Pasjinjan beholder magten i Armenien
Trods en mindre tilbagegang bliver regeringen ved magten. Det er en bet for Rusland, som havde satset på et tronskifte. Dansk ekspert kalder det 'et valg præget af den nye geopolitiske virkelighed.'
Lyt til artiklen her.
Øst eller vest? Som ved mange andre østeuropæiske valg var det rammen for valget i Armenien, der blev afviklet søndag. Her blev det til en komfortabel sejr til partiet Civil Kontrakt og den siddende præsident Nikol Pasjinjan, der fik et absolut flertal af stemmerne.
“Det har været et valg præget af den nye geopolitiske virkelighed, som Armenien befinder sig i. Hvem kan mest troværdigt vise vejen frem i en usikker situation? Der har en stor del af Armenien nu udtrykt opbakning til Pasjinjans linje. Samtidig har oppositionen været splittet og svag, og det har regeringen kunnet drage fordel af,” forklarer Simon Røn Dalsgaard. Han er projektleder for Sydkaukasus-afdelingen hos Dansk Kulturinstitut og følger landets politiske situation tæt.
Sikker sejr trods tilbagegang
Valget blev gennemført søndag, hvor 59 procent af de stemmeberettigede armeniere mødte op på valgstederne. Civil Kontrakt satte sig på 61 ud af de 101 pladser i parlamentet og har dermed absolut flertal. Pasjinjan forventes derfor at fortsætte sin flertalsregering uden koalitionspartier.
Selvom den siddende regering altså sejrede komfortabelt, var der ridser i lakken. Partiet gik 10 pladser tilbage i forhold til valget i 2021, hvor man også havde en mindre tilbagegang oven på det historiske valg i 2018. Dengang var partiet i valgforbund med en række andre partier fra det armenske civilsamfund og fik hele 88 pladser. Pasjinjans egen fortid som journalist og demokrati-aktivist resulterede i en fængselsdom på syv år i 2009, men han blev løsladt i 2011 og stiftede senere Civil Kontrakt.
“Vi ser en tendens til, at regeringen mere aktivt retsforfølger dele af oppositionen. Der kommer helt sikkert også et efterspil ovenpå valget.”
- Simon Røn Dalsgaard, Dansk Kulturinstitut
Simon Røn Dalsgaard ser mange delforklaringer på, hvorfor Civil Kontrakt alligevel har mistet en smule af pusten.
“Armenien har lidt to ydmygende nederlag til Aserbajdsjan i krigene om Artsakh/Nagorno-Karabakh-provinsen. Det skaber utilfredshed blandt nogle vælgere, som ikke støtter Pasjinjans mere forsonende, pragmatiske kurs over for dem. Samtidig har han også lagt sig ud med kirken. Endelig er der også en del af det mere progressive vælgersegment, som føler, at hans reformer er gået i stå,” siger han.
Magtkampen mellem kirken og regeringen har også baggrund i krigen med Aserbadsjan, hvor det åndelige overhoved, Garegin II, har kritiseret regeringens kompromisvillighed. Senest svarede Pasjinjan tilbage, at kirken er blevet “overtaget af anti-kristne, umoralske, anti-nationale og anti-statslige grupper”. Den populære præsident har i det hele taget taget en mere stridbar drejning, forklarer Simon Røn Dalsgaard.
“Vi ser en tendens til, at regeringen mere aktivt retsforfølger dele af oppositionen. Der kommer helt sikkert også et efterspil ovenpå valget, hvor Pasjinjan har sagt, at han vil retsforfølge dele af oppositionen,“ siger han.
Mens spørgsmålet om Artsakh/Nagorno-Karabakh-provinsen har været blandt valgkampens store emner, har også andre ting spillet ind.
“Der er en leveomkostningskrise i Armenien, som er blevet forværret af de høje energipriser, men også af den store flygtningestrøm fra Artsakh/Nagorno-Karabakh. Dertil kommer de mange russere, som er migreret til Jerevan som følge af Ukraine-krigen, hvilket har lagt pres på huspriserne i hovedstaden. Energimæssigt er Armenien også stadig afhængigt af Rusland,“ siger Dalsgaard.
Han forklarer endvidere, at valgkampen har været præget af beskyldninger om svindel - hvilket der foreløbigt ikke er blevet fremlagt konkrete beviser for - men også om påvirkning udefra. Mens Pasjinjan har anklaget sine modstandere for at være i lommen på Rusland, har oppositionen til gengæld beskyldt Civil Kontrakt for at gøre sig for afhængig af EU.
Russisk påvirkningskampagne en fuser
Op til valget havde Rusland rettet det tunge skyts mod Armenien. Ifølge forsker Joseph Bodnar havde Kreml “sat alle kræfter ind på Armenien”, og Vladimir Putin havde i april inviteret Pasjinjan til Moskva. Her advarede han den armenske præsident om, at landet måtte vælge mellem EU og Rusland.
Foruden det diplomatiske pres havde den russiske stat - vanen tro - også hevet hybridkrigs-værktøjskassen frem. Kort før valget bremsede Rusland importen af armenske blomster i et forsøg på at presse Pasjinjan, ligesom også armensk cognaceksport og mineralvand var blevet lukket ned.
De russiske troldefabrikker var også blevet sat i højeste gear og kørte op til valget en stor desinformationskampagne på sociale medier. Her blev det Moskva-baserede desinformations-firma Social Design Agency blandt andet taget i brug. De specialiserer sig i at fremstille korte, AI-genererede videoer af rigtige personer og bruger store botnetværk til at sprede de falske videoer. Det blev dog en fuser for Putin-regimet og dets foretrukne kandidat, Samvel Karapetjan fra det nystiftede parti Stærkt Armenien, som kun fik 25 procent af stemmerne.
“Der har været mange beskyldninger om russiske påvirkningskampagner under valget, men også om både tyrkiske og aserbajdsjanske forsøg på at påvirke udfaldet,” siger Simon Røn Dalsgaard.
Den russisk-armenske oligark Karapetjan har tjent milliarder på bygge- og restaurationsbranchen og i dag er den rigeste armener i verden. Kort inden valget frasagde Karapetjan både sit russiske og cypriotiske statsborgerskab, da det er en betingelse for at blive præsident, at man kun har armensk pas.
Karapetjan kom i 2018 på Putinlisten - en amerikansk sanktionsliste med de mest magtfulde oligarker i den russiske diktators periferi. Med en fortid i Rusland, tætte bånd til Putin og kraftig brug af filantropi som redskab til at købe popularitet, er sammenligninger mellem Stærkt Armenien og den georgisk-russiske oligark Bidzina Ivanisjvilis Georgiens Drøm oplagte.
“Oppositionen har fået et nyt tyngdepunkt i Stærkt Armenien. Begge de to tidligere premierministres partier (Jeg Har Ære og Armenien-Alliancen, red.) fik skuffende valg. Det vidner om en befolkning der generelt er trætte af de etablerede partier og leder efter fornyelse,” forklarer Simon Røn Dalsgaard.
Pasjinjan udråbte ikke desto mindre valgsejren som ‘historisk’. Han forventes at forfølge en mere vestligt orienteret kurs og en målsætning om at blive optaget i EU på længere sigt. Polens premierminister, Donald Tusk, var da også blandt de første til at lykønske Pasjinjan og understrege, at det var et signal om en ‘pro-europæisk retning.’
Om Rusland kan genvinde indflydelse i Armenien gennem det nye oppositionsparti, vil tiden vise. Foreløbigt var søndagens valg dog endnu en bet for det russiske regime, der ligesom i Moldova, Rumænien og Ungarn må se sin indflydelse dale blandt forhenværende vasalstater.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.