EU vil forbyde russiske krigsveteraner indrejse
Den europæiske udenrigschef vil forbyde deltagere i Putins invasionskrig at komme ind i Europa. Forslaget bakkes allerede op af en række lande og skal behandles på næste møde i Europarådet.
Lyt til artiklen her.
Om en måned kan det være slut med at tage til EU, hvis man er tidligere soldat i den russiske hær. Det forslag blev for nylig fremlagt af EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, under et møde i det udenrigspolitiske råd. Hun varsler nye sanktioner mod personer, der har deltaget i den russiske krig.
“Vi vil fremlægge forslag om at forhindre russiske kombatanter i at komme ind i EU frem mod Europarådets møde i juni”, sagde Kallas.
Bred opbakning til forslaget i Nord- og Østeuropa
Det varslede indrejseforbud er ikke overraskende blevet hilst velkommen i Ukraine. Her beskrev udenrigsminister Andrii Sybiha på Twitter det som “et stærkt signal… som kan vise alle russere, at man også skriver under på et indrejseforbud i EU, hvis man skriver under på en militærkontrakt.”
Også i Kallas’ hjemland, Estland, bliver forslaget bakket stærkt op. I et interview med Euronews fortalte den estiske premierminister Kristen Michal, at han betragter et indrejseforbud som et oplagt skridt.
“Jeg må spørge åbent: Vil du gerne have de her mennesker i nærheden af dit hjem? Nej, det ønsker du ikke. Derfor bliver vi nødt til at give dem et livstidsforbud fra at rejse ind i Schengen-landene.”
Estland har gennem længere tid været primus motor på forslaget og har arbejdet på en bred tilslutning i EU-regi. Landet nedlagde selv tidligere på året indrejseforbud mod 261 russiske soldater, som havde deltaget i krigen - et tal, som siden er vokset til 1.300 soldater. Lige nu er mere end 700.000 russiske soldater dog del af invasionsstyrken, hvilket også vil gøre et forbud til en større logistisk opgave.
Også på en række andre områder har Estland indført stramme sanktioner. Man har blandt andet vedtaget et forbud mod, at russere og belarusere kan købe ejendomme i landet gældende fra 2027, og har også frataget stemmeretten ved lokalvalg for borgere uden EU-statsborgerskab. Den beslutning rammer særligt landets russiske minoritet, som udgør 23 procent. Blandt disse har omkring en fjerdedel valgt at beholde deres russiske statsborgerskab.
Foruden Estland har en række andre nord- og østeuropæiske lande allerede tilsluttet sig initiativet. I et fælles brev advarer lederne af Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Polen, Rumænien, Finland og Sverige om, at russiske krigsveteraner udgør “en af de mest alvorlige trusler mod EU’s interne sikkerhed som resultat af krigen i Ukraine.” Både Polen og Finland forbød allerede i efteråret 2022 de fleste russere uden opholdstilladelse at rejse ind i landene.
Et generelt indrejseforbud havde længere udsigter, mens Viktor Orbán var premierminister i Ungarn. Med den autokratiske Orbáns store valgnederlag tidligere på måneden er Ruslands tætteste allierede i EU dog forsvundet, hvilket har givet Kallas og de baltiske lande fornyet momentum i forsøget på at få forslaget gennemført. Kun Slovakiets premierminister Robert Fico forventes at yde hård modstand mod forslaget. Også Italien har været blandt de mindre begejstrede lande, men menes ikke at ville stille sig i vejen for en bred konsensus.
Nye sanktioner presser Rusland
De brede sanktioner rettet mod individer er et nyt skridt for EU, som foreløbigt har indrettet de fleste sanktionspakker mod russiske virksomheder og topembedsfolk. Foruden det varslede EU-indrejseforbud har medlemslandene netop vedtaget den 20. sanktionspakke mod russiske virksomheder og banker. De mange sanktioner har tvunget den russiske stat til at tænke kreativt; blandt andet tilbyder et af Moskvas mest prestigefyldte universiteter nu en uddannelse i sanktions-undvigelse.
De europæiske sanktioner kommer samtidig med et reduceret amerikansk pres. Den Rusland-venlige Trump-regering har blandt andet fjernet en række sanktioner mod olieeksporten i en tid, hvor oliepriserne stiger. Trump talte i går i telefon med sin russiske kollega i over 1½ time og lod derefter til at forveksle Ukraine med Iran i endnu en dement monolog, hvor han blandt andet kommenterede på den ‘ukrainske’ flådes ødelæggelse.
Den amerikanske håndsrækning har dog ikke kunnet forhindre den økonomiske krise i at forværres i Rusland. Olieeksporten er stagneret takket være uophørlige ukrainske bombardementer af raffinaderier og oliehavne, hvor blandt andet raffinaderiet i Tuapse nær Sortehavet er brændt til grunden.
Ifølge Al Jazeera ser den russiske olieeksport ud til at falde drastisk, hvilket presser den russiske økonomi yderligere. Senest har Maksim Oresjkin, den russiske minister for økonomisk udvikling, me ddelt, at man vil gå tilbage til en planøkonomi efter sovjetisk forbillede.
Det estiske forslag om et indrejseforbud forventes at blive taget op ved Europarådets næste møde den 18.-19. juni. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det ramme omkring 2 millioner russiske mænd, som enten tidligere har deltaget i krigshandlinger i Ukraine - eller aktuelt er udstationeret.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.