Interrail: Uge 11 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Grønland, Portugal, Rumænien, Tyskland og Ukraine.
Grønland: Stor fremgang for det borgerlige Demokraatit ved valget til Inatsisartut
Det grønlandske valg fik i denne uge langt mere international opmærksomhed end normalt. Det skyldes ikke mindst Donald Trumps sprængfarlige udmeldinger om en mulig annektering af landet, som har kickstartet en stor debat om grønlandsk selvstændighed og forholdet til både Danmark og USA.
Skal man dømme ud fra valgets helt store vinder, var resultatet en klar afvisning af Trumps tilnærmelser. Det borgerlige parti Demokraatit mere end tredoblede sit mandat i forhold til valget i 2021 og blev med 10 pladser det største parti i Grønlands parlament, Inatsisartut (dansk: Landstinget). Også det stærkt selvstændighedsorienterede Naleraq fik et godt valg og fordoblede sit mandat fra fire til otte pladser i parlamentet, som har 31 pladser.
Valgets største taber blev det socialdemokratiske Siumut, som mistede seks af sine ti mandater. Det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA) gik også markant tilbage fra 12 til 7 pladser. Det blev dog stadig et godt resultat for partiformand Muté B. Egede, der ifølge mediet Sermitsiaq fik næstflest personlige stemmer (3.276), kun overgået af Demokratiit-formand Jens-Fredrik Nielsen (4.850). Naleraq-politikeren Aki-Matilda Høegh-Dam fik tredjeflest personlige stemmer og meddelte efterfølgende, at hun ville forlade sin plads i Folketinget.
Høegh-Dam forlod Siumut i februar 2025 efter en længere tids konflikt med partitoppen, og har i det hele taget været en kontroversiel skikkelse i grønlandsk politik. Sammen med kæresten Kuno Fencker har hun sat skub i debatten om grønlandsk selvstændighed. Fencker skabte også kontrovers da han rejste til USA i januar 2025 for at deltage i Donald Trumps indsættelsesceremoni og blev beskyldt for landsskadelig virksomhed af IA-politikeren Aaja Chemnitz.
Efter valget gentog Trump sit ønske om at indlemme Grønland i USA. Ifølge den højreradikale og svært Trump-begejstrede underholdningskanal FOX News var Trump fortsat optimistisk over udsigterne til at overtage øen og kaldte det “vigtigt for landets internationale sikkerhed.”
Det fik Egede, den afgående formand for Grønlands regering, til igen at afvise de amerikanske tilnærmelser med bastante vendinger:
“Nu har den amerikanske præsident endnu engang luftet tanken om at annektere os. Det kan jeg på nogen måder ikke acceptere. Man skal ikke blive ved med at behandle os med disrespekt. Nok er nok.” skrev Egede på Facebook.
Mon Donald Trump forstår beskeden?
Vil du vide mere? Så kan du læse en grundig artikel hos Danmarks Radio, som også har et interview med Muté B. Egede.
Portugal: Farvel til amerikanske kampfly
Donald Trumps halvdemente hærgen i Det Hvide Hus har nu fået store konsekvenser for verdens største våbenproducent. Portugals forsvarsminister Nuno Melo meddelte torsdag på et pressemøde, at landet nu dropper de avancerede F-35-kampfly (‘Lightning II’) fra Lockheed Martin.
“Vi kan ikke lade som om, at det geopolitiske klima ikke påvirker vores valg. De seneste udmeldinger fra USA betyder i en NATO-sammenhæng… at vi bliver nødt til at tænke over, hvad der er det bedste valg. Det er i den sammenhæng meget vigtigt at have stabile allierede,” sagde Nuno Melo.
Portugals beslutning om at droppe de amerikanske kampfly kan blive den første sten i en europæisk lavine. En lang række andre europæiske lande har nemlig købt femtegenerationskampflyet, der regnes for et af verdens bedste. Det gælder blandt andet Italien, Nederlandene, Polen, Finland og ikke mindst Danmark. Herhjemme har vi købt 27 kampfly til en pris på omkring 18 milliarder kroner.
Det portugisiske luftvåben skal nu finde en ny producent, og her lagde Melo op til, at særligt europæiske alternativer vil komme i betragtning. Det kan betyde travlhed for den svenske virksomhed SAAB, som fremstiller kampflyet Gripen, mens også den franske Dassault Rafale kunne være en mulighed. Den danske stat havde også det svenske fly i betragtning, men endte med at købe det amerikanske fly, hvilket nu ligner en strategisk bommert.
Usikkerheden skyldes ikke mindst udtalelserne fra USA’s nye præsident Donald Trump om mulige angreb på andre NATO-lande. På et møde med NATO's generalsekretær Mark Rutte fremførte Trump igen tanken om at annektere Grønland, mens hans ekstreme plan om at tvinge NATO-landet Canada til at blive en del af USA også blev bragt op.
Med den nye amerikanske udenrigspolitik frygter mange også, at man ikke længere kan stole på den amerikanske teknologi. Mange frygter, at de amerikanske kampfly kan blive leveret med en “killswitch”, eller på dansk afbrydningsmekanisme. Det betyder, at USA på afstand ville kunne slukke for elektronikken i de avancerede kampfly. Mediet The Aviationist skelner mellem myter og fakta i denne artikel, hvor det blandt andet forklares, at softwareopdateringer kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko.
Selvom der ikke ser ud til at findes en direkte mulighed for at slukke eller fjernstyre flyene, er selve tillidsbruddet nok til at gøre de europæiske lande nervøse. Portugal er derfor det første land, der fravælger de amerikanske kampfly, men bliver det også det sidste?
Med den amerikanske kapitalinvestor Warren Buffets ord: “Det tager 20 år at opbygge et ry, og fem minutter at ødelægge det.”
Vil du vide mere? EuropaNyt-redaktør Morten Hammeken var i Debatten torsdag, hvor F35-kampflyene blandt andet blev diskuteret. Det kan du se her.
Rumænien: Nazistisk præsidentkandidat fjernet fra stemmesedlen
For faste Interrail-passagerer vil navnet Calin Georgescu ikke være helt ukendt. Den rumænske højreekstremist trak i december 2024 overskrifter, da han chokerende fik flest stemmer ved første runde af præsidentvalget. Russisk indblanding i valget fik dog landets højesteret til at omstøde resultatet, og nu er den højreekstreme kandidat blevet helt udelukket fra at deltage i omvalget, oplyser BBC.
Georgescu havde stort set udelukkende ført valgkamp på mediet TikTok, hvor den russiske efterretningstjeneste havde oprettet knap 800 falske profiler, som delte hans indhold. Rumænsk politi ransagede i forrige uge 47 huse tilhørende en række af Georgescus medsammensvorne, heriblandt lejesoldaten Horatiu Potra. Politiet fandt også flere millioner euro og automatrifler gemt under gulvbrædderne i en række huse.
Georgescu blev tilbageholdt på vej til at melde sig som præsidentkandidat, og bekendte i den forbindelse politisk kulør, da han stolt heilede foran domstolen. Nyheden om Georgescu udelukkelse fik også denne gang en mindre gruppe af hans støtter på gaden til at råbe, “Calin Georgescu er præsident.”
Selvom udelukkelsen af Georgescu er godt nyt for både Ukraine, antinazister og for folk med intakte frontallapper, kan en ny højreradikal kandidat dog overtage hans rolle. Her spekulerer rumænske medier i, at George Simion fra det højrenationalistiske parti Alliansen for rumænsk enhed (ARE) forventes at træde ind i valgkampen og forsøge at træde i Georgescus sted. Hans udelukkelse kan samtidig gøre ham til en martyr for landets fascister og give landets ekstreme højrefløj et boost.
Simion har ikke lige så mange kontroverser med i bagagen som Georgescu, men partiet har alligevel rigeligt med kontroversielle skikkelser. Den fremtrædende ARE-politiker Claudiu Târziu har blandt andet hævdet, at Ukraine bør overdrage en del af sit territorium til Rumænien, mens partiets officielle politik også er at genindlemme Moldova i landet.
Første og anden runde af det rumænske præsidentvalg foregår henholdsvis den 4. og den 18. maj. Resultaterne af disse kan du selvfølgelig læse om i Interrail til den tid.
Vil du vide mere? Så kan du læse om Georgescus mulige arvtager, George Simion, i denne artikel fra European Pravda - eller læse denne artikel fra Balkan Insight om hans parti.
Tyskland: Tæsk til demonstranter på kvindernes kampdag
Kvindernes internationale kampdag, 8. marts, er for manges vedkommende en fredelig markering af kvindekampens fortsatte nødvendighed. I Berlin var det dog snarere slåskamp end kvindekamp, som var i fokus ved lørdagens demonstrationer, og det var overvejende det tyske politi, som stod for at uddele tæsk.
En række videoer, der er lagt op på nettet, viser tysk politi uddele slag i hovedet til både mandlige og kvindelige demonstranter. Et af eksemplerne kan du se her - men vær advaret om, at videoen indeholder vold, før du trykker afspil:
Ifølge de tyske myndigheder forsøgte betjentene at skubbe folk tilbage, hvilket resulterede i adskillige knytnæveslag mod hovederne på tilsyneladende fredelige demonstranter. Andre videoer viser blandt andet politiet i færd med at tage kvælertag på en tilbageholdt kvinde.
Hvad fik det tyske politi til at reagere så voldsomt? Tilsyneladende var en del af forklaringen, at mange demonstranter havde valgt at iføre sig en keffiyeh. Det sort-hvide, ternede halstørklæde bruges ofte som et symbol på den palæstinensiske selvstændighedskamp. Flere pro-palæstinensiske organisationer havde inden kvindekampdagen opfordret til, at man netop brugte anledningen til også at sætte fokus på folkemordet i Palæstina.
Tyskland har de seneste år vedtaget en række kontroversielle love. I marts 2022 forbød myndighederne i Berlin demonstrationer, der markerede årsdagen for Nakba (“Katastrofen”), det arabiske navn for fordrivelsen af palæstinenserne i 1948.
Både palæstinensiske flag og keffiyeh-tørklædet er blevet forbudt i Tyskland, hvor landets nazistiske fortid stadig spøger i forholdet til Israel. Selv mindre kulturelle begivenheder bliver censureret, hvis de har en forbindelse til den palæstinensiske sag. Det fik for eksempel den palæstinensiske forfatter Adania Shibli at mærke, da hendes bog blev udelukket fra bogmessen i Frankfurt efter politisk pres.
Vil du vide mere? Så kan du læse om den tyske censur af pro-palæstinensiske stemmer i New Arab.
Ukraine: Våbenhvileforhandlingerne fortsætter - Rusland afviser amerikansk forslag
Er der udsigt til en midlertidig pause i den russisk-ukrainske krig? Desværre ikke. Ukraine har ellers sagt ja til et amerikansk forslag om en 30-dages våbenhvile. Den har Rusland imidlertid allerede afvist.
Det hele startede med en ukrainsk delegation til Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh, som er blevet omdrejningspunkt for de igangværende fredsforhandlinger. I sidste måned meddelte USA på yderst kontroversiel vis, at man havde begyndt fredsforhandlinger med Rusland i Riyadh, og nu er den angrebne part også blevet inviteret til det amerikanske forhandlingsbord.
Efter mødet, som blandt andet havde deltagelse af Ukraines forsvarsminister Rustem Umerov og den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio, udsendte de to lande en fælles udtalelse. Den lagde blandt andet vægt på udveksling af krigsfanger og på, at Rusland frigav de børn, som er blevet kidnappet fra Ukraine.
Aftalen lagde samtidig vægt på, at den var betinget af en russisk godkendelse, og at man fra amerikansk side øjeblikkeligt ville genoptage den humanitære nødhjælp og militærstøtten til Ukraine. Både den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og Putins talsperson Maria Zakharova, smed dog hurtigt koldt vand på håbet om en midlertidig fred. Torsdag kommenterede den russiske diktator også selv på situationen:
“Vi kræver en garanti om, at Ukraine ikke mobiliserer, træner soldater eller modtager våben i løbet af den 30-dages våbenhvile,” forklarede Putin. Om Rusland selv ville overholde samme betingelser, kom han ikke nærmere ind på (hint: næppe). Rusland fastholder sine oprindelige krav om en total ukrainsk afvæbning, accept af Ruslands annektering af fem ukrainske provinser og et løfte om, at Ukraine ikke kan blive NATO-medlem i fremtiden. Med andre ord: Rusland kræver stadig alt til gengæld for intet.
Den russiske afvisning blev ikke vel modtaget af Donald Trump, som tidligere har lovet at afslutte krigen på 24 timer, men nu igen fremstår inkompetent. Torsdag meddelte den amerikanske regering, at man igen ville stramme sanktionerne mod en række russiske banker og landets skrantende energisektor.
Vil du vide mere? Så kan du følge Institute for the Study of War for mere dybdegående analyser.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!