og tilbage over linjen mellem finansiering og økonomisk kriminalitet. Sidste år blev Nathan Gill, partiets tidligere formand i Wales, idømt ti og et halvt års fængsel, efter han indrømmede, at han havde modtaget penge for at sprede russisk propaganda i EU-parlamentet.
“Ved den årlige partikonference affejede Nigel Farage afsløringerne… Traditionen tro fik han også vendt korruptionssagen til at være et led i et komplot mod hans politiske dagsorden.”
Tidligere på året var det så Farage selv, der blev afsløret i at have modtaget fem millioner pund fra den britiske kryptomilliardær Christopher Harborne. Farage forklarede selv gaven som en slags plaster på såret, fordi britisk politi ikke beskyttede ham i tilstrækkelig grad. Han kaldte de knap 50 millioner kroner for “den eneste måde jeg kan beskytte mig selv på resten af mit liv.”
At den personlige gave kom lige inden valget i 2024 og faldt sammen med et nyt og ekstremt krypto-venligt politisk program hos Reform UK, var ifølge Farage et rent sammentræf. I Channel 4-dokumentaren gør Dan Jukes grin med dette slørede skel mellem privatliv og politik, da han jokende foreslår undercover-journalisten, at han “kan give ham fem millioner pund som en personlig gave”, og at han “kender en fyr, der kan ordne den slags”.
De økonomiske skandaler er imidlertid ikke noget nyt, men har fulgt Farages politiske karriere i over et årti. Da hans parti stadig hed UKIP og havde Brexit som politisk omdrejningspunkt, var den britiske mangemillionær Arron Banks blandt de største bidragsydere. Frem mod Brexitvalget i 2016 gav han 61 millioner kroner til Farage, UKIP og Leave.EU-kampagnen.
Så kom det frem, at Banks var mødtes med folk på den russiske ambassade mindst 11 gange op til valget, herunder en ‘våd frokost’ med ambassadør Aleksander Jakovenko. Det rejste spørgsmål om, hvor pengene til Banks’ donationer og lån, der aldrig blev tilbagebetalt, egentlig kom fra. Banks afviste at have kanaliseret russiske penge ind i Brexit-valgkampen. Beskyldningerne mod hans russiskfødte kone Jekaterina ‘Katja’ Paderina om at være bindeled mellem Brexit-finansieringen og den russiske stat var naturligvis også ren og skær fiktion, forklarede han.
Arron Banks stillede i maj 2025 op som Reform UKs kandidat til Vestenglands borgmesterpost uden held og er i de seneste år gledet mere i baggrunden. Andre er dog trådt til som partivelgørere. I sidste uge kom det frem, at milliardæren Ben Delo, der har tjent hovedparten af sin formue på kryptospekulation, har givet over 300 millioner kroner til partiet. Da det kom kryptokollegaen Christopher Harborne for øre, matchede Farages personlige mæcen øjeblikkeligt det beløb.
Nye regler for kampagnebidrag i støbeskeen
Kryptofinansiering og andre mystiske millionbidrag til Reform UK’s pengekasse kan få donationsaffæren og de skjulte optagelser af Orr, Jukes og Farage til at virke som en dråbe i havet. Alligevel mener Deiniol Brown, at netop den sag kan blive svær for Farage at ignorere.
“Mange af de ting, Reform får negativ omtale for, handler om at have sagt noget kontroversielt eller udnyttet reglerne på en tvivlsom måde. Men en konkret forbrydelse fanget på skjult kamera er sværere at affeje - især når man slår sig op som et parti, der vil gøre op med korruption i politik,” siger han.
Den walisiske journalist vurderer, at donationssagen formentlig vil blive lagt oveni bunken af igangværende undersøgelser. De britiske myndigheder efterforsker nu både udenlandske kampagnebidrag til britisk politik og mørke penge fra skjulte rigmænd. I begge sager spiller Reform UK en central rolle.
“Reforms mange finansskandaler har lagt pres på at ændre reglerne for kampagnebidrag. Senest er Rycroft-rapporten kommet med en lang række anbefalinger til at stramme reglerne på området,” siger han.
Rycroft-rapporten udkom i maj 2026 og slår fast, at mørke penge er et voksende problem i britisk politik. Blandt dens forslag er at indføre større begrænsninger på donationer fra britiske statsborgere med adresse i udlandet, større åbenhed om donationers ophav og et moratorium på kampagnebidrag via kryptovaluta.
Channel 4-dokumentaren er en påmindelse om, at Reform UK er en magnet for økonomiske skandaler. Foreløbig er den højrepopulistiske Farage dog igen gledet af på sagen. Ved den årlige partikonference affejede han afsløringerne og beskrev det som “uheldigt”, at et par partirådgivere var gået i mediernes fælde.
Nigel Farage benægtede samtidig, at meningsmålingerne skulle være bestilt af Reform UK, selvom det fremgår tydeligt af de skjulte båndoptagelser. Traditionen tro fik han også vendt korruptionssagen til at være et led i et komplot mod hans politiske dagsorden.
“De er bange for os. Derfor sker det nu.”
Du kan se hele dokumentaren her.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.