Efter en hård valgkamp med israelsk indblanding er der dødt løb i Slovenien
Robert Golobs centrum-venstrekoalition ser ud til at vinde søndagens valg knebent. Nu venter en svær opgave ovenpå et polariserende valg, hvor israelske agenter har forsøgt at påvirke resultatet.
Lyt til artiklen her.
Inden alle stemmerne var talt op stod det klart, at ingen kom til at vinde stort ved søndagens valg i Slovenien. I stedet ser den siddende regering med Robert Golob fra Frihedsbevægelsen (GS) i spidsen ud til at have sikret sig en spinkel sejr over det højreradikale Sloveniens Demokratiske Parti (SDS), som bliver ledet af tidligere premierminister Janez Janša.
Mens de sidste stemmer bliver talt op ved valget, ser det igen ud til at valget peger på splittelse mellem en pro‑EU centrum‑venstreregering og en nationalistisk højrefløjspopulisme. Valget mindede på den måde om de scenarier, vi i det seneste år har set udspille sig i blandt andet Moldova, Tjekkiet, Rumænien og Portugal.
Denne gang var det altså pro-EU-lejren, som ser ud til at have trukket det længste strå - selvom længdeforskellen er marginal.
Mange partier i et lille parlament
I slovensk politik skal man kunne tælle til 46, idet landets parlament, Nationalforsamlingen, kun rummer 90 mandater. Efter søndagens valg har GS opnået 29 pladser, hvilket er et tab på 12 mandater. SDS gik til gengæld et enkelt sæde frem, og har nu 28 pladser i parlamentet.
Også det kristendemokratiske NSi fik en lille fremgang fra 8 til 9, mens det socialdemokratiske SD gik tilbage fra 9 til 6 mandater. Venstrefløjspartiet Levica og Demokraterne, som er en udbryder fra SDS, fik henholdsvis 5 og 6 mandater.
Ved valget blev det konspirationsteoretiske Resni også valgt ind for første gang med 5 mandater. Resni har særligt profileret sig på at være vaccineskeptisk og ledes af den tidligere politibetjent Zoran Stevanović. Resni og Stevanović har desuden profileret sig som en del af den euroskeptiske radikale højrefløj og har til ingens overraskelse tætte bånd til Rusland gennem den tidligere russiske spionchef i landet, Sergej Lemsejev, som i 2024 blev smidt ud af Slovenien.
Op til valget så det ellers længe ud til, at de 1,7 millioner registrerede vælgere havde tænkt sig at straffe den siddende regering endnu hårdere. Helt frem til februar 2026 lå GS til omkring 20 procent af stemmerne, mens SDS en overgang stod til over 35 procent af stemmerne. Ved den sidste spurt fik Golob dog standset blødningen og sikrede dermed, at GS fortsat er det største parti i Slovenien.
‘Sloveniens Trump’ hyrer israelsk spionfirma
Janša har tidligere udtrykt sin store beundring for højreradikale ledere som Donald Trump og Viktor Orbán, og har i den internationale presse fået tilnavnet Sloveniens Trump. Som tidligere premierminister i tre omgange (2004-2008, 2012–2013, 2020-2022) gjorde han på linje med Trump og Orbán også hvad han kunne for at undergrave pressefriheden og retssamfundet.
“Den slovenske sikkerhedsminister forklarede på et pressemøde onsdag, at Black Cube havde sendt folk til landet fire gange, og at Giora Eiland, den tidligere chef for Israels Sikkerhedsråd, var blandt de involverede.”
Under Janšas skiftende regeringer faldt Slovenien støt på pressefrihedsindekset, og blev skarpt kritiseret af det internationale journalistforbund. I 2013 beskrev organisationens generalsekretær Aidan White, hvordan Janšas regering “havde fejlet i at svare ærligt og åbent på spørgsmål om dets håndtering af medier og journalister.“
Også ved det netop overståede valg havde Janša tilsyneladende ladet sig inspirere af andre højrefløjs-autokrater. Under valgkampen opdagede slovensk politi, at SDS angiveligt havde hyret det private israelske efterretningsfirma Black Cube til at hjælpe partiet over målstregen. Virksomheden ejes af to forhenværende Mossad-agenter og har tidligere gjort sig berygtet ved blandt andet at lave smædekampagner mod en række af de kvinder, som beskyldte Harvey Weinstein for seksuelle krænkelser.
Den slovenske sikkerhedsminister forklarede på et pressemøde onsdag, at Black Cube havde sendt folk til landet fire gange, og at Giora Eiland, den tidligere chef for Israels Sikkerhedsråd, var blandt de involverede.
En del af forklaringen på den israelske interesse kan være den slovenske regerings holdning til den israelske invasion af Gazastriben. I Golobs regeringsperiode har landet været blandt de mest pro-palæstinensiske lande i EU, og i 2024 gav man indrejseforbud for israelske topembedsfolk som Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich. I samme ombæring anerkendte landet også Palæstinas ret til at eksistere som selvstændig nation. Janša har til gengæld udtrykt fuld opbakning til Benyamin Netanyahu og kaldt regeringens politik for “på linje med at støtte terrororganisationen Hamas.”
“Skjult overvågning og aflytning, i dette tilfælde udført af et privat spionfirma fra Israel, peger på noget dybt bekymrende. Det er ikke bare endnu en mindre sag, men rejser alvorlig tvivl om troværdigheden af den demokratiske proces i Slovenien,“ udtalte Golob i ugen op til valget.
SDS har afvist beskyldningerne, hvilket dog virker utroværdigt. De israelske agenter boede under opholdene på den vej i Ljubljana, som også huser SDS’ partihovedkvarter.
Polarisering komplicerer regeringsdannelse
Den israelske overvågning og indblanding er kronen på en stærkt polariseret valgkamp fuld af personangreb og spredning af desinformation. På de sociale medier har botnetværk også understøttet den højrepopulistiske Janšas kampagne.
Golob har på den baggrund beskyldt oppositionen for at ville splitte EU indefra, men EU-parlamentarikeren Romana Tomc forsøgte at nedtone de beskyldninger. “Vores parti er under Janšas ledelse meget pro-, pro-, pro-europæiske,” sagde hun.
Slovensk politik har i det hele taget gennemgået samme polarisering som mange andre europæiske lande. Der venter derfor en svær opgave for Golob og GS, som skal forsøge at danne regering efter en stor tilbagegang.
Selvom Socialdemokraterne og Levica er de mest oplagte koalitionspartnere, har de tre partier kun 40 mandater til sammen. Derfor vil partiet blive nødt til enten at række ud til Demokraterne eller NSi og danne en bred regering henover midten. Alternativt skal man forsøge sig med en mindretalsregering. Janša kan også forsøge at samle flertal bag sit eget kandidatur, hvilket dog besværliggøres af hans polariserende persona.
Uanset hvilken løsning det ender med, kommer den kommende slovenske regering til at stå på et skrøbeligt fundament. Med de kommende prisstigninger som følge af Trumps Iran-krig, kan situationen blive yderligere ustabil - også i Slovenien. Søndag fik en midlertidig benzinmangel regeringen til at indføre et loft på 50 liter benzin for private køretøjer.
Janez Janša har da også allerede forsøgt at udnytte den situation, og opfordrede kort efter valget til et snarligt nyvalg, som kunne skabe ‘mere stabilitet’. Om han til den tid igen vil forsøge at hverve hjælp udefra til at genvinde magten, melder historien dog ikke noget om.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.