Interrail: Uge 9 - 2025
Rejs kontinentet rundt med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør i denne uge stop i: Frankrig, Rumænien, Storbritannien, Tyskland og Ukraine.
Frankrig: Mere beskatning af de superrige kan være på vej
Det er tid til, at Frankrigs milliardærer afleverer en større del af kagen. Det bliver der i hvert fald lagt op til med et lovforslag fremsat af De Grønne, som fik overvældende støtte fra Nationalforsamlingen i denne uge. 116 parlamentsmedlemmer stemte for forslaget, mens kun 39 stemte imod.
Forslaget er dog langt fra at være i mål, eftersom en række borgerlige partier undlod at stemme, herunder det højreradikale Rassemblement National, der kan forventes at stemme imod. Ifølge avisen Le Monde kan lovforslaget også risikere at løbe ind i problemer ved de franske domstole, der kan afvise det med henvisning til, at det vil være ulovlig “konfiskering”. Lovforslaget er derfor først og fremmest en symbolsk sejr for den franske venstrefløj.
Ifølge Le Monde viser den indledende accept af forslaget, ikke mindst fra den centristiske regering, at den voksende ulighed imidlertid er en bekymring i Frankrig, der rækker ind over den politiske midte. Pierre Cazeneuve fra præsident Macrons støtteparti Renaissance udtalte således, at der er “behov for at tage noget af den rigdom tilbage, som slipper udenom skattereglerne.”
I Frankrig har økonomen Gabriel Zucman særligt talt for en øget beskatning af de rige. Hans arbejde har været inspiration for både de aktuelle og tidligere forslag om at hæve skatten for de superrige, og parlamentsmedlem Gabrielle Cathala omtalte det da også som en “Zucman-skat”, da der sidste år blev fremsat et lignende forslag i parlamentet. Også den franske økonom Thomas Piketty foreslår øget beskatning af eliten, og forfattede i 2023 et paper sammen med Zucman.
De superrige skulle ifølge forslaget betale en minimumsskat på 2 procent om året, og den fremlagte skattereform ville kun påvirke den del af Frankrigs befolkning, som har en formue på mere end €100 millioner. Det drejer sig om 1.800 franskmænd. Alligevel ville det indbringe mellem 111 milliarder kr. og 185 milliarder kr. til den franske statskasse.
Debatten i Frankrig har allerede fået en række milliardærer til at true med at forlade landet, hvis lovforslaget bliver en realitet. Tidligere på året truede Bernard Arnault, ejer af konglomeratet LVMH, der står bag luksusmærker som Moët & Chandon, Louis Vuitton og Givenchy, med at forlade Frankrig, hvis skatten blev hævet.
Arnault trak også overskrifter da han i 2023 viste sig at have hvidvasket penge sammen med den russiske oligark Nikolai Sarkisov. Hans formue anslås at være på omkring 1.300.000.000.000 kr., hvilket gør ham til Europas rigeste mand og placerer ham højere på formuelisten end selv amerikanske multimilliardærer som Mark Zuckerberg og Bill Gates.
Vil du vide mere? Så kan du her se Statistas opgørelse over Frankrigs rigeste mennesker, som ville blive ramt af milliardærbeskatningsloven.
Rumænien: Nazistisk præsidentkandidat sigtet - 47 medsammensvorne ransaget
Rumænsk politi har indledt en større efterforskning af den rumænske nazist Călin Georgescu, der er blevet sigtet for at promovere fascisme og krigsforbrydelser samt for at have oprettet en fascistisk organisation.
Georgescu chokerede sidste år Europa, da han uventet vandt første runde af præsidentvalget. Efter at landets efterretningstjenester havde fremlagt beviser for russisk indblanding i valget, blev resultatet imidlertid omstødt af den rumænske højesteret.
Foruden onsdagens afhøring af den stærkt prorussiske præsidentkandidat, som mistænkes for ulovligt vis at have modtaget millioner i russisk støtte til sin kampagne, ransagede rumænsk politi også 47 adresser tilhørende en række af Georgescus medsammensvorne, som mistænkes for at have “grundlagt en organisation af fascistisk, racistisk eller fremmedfjendsk karakter”.
Ifølge rumænsk lov er det forbudt at opfordre til vold eller diskrimination mod andre på baggrund af deres race, religion, køn eller seksuelle orientering.
Georgescu og hans nazistiske kumpaner er desuden sigtet for at have givet vildledende oplysninger i forbindelse med kampagnefinansiering, hvor han har afvist at have modtaget penge fra den russiske regering. Han afviser sigtelsen som et udtryk for “det kommunistiske bolsjevikregimes forsøg på at stjæle valget”.
Under de mange ransagninger fandt det rumænske politi imidlertid flere millioner euro gemt under gulvbrædderne i en række huse, hvor også store depoter af AK 47-rifler blev afsløret. Et af de gennemsøgte huse tilhørte lejesoldaten Horatiu Potra, som har en fortid i den franske fremmedlegion og blandt andet har opereret i Congo. Hans sikkerhedsfirma er hyret som bodyguards for Georgescu.
Georgescu har tidligere hyldet Rumæniens fascistiske regering i 1930’erne og kalder Vladimir Putin for “en mand, der elsker sit land.” Han bekendte igen politisk kulør, da han onsdag aften heilede efter at være kommet ud fra anklagemyndighedens kontor. På den baggrund kan det næppe overraske, at USA’s heilende skyggepræsident Elon Musk også har støttet Georgescu. Musk kaldte anholdelsen “messed up” på sit medie Twitter/X.
Såfremt Georgescu får lov til at genopstille ved valget, er der ifølge meningsmålinger gode chancer for, at han igen kan vinde første runde af valget og måske blive Ruslands nyeste allierede i Østeuropa. Det er derfor knald eller fald for Georgescu, som risikerer op til 25 års fængsel, hvis han bliver dømt.
Vil du vide mere? Du kan se video fra ransagningerne her. Hvis du vil læse mere om Georgescu, er han også med i anden udgave af vores bog “Vatnik Soup”, som du kan købe her.
Storbritannien: ‘Make it fair’ på forsiden
Er der nogen job, der ikke er i fare for at blive erstattet af kunstig intelligens? Den store AI-bølge skaber panik i mange forskellige brancher, herunder den kreative. Det fik tirsdag den samlede britiske presse til at rydde forsiden. Her kunne man på samtlige store aviser se det samme budskab gå igen: Make it fAIr, som et ordspil på AI-truslen.
“Regeringen har taget tech-giganternes parti over britisk kreativitet”, stod der på det store blå billede, som altså både var på forsiden af The Sun, The Guardian, The Times og resten af landets store aviser.
Ifølge avisernes beregninger genererer landets kreative brancher en værdi på 120 milliarder pund årligt, eller rundt regnet 1.000.000.000.000 kroner. Det omfatter kunstnere, forfattere, journalister, fotografer, filmskabere, illustratorer og mange andre.
Fælles for de kreative brancher er, at tech-virksomhederne anvender deres arbejde til at udvikle deres egne produkter - helt uden at spørge om lov. Det gælder især AI-virksomheder, der benytter andres kreative arbejde til at ‘træne’ deres egne algoritmer. Det har blandt andet fået en gruppe europæiske kunstnere og andre i kreative brancher til at stifte European Guild for Artificial Intelligence Regulation (EGAIR).
Som udgangspunkt har man som indholdsskaber ophavsret til sit eget arbejde. Det bliver dog sjældent overholdt af de store tech-virksomheder, som blandt andet bruger YouTube-videoer til at træne deres programmer uden at have indhentet tilladelse. Andre undersøgelser har vist, at Meta og Google skylder mindst 85 milliarder kr. til mediebranchen ved at bruge deres historier til at skabe brugerengagement og indhold på deres platforme.
Derfor er de britiske medier særligt bekymrede over et forslag om at svække den britiske copyrightlovgivning, så techvirksomhederne kan bruge indhold, med mindre man udtrykkeligt siger nej. Owen Meredith, som er talsperson for den britiske mediebrancheforening News Media Association, gjorde det ved kampagnens lancering klart, at man ser det som en kamp, der kan blive afgørende for fremtiden.
“I et sundt demokratisk samfund er det afgørende, at vi har stærke copyrightlove, der giver os mulighed for at investere i kvalitetsjournalistik,” sagde han.
Det britiske parlament diskuterer nu lovforslaget “the Data Bill”, som vil udvide den gældende copyrightlovgivning til også at omfatte AI.
Vil du vide mere? Så kan du læse mere på sammenslutningens hjemmeside.
Tyskland: Kollaps i salget af Teslabiler
Har Elon Musks indblanding i europæisk - og ikke mindst tysk - politik allerede haft mærkbare konsekvenser for aktionærerne i hans bilfirma Tesla? Ifølge en opgørelse fra European Automobile Manufacturers’ Association er salget i Tyskland af den amerikanske elbil faldet med 60 procent i januar 2025 sammenlignet med året før. Det tal overgås kun af Frankrig, hvor Teslasalget er faldet med hele 63 procent.
Bilmærkets brand er tæt forbundet med Elon Musk, som ejer 13 procent af virksomheden, og efter hans nazi-hilsen ved Donald Trumps indsættelse har det fået øgenavne som ‘Swasticar’ og ‘Naziwagen’ på de sociale medier. Det har muligvis påvirket de tyske bilkøbere, især i lyset af Musks støtte til det højreradikale parti Alternative für Deutschland.
Musk har flere gange optrådt sammen med partiets fører Alice Weidel og var desuden gæst på partiets konference i januar. Her opfordrede han til, at tyskerne “genfandt stoltheden over deres kultur”. Ifølge Weidel kontaktede Musk hende også efter valget for at ønske partiet tillykke med fordoblingen af stemmer ved søndagens valg.
Også i en række andre europæiske lande er efterspørgslen faldet kraftigt på ‘Hagekorsmobilen’. I Norge, hvor knap 90 procent af alle nyregistrerede biler kører på elektricitet, faldt salget med 38 procent. Samlet set er antallet af nye europæiske Teslaer faldet til 9.900 i januar - 45 procent færre end sidste år på samme tid.
Også i Danmark er Tesla-salget faldet med 45 procent. Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, mener dog, at det dårlige resultat også hænger sammen med øget konkurrence, og at forbrugerne afventer den nye Model Y, der kommer på gaden i marts, som han forklarer til TV2. Om Dogru har ret i, at salget kan stige igen, vil altså vise sig inden for den næste måned.
I England har bevægelsen mod Elon Musk foreløbig ikke haft stor betydning for salget af Teslaer. Her er faldet kun på otte procent. Til gengæld har kreative folk købt reklamer på busskure i London, som med al tydelighed viser, at den sydafrikanske oligark heller ikke her er den mest populære. Vi lader billedet tale for sig selv:
Vil du vide mere? Så kan du læse om det tyske valg i denne analyse fra tidligere på ugen - lige her i Europanyt.
Ukraine: Fælles europæisk front ved årsdagen for russisk invasion
Spaniens Pedro Sanchez og Finlands Alexander Stubb, Mette Frederiksen fra Danmark og EU-boss Ursula von der Leyen: Alle var de taget til Kyiv den 24. februar for at markere treårsdagen for Ruslands invasion. Det blev også til et besøg fra den anden side af Atlanten, da Justin Trudeau var mødt op. Den canadiske premierministers tilstedeværelse understregede samtidig elefanten i rummet - ingen amerikanske politikere deltog i den symbolske støttemarkering.
“Vi er rejst til Kyiv, fordi Ukraine er Europa. I sin kamp for overlevelse er det ikke bare Ukraines skæbne, der er på spil; det er hele Europas skæbne,” skrev von der Leyen på Twitter.
Også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, talte under besøget i Kyiv. Du kan se et uddrag fra hendes tale her:
Foruden diplomatiske gestusser havde flere af de europæiske ledere taget checkhæftet med. Spanien, som ellers ikke har været en markant støtte, lovede fremover at give 7 milliarder kroner i militærstøtte om året. Også den britiske regering øget støtten til 40 milliarder kr. i 2025, og har desuden forpligtet sig til at give 25 milliarder kr. om året til Ukraine indtil 2030 - eller indtil Putin trækker sine soldater ud af landet.
Den europæiske opvisning i sammenhold kommer efter et kollaps i forholdet til USA, som under den nye Trump-regering har valgt at gå enegang. Trump har i stedet valgt at afpresse Ukraine og kræver sjældne mineraler til en værdi af 500 milliarder dollars fra Ukraine til gengæld for… ja, det står ikke helt klart.
De europæiske ledere mødes igen den 6. marts til et hastemøde om situationen i Ukraine efter kollapset i forholdet til USA og den transatlantiske sikkerhedsalliance.
Vil du vide mere? Så kan du her læse en længere analyse af det sikkerhedspolitiske kaos i Europa, som Trumps kovending har skabt.
Det tager mellem 5 og 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i Europanyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte Europanyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!